Juridiske regler for reklame og markedsføringsaktiviteter såsom stemmer i fødevaresektoren

I de senere år har internettet udviklet sig hurtigt og er blevet udbredt blandt folk.

Dette har ført til en stigning i brugen af sociale medier som Twitter, Facebook, Instagram og LINE.

Med stigningen i brugen af sociale medier er de blevet en kraftfuld platform for reklame og markedsføring. Derfor er der flere og flere tilfælde, hvor influencere bruger sociale medier til at udføre reklame- og markedsføringsaktiviteter.

Desuden er videodelingssider også blevet hurtigt udbredt. Især er antallet af mennesker, der uploader videoer til YouTube, og antallet af mennesker, der ser videoer på YouTube, også stigende.

Derfor er der flere og flere tilfælde, hvor YouTubere og lignende uploader videoer, der introducerer produkter, og YouTube bliver brugt som en platform for reklame og markedsføring.

Som sådan, med stigningen i reklame- og markedsføringsaktiviteter på sociale medier og YouTube, er der blevet rejst spørgsmål om “stealth marketing” (herefter kaldet “stema”).

Det er svært at afgøre, om stema er en reklame- eller markedsføringsaktivitet fra overfladen, men da det er en form for reklame- og markedsføringsaktivitet, er det underlagt lovgivning om reklame og markedsføring.

Selvom vi generelt kalder det stema, er indholdet af reklame- og markedsføringsaktiviteter forskelligartet, så vi skal overveje, hvilken lovgivning det er underlagt, baseret på indholdet af reklame- og markedsføringsaktiviteterne.

I denne artikel vil vi diskutere lovgivningen om stema i fødevaresektoren.

Hvad er ‘stema’ i forbindelse med reklame og markedsføring?

I de senere år er ordet ‘stema’ blevet en del af dagligdagen, og mange af jer har sikkert hørt det mindst én gang.

Men det ser ud til, at ikke mange mennesker forstår præcist, hvad ‘stema’ betyder.

‘Stema’ er en forkortelse for ‘stealth marketing’, hvilket betyder at reklamere uden at forbrugeren opdager, at det er reklame.

Det engelske ord ‘stealth’ har betydninger som hemmelighed, diskretion og skjul.

‘Stema’ refererer til stealth marketing, fordi det involverer at udføre reklame og markedsføringsaktiviteter uden at gøre det klart for forbrugeren, at det er reklame.

Desuden er der et engelsk ord, ‘undercover’, der er næsten synonymt med ‘stealth’.

Dette ord ‘undercover’ bruges også, og i stedet for stealth marketing, kan det også kaldes undercover marketing.

Faktisk kan ‘stema’ konceptet opdeles i to hovedkategorier:

1. ‘Impersonation type’, hvor en virksomhed eller en person, der har modtaget økonomisk kompensation fra en virksomhed, poster anmeldelser på anmeldelsessider, hvilket får det til at se ud som om en ægte tredjepart (forbruger osv.) har postet anmeldelsen.
2. ‘Profit provision concealment type’, hvor en virksomhed giver økonomisk fordel til en tredjepart (influencers, YouTubers, etc.) for at udføre reklame og markedsføring af produkter eller apps, men ikke viser denne kendsgerning.

I forhold til reklame og markedsføringsaktiviteter udført af influencers og YouTubers, er det primært koncept 2, der er problematisk.

Derfor vil vi i det følgende fokusere på ‘stema’ i koncept 2 og forklare det.

Hvilke typer af reklame- og markedsføringsaktiviteter findes der inden for fødevaresektoren?

Hvad indebærer reklame- og markedsføringsaktiviteter inden for fødevaresektoren konkret?

Når man taler om reklame- og markedsføringsaktiviteter inden for fødevaresektoren, forestiller mange sig nok situationer, hvor influencere eller YouTubere anbefaler bestemte fødevarer, simpelthen fordi de smager godt.

For eksempel, en situation hvor de introducerer en bestemt type instant nudler, der er utrolig velsmagende, og som er produceret af et firma ved navn XX A/S.

Men, omfanget af reklame- og markedsføringsaktiviteter inden for fødevaresektoren er overraskende bredt, og inkluderer ikke kun præsentationer af fødevarer baseret på smag, men også reklame- og markedsføringsaktiviteter relateret til såkaldte sundhedsfødevarer, der fokuserer på sundhed.

