En detaljeret forklaring af hvorfor 'Kompu Gacha' er ulovligt og dets forhold til den japanske 'Prize Display Law'

I de senere år er antallet af personer, der bruger penge på mobilspil-apps (såkaldte “soshage”), steget, og markedet er vokset til over 1 billion yen. Det siges, at profitmargenen overstiger 40%, hvilket gør det til et attraktivt marked for spiludviklere.

Systemet, der understøtter væksten i dette soshage-marked, er det såkaldte “gacha”-system, hvor man kan erhverve karakterer og genstande, der kan bruges i spillet.

Men blandt disse er systemet kendt som “kompu gacha” blevet erklæret ulovligt, og spiludviklere skal være forsigtige, når de udvikler spil.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare forholdet mellem “kompu gacha” og den japanske “Prize Indication Law”, hvorfor “kompu gacha” er ulovligt, og baggrunden for dette, for at hjælpe spiludviklere med at forstå, hvad de skal være opmærksomme på.

Hvad er “Kompu Gacha”, der blev ulovligt og skabte overskrifter?

I online- og socialspil findes der et betalingssystem kaldet “Komplet Gacha”, som ofte forkortes til “Kompu Gacha”.

“Gacha” er i sig selv et system, hvor spillerne (forbrugerne) kan erhverve karakterer eller genstande. Da genstandene leveres tilfældigt, er det op til tilfældighederne, hvilke genstande forbrugeren kan få.

“Kompu Gacha” er et system, hvor man kan erhverve en ny genstand ved at samle bestemte genstande gennem Gacha-systemet. Den genstand, man får på denne måde, kan være sjælden og bliver derfor kaldt en “sjælden genstand”.

En karakteristisk egenskab ved Kompu Gacha er, at man skal samle bestemte genstande gennem Gacha, hvilket er tilfældigt, og for at få en sjælden genstand, skal man trække Gacha flere gange.

De sociale problemer, som Kompu Gacha har forårsaget

Med Kompu Gacha skal man trække Gacha flere gange, da det er tilfældigt. Og da sjældne genstande er indstillet til at være eftertragtede, fordi de aktiverer kraftige effekter i spillets kampe, har der været mange tilfælde, hvor folk har brugt store beløb i håb om at få en sjælden genstand.

Online-spil kan nemt bruges af unge mennesker, studerende og mindreårige med lav indkomst. Da man bruger spillets virtuelle valuta eller betaler med kreditkort uden at bruge kontanter, har der været mange tilfælde, hvor folk har brugt hundredtusindvis af yen uden at indse det, hvilket har skabt et socialt problem.

Men i begyndelsen svarede Forbrugeragenturet, at der ikke var noget ulovligt ved Kompu Gacha, når de blev konsulteret af forskellige platformoperatører om dette problem.

På den anden side begyndte antallet af henvendelser til forbrugercentrene om betalinger i Gacha at stige, og kritikken fra medierne blev stærkere.

Derfor blev der i april 2012 først indgået en aftale om selvregulering, såsom at fastsætte en brugsgrænse for unge brugere, af Platform Contact Council, der består af store sociale spilfirmaer. I maj samme år (2012) blev “Komplet Gacha Retningslinjer” formuleret, og en politik om at afskaffe Kompu Gacha blev hurtigt annonceret.

Forbrugeragenturets udtalelse

Under påvirkning af denne offentlige mening, erklærede Forbrugeragenturet i maj 2012 for første gang, at Kompu Gacha var i strid med loven om præsentation af præmier, og i juli samme år (2012) begyndte de at anvende loven om præsentation af præmier på Kompu Gacha.

I det følgende vil vi forklare i detaljer, hvad loven om præsentation af præmier er, og hvordan Kompu Gacha vil blive reguleret af denne lov.

Hvad er den japanske præmielov i første omgang?

Den japanske præmielov (herefter omtalt som “Præmieloven”) er en lov, der regulerer falsk fremstilling af varers serviceindhold, pris, kvalitet osv., og begrænser den maksimale og samlede værdi af præmier, for at beskytte forbrugernes interesse i at vælge produkter og tjenester selvstændigt og rationelt, og for at forhindre usund konkurrence blandt virksomheder.

For eksempel, hvis hestekød sælges som oksekød, eller hvis der er en kampagne, der lover en præmie på 10 millioner yen for at fremme salget af tyggegummi, vil det have en negativ indflydelse på forbrugernes valg af produkter. Præmieloven forhindrer dette og sikrer, at forbrugerne kan vælge produkter korrekt.

Præmieloven regulerer primært præmier og præsentationer. Kompu gacha (et spil, hvor spillere samler virtuelle genstande) er reguleret under præmiereguleringen.

Præmieregulering, der regulerer Kompu Gacha

Præmieregulering er en regel, der forhindrer forbrugere i at lide tab på grund af virksomheders tilbud om overdrevne præmier.

