Antaget krænkelse" og strafferetlige sanktioner i japansk ophavsret: Juridiske risici, som virksomheder bør være opmærksomme på

For virksomheder, der driver forretning i Japan, er overholdelse af ophavsretten ikke blot en juridisk procedure, men en afgørende søjle i corporate governance og risikostyring. Ophavsretskrænkelser kan medføre alvorlige forretningsrisici, såsom økonomiske tab gennem høje erstatningskrav, driftsstop på grund af injunktionskrav og betydelig skade på virksomhedens omdømme. Det er særligt vigtigt at bemærke, at den japanske ophavsretslov regulerer ikke kun direkte krænkelser som uautoriseret kopiering og offentlig transmission, men også forberedende og medvirkende handlinger, der anses for at være krænkelser. Dette juridiske koncept kendes som “anses for krænkelser” og udgør en potentiel risiko for mange virksomhedsaktiviteter. I en æra, hvor digital transformation accelererer og globale forsyningskæder er blevet normen, er risikoen for ophavsretskrænkelser ikke længere begrænset til specifikke industrier. Brug af software, udarbejdelse af marketingmateriale, og håndtering af digitalt indhold indebærer alle en indbygget risiko for ophavsretskrænkelser i enhver virksomhedsaktivitet. Denne artikel vil forklare det specifikke indhold af “anses for krænkelser” under japansk ophavsretslov og de deraf følgende civile og strafferetlige ansvar fra et virksomhedsperspektiv.

Den juridiske ramme for “anses for krænkelse” under japansk ophavsret

I henhold til den japanske ophavsretslov fastsættes det i artikel 113, at visse handlinger “anses for at krænke” ophavsretten og lignende rettigheder. Formålet med denne bestemmelse om “anses for krænkelse” er at bekæmpe sofistikerede former for krænkelser, såsom piratkopiering, på en effektiv måde. Det er ofte en stor udfordring for rettighedshaverne at bevise selve skabelsen af krænkende materiale, da det typisk foregår i hemmelighed. Derfor har loven udvidet sit fokus til ikke kun at omfatte skabelsen af krænkende materiale, men også de efterfølgende faser af distribution, såsom import, distribution, besiddelse og brug, som er relativt lettere at spore og regulere, for at sikre effektiv beskyttelse af rettigheder. Denne tilgang skifter fokus for retshåndhævelse fra reaktiv til proaktiv handling, med det formål at forhindre udbredelsen af krænkelser, før de sker. For virksomheder betyder dette, at juridisk ansvar kan opstå på et tidligere tidspunkt i deres forsyningskæde eller forretningsprocesser, end de måske tidligere har antaget. For eksempel kan en virksomhed blive juridisk ansvarlig alene for at opbevare piratkopierede produkter på lager, selv før de er blevet solgt eller brugt.

Imiteret krænkelse 1: Handlinger relateret til distribution af piratkopier

Artikel 113, stk. 1 i den japanske ophavsretslov definerer handlinger, der primært er relateret til distribution af piratkopier i fysisk eller digital form, som imiterede krænkelser.

Import af piratkopier

Artikel 113, stk. 1, nr. 1 i den japanske ophavsretslov betragter import af piratkopier med det formål at distribuere dem inden for Japan som en krænkelse af ophavsretten. Det afgørende her er, om genstanden ville udgøre en krænkelse af ophavsretten, hvis den var blevet skabt i Japan. Det betyder, at selvom genstanden er lovligt produceret i fremstillingslandet, vil importen blive betragtet som en krænkende handling, hvis den anses for at være en ulovlig kopi i henhold til den japanske ophavsretslov. Når virksomheder importerer produkter, komponenter eller salgsfremmende materialer fra udlandet, er det afgørende at udføre tilstrækkelig due diligence over for leverandørerne for at sikre, at disse ikke krænker tredjeparters ophavsrettigheder.

Distribution, besiddelse og eksport af piratkopier

Artikel 113, stk. 1, nr. 2 i den japanske ophavsretslov omhandler flere handlinger, der regulerer den indenlandske distribution og udstrømning af piratkopier til udlandet. Først og fremmest betragtes handlingen at distribuere eller besidde med henblik på distribution af genstande, som er skabt ved krænkelse af ophavsretten, og som man ved er skabt således (‘med kendskab til omstændighederne’), som en imiteret krænkelse. Kravet om ‘med kendskab til omstændighederne’ betyder ikke, at virksomheder kan blive fritaget for ansvar ved simpelthen at hævde, at de ikke vidste om det. Hvis der er omstændigheder, der burde have givet anledning til mistanke om krænkelse, såsom en handelspris, der er markant lavere end markedsprisen, eller en forsyningskilde fra en uregelmæssig rute, og man undlader at undersøge dette, kan ‘dolus eventualis’ eller uagtsomhed blive fastslået. Dette pålægger virksomheder en aktiv pligt til at være opmærksomme i deres indkøbsprocesser. Desuden fastslår samme nummer, at handlingen at eksportere piratkopier som en del af en forretning eller besidde dem med henblik på erhvervsmæssig eksport også betragtes som en imiteret krænkelse. Denne bestemmelse blev indført med det formål at forhindre, at Japan bliver brugt som et transitland for international distribution af piratkopier.

