Forholdet mellem billeder og videoer postet med Instagrams 'Story'-funktion og japanske portrættighedsrettigheder

Instagram, hvor du kan se kendte menneskers private liv og dele dine egne oplevelser med venner, er populært over hele verden.

En af grundene til Instagrams popularitet er sandsynligvis Story-funktionen, der blev introduceret i august 2016. Denne funktion er adskilt fra feed (hjemmeskærm) opslag og forsvinder automatisk efter 24 timer. Det er en populær funktion, der gør det nemt at dele selv små begivenheder og korte videoer, der ikke er værdige til et feed opslag, med bekendte.

For nylig er antallet af brugere, der kun bruger Stories som en afslappet måde at dele information på, steget. Udover hverdagsscener kan du bruge en bred vifte af effekter og visuals til intuitivt at formidle ting som taknemmelighed til dine følgere og meddelelser om opslag i dit feed på en kortlægningsskala, hvilket gør det populært.

På den anden side, vidste du, at hvis du poster et billede eller en video i din Story, hvor nogen anden end dig selv er med, kan det krænke deres rettigheder?

De rettigheder, der kan blive et problem, når du poster billeder eller videoer med andre mennesker, inkluderer ophavsret, retten til eget billede, og i nogle tilfælde retten til offentliggørelse. I denne artikel vil vi forklare forholdet mellem Instagrams Story-funktion og retten til eget billede.

Problemer med portrætrettigheder i forbindelse med Instagrams story-funktion

Hvad er portrætrettigheder?

For det første er der ingen præcedens, der eksplicit anerkender en ret kaldet “portrætrettigheder”.

Generelt er den største præcedens, der siges at diskutere, om der er en forfatningsmæssig beskyttelse af portrætrettigheder, den fra 24. december 1969 (Showa 44) i straffesamlingen, bind 23, nr. 12, side 1625, som siger:

“Som en af de friheder, der er garanteret i privatlivet, bør enhver person have retten til ikke at blive fotograferet uden sit samtykke. Uanset om dette kaldes portrætrettigheder eller ej, bør det i det mindste siges, at det er uacceptabelt for en politibetjent at fotografere en persons udseende og holdning uden en gyldig grund, da det strider imod formålet med artikel 13 i forfatningen.”

Største præcedens, 24. december 1969 (Showa 44), straffesamlingen, bind 23, nr. 12, side 1625

Det er angivet.

Med andre ord, det, der almindeligvis kaldes “portrætrettigheder”, er forstået som “friheden til ikke at blive fotograferet uden samtykke”, og det er beskyttet af forfatningen som en del af retten til privatliv. (I det følgende vil vi for nemheds skyld kalde denne frihed “portrætrettigheder”.)

Når fotografering af udseende osv. bliver ulovlig

Det er dog ikke sådan, at handlingen med at fotografere en persons udseende osv. uden personens udtrykkelige samtykke straks bliver ulovlig.

Da krænkelse af portrætrettigheder ikke er en forbrydelse, afgøres det, om det er ulovligt eller ej, baseret på, om det udgør en ulovlig handling i civilretten.

For eksempel vil fotografering som en del af legitim journalistik være lovlig.

I en sag, hvor det blev et problem, om handlingen med at fotografere en mistænkts udseende osv. uden samtykke i en retssal for en straffesag og handlingen med at offentliggøre det i et ugeblad var ulovlig som en ulovlig handling, angav den største præcedens den 10. november 2005 (Heisei 17), i civilsamlingen, bind 59, nr. 9, side 2428:

“En person har en personlig interesse, der skal beskyttes juridisk, i ikke at blive fotograferet uden grund (se den største præcedens den 24. december 1969 (Showa 44), i straffesamlingen, bind 23, nr. 12, side 1625). Dog er der tilfælde, hvor det er acceptabelt at fotografere en persons udseende osv. som en del af legitim journalistik osv. Derfor, om handlingen med at fotografere en persons udseende osv. uden samtykke er ulovlig i henhold til loven om ulovlige handlinger, skal afgøres ved at tage hensyn til den fotograferede persons sociale status, indholdet af den fotograferede persons aktiviteter, stedet for fotograferingen, formålet med fotograferingen, måden fotograferingen blev udført på, nødvendigheden af fotograferingen osv., og afgøre, om krænkelsen af den ovennævnte personlige interesse overstiger grænsen for det, der kan tolereres i det sociale liv.”

