Hvad er det juridiske ansvar for spredning og udbredelse af falske nyheder? En forklaring på to typer af strafferetligt ansvar ud fra arrestationseksempler
Den 1. januar 2024 (Reiwa 6) blev Noto-halvøen i Ishikawa-præfekturet ramt af et stort jordskælv, som forårsagede omfattende skader. Der er et presserende behov for genopbygning i de ramte områder. Sammen med opdateringer om situationen i de berørte områder, spredtes der også ‘falske nyheder’ på sociale medier. I juli 2024 blev en 25-årig mand anholdt for forbrydelsen svigagtig forstyrrelse af forretninger, efter at have fremsat falske nødhjælpsanmodninger på sociale medier under Noto-halvøens jordskælv.
Falske nyheder kan skabe social uro. Motiverne bag at sprede falske nyheder kan inkludere et ønske om at tiltrække opmærksomhed online, men der er også tilfælde, hvor folk simpelthen spreder falske nyheder for deres egen underholdning. Under COVID-19-pandemien opstod og spredtes forskellige falske nyheder. I tilfælde af store naturkatastrofer som jordskælv kan spredningen af forkert information føre til situationer, der truer menneskeliv.
Hvilket juridisk ansvar kan der være for at sprede og videregive falske nyheder? Her vil vi forklare, mens vi introducerer faktiske eksempler på falske nyheder.
Kriminelt ansvar for spredning af falske rygter under japansk lov
At sprede falske rygter kan potentielt medføre ansvar for to forskellige forbrydelser.
Grunden til, at vi bruger ordet “potentielt” er, at der under den nuværende japanske lovgivning ikke findes nogen lov, der direkte forbyder eller straffer spredning af falske rygter. Selv hvis det fører til social uro, vil man ikke blive anholdt eller straffet for anklagen om at have spredt falske rygter.
Men situationen er anderledes, hvis spredningen af falske rygter krænker andres rettigheder.
I denne artikel vil vi fokusere på de kriminelle sanktioner forbundet med:
- Kreditkortsvindel/bedragerisk forstyrrelse af forretninger
- Æreskrænkelse
Vi vil undersøge, under hvilke omstændigheder disse forbrydelser kan finde sted.
Forfalskning af omdømme og forretningsforstyrrelse under japansk lov
I den japanske straffelov er der fastsat bestemmelser for forfalskning af omdømme (artikel 233, første del) og forretningsforstyrrelse ved bedrageri (samme artikel, anden del).
“Den, der ved at sprede falske rygter eller ved bedrageri skader en persons omdømme eller forstyrrer vedkommendes forretning, skal straffes med op til tre års fængsel eller en bøde på op til 500.000 yen.”
Straffelovens artikel 233
Disse bestemmelser beskytter rettighederne til enkeltpersoners og virksomheders ‘omdømme’ og ‘frihed til at drive forretning’.
Udtrykket “at sprede falske rygter” refererer til at sprede rygter eller information, der strider mod objektive fakta, til et ubestemt antal eller mange mennesker. “Bedrageri” refererer til at bedrage folk eller udnytte folks fejltagelser eller uvidenhed.
Lad os se på et faktisk tilfælde, hvor nogen blev anklaget for forretningsforstyrrelse ved bedrageri. Som nævnt tidligere, er det tilstrækkeligt at “bruge bedrageri” og “forstyrre forretningen” for at opfylde betingelserne for denne forbrydelse.
“Forretning” omfatter ikke kun profitdrevne virksomheder, men også nonprofitaktiviteter (såsom frivilligt arbejde, klubaktiviteter, alumniforeninger og lokale beboerforeninger). “Forstyrrelse” betyder, at der er opstået en situation, der kan forstyrre forretningen. Selvom det naturligvis er tilfældet, hvis der faktisk opstår en forstyrrelse af forretningsdriften, anses det også for en “forstyrrelse”, hvis der blot opstår en situation, der kan forstyrre forretningen.
Under jordskælvet i Kumamoto i 2016 blev en mand anholdt for forretningsforstyrrelse ved bedrageri for at have spredt et falsk rygte om, at en løve var undsluppet fra en zoologisk have. Manden blev senere ikke tiltalt (anklagemyndigheden afstod fra at rejse tiltale).