Forudsat overtrædelse 2: Handlinger i det digitale miljø

Med den digitale teknologis fremskridt har ophavsretsloven tilpasset sig til de unikke former for krænkelser, der opstår i digitale miljøer. Især for virksomheder er ulovlig brug af computerprogrammer og ændring af rettighedsstyringsinformation af stor betydning.

Brug af piratkopierede computerprogrammer

Generelt regulerer ophavsretsloven ikke direkte brugen af værker, men snarere specifikke handlinger som kopiering og offentlig transmission som rettighedsbeskyttede handlinger. Dog findes der en undtagelse for computerprogrammer. Artikel 113, stk. 5 i den japanske ophavsretslov (Japanese Copyright Law) fastslår, at brugen af en kopi af et piratkopieret computerprogram på en elektronisk computer i erhvervsmæssig sammenhæng, mens man er bevidst om dette faktum, betragtes som en krænkelse af ophavsretten. Denne bestemmelse er designet til effektivt at håndhæve handlinger, der forårsager betydelig økonomisk skade på ophavsretsindehaveren, såsom at installere og bruge software ubegrænset i en organisation i strid med licensaftalen. “I erhvervsmæssig sammenhæng” omfatter ikke kun aktiviteter med profit for øje, men også alle aktiviteter inden for en virksomhed eller organisation. Desuden bliver vurderingen af, om man “vidste om det”, fortolket strengt. For eksempel blev det i System Science-sagen (Tokyo District Court, 30. oktober 1995) afgjort, at selv en foreløbig retslig afgørelse, såsom en førsteinstansdom eller en foreløbig foranstaltning, opfylder kravet om “at vide”, hvis den offentligt viser, at det pågældende program krænker ophavsretten. Dette antyder, at fortsat brug af software, der er under retssag, med argumentet “der er ikke noget problem, indtil dommen er endelig”, i sig selv kan udgøre en risiko for at blive betragtet som en ny krænkelse. Derfor skal virksomheder sikre en grundig licensstyring af software og opbygge strenge interne kontrolsystemer for at forhindre medarbejdere i at installere ulovlige kopier.

Handlinger med tilføjelse, fjernelse eller ændring af rettighedsstyringsinformation

Artikel 113, stk. 8 i den japanske ophavsretslov er en bestemmelse til beskyttelse af rettighedsinformation for digitale værker. Rettighedsstyringsinformation refererer til elektronisk tilføjede oplysninger til et værk, såsom ophavsretsindehaverens navn og betingelserne for brugstilladelse. Ifølge denne bestemmelse betragtes handlinger, hvor man bevidst tilføjer falsk rettighedsstyringsinformation eller bevidst fjerner eller ændrer gyldig rettighedsstyringsinformation, som forudsatte krænkelser. Ligeledes betragtes handlinger, hvor man distribuerer eller offentligt transmitterer kopier af et værk, mens man er bevidst om, at rettighedsstyringsinformationen er blevet fjernet eller ændret uretmæssigt, som forudsatte krænkelser. Denne bestemmelse forbyder handlinger, der gør kilden og rettighedsforholdene for digitalt indhold uklare og fremmer krænkelser af rettighederne.

Sammenligning af typer af formodede krænkelser under japansk lov

Vi har her samlet kravene for de primære formodede krænkelser, som vi har forklaret indtil nu, i nedenstående tabel. Denne tabel klarlægger under hvilke betingelser hver handling kan medføre juridisk ansvar og tjener som en reference for virksomheder, når de vurderer risici.

Civile retsmidler i Japan

Når der forekommer krænkelser af ophavsretten (herunder formodede krænkelser), kan rettighedshaveren i Japan kræve to hovedtyper af civile retsmidler fra krænkeren: påbud om ophør og erstatningskrav.

Påbud om ophør

Under den japanske ophavsretslov (Artikel 112) kan rettighedshaveren kræve, at en person, der er i færd med at krænke, stopper denne handling, og at en person, der sandsynligvis vil krænke, forhindres i at gøre det. Dette inkluderer krav om bortskaffelse af genstande, der er skabt gennem krænkende handlinger, og fjernelse af udstyr, der er blevet brugt til krænkelsen, samt andre nødvendige foranstaltninger for at stoppe eller forhindre krænkelser. Det mest markante træk ved et påbud om ophør er, at det ikke er nødvendigt at bevise krænkerens forsæt eller uagtsomhed. Dette gør det muligt for rettighedshaveren hurtigt at standse krænkende handlinger og forhindre yderligere skade. For virksomheder kan modtagelsen af et påbud om ophør medføre øjeblikkelige og direkte slag mod deres forretning, såsom at stoppe forsendelser af produkter eller ophøre med at levere tjenester, hvilket kan have alvorlige konsekvenser.