Største præcedens, 10. november 2005 (Heisei 17), civilsamlingen, bind 59, nr. 9, side 2428

Det angav denne standard.

Med andre ord, om det er en krænkelse af portrætrettigheder eller ej, afgøres ved at tage hensyn til stedet og måden for fotograferingen osv., og om det overstiger grænsen for det, der kan tolereres i den fotograferede persons sociale liv.

Desuden angav den samme præcedens også for offentliggørelsen af de fotograferede billeder:

“Det er rimeligt at antage, at en person har en personlig interesse i ikke at få billeder, der har fotograferet hans eller hendes udseende osv., offentliggjort uden grund. I tilfælde, hvor det vurderes, at fotograferingen af en persons udseende osv. er ulovlig, skal handlingen med at offentliggøre et billede, der har fotograferet den persons udseende osv., anses for at være ulovlig, da det krænker den ovennævnte personlige interesse.”

Største præcedens, 10. november 2005 (Heisei 17), civilsamlingen, bind 59, nr. 9, side 2428

Det er angivet.

Med andre ord, lovligheden af offentliggørelsen af billeder og videoer, der har fotograferet en persons udseende osv., afhænger af lovligheden af fotograferingshandlingen.

Instagrams stories er skabt gennem to processer: fotografering af billeder eller videoer og redigering og indsendelse af dem. Derfor bør ovenstående præcedens være gyldig for vurderingen af lovligheden af stories.

Punkter at være opmærksom på, når du poster til stories

Som nævnt ovenfor består indsendelsen af stories af handlingen med at fotografere og handlingen med at offentliggøre det, der er blevet fotograferet. Derfor er det vigtigt for den, der indsender, at måden, hvorpå det billede, der skal indsendes, blev taget, ikke overstiger grænsen for det, der kan tolereres i det sociale liv.

Der er dog ingen klare kriterier for at afgøre, om det er inden for grænsen for det, der kan tolereres i det sociale liv.

Men for eksempel, hvis stedet, hvor billedet blev taget, er et sted som en bygade eller en forlystelsespark, hvor mange mennesker forventes at komme og gå, vil grænsen for det, der kan tolereres, sandsynligvis være bredere, da det normalt vil være forventet, at ens udseende osv. vil blive udsat for mange menneskers øjne.

Desuden, selvom andre mennesker er fanget på billedet, hvis den anden persons ansigt ikke kan genkendes, eller hvis den anden person kun er fanget i samme grad som landskabet, er det sandsynligvis inden for grænsen for det, der kan tolereres.

Omvent, hvis den anden persons ansigt kan genkendes klart, eller hvis den anden person er fanget i en grad, der ikke kan kaldes et landskab, er det sandsynligvis over grænsen for det, der kan tolereres.

Desuden har Instagram en funktion kaldet “privat indstilling”, hvor du kun kan offentliggøre dine egne indlæg til de mennesker, du har godkendt.

Men selvom du har sat det til privat, er der en chance for, at dine stories kan blive skærmdumpet og offentliggjort af andre, så det er ikke sådan, at “hvis du har sat det til privat, vil det ikke være en krænkelse af portrætrettigheder”.

Som indsender er det ønskeligt at tage følgende forholdsregler for at undgå at krænke portrætrettigheder i stories:

• Tjek først, om der er andre mennesker i billedet, før du poster til stories.
• Hvis der er andre mennesker i billedet, når du poster til stories, rediger det, så den anden persons ansigt ikke kan genkendes, ved at tilføje en mosaik eller sætte et klistermærke på ansigtet.
• Hvis den person, der er fanget, er en bekendt, skal du få tilladelse fra den person, før du poster.