Den anholdte mand havde umiddelbart efter jordskælvet i Kumamoto postet et billede på X (tidligere Twitter) af en løve, der gik rundt i byen, med teksten “Hey, det er ikke sjovt, på grund af jordskælvet er en løve blevet sluppet løs fra zoologisk have i nærheden af mit hus i Kumamoto”.
Da løven faktisk ikke var undsluppet, kan ovenstående post betragtes som værende i strid med objektive fakta. Og da X (tidligere Twitter) er et medium, der kan sprede sig til et ubestemt antal mennesker online, kan mandens handlinger betragtes som “at sprede falske rygter”.
Desuden blev dette opslag repostet mere end 20.000 gange, og Kumamoto Zoological and Botanical Gardens modtog over 100 opkald, hvilket forhindrede en smidig inspektion af dyreanlæggene og andre faciliteter.
Derfor blev det vurderet, at manden havde forstyrret forretningen i Kumamoto Zoological and Botanical Gardens med sit opslag, og dermed blev han anset for at have begået forretningsforstyrrelse ved bedrageri.
Forbrydelse mod ære under japansk lov
Enhver, der offentligt fremstiller fakta og derved krænker en persons ære, kan uafhængigt af fakternes sandhed blive straffet med op til tre års fængsel eller bøde på op til 500.000 yen.
Den japanske straffelov Artikel 230
Denne forbrydelse beskytter en persons ære som et juridisk gode. Her refererer “ære” til en persons sociale anseelse.
“Offentligt” betyder, at de fremstillede fakta kan erkendes af et ubestemt antal eller mange mennesker. Desuden refererer “fakta” til konkrete fakta, der kan nedbringe en persons sociale anseelse.
Yderligere er “ære” tilstrækkelig, hvis det er en faktisk social vurdering af en person, og “at krænke æren” er tilstrækkeligt, hvis man offentligt fremstiller konkrete fakta, der kan nedbringe en persons sociale anseelse, uden at det er nødvendigt, at æren er blevet faktisk og konkret krænket.
Lad os nu se på et faktisk tilfælde af forbrydelse mod ære. En mand blev anholdt for mistanke om ærekrenkelse, efter han havde skrevet falske oplysninger på Facebook om, at der var fundet fremmedlegemer i produkter fra en kæde af rullende sushirestauranter.
Manden hævdede, at han havde spist sushi på en af restauranterne og fundet et rødt glasstykke i maden, hvilket havde forårsaget et snit i hans mund. Efter at have rapporteret dette til sin familie, blev det postet på sociale medier og spredte sig hurtigt, hvilket skabte bølger af både sandhed og spekulation.
Som følge af disse opslag gennemførte politiet og sundhedsmyndighederne inspektioner og bekræftede, at der ikke var mistanke om fremmedlegemer i maden.
I dette tilfælde fremstillede mandens opslag “fakta” om, at der var fremmedlegemer i sushien, på sociale medier, hvilket var en “offentlig” fremstilling. Dette førte til en “krænkelse” af sushirestaurantens “ære”, og derfor kunne forbrydelsen mod ære være blevet begået.
Hvad hvis man troede en falsk nyhed var “sand” under japansk lov?
Hvad sker der, hvis afsenderen af en falsk nyhed troede, at det var “sandheden”?
Hvis handlingen nævnt i den foregående artikel vedrører en sag af offentlig interesse, og formålet udelukkende var at fremme offentlig velfærd, og det kan bevises, at de pågældende oplysninger var sande, skal personen ikke straffes.
Artikel 230-2, afsnit 1
Ud over artikel 230-2, afsnit 1, fastslår en højesteretsdom (fra den 25. juni i Showa 44 (1969)) at selvom sandheden ikke kan bevises, hvis det kan bevises, at der var en rimelig grund baseret på sikre dokumenter og beviser, så er der ingen kriminel hensigt, og ærekrænkelse vil ikke være gældende.
Men hvis troen på falsk information mangler “sikre dokumenter og beviser som rimelig grund”, vil personen stadig være ansvarlig, så det er at foretrække at kommunikere med forsigtighed.
Kan man undgå juridisk ansvar ved at slette falske nyheder?
Selv hvis du indser, at en nyhed er falsk og sletter dit opslag, undgår du ikke nødvendigvis det kriminelle ansvar i Japan.
