Regulering af betalingssystemer i online spil under præmielovgivningen

Med den hurtige udvikling i online spilindustrien dukker nye former for gacha-systemer og betalingsmetoder op i en lind strøm. Disse nye forretningsmodeller udfordrer de eksisterende rammer for forbrugerbeskyttelsesregulering, og der er behov for omhyggelig overvejelse, især når det gælder mekanismer, der opildner til overdreven spillelyst hos forbrugere, herunder mindreårige. I denne kontekst er det særligt bemærkelsesværdigt, at reguleringen fokuserer på systemer, hvor man kan opnå særlige genstande ved at samle flere betalingsgenstande (den såkaldte “komplette gacha”).

For at imødegå disse udfordringer spiller den japanske lov om præmier og vildledende repræsentation (herefter “Præmieringsloven”) en vigtig rolle. Præmieringsloven har til formål at beskytte forbrugerinteresser ved at regulere urimelige repræsentationer og tilbud om præmier, der hindrer forbrugernes korrekte valg. Baseret på lovens artikel 2, 3 og 5 fastsætter det japanske forbrugeragentur de specifikke reguleringsindhold. Selvom disse bestemmelser oprindeligt var beregnet til transaktioner i fysiske butikker, er det blevet præciseret, at de også gælder for online transaktioner i takt med den digitale samfundsudvikling.

Særligt bemærkelsesværdigt er forbuddet mod “kortmatchning” i henhold til bekendtgørelse 5 i præmieringsbegrænsningen. Denne bestemmelse forbyder præmietilbud ved hjælp af metoder, der kræver præsentation af forskellige typer billetter i en bestemt kombination. Oprindeligt var denne regulering beregnet til fysiske samlekort, men den gælder nu også for digitalt indhold. Baggrunden for denne udvidelse af reguleringen er erkendelsen af, at digitalt indhold også kan opildne forbrugernes spillelyst på samme måde som fysiske præmier.

På baggrund af denne erkendelse har det japanske forbrugeragentur i juni 2012 (Heisei 24) revideret driftsstandarderne for klart at inkludere komplette gacha i online spil som reguleringsmål. Denne regulering omfatter systemer, der tilbyder genstande mod betaling og ved brug af tilfældighed i internetspil, hvor man kan opnå yderligere genstande ved at samle specifikke flere genstande. Som følge af denne regulering er systemer, hvor man kan opnå særlige karakterer eller genstande ved at samle flere sjældne genstande i spillet, blevet fuldstændigt forbudt, uanset deres økonomiske værdi.

For at sikre effektiviteten af denne regulering tager spilindustrien også konkrete skridt. Den generelle japanske online spilforening har udarbejdet “Retningslinjer for visning og drift i tilfældige genstandstilbudssystemer” og gennemfører selvregulering for andre gacha-systemer end komplette gacha. Disse retningslinjer fastsætter specifikke driftsstandarder, såsom metoder til at vise typer og sandsynligheder for genstande opnået fra gacha, samt foranstaltninger til at forhindre overdreven brug af mindreårige. Denne industristandard fungerer som en væsentlig vejledning for virksomheders informationspligt og spiller en vigtig rolle fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv.

Disse reguleringsrammer vurderes som en vigtig foranstaltning, der ikke kun er en juridisk regulering, men også bidrager til den sunde udvikling af hele online spilindustrien. Især fra et perspektiv om at forhindre overdreven betaling fra mindreårige og opretholde spillets underholdningsværdi, er betydningen stor.

Mens man overvejer balancen mellem forbrugerbeskyttelse og industriens sunde udvikling, fortsætter man med at overveje nye udfordringer. Systemer, der falder ind under “kortmatchning”, er fuldstændigt forbudt uanset præmiens værdi, og denne regulering håndhæves strengt som en foranstaltning til at forhindre forbrugere i at blive for opslugt af at samle genstande. Spiludviklere skal foretage juridisk kontrol på forhånd for at sikre, at nye gacha-systemer ikke overtræder denne regulering.

Som konklusion kræver implementeringen af komplette gacha omhyggelig opmærksomhed, da det vil være en overtrædelse af Præmieringsloven. Derudover kræves passende drift i overensstemmelse med industriretningslinjerne for andre gacha-systemer. Det forventes, at indsatsen for at forene forbrugerbeskyttelse og udviklingen af en sund spil-kultur vil fortsætte.

[Materiale] “Driftsstandarder for begrænsninger vedrørende tilbud om præmier ved lodtrækning” (Forbrugeragenturchefens bekendtgørelse nr. 1 af 28. juni 2012 (Heisei 24)) (uddrag)

4. Om bekendtgørelse 5 (kortmatchning)

(1) Følgende tilfælde falder ind under metoden for kortmatchning i bekendtgørelse 5. Når genstande, der kan bruges i spillet, tilbydes mod betaling i spil, der leveres via internettet gennem mobiltelefoner eller computere, og typen af genstande, der tilbydes, bestemmes ved brug af tilfældighed, og når brugere, der samler to eller flere forskellige typer genstande, tilbydes økonomiske fordele, såsom karakterer til at kæmpe mod fjender i spillet eller genstande til at dekorere rum i den virtuelle verden, hvor spillerens avatar bor.

(2) Følgende tilfælde falder ikke ind under metoden for kortmatchning i bekendtgørelse 5. 

a. Når der kræves præsentation af en bestemt kombination af forskellige typer billetter, men modparten i transaktionen kan fuldføre kombinationen ved valg ved køb af produktet (falder ikke ind under kortmatchning eller andre lodtrækninger, men kan være underlagt reguleringer i “Begrænsninger vedrørende tilbud om præmier til almindelige forbrugere” og andre bekendtgørelser).

b. Når billetter med forskellige pointværdier, såsom en-punkts, to-punkts, og fem-punkts billetter, gives, og præmier tilbydes, når den samlede pointværdi når et bestemt niveau (falder ikke ind under kortmatchning, men hvis det ikke er klart, hvor mange point billetterne indeholder ved køb, falder det ind under lodtrækningsmetoden (se driftsstandard 1(4)). Hvis det er klart, kan det være underlagt reguleringer i “Begrænsninger vedrørende tilbud om præmier til almindelige forbrugere” og andre bekendtgørelser).

c. Når der er to eller flere typer billetter, men præmier tilbydes ved præsentation af et bestemt antal af samme type billetter, ikke en kombination af forskellige typer billetter (falder ikke ind under kortmatchning, men hvis det ikke er klart, hvilken type billetter der er inkluderet ved køb, falder det ind under lodtrækningsmetoden (se driftsstandard 1(3)). Hvis det er klart, kan det være underlagt reguleringer i “Begrænsninger vedrørende tilbud om præmier til almindelige forbrugere” og andre bekendtgørelser).