Det er ønskeligt at tage disse forholdsregler.

Desuden, som nævnt ovenfor, selvom der ikke er samtykke fra den person, der er fanget, kan det i nogle tilfælde vurderes at være lovligt, hvis det er inden for grænsen for det, der kan tolereres.

Men uanset hvad, for at undgå juridiske problemer, er det bedre for indsenderen at få samtykke fra andre, før de poster.

Retssager om Instagrams story-funktion og portrætrettigheder

Hvis du uploader billeder eller videoer af andre uden tilladelse til din story, kan det muligvis krænke deres portrætrettigheder. Men hvad hvis du offentliggør billeder eller videoer, som andre har delt i deres story, uden tilladelse? Er det også en krænkelse af portrætrettighederne?

Når billeder og lignende offentliggøres via story-funktionen, er den oprindelige uploader klar over, at mange mennesker vil se det. Er det inden for tolerancen, hvis andre offentliggør det uden tilladelse?

Der er en interessant dom om dette spørgsmål, selvom det er fra en lavere retsinstans.

Sagsforløb

Sagen er som følger:

Sagsøger A filmede sin kone, sagsøger B, og uploadede videoen (herefter kaldet “den pågældende video”) ved hjælp af Instagrams story-funktion. En ukendt tredjepart gemte den pågældende video som et billede (herefter kaldet “det pågældende billede”) ved hjælp af et skærmbillede og uploadede det pågældende billede til et forum kaldet “Host Club”.

Som reaktion på dette anlagde sagsøgerne en sag mod SoftBank for at få oplyst afsenderinformationen for den ukendte person.

I denne sag blev det også diskuteret, om den ukendte tredjeparts handlinger krænkede sagsøger B’s portrætrettigheder, og om sagsøger A’s ophavsrettigheder blev krænket.

Men her vil vi kun berøre spørgsmålet om krænkelse af portrætrettigheder.

Relateret artikel: Ophavsret og forfatterskab ved fotoupload[ja]

Domstolens afgørelse

Domstolen fastslog først, at det var sagsøger A, der filmede den pågældende video og uploadede den til en internetside, og at sagsøger B, som er hans kone, havde givet sit samtykke til disse handlinger. Desuden, selvom den ukendte person havde fået den pågældende video fra Instagram,

Den pågældende video blev uploadet med det formål at blive gemt i 24 timer, og det var ikke forventet, at den ville blive offentliggjort kontinuerligt derefter. Sagsøger B har ikke givet den ukendte person tilladelse til at bruge sit portræt.

Det pågældende billede er en kopi, der krænker sagsøger A’s ophavsret og er blevet offentliggjort til offentligheden. Måden, hvorpå det pågældende billede blev uploadet, kan ikke betragtes som passende, og det er svært at anerkende en legitim hensigt eller nødvendighed for brugen af det pågældende billede. Når man tager disse omstændigheder i betragtning, kan brugen af det pågældende billede betragtes som overskridende grænserne for det, der bør tolereres i det sociale liv, og som krænkende for sagsøger B’s rettigheder. Derfor kan det konstateres, at sagsøger B’s portrætrettigheder er blevet krænket af det pågældende upload.

Tokyo District Court, September 24, 2020 (Reiwa 2) (Reiwa 1 Wa 31972)

Domstolen anerkendte krænkelsen af portrætrettighederne og beordrede SoftBank til at offentliggøre afsenderens information.

Det bemærkelsesværdige ved denne afgørelse er, at selvom det er offentliggjort på internettet, har domstolen ikke udvidet grænserne for tolerance ved at tage højde for story-funktionens karakteristika, der kun offentliggør i 24 timer.

Set i dette lys kan det tænkes, at hvis man offentliggør billeder og lignende, der er offentliggjort i feed-posts uden tilladelse, kan grænserne for tolerance være bredere, og det kan være mere sandsynligt, at det bliver betragtet som lovligt, sammenlignet med at offentliggøre billeder og lignende, der er uploadet i stories. Men det er vigtigt at bemærke, at det ikke betyder, at portrætrettighederne er opgivet, bare fordi man har lavet en feed-post.