Generelle lovgivningsmæssige regler omkring Stealth Marketing

En lov, der kan overvejes som en generel lovgivningsmæssig regulering af Stealth Marketing, er den japanske “Lov om uretfærdig præmier og uretfærdig præsentation” (herefter kaldet “Præmiepræsentationsloven”).

Hvad er Præmiepræsentationsloven?

Præmiepræsentationsloven er en lov, der strengt regulerer falsk præsentation af kvalitet, indhold, pris osv. af produkter og tjenester, og begrænser den maksimale mængde af præmier for at forhindre overdreven levering af præmier. Formålet med denne lov er at beskytte et miljø, hvor forbrugerne kan vælge bedre produkter og tjenester på en selvstændig og rationel måde.

Med hensyn til Præmiepræsentationsloven, er forholdet til misforståelser om fremragende præsentation (Præmiepræsentationsloven, artikel 5, punkt 1) og misforståelser om fordelagtig præsentation (Præmiepræsentationsloven, artikel 5, punkt 2) et problem.

For detaljer om indholdet af generelle lovgivningsmæssige regler om Stealth Marketing, herunder Præmiepræsentationsloven, henvises til følgende artikel.

Om specifikke lovgivningsmæssige begrænsninger for reklame og markedsføring inden for fødevaresektoren, såsom stealth marketing

Inden for fødevaresektoren er der specifikke lovgivningsmæssige begrænsninger for reklame og markedsføring, såsom stealth marketing. Disse begrænsninger er primært relateret til sundhedsfødevarer og deres forhold til sundhedsfremmende lovgivning (den japanske “Health Promotion Act”).

I det følgende vil vi forklare lovgivningsmæssige begrænsninger i forhold til sundhedsfremmende lovgivning i forbindelse med reklame og markedsføring af sundhedsfødevarer.

Formålet med sundhedsfremmende lovgivning

Hvad er formålet med sundhedsfremmende lovgivning?

Formålet med sundhedsfremmende lovgivning er defineret i artikel 1 i loven.

(Formål)

Artikel 1: Denne lov er indført med henblik på at fremme befolkningens sundhed i lyset af den hurtige aldring og ændringer i sygdomsstrukturen i vores land. Loven fastlægger grundlæggende forhold vedrørende den samlede fremme af befolkningens sundhed, og træffer foranstaltninger for at forbedre befolkningens ernæring og andre aspekter af sundhedsfremme, med det formål at forbedre folkesundheden.

Sundhedsfremmende lovgivning, artikel 1

Sundhedsfremmende lovgivning har til formål at fastlægge grundlæggende forhold vedrørende den samlede fremme af befolkningens sundhed, og træffer foranstaltninger for at forbedre befolkningens ernæring og andre aspekter af sundhedsfremme, med det formål at forbedre folkesundheden.

Med andre ord er sundhedsfremmende lovgivning en lov, der har til formål at fremme befolkningens sundhed.

Forbud mod overdrevne påstande

Indholdet af forbuddet mod overdrevne påstande

I sundhedsfremmende lovgivning er det forbudt at lave overdrevne påstande, som det er fastlagt i artikel 65.

(Forbud mod overdrevne påstande)

Artikel 65: Ingen må, når de reklamerer eller på anden måde præsenterer et produkt til salg som en fødevare, lave påstande, der er markant forskellige fra virkeligheden, eller som kan vildlede folk markant, om effekten af at bevare og forbedre sundheden eller andre forhold fastlagt ved kabinetforordning (benævnt “effekter på sundhedsbevarelse og -forbedring” i næste afsnit).
2. Når premierministeren vil indføre, ændre eller ophæve en kabinetforordning som nævnt i det foregående afsnit, skal han eller hun først rådføre sig med sundheds- og arbejdsministeren.

Sundhedsfremmende lovgivning, artikel 65

For eksempel, hvis en influencer eller YouTuber laver påstande, der er markant forskellige fra virkeligheden, eller som kan vildlede folk markant, om effekten af en fødevare på at bevare og forbedre sundheden, vil det være en overtrædelse af artikel 65 i sundhedsfremmende lovgivning.