Erstatningskrav

Hvis en krænkelse af ophavsretten er sket med forsæt eller uagtsomhed fra krænkerens side, kan rettighedshaveren i Japan kræve erstatning baseret på den japanske civilretslov (Artikel 709). Da det ofte er vanskeligt at bevise størrelsen på skaden ved ophavsretskrænkelser, har den japanske ophavsretslov (Artikel 114) særlige bestemmelser for at lette rettighedshaverens bevisbyrde. De primære metoder til beregning af skaden er som følger: For det første kan man beregne skaden ved at gange antallet af krænkende varer, som krænkeren har solgt, med den fortjeneste pr. enhed, som rettighedshaveren ville have opnået, hvis krænkelsen ikke havde fundet sted (Artikel 114, stk. 1). For det andet kan man antage, at den fortjeneste, krænkeren har opnået gennem krænkelsen, svarer til rettighedshaverens skade (Artikel 114, stk. 2). For det tredje kan man kræve et beløb svarende til licensafgiften, som man ville have modtaget for brugen af ophavsretten, som skadeserstatning (Artikel 114, stk. 3). Rettighedshaveren kan vælge og argumentere for den beregningsmetode, der er mest fordelagtig for dem. Dette juridiske rammeværk giver rettighedshaveren en stærk forhandlingsposition, mens det for virksomheder, der bliver sagsøgt, medfører en dobbelt risiko for både at skulle indstille deres forretning og bære ansvaret for betydelige erstatningsbeløb.

Den ultimative sanktion: Kriminelle straffe under japansk lov

Ophavsretskrænkelser begrænser sig ikke kun til civilt ansvar, men kan også udgøre en kriminel handling, der medfører strafferetlige sanktioner.

Straffe for enkeltpersoner

Hvis man direkte krænker ophavsretten, udgivelsesretten eller de beslægtede rettigheder, kan man blive idømt op til 10 års fængsel eller en bøde på op til 10 millioner yen (under den japanske ophavsretslov, artikel 119, stk. 1). For de antagelige krænkelser, som vi har diskuteret i denne artikel (såsom besiddelse med formål om distribution af piratkopier), kan straffen være op til 5 års fængsel eller en bøde på op til 5 millioner yen, eller begge dele (samme artikel, stk. 2).

Straffe for juridiske personer

Det, som virksomhedsledere bør tage mest alvorligt, er de såkaldte “dobbeltstraffe”-bestemmelser, som er fastsat i artikel 124 af den japanske ophavsretslov. Ifølge disse bestemmelser kan en virksomhed, hvis en ansat begår en ophavsretskrænkelse i forbindelse med sit arbejde, ikke kun blive straffet gennem den ansatte, men også som juridisk person blive idømt en bøde på op til 300 millioner yen. Eksistensen af disse dobbeltstraffe-bestemmelser transformerer ophavsretskrænkelser fra at være et “personligt problem for den ansatte” til en alvorlig forretningsrisiko, der kan ryste selve virksomhedens eksistens. En bøde på 300 millioner yen understreger klart over for bestyrelsen og aktionærerne, at opbygningen og håndhævelsen af et ophavsretskompliance-system er en presserende ledelsesmæssig opgave.

Princippet om privat anklage og undtagelser

De fleste ophavsretskrænkelser er i princippet “privat anklagede forbrydelser”, hvilket betyder, at der ikke kan rejses offentlig tiltale uden en klage fra rettighedshaveren. Dog, i tilfælde af særligt alvorlige piratkopieringsforbrydelser, såsom distribution af betalingskrævende værker i deres oprindelige form med det formål at opnå betaling eller skade rettighedshaverens interesser, kan retshåndhævelsesorganer indlede en sag uden rettighedshaverens klage, hvilket gør dem til “ikke-privat anklagede forbrydelser”, og dermed styrkes retshåndhævelsen.

Opsummering: Ophavsretshåndtering som en forretningsstrategi

Den japanske ophavsretslov regulerer ikke kun direkte krænkelser, men også en bred vifte af handlinger, såsom distribution af piratkopier og ulovlig brug af software, som betragtes som “formodede krænkelser”. Straffene for overtrædelse kan være alvorlige, herunder injunktionskrav, der kan gøre det vanskeligt at fortsætte forretningen, høje erstatningskrav og strenge strafferetlige sanktioner for både individer og virksomheder. I dette komplekse og strenge juridiske miljø er det afgørende for virksomheder at forstå ophavsretsloven korrekt og etablere et forebyggende compliance-system for at undgå risici og opnå bæredygtig vækst. Monolith Advokatfirma har omfattende praktisk erfaring med de emner, der er diskuteret i denne artikel, og har hjulpet mange klienter i Japan. Vores firma beskæftiger flere engelsktalende advokater med udenlandske juridiske kvalifikationer, som kombinerer dyb ekspertise i japansk intellektuel ejendomsret med et internationalt perspektiv for at tilbyde omfattende juridisk support. Vi kan styrke din virksomhed juridisk, fra opbygning af ophavsretlige compliance-systemer og gennemgang af licensaftaler til håndtering af tvister, hvis uheldet er ude.