Ophavsret og ophavsmand i forbindelse med fotopostering

Enkeltpersoner, der tager billeder og uploader dem til sociale medier som Instagram, har en rettighed kaldet “ophavsret”. Hvis nogen uautoriseret kopierer et billede, der er taget af en anden person, dvs. en person, der har ophavsretten til billedet, opstår der et problem med krænkelse af ophavsretten. Dette gælder ikke kun, når fotografen er en professionel fotograf. Selv billeder taget af almindelige mennesker har ophavsret, det er pointen.

Ophavsret er “beskyttelse af kulturelle skaberværker, der kreativt udtrykker menneskets tanker og følelser”, og er beskyttet af den japanske ophavsretslov. De kulturelle skaberværker, der er nævnt her, inkluderer genrer som litteratur, kunst, musik, og omfatter også billeder og tekster, der er uploadet på internettet. Der er ingen særlig procedure for at opnå ophavsret (ingen formalisme), og rettigheden til ophavsret opstår automatisk for ophavsmanden på det tidspunkt, hvor værket er skabt.

Så hvilke typer værker betragtes som ophavsretligt beskyttede i forhold til fotografier, og hvem har ophavsretten?

https://monolith.law/reputation/copyright-infringement-on-instagram[ja]

Når et produkt er fotograferet forfra

X-selskabet, der har overtaget salgsrettighederne fra A-selskabet, som sælger reklameprodukter til bekæmpelse af “sick building syndrome” på internettet, har anlagt en sag om erstatning for krænkelse af ophavsretten (retten til reproduktion og offentlig transmission) på grund af Y-selskabets uautoriserede brug af to produktbilleder (et billede af en fastmonteret type og et billede af en spraytype) på deres hjemmeside. I første instans (Yokohama District Court, 17. maj 2005 (2005)) blev kravet afvist, da retten ikke anerkendte ophavsretten til de pågældende billeder, der blot var almindelige billeder taget forfra af produktet. Appellanten appellerede, og appeldomstolen udtalte:

“Det er ofte svært at vide fra selve billedet, hvilken fotograferingsteknik der er blevet brugt til at opnå det. Det, vi kan lære fra billedet, er indholdet af den udtryksform, der er opnået som et resultat. Uanset hvilken teknik der er blevet brugt til at tage billedet, vil der ofte være en vis originalitet i kompositionen, lyset, baggrunden osv., selv i billeder taget af stilleben eller landskaber, og det er muligt at bekræfte eksistensen af kreativitet i udtrykket af det billede, der er opnået som et resultat.”

Intellectual Property High Court, 29. marts 2006 (2006)

Domstolen anerkendte, at hvert billede har “en vis grad af originalitet i sammensætningen af motivet, kameravinklen, lys og skygge, baggrunden osv.”, og selvom graden af kreativitet er meget lav, anerkendte den ophavsretten og krænkelsen af ophavsretten. Konklusionen er, at selv et billede, der blot er taget forfra af en produktbeholder, kan være et værk, da der vil være en vis grad af originalitet i kompositionen, lyset, baggrunden osv.

Y-selskabet har sandsynligvis ikke anerkendt