En advokat forklarer 6 eksempler, hvor æreskrænkelse ikke anerkendes

Ære, som det nævnes i forbindelse med æreskrænkelse, er en ekstern ære, hvilket betyder den vurdering, samfundet giver til en person. Derfor betyder det at krænke æren at nedbringe en persons sociale vurdering, hvilket er det samme i både straffeloven og civilretten.

Da samfundets vurdering er usynlig, er det svært at bevise, at den sociale vurdering faktisk er faldet. Derfor er det i både straffeloven og civilretten ikke nødvendigt at have faktisk nedbragt en persons sociale vurdering, det er nok at have skabt en risiko for det. Selvom æreskrænkelse synes at være bredt defineret ved første øjekast, er der mange tilfælde, hvor det er blevet afgjort, at det ikke udgør æreskrænkelse i faktiske sager. I denne artikel vil vi se på seks eksempler, hvor det er blevet afgjort, at det ikke udgør æreskrænkelse.

Tilfælde, hvor betingelserne for ærekrænkelse ikke blev opfyldt

Der har været en sag, hvor sagsøgeren søgte om erstatning og sletning af en artikel, fordi sagsøgte havde offentliggjort en tekst, der krænkede hans ære på sin egen hjemmeside i forbindelse med en tidligere retssag mellem sagsøgeren og sagsøgte.

Sagsøgte fortsatte med at fornærme sagsøgeren med udtalelser som “skurke”, “denne afpresningssag, der bruger deres skandaløse ophavsret som skjold” og “B’s mentale tilstand er ikke normal”. Men Tokyo District Court (Tokyo Kredsret, 2015) udtalte,

“Der er få steder, hvor sagsøgerens handlinger osv. er vurderet ved at angive detaljerede specifikke fakta” og “sagsøgerens fulde navn er ikke angivet, og er udtrykt med et pseudonym”, og “hele teksten, inklusive de ovennævnte udtalelser, forklarer forløbet af retssagen mellem sagsøgeren og sagsøgte fra sagsøgtes synspunkt”. Derfor blev ærekrænkelse ikke anerkendt.

Tokyo District Court, June 16, 2015 (Tokyo Kredsret, 16. juni 2015)

Imidlertid, “det bør vurderes, at det går ud over det retfærdige område som en mening eller kritik, og det er en angribende udtryk mod sagsøgerens personlighed. Når man ser på hele teksten, kan man sige, at det er en upassende og urolig udtryk. Derfor er det rimeligt at anerkende, at sagsøgtes handling er en ulovlig handling, der krænker sagsøgerens ærefølelse til en grad, der ikke kan ignoreres i samfundets almindelige opfattelse”, og anerkendte krænkelse af ærefølelse, og beordrede betaling af 300.000 yen i erstatning og sletning af artiklen. Selvom ærekrænkelse ikke anerkendes, kan krænkelse af ærefølelse osv. blive anerkendt.

For mere detaljeret forklaring om krænkelse af ærefølelse, se nedenstående artikel.

https://monolith.law/reputation/defamation-and-infringement-of-self-esteem [ja]

Eksempler hvor de fremlagte fakta blev betragtet som sande

I januar 2011 (Heisei 23) blev det rapporteret i “Ugentlig Shincho” og “Ugentlig Bunshun” at en kvindelig journalist fra den japanske økonomiske avis havde været udsat for seksuel chikane. På grund af dette sagsøgte den daværende fungerende formand for det demokratiske partis politiske forskningsråd, Yukio Edano, udgiverne Shinchosha og Bungeishunju for hver 10 millioner yen i erstatning for ærekrænkelse. I juni 2012 (Heisei 24) afviste Tokyo District Court sagsøgerens krav, idet de fastslog, at de vigtigste dele af artiklen var sande.

I dommen står der:

I denne sag har journalisten selv vidnet under krydsforhør, at hun ikke følte sig som et offer for seksuel chikane på grund af de pågældende udtalelser. I den forstand er der plads til tvivl om, hvorvidt de pågældende udtalelser kan betragtes som seksuel chikane over for journalisten. Men grunden til, at artiklerne i Bunshun og Shincho har sænket sagsøgerens sociale status, er ikke, at de pågældende udtalelser har gjort den kvindelige journalist ubehagelig. Det er snarere det objektive faktum, at sagsøgeren, der er kabinetsekretær og dermed i hjertet af regeringen, har opført sig på en måde, der kunne opfattes som seksuel chikane ved en officiel social begivenhed. Dette i sig selv får folk til at tvivle på sagsøgerens dømmekraft som politiker og som menneske.