Forbrydelser som bedragerisk forstyrrelse af forretninger og injurier kan etableres, selv hvis der ikke er sket en konkret krænkelse, blot fordi handlingen i sig selv udgør en risiko for krænkelse. Derfor er det meningsløst at slette et opslag i panik, efter at en falsk nyhed har spredt sig og forårsaget stor forvirring eller skade, eller har ført til en hetz.
Desuden, når du har postet noget på internettet, forbliver logfiler såsom IP-adresser og abonnentinformation ejet af internetudbydere, selv hvis du sletter din konto eller en social medie-app, og det er muligt at identificere afsenderen. Tanken om, at ‘jeg er anonym på sociale medier’ eller ‘jeg har slettet appen, så der er ingen beviser tilbage’ holder ikke. Det er ikke tilrådeligt at poste noget uden at tænke sig om.
Juridisk ansvar ved spredning af falske nyheder på sociale medier i Japan
På sociale medier som X og Facebook findes der funktioner som “repost” og “synes godt om”, der gør det nemt at sprede information. På den ene side kan dette føre til, at sensationelle falske nyheder hurtigt kan blive udbredt.
Hvad er så det juridiske ansvar for dem, der ikke har skabt rygtet, men blot har bidraget til dets spredning?
Konklusionen er, at selv dem, der har bidraget til spredningen af falske nyheder, kan blive holdt ansvarlige, så det er vigtigt at være opmærksom.
I en civilretlig appelsag i Japan blev den tidligere guvernør i Osaka, Toru Hashimoto, involveret i en sag om ærekrænkelse, hvor en journalist, der havde repostet (tidligere kendt som retweet) et opslag om ham på det tidligere Twitter (nu X), blev fundet ansvarlig.
I denne sag blev det juridiske ansvar for den person, der spredte opslaget, og ikke den oprindelige afsender, debatteret. Retten påpegede, at hvis man repostede et oprindeligt tweet, der kunne nedbringe en andens sociale anseelse, ville den, der repostede, bære ansvaret for ulovlig handling, medmindre der var omstændigheder, der kunne fjerne ulovligheden, uanset kontekst, intention eller formål. Retten konkluderede, at det oprindelige tweet indeholdt indhold, der kunne skade Hashimotos sociale anseelse, og at journalisten havde udvist uagtsomhed.
Således kan selv den lette og hurtige spredning af information via sociale medier potentielt føre til juridisk ansvar.
Når du står over for rygteskabt omdømmeskade under japansk lov
Omdømmeskade henviser til skade forårsaget af ubegrundede rygter (ifølge “Daijisen” ordbogen). Dette gælder især, når der er økonomisk eller social skade. Virksomheder kan opleve omdømmeskade som følge af rygter, der har spredt sig.
På internettet kan rygter, selv efter at et opslag er blevet slettet, stadig efterlade spor såsom IP-adresser, som udbydere opbevarer i logfiler i en vis periode. Disse oplysninger kan bruges til at identificere personen bag opslaget.
Ved at identificere afsenderen er det muligt at indgive en strafferetlig anmeldelse eller kræve erstatning gennem civilretlige sagsanlæg. Vi forklarer mere detaljeret, hvordan man håndterer omdømmeskade, når man står over for det, i den følgende artikel.
Relateret artikel: Hvad er omdømmeskade? En letforståelig forklaring på modforanstaltninger, når du er ramt[ja]
Konklusion: Konsulter en advokat vedrørende rygter og omdømmeskade
Rygter på sociale medier kan forårsage alvorlig social uro, især under katastrofer. Selv en tilsyneladende harmløs opslag kan føre til strafferetlige sanktioner for ærekrænkelse, kreditinjurier eller bedragerisk forstyrrelse af forretninger. Desuden kan spredning af falske informationer også resultere i lignende juridiske konsekvenser.
Netop fordi det er så let at sprede information på sociale medier, bør man udvise forsigtighed med hvad man deler. Jo mere sensationelt indholdet er, desto vigtigere er det at verificere fakta ved at konsultere pålidelige kilder som nyhedsrapporter og officielle regeringsmeddelelser før man deler informationen.
Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma
Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internettet og lovgivningen. I de senere år har det vist sig, at hvis man ignorerer information om omdømmeskade eller injurier, der spredes på nettet, kan det medføre alvorlig skade. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af omdømmeskade og krisestyring i forbindelse med online kontroverser. Yderligere detaljer er beskrevet i nedenstående artikel.
Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Omdømmestyring for børsnoterede selskaber og lignende[ja]
Category: Internet