Generelt henviser præmier til ting som bonusser og præmier, men i Præmieloven refererer “præmier” til noget, der opfylder følgende tre krav (Artikel 2, afsnit 3 i loven):

• Det bruges som et middel til at tiltrække kunder,
• Det tilbydes af virksomheden i forbindelse med handel med varer eller tjenester, som virksomheden leverer,
• Det er en vare, penge eller anden økonomisk fordel.

Straf for overtrædelse

Hvis værdien af en præmie er overdreven, vil det være i strid med Præmieloven.

Hvis dette er mistænkt, vil det japanske forbrugeragentur gennemføre en undersøgelse. Hvis undersøgelsen bekræfter overtrædelsen, vil der blive udstedt en ordre til virksomheden, der tilbød præmien, om at stoppe tilbuddet af præmien.

Hvis denne ordre ikke overholdes, kan der være en straf på op til to års fængsel eller en bøde på op til 3 millioner yen, eller begge dele.

Hvad er ‘Kortmatchning’, der er tæt forbundet med ‘Kompu Gacha’

‘Kortmatchning’ refererer til “tilbuddet om præmier gennem en lodtrækning, der bruger en metode til at præsentere en bestemt kombination af forskellige typer billetter, der viser to eller flere typer tegn, billeder, symboler osv.” (Japansk Præmiebegrænsningsbekendtgørelse, paragraf 5).

Det vil sige, i tilfælde hvor du samler alle de angivne genstande i et produkt, der indeholder tilfældige genstande i en ‘gacha’-stil, og du får en præmie, når du har samlet dem alle, falder det ind under ‘kortmatchning’.

‘Kortmatchning’ er fuldstændigt forbudt i henhold til den japanske Præmielov, uanset den maksimale eller samlede værdi af præmierne.

På den anden side, hvis ‘Kompu Gacha’ var helt gratis, ville det ikke være en “transaktion af varer og tjenester leveret af en virksomhed”, så genstandene opnået gennem ‘Kompu Gacha’ ville ikke falde ind under “præmier”.

Desuden, hvis det ikke er i ‘gacha’-stil, og forbrugeren kan vælge hvilken genstand de vil købe, det vil sige, hvis du køber alle A til E, får du en sjælden genstand X, da det ikke er tilfældigt, falder det ikke ind under “lodtrækning”.

Endvidere, i tilfælde af “samle 5 af A”, falder det ikke ind under “præsentere en bestemt kombination af forskellige typer billetter”.

Derfor er alle disse ikke omfattet af ‘kortmatchning’, og det er muligt at gennemføre dem lovligt.

Nedenfor vil jeg forklare, hvorfor ‘Kompu Gacha’ blev bedømt som ulovligt.

Mekanismen bag ‘Kortmatchning’ og årsagen til det fuldstændige forbud

Lad os sige, at der sælges chips, hvor forskellige kort A, B, C, D, E, F, G er tilfældigt indsat. Selvom disse kort i sig selv falder ind under “præmier”, er de billige og kan ikke betragtes som overdrevne, så de er ikke ulovlige.

Men hvis der er et system, hvor du får en anden præmie ved at samle to eller flere specifikke kort, falder det ind under ‘kortmatchning’ og bliver ulovligt. Det vil sige, det er tilfældigt, hvilket af A til G der er inde, og det er underlagt tilfældigheder, så det kan siges at have karakteren af en “lodtrækning”.

Faktisk er sandsynligheden for, at alle kommer ud på én gang i det ovenstående eksempel,
7/7×6/7×5/7×4/7×3/7×2/7×1/7＝5,040/823,543
hvilket er omkring 0,6% når det omsættes til en procentdel.

Og i processen med at fuldføre, hvis det første kort der kommer ud er A, bliver det gradvist sværere at samle alle genstandene, da målet bliver smallere, såsom kort, der ikke er A, kort, der ikke er AB, kort, der ikke er ABC… og så videre.

Men i begyndelsen er målgenstandene lette at få, så det er let at tro, at “det kan være muligt”. Dette skaber let en psykologisk tilstand af “næste gang, næste gang…”, hvilket kan siges at opmuntre til gambling.

Desuden var der rapporter om, at sandsynligheden for at fuldføre var manipuleret, og systemet var programmeret til at gøre det svært at samle.

På denne måde er den største årsag til det fuldstændige forbud mod ‘kortmatchning’, at metoden er meget vildledende og opmuntrer stærkt til gambling. Derudover er der en systemisk baggrund, hvor metoden blev brugt i produkter rettet mod børn (mindreårige) i fortiden, og børnene blev afhængige, hvilket resulterede i mange klager.

Årsagen til at ‘Kompu Gacha’ er ulovligt i henhold til den japanske Præmielov

Som nævnt tidligere blev det klart, at ‘Kompu Gacha’ er ulovligt i henhold til den japanske Præmielov, på grund af de driftsstandarder, der blev implementeret af det japanske Forbrugeragentur i juli 2012 (Præmiebegrænsningsbekendtgørelse driftsstandarder).

Nedenfor vil jeg forklare, hvorfor ‘Kompu Gacha’ overtræder den japanske Præmielov og er ulovlig.