Dom fra Tokyo District Court, 12. juni 2012 (Heisei 24)

Dette er et eksempel på, at et krav om erstatning for ærekrænkelse ikke blev anerkendt, fordi der var bevis for sandheden i udtalelserne.

For detaljer om kravene til ærekrænkelse, se artiklen nedenfor.

Tilfælde, hvor graden af social devaluering ikke overskred grænsen

Fujitsu blev sagsøgt af fondsledere, der hævdede æreskrænkelse, efter at Fujitsu havde udtalt sig om investeringsfonde, som havde relationer til den administrerende direktør, i forbindelse med hans fratrædelse. Udtalelserne blev fremsat på hjemmesiden, på pressekonferencer og på generalforsamlingen, hvor Fujitsu beskrev fondene som “mistænkt for at have forbindelser til antisociale kræfter”. I juli 2011 (Heisei 23) afviste Tokyo District Court klagerens krav, idet de konkluderede, at graden af social devaluering ikke overskred grænsen.

I dommen står der:

“Under pressekonferencen blev der distribueret et dokument til deltagerne, der anmodede om deres samarbejde for at undgå at skade rygtet for specifikke virksomheder eller individer i deres rapportering… Det kan siges, at de sagsøgte var omhyggelige og passende hensynsfulde for at undgå at nedbringe klagerens sociale vurdering gennem udtryk 4. Desuden er indholdet af udtryk 4 i det væsentlige begrænset til at erklære Fujitsus synspunkt, at der er information og materiale, der mistænker klagerne for at have forbindelser til antisociale kræfter, og at Fujitsu ikke ønsker, at A fortsætter tætte relationer med disse personer. Det er ikke noget, der aktivt og specifikt udtaler, at klagerne faktisk har forbindelser til antisociale kræfter.”

Tokyo District Court, 19. juli 2011 (Heisei 23) dom

Derfor konkluderede de, at “under de omstændigheder, hvor den sagsøgte virksomhed blev krævet for at forklare som virksomhed, blev indholdet og metoden til udtrykket udført med omhyggelig og passende hensyntagen til at undgå at nedbringe klagerens sociale vurdering, og det overskrider ikke den grænse, der kan betragtes som rimelig, og det kan derfor ikke anerkendes som en ulovlig handling, der uretmæssigt krænker klagerens ære.” Dette er et eksempel på, hvor æreskrænkelse ikke blev anerkendt, fordi graden af social devaluering ikke overskred grænsen.

Vi har en detaljeret forklaring på social vurdering i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/reputation/defamation-and-decline-in-social-reputation [ja]

Tilfælde hvor undersøgelsesmetodens pålidelighed blev anerkendt

Der var en sag, hvor en sagsøger, der driver en elektronik detailhandelsvirksomhed, hævdede, at hans ære blev krænket af en artikel offentliggjort i Nikkei Business i 2008 (Heisei 20), der sagde “kundetilfredsheden med efter-salgsservice er den laveste”, og krævede erstatning for ulovlig handling og offentliggørelse af en undskyldning.

Tokyo District Court udtalte,

“Rangeringstabellen er rimeligt at forstå som en indikation af det faktum, at sagsøgeren modtog den laveste vurdering i elektronik detailhandelssektoren som et resultat af en spørgeskemaundersøgelse blandt forbrugerne, og almindelige læsere kan få indtrykket, at efter-salgsservice, som sagsøgeren yder, modtager den laveste vurdering fra forbrugerne sammenlignet med andre elektronik detailhandlere, hvilket kan siges at nedbringe sagsøgerens sociale vurdering.”

Tokyo District Court, December 2010

På den anden side,

“Det er anerkendt, at sagsøgte offentliggjorde disse artikler udelukkende med det formål at tjene offentligheden”, og med hensyn til undersøgelsesmetoden, “det er anerkendt, at der blev taget visse hensyn for at sikre rationaliteten af resultaterne, og det er ikke muligt at finde omstændigheder, hvor vilkårlige undersøgelsesresultater kunne opstå”, så “det er ikke muligt at benægte pålideligheden af undersøgelsesresultaterne i sig selv”.

Tokyo District Court, December 14, 2010

Og afviste sagsøgerens krav.