Et eksempel på en situation, der kan betragtes som en overtrædelse af artikel 65 i sundhedsfremmende lovgivning, kunne være, hvis nogen laver reklame eller markedsfører et produkt med påstanden om, at “hvis du spiser denne fødevare, vil du ikke blive smittet med coronavirus, og det vil forebygge coronavirus”, selvom produktet faktisk ikke har denne effekt.

Personer, der er underlagt forbuddet mod overdrevne påstande

I artikel 65, afsnit 1 i sundhedsfremmende lovgivning er der ingen begrænsning på, hvem der er underlagt regulering, da det er formuleret som “ingen må”.

Derfor omfatter reguleringen alle, der “reklamerer eller på anden måde præsenterer et produkt til salg som en fødevare”.

Det betyder, at ikke kun virksomheder, der har bestilt stealth marketing, men også influencers og YouTubers, der er involveret i stealth marketing, kan betragtes som underlagt reguleringen i sundhedsfremmende lovgivning.

Dette er forskelligt fra loven om præsentation af præmier og tjenester, som kun regulerer leverandører af produkter og tjenester, så det er vigtigt at være opmærksom på dette.

Foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af sundhedsfremmende lovgivning

Hvis nogen overtræder artikel 65, afsnit 1 i sundhedsfremmende lovgivning og laver overdrevne påstande, er det fastlagt i artikel 66, afsnit 1 i sundhedsfremmende lovgivning, som følger:

(Anbefalinger osv.)

Artikel 66: Premierministeren eller guvernøren i en præfektur kan, hvis der er nogen, der har lavet en påstand i strid med bestemmelserne i den foregående artikel, og det vurderes, at det kan have en betydelig indvirkning på befolkningens sundhedsbevarelse og -forbedring og på korrekt information til befolkningen, give en anbefaling til den pågældende om at træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til den påstand.

Sundhedsfremmende lovgivning, artikel 66, afsnit 1

Desuden er det fastlagt i artikel 66, afsnit 2 i sundhedsfremmende lovgivning, som følger, for dem, der ikke følger anbefalingen fastlagt i artikel 66, afsnit 1:

2. Premierministeren eller guvernøren i en præfektur kan, hvis nogen, der har modtaget en anbefaling som fastlagt i det foregående afsnit, uden gyldig grund ikke har truffet de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen, give en ordre til den pågældende om at træffe de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen.

Sundhedsfremmende lovgivning, artikel 66, afsnit 2

Og for dem, der ikke følger ordren fastlagt i artikel 66, afsnit 2 i sundhedsfremmende lovgivning, er det fastlagt i artikel 71 i sundhedsfremmende lovgivning, som følger:

Artikel 71: Enhver, der overtræder en ordre givet i henhold til bestemmelserne i artikel 66, afsnit 2, skal straffes med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen.

Sundhedsfremmende lovgivning, artikel 71

Med andre ord, hvis nogen overtræder artikel 65, afsnit 1 i sundhedsfremmende lovgivning, vil der blive givet en anbefaling om at træffe de nødvendige foranstaltninger. Hvis de ikke frivilligt følger anbefalingen, vil der blive givet en ordre om at træffe de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen. Hvis de ikke følger ordren, vil de blive straffet med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen.

Opsummering

Vi har nu gennemgået lovgivningen omkring brugen af sponsorerede indlæg i fødevaresektoren.

For sponsorerede indlæg i fødevaresektoren gælder det ikke kun den japanske “Præmielov” (景品表示法), men der kan også være konflikter med den japanske “Lov om Fremme af Sundhed” (健康増進法). Derfor skal virksomheder, der anmoder om sponsorerede indlæg, samt influencere og YouTubere, der udfører reklameaktiviteter som sponsorerede indlæg, være opmærksomme på ikke at overtræde disse love.

Desuden kan der være tilfælde, hvor forbrugere køber fødevarer på grund af ulovlige reklameaktiviteter, spiser dem, og som følge heraf lider alvorlig skade.

Det er vigtigt, at ikke kun virksomheder, der anmoder om sponsorerede indlæg og lignende reklameaktiviteter, men også influencere og YouTubere, der udfører disse aktiviteter, har en præcis forståelse af lovgivningen omkring sponsorerede indlæg i fødevaresektoren.

For lovgivningen omkring sponsorerede indlæg og lignende reklameaktiviteter i fødevaresektoren kræves der juridisk viden og professionel dømmekraft, så det anbefales at konsultere en advokatfirma for detaljer.