Anvendelse af betalingsafviklingsloven og praktisk håndtering i mobilspil

Virksomheders Juridiske Forpligtelser og Konkrete Procedurer

Når spilinterne valutaer eller genstande kvalificerer som forudbetalte betalingsmidler under den japanske lov om betalingstjenester, opstår der vigtige juridiske forpligtelser for virksomheden.
Hvis den ubrugte saldo af de udstedte forudbetalte betalingsmidler overstiger grænsebeløbet (i øjeblikket 10 millioner yen), skal virksomheden inden for to måneder fra den fastsatte dato (31. marts og 30. september hvert år), hvor dette faktum er blevet konstateret, indsende en udstedelsesmeddelelse og vedhæftede dokumenter i det foreskrevne format til den ansvarlige japanske finansdirektør (japansk lov om betalingstjenester, artikel 5, stk. 1 og 2).
Denne anmeldelsespligt fungerer som en rapport til tilsynsmyndighederne, når virksomhedens størrelse når et bestemt niveau.

Desuden, hvis den ubrugte saldo på den fastsatte dato overstiger grænsebeløbet, kræves det, at mindst halvdelen af den ubrugte saldo sikres ved at deponere den hos det japanske deponeringskontor, der har jurisdiktion over virksomhedens hovedkontor eller kontor (japansk lov om betalingstjenester, artikel 14, stk. 1, og bekendtgørelse om gennemførelse af samme lov, artikel 6).
Denne deponeringspligt er indført som et system til at beskytte brugerne ved at sikre værdien af den ubrugte del.

Forudbetalte betalingsmidler i spilindustrien

Baggrunden for vigtigheden af sådanne juridiske reguleringer ligger i den unikke forretningsmodel, der er karakteristisk for mobilspilindustrien.
I de seneste år er det blevet almindeligt i branchen at tilbyde selve spillet gratis og anvende et in-game betalingssystem som indtægtskilde.
I denne model køber man spillets interne valuta, som kaldes krystaller, juveler eller orbs, med rigtige penge. Denne valuta kan derefter bruges til at få karakterer eller genstande gennem et gacha-system eller til at købe forskellige genstande, der kan bruges i spillet.

Ved implementering af et sådant in-game betalingssystem er det nødvendigt at overveje nøje, om den spilinterne valuta, der tilbydes, og de genstande, der kan købes med den, kan betragtes som “forudbetalte betalingsmidler” i henhold til den japanske lov om finansiel afvikling (資金決済法, Shikin Kessai-hō, 2009).
Hvis dette er tilfældet, kræves det, at man etablerer passende procedurer og et forvaltningssystem i overensstemmelse med lovgivningen.

Vigtigheden af at vurdere, om et forudbetalt betalingsmiddel er relevant

De japanske regler for betalingsmidler definerer forudbetalte betalingsmidler med klare krav.
For det første kræves det, at beløbet eller mængden af varer og tjenester er angivet eller registreret.
Dette krav viser værdibevarelse.
For det andet skal det udstedes mod en modydelse svarende til det angivne eller registrerede beløb eller mængde.
Dette udgør kravet om modydelse.
For det tredje skal det være muligt at bruge den registrerede værdi til betaling af varer eller tjenester.
Dette er kravet om udøvelse af rettigheder.

Normalt opfylder spilinterne valutaer alle kravene til forudbetalte betalingsmidler, da deres mængde registreres elektronisk, udstedes mod betaling af penge svarende til mængden, og kan bruges til at købe forskellige tjenester og genstande i spillet.
Derfor anses mange spilinterne valutaer for at være forudbetalte betalingsmidler.

På den anden side, hvis spilinterne genstande sælges direkte for penge, anses de som udgangspunkt ikke for at være forudbetalte betalingsmidler, medmindre genstandene i sig selv opfylder de tre ovennævnte krav.
Desuden er der en vigtig undtagelse i henhold til loven: Hvis brugsperioden er begrænset til inden for 6 måneder, udelukkes de fra at være forudbetalte betalingsmidler, selvom de opfylder kravene (japansk lov om betalingsmidler, artikel 4, punkt 1, og bekendtgørelse om gennemførelse af samme lov, artikel 4, stk. 2).
Denne undtagelse er indført for at lette byrden af regulering for forudbetalte betalingsmidler, der er beregnet til kortvarig brug.

Derfor er det vigtigt at overveje nøje, om de funktioner og mekanismer, der tilbydes i designet af spilinterne betalingssystemer, er underlagt de japanske regler for betalingsmidler.
Hvis de er relevante, er det vigtigt at gennemføre de nødvendige juridiske procedurer korrekt.
Dette gør det muligt at opnå en balance mellem stabil servicelevering og beskyttelse af brugerne, hvilket muliggør opbygningen af en bæredygtig forretningsmodel.