Uanset om det er en story-post eller en feed-post, bør du sørge for at få tilladelse fra den oprindelige uploader, hvis du vil uploade billeder og lignende, som andre har uploadet, uden tilladelse.

Relateret artikel: Jeg vil identificere en Instagram-konto! Proceduren for at stoppe chikane ved at anmode om offentliggørelse[ja]

Hvad man skal gøre, når ens billede er blevet lagt op på Instagram uden tilladelse

Indtil videre har vi forklaret, hvad man skal være opmærksom på, når man poster billeder eller videoer på Instagram Stories, hvor andre personer er med. Fra nu af vil vi forklare, hvad man skal gøre, hvis nogen har postet et billede eller en video af dig uden din tilladelse.

Løsning 1: Anmod om fjernelse eller lignende fra personen, der har postet det, eller fra administrationen

Generelt er det ofte bekendte eller venner, der poster billeder eller videoer af dig. I sådanne tilfælde bør du først og fremmest anmode personen, der har postet det, om at fjerne det eller redigere det, så det ikke kan identificeres som dig.

Hvis det er svært at anmode personen, der har postet det, direkte om at fjerne det, eller hvis de ikke vil fjerne det, selvom du har anmodet om det, kan du også anmode Instagrams administration om at fjerne det. Du kan anmode om fjernelse fra administrationen via nedenstående link.

Relateret side: Instagram Hjælpecenter[ja]

Hvis dit billede er blevet postet i en Story

En af funktionerne i Instagram Stories er, at de automatisk bliver slettet 24 timer efter de er blevet postet.

Derfor er det mere sandsynligt, at posten automatisk vil blive slettet efter 24 timer, end at administrationen vil reagere på din anmodning om at fjerne posten.

Hvis du virkelig ønsker, at posten skal fjernes hurtigt, kan det være en god idé at anmode personen, der har postet Storyen, direkte om at fjerne den.

Løsning 2: Anmod en advokat

Selv hvis personen, der har postet det, eller administrationen ikke vil fjerne det, kan det være, at de vil reagere, hvis en advokat anmoder om det.

Desuden kan en advokat, ved at tage juridiske skridt som en retssag, pålægge fjernelse eller lignende med juridisk bindende kraft, og det er også muligt at identificere en anonym poster og kræve erstatning.

Desuden kan nogle af de poster, der krænker portrættets rettigheder, også krænke andre rettigheder, såsom ærekrænkelse eller krænkelse af ærefølelser, men det kan være svært at vurdere disse uden specialiseret viden.

Opsummering: Hvis du har problemer med portrætrettigheder på nettet, bør du konsultere en advokat

Sociale medier som Instagram gør det nemt at poste indhold, og det kan være fristende at dele billeder, hvor andre personer optræder, uden deres tilladelse. Men en ubekymret post kan potentielt føre til juridiske problemer, så det er vigtigt at tage hensyn til andres portrætrettigheder, når du poster.

Omvent, hvis dine egne portrætrettigheder bliver krænket af en andens post, er det nødvendigt at handle hurtigt for at forhindre spredning, og det er ønskeligt at kende til de nødvendige forholdsregler på forhånd.

Det er dog svært at vurdere, om der faktisk er tale om en krænkelse af portrætrettigheder eller lignende, og hvilke skridt der kan tages, medmindre du er en specialiseret advokat. Hvis du bliver involveret i problemer, der krænker dine portrætrettigheder, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat med ekspertise på området.

Introduktion til vores tiltag ved Monolith Advokatfirma

Monolith Advokatfirma er en juridisk virksomhed med høj ekspertise inden for IT, især internettet og jura. I de senere år kan ignorering af information om rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsage alvorlig skade. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af rygteskader og online brandbekæmpelse. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: Rygteskadehåndtering[ja]