‘Kompu Gacha’ falder ind under ‘Kortmatchning’

‘Kompu Gacha’ blev betragtet som faldende ind under ‘Kortmatchning’ i de ovennævnte driftsstandarder.

Før det blev ‘Kompu Gacha’ implementeret i mange online spil, og mange spillere (forbrugere) betalte for det. I et spil blev det rapporteret, at mere end 15% af den samlede omsætning kom fra betalinger for ‘Kompu Gacha’.

‘Kompu Gacha’ falder ind under ‘Præmier’

Selvom hver ‘gacha’ i sig selv er et betalt betalingssystem, og du køber genstande ved at betale, falder det ikke ind under ‘præmier’. Men genstanden, der opnås ved at fuldføre genstandene opnået gennem ‘gacha’, kan siges at være forberedt som et “middel til at tiltrække kunder”.

Desuden er genstandene, der leveres gennem ‘Kompu Gacha’, såsom at forbedre spillerens evner i spillet, noget der leverer en form for “tjeneste”. Desuden er genstandene, der leveres gennem ‘Kompu Gacha’, noget, som forbrugerne vil betale for at få, og kan siges at være en “økonomisk fordel”.

Derfor falder genstandene, der leveres gennem ‘Kompu Gacha’, ind under ‘præmier’.

Det falder ind under ‘Billetter’ i paragraf 5 i bekendtgørelsen

Det blev vist, at genstande som avatar tøj og kampgenstande, der kan bruges i spillet, der leveres tilfældigt i ‘gacha’ i spillet, falder ind under “to eller flere typer tegn, billeder, symboler osv. vist på billetter” i paragraf 5 i bekendtgørelsen.

Og ‘Kompu Gacha’, en mekanisme, hvor du samler betalte genstande, der er ‘billetter’, i ‘gacha’ og opnår en genstand ved at fuldføre en bestemt kombination, kan siges at være “levering af præmier gennem en lodtrækning, der bruger en metode til at præsentere en bestemt kombination”.

Er ‘Kompu Gacha’ en overtrædelse af spilleloven?

I fortiden var der nogle, der påpegede, at ‘Kompu Gacha’ kunne være en overtrædelse af den japanske straffelovs spillelovsbestemmelser (Japansk straffelov §187-§187). ‘Spil’ refererer til at satse på ejendom, penge osv., og der var en opfattelse, at ‘Kompu Gacha’ var et system, der satser på en vare kaldet et sjældent element.

Men på det tidspunkt udtalte formanden for det nationale offentlige sikkerhedsudvalg, at der ikke var bekræftet nogen faktiske omstændigheder, der ville gøre ‘Komplet Gacha’ relevant for straffelovgivningen, såsom spilleloven.

Dette skyldes sandsynligvis, at et sjældent element kun er information på internettet og er immaterielt, og dets ejendomskarakter er nægtet. Desuden er det svært at sige, at et sjældent element har en monetær værdi.

Tendenser efter rapportering om ulovliggørelse af “Kompu Gacha”

Som tidligere nævnt, erklærede det japanske Forbrugeragentur (Japanese Consumer Agency) i 2012 (Heisei 24), at “Kompu Gacha” var ulovligt. Indtil da var “Kompu Gacha”-systemet blevet anvendt i mange spil.

I lyset af Forbrugeragenturets udtalelse om ulovligheden, ophørte spilfirmaerne efterhånden med at bruge “Kompu Gacha”. På den anden side faldt aktiekurserne for de spilfirmaer, der havde anvendt “Kompu Gacha”, med op til 25% som følge heraf.

I dag har mange firmaer etableret indtjeningsmodeller, der ikke involverer “Kompu Gacha”, men der er stadig spil, der anvender systemer, der potentielt kan betragtes som “Kompu Gacha”. Dette er for eksempel tilfældet med udenlandske spil, der ikke er underlagt sådanne regler i udlandet.

Faktisk er “Bonus Scoring Card”-systemet, som er et komplet system, blevet fjernet fra den japanske version af spillet “Call of Duty (CoD)”.

Opsummering: Hvis du er bekymret for lovligheden af noget som “Kompu Gacha”, bør du konsultere en advokat

I denne artikel har vi forklaret, hvorfor “Kompu Gacha” er ulovligt, primært i forhold til den japanske “Act against Unjustifiable Premiums and Misleading Representations” (Lov mod urimelige præmier og vildledende repræsentationer).

Det er dog svært at afgøre, hvilke systemer der overtræder denne lov og derfor er ulovlige, hvilket kan være svært at forstå.

Hvis du har problemer med at afgøre, hvilket betalingssystem du kan frigive, så tøv ikke med at konsultere en advokat, der er dygtig inden for data platforme og netværk.

Introduktion til vores tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. Behovet for juridisk kontrol, såsom den japanske ‘Præmieudstilling Lov’, er stigende i forretningsverdenen. Vores firma analyserer juridiske risici i forbindelse med eksisterende og potentielle forretninger under hensyntagen til forskellige lovgivningsmæssige begrænsninger, og vi stræber efter at gøre forretningen lovlig uden at stoppe den så vidt muligt. Detaljer er angivet nedenfor.