Dette er et eksempel på, at selvom det nedbringer den sociale vurdering, blev det ikke betragtet som ærekrænkelse, fordi det var en artikel baseret på data opnået under korrekte statistiske procedurer, og dens sandhed og rimelighed blev anerkendt.

Eksempler, hvor det blev vurderet, at man ikke overskred grænserne for meninger eller kritik

Der var en sag, hvor den tidligere medlem af Underhuset, Muneo Suzuki, krævede en undskyldningsannonce og 10 millioner yen i erstatning fra Shinchosha, der udgiver “Weekly Shincho”, fordi hans ære blev krænket i en avisannonce med overskriften “Løgnagtig Habituel Mand”.

Tokyo High Court fastslog, at alle de fakta, der blev forudsat for at udtrykke en mening i den pågældende artikel, hvor den tidligere medlem af Underhuset, Suzuki, blev kritiseret som en “Løgnagtig Habituel Mand”, enten kunne anerkendes som sande eller der var en rimelig grund til at tro, at de var sande, og

selvom kritikken og meningen om “Løgnagtig Habituel Mand” kan føles som en lidt smagløs udtalelse, kan det ikke anerkendes som noget, der overskrider grænserne for meninger eller kritik, såsom personlige angreb. Derfor er det fastslået, at der ikke er nogen hensigt eller fejl fra forfatterens side i forhold til æreskrænkelse forårsaget af denne artikel, og at der ikke er nogen ulovlig handling, og det samme gælder for krænkelse af æresfølelser.

Dom fra Tokyo High Court den 25. december 2003

Domstolen afviste Suzukis krav, og da Højesteret senere besluttede ikke at acceptere Suzukis appel, blev dommen endelig.

Tilfælde, hvor det blev dømt tilladt på grund af modargumenter

Der er et eksempel, hvor retten anerkendte princippet om modargumenter i en retssag om en kontrovers, der opstod i mødelokalet og på terrassen af ‘Bøger og Magasiner Forum’ på Nifty Serve.

Ifølge sagsøger A, der var medlem, gentog et andet medlem B ulovlige udtalelser, der var fornærmende eller ærekrænkende over for A, på trods af dette, ignorerede Nifty disse udtalelser og tolererede den ulovlige situation. A sagsøgte Nifty for erstatning for skader og krævede, at B’s afsenderinformation blev offentliggjort, da Nifty ikke offentliggjorde B’s navn og adresse, som A havde anmodet om.

Tokyo District Court sagde,

“Over for krænkelser gennem ytringer er det grundlæggende princip for ytringsfrihed (Artikel 21, afsnit 1 i den japanske forfatning), at man skal modsætte sig med ytringer. Derfor, hvis offeret gør en tilstrækkelig modargument mod gerningsmanden, og det er effektivt, kan det vurderes, at offerets sociale vurdering ikke er faldet. Selv i sådanne tilfælde er det ikke passende at anerkende ulovlig handling ansvar for udtrykket ved at tage nogle udtryk ud i særdeleshed, da det kan indskrænke ytringsfriheden.”

Tokyo District Court, 27. august 2001

og sagde, at sagsøgtes udtalelser har en effekt, der forhindrer faldet i sagsøgers sociale vurdering på grund af sagsøgers modargumenter, og det blev anerkendt, at sagsøgers udtalelser over for sagsøgte var ekstreme og markant fornærmende. Derfor, “det kan anerkendes, at det er blevet udtalt som et modargument mod sagsøgers udtalelser, og da sagsøgers udtalelser er markant fornærmende, er det tilladt, at sagsøgtes udtryk over for sagsøger bliver ekstreme til en vis grad”, og benægtede ulovligheden af sagsøgtes udtalelser (princippet om modargumenter) og afviste sagsøgers krav.

For yderligere detaljer om udtryk, der indeholder meninger eller kritik, se artiklen nedenfor.

Opsummering

Det er ikke kun i tilfælde af ærekrænkelse, men det er ikke en selvfølge, at retten vil anerkende alle dine påstande, bare fordi du har anlagt en sag. Problemer på internettet er stadig et nyt område, og der er derfor ikke mange retspræcedenser. Derfor skal du forberede dig omhyggeligt, udarbejde en strategi og gå til retssag. Det er netop derfor, du sandsynligvis vil have brug for at konsultere en erfaren advokat.