Hvordan beskyttes ophavsret internationalt? En forklaring på to internationale traktater

Selvom man har kendskab til ophavsret i Japan, kan opfattelsen af ophavsret i udlandet være markant anderledes. Da “ophavsretsloven” varierer fra land til land, er det vigtigt at forstå og overholde ophavsretsloven i det land, hvor man ønsker at anvende et værk.

I denne artikel vil vi forklare de grundlæggende principper for ophavsret i udlandet og introducere to traktater. Før du anvender værker i udlandet, bør du absolut tage dette som reference.

Hvad er ophavsret?

Ophavsret er en rettighed, der gives til skaberen af et værk for at beskytte skaberens interesser mod uautoriseret kopiering og brug af værket, herunder risikoen for uautoriseret sekundær brug på forskellige medier såsom internettet.

En ophavsperson har ret til at afvise andres brug af værket og kan tillade brugen af værket mod betaling (eller gratis). Det er også muligt at tillade brugen af værket under bestemte betingelser.

Ifølge den japanske ophavsretslovs (著作権法) artikel 2, afsnit 1, punkt 1, defineres et værk som “en kreativ udtryksform for tanker eller følelser”, hvilket primært omfatter litteratur, videnskab, kunst og musik. Dette inkluderer eksempelvis artikler, musik, romaner, film, fotografier, malerier, animationer og spil.

Kilde: Kulturagenturet | “Værker – Artikel 2 (Definition)”[ja]

Som en forudsætning er ophavsret automatisk knyttet til værket fra det øjeblik, det skabes, uden behov for registrering hos nogen form for institution.

I internettets æra er ophavsret blevet endnu mere relevant, og vigtigheden af at beskytte ophavsret er steget yderligere. Når virksomheder udsender information, er der også en risiko for at krænke andres ophavsret gennem uautoriseret genudgivelse eller sekundær brug, hvilket gør forståelsen af ophavsret afgørende.

Tilgangen til ophavsret i udlandet

Mange undrer sig over, hvordan værker offentliggjort i Japan behandles i andre lande. I denne artikel vil vi uddybe tilgangen til ophavsret, især hvordan den håndteres i udlandet.

Der er ingen grænser for ophavsret

I Japan gælder ophavsretten til et værk automatisk også i udlandet. Dette skyldes, at der ikke er nogen grænser for ophavsret.

Der er to hovedtraktater, der beskytter ophavsretten internationalt: “Bernkonventionen” og “Verdensomspændende Ophavsrets Traktat”.

Japan er medlem af disse traktater, og Bernkonventionen har 168 lande, mens Verdensomspændende Ophavsrets Traktat har 100 lande som medlemmer. Disse traktaters eksistens sikrer, at ophavsretslovgivningen er ensartet i alle medlemslande.

Paradoksalt nok, i lande, der ikke er medlem af disse traktater, kan japanske ophavsrettigheder være helt uden effekt. For eksempel i lande som Iran og Etiopien, der ikke er medlemmer af disse traktater, kan japanske ophavsrettigheder være fuldstændig uden betydning.

Ud over disse ophavsretstraktater findes der også en international aftale kaldet TRIPS-aftalen, som har til formål at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder (intellektuelle rettigheder) i forbindelse med handel. I lande, der er medlemmer af denne aftale, kan ophavsretten også være gyldig.

Den korteste beskyttelsesperiode anvendes

I Japan er beskyttelsesperioden for ophavsret fastsat til “70 år efter ophavsmandens død”, men i udlandet har nogle lande fastsat forskellige beskyttelsesperioder.

For eksempel har lande i Den Europæiske Union (EU), USA, Australien osv. den samme beskyttelsesperiode på 70 år efter døden som Japan, mens lande i Mellemøsten som De Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Pakistan, samt Taiwan og Egypten har en kortere periode på 50 år efter døden, og Mexico har den længste periode på 100 år efter døden.

Der er ingen grænser for ophavsret, men der er forskellige opfattelser af beskyttelsesperiodens længde i forskellige lande.

På den anden side er der fastsat minimumsbeskyttelsesperioder i forskellige traktater. De minimumsbeskyttelsesperioder for ophavsret, som er fastsat i hver traktat, er som følger:

I Bernkonventionen er der fastsat en minimumsbeskyttelsesperiode på 50 år efter ophavsmandens død.

I Verdensomspændende Ophavsrets Traktat er beskyttelsesperioden fastsat til 25 år efter ophavsmandens død, men dette er kun den minimumsbeskyttelsesperiode. Lande kan vælge at fastsætte en længere periode. Traktaten fastslår, at landene principielt skal tilbyde samme beskyttelse til værker fra andre lande, som de giver til indenlandske værker.

Hvis et værk fra udlandet i hjemlandet kun er beskyttet i 25 år efter døden, skal Japan dog beskytte ophavsretten til det samme værk i 70 år efter døden.

Ligeledes, hvis et japansk værk er underlagt en beskyttelsesperiode på 25 år efter døden i et andet land, vil dette lands ophavsretsbeskyttelse gælde i 25 år efter døden.

For eksempel vil et værk af en egypter være beskyttet under japansk ophavsretslov i Japan, og et japansk værk vil være beskyttet under egyptisk ophavsretslov i Egypten.

Det betyder, at beskyttelsesperioden for ophavsret kan være kortere i nogle lande, så vær opmærksom, når du offentliggør værker i udlandet.

Standarderne for “værker” varierer fra land til land

Det er vigtigt at være opmærksom på håndteringen og standarderne for værker i udlandet. Selvom et værk er beskyttet under ophavsretten i Japan, er det ikke sikkert, at de samme rettigheder er beskyttet i udlandet. Selv hvis det er i et land, der er medlem af en af de nævnte konventioner, varierer definitionen af et værk fra land til land.

Den “formalitetsfrie” tilgang, som Bernkonventionen anvender, indebærer, at “der ikke er behov for nogen form for registrering, indlevering af værker, eller visning af ophavsret for at nyde og udøve ophavsret og beslægtede rettigheder”, og i mange lande, inklusive Japan, er ophavsretslovene baseret på dette princip effektive.

Imidlertid var dette princip ikke gældende i USA i fortiden, hvor der var en periode, hvor ophavsret ikke blev anerkendt, medmindre der var vist et “©” (copyright-mærke).

Dette skyldtes, at USA indtil for nylig havde et system, hvor “ophavsret først blev anerkendt efter registrering hos en regeringsinstitution” (formalisme), og det var først i Heisei-æraens første år (1989), at USA undertegnede Bernkonventionen og begyndte at anvende en formalitetsfri tilgang.

Kilde: Kulturagenturet | Beskyttelse af udenlandske værker[ja]

Medlemskab eller ikke-medlemskab af Bernkonventionen og Verdens Ophavsretsorganisation samt reglerne for, hvad der anerkendes som et værk, varierer fra land til land, så det er en god idé at undersøge ophavsretten i det land, du er interesseret i, på forhånd.

To internationale traktater om ophavsret

Gennem en række internationale traktater fremmes beskyttelsen af ophavsret på en rationel og konsistent måde fra land til land. Disse traktater fastsætter minimumsstandarder for beskyttelse, og ved at håndhæve dem inden for deres jurisdiktioner sikrer medlemslandene, at ophavsretten beskyttes på tværs af landegrænser.

Her vil vi forklare to repræsentative traktater.

Bernkonventionen

Bernkonventionen er en af de ældste og mest betydningsfulde internationale traktater om beskyttelse af ophavsret. Den blev vedtaget i Bern, Schweiz, i 1886, primært blandt europæiske lande, og har gennemgået flere ændringer siden da. I dag er den ratificeret af omkring 180 lande. Japan tiltrådte denne konvention i 1899 (Meiji 32), og USA sluttede sig endelig til Bernkonventionen i 1989.

Bernkonventionen er kendetegnet ved “national behandling” og “ingen formalitetsprincip”.

National behandling

Bernkonventionen understreger, at udenlandske ophavsmænd og deres værker skal nyde samme rettigheder og beskyttelse som værker skabt af nationale borgere.

Ingen formalitetsprincip

Bernkonventionen fastsætter princippet om, at der ikke kræves nogen specifik procedure eller krav for ophavsret. Ophavsretten opstår automatisk, og værker har ophavsret fra det øjeblik, de skabes.

Verdensomspændende Ophavsrets Traktat

Verdensomspændende Ophavsrets Traktat blev udarbejdet i Genève, Schweiz, i 1952 og trådte i kraft i 1955. Den blev initieret af UNESCO og er derfor også kendt som UNESCO-traktaten. Japan underskrev denne traktat i 1977 (Showa 52).

På tidspunktet for Bernkonventionens oprettelse havde lande som USA og lande i Mellem- og Sydamerika, der allerede havde etableret deres egne traktater om ophavsretbeskyttelse, vedtaget “formalitetsprincippet” (ophavsret kræver registrering) i modsætning til “ingen formalitetsprincip”. Derfor fungerede denne traktat som en bro mellem medlemslandene i Bernkonventionen.

Dette betyder, at værker fra lande, der er medlem af Verdensomspændende Ophavsrets Traktat, kan nyde beskyttelse i lande, der praktiserer formalitetsprincippet, blot ved at angive “ophavsmændenes navne, udgivelsesår og ©-symbolet”, uden behov for registrering.

Fremme af beskyttelse af ophavsret i udlandet

Til sidst vil jeg introducere Kulturagenturets projekt for fremme af beskyttelse af ophavsret i udlandet.

Etablering af ophavsretssystemet

Kulturagenturet arbejder på at etablere og støtte ophavsretssystemer i Asien-Stillehavsregionen (Projekt for fremme af udbredelsen af ophavsretssystemer i Asien).

De specifikke aktiviteter inkluderer

• Afholdelse af lokale seminarer om ophavsretssystemet
• Afholdelse af internationale konferencer om ophavsret
• Gennemførelse af studiebesøg i Japan for at støtte systemopbygningen

Desuden viser agenturet en proaktiv holdning til at skabe internationale regler og håndtere internationale ophavsretlige udfordringer, og det arbejder utrætteligt på at beskytte indenlandske værker gennem deltagelse i forhandlinger om økonomiske partnerskabsaftaler og diskussioner relateret til WIPO Broadcasting Treaty.

Reference: Kulturagenturet | Fremme af beskyttelse af ophavsret i udlandet[ja]

Støtte til styrkelse af rettighedsudøvelse

Kulturagenturet anmoder gennem regeringer om styrket håndhævelse i tilfælde af ophavsretskrænkelser og gennemfører regelmæssigt regeringsmæssige konsultationer med lande, hvor krænkelser af egne indhold er særligt udbredte, for at sikre korrekt anvendelse af loven.

Derudover fremmer agenturet udviklingen af et miljø ved at afholde træningsseminarer for håndhævelsespersonale, udarbejde håndbøger om foranstaltninger mod ophavsretskrænkelser i udlandet og oprette konsultationstjenester.

For mere information, se linket “Liste over håndbøger om foranstaltninger mod ophavsretskrænkelser (piratkopier)”.

Det dækker metoder til håndtering af ophavsretskrænkelser i forskellige lande og rapporter om undersøgelser af håndhævelsesstatus for ophavsret.

Reference: Ophavsretskrænkelser (piratkopier) | Liste over håndbøger om foranstaltninger

Konklusion: Søg ekspertise ved grænseoverskridende ophavsretsspørgsmål

Det er en kendsgerning, at der findes variationer i opfattelsen af ophavsret fra land til land. Det er nødvendigt at undersøge de specifikke ophavsretsforhold i det pågældende land på forhånd, herunder medlemskab af forskellige traktater og lokale regler. Desuden bør man tage højde for, at situationen kan blive mere kompleks, hvis den involverer flere lande.

Vi anbefaler, at du konsulterer en ekspert vedrørende håndtering af ophavsret i udlandet.

Vores foranstaltninger hos Monolith Advokatfirma

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med rig erfaring inden for IT, især internettet og juraen. I de senere år er global forretning vokset støt, og behovet for juridisk gennemgang af eksperter er blevet stadig mere nødvendigt. Vores firma tilbyder løsninger relateret til international juridisk service.

Behandlingsområder hos Monolith Advokatfirma: International jura og udenlandske forretninger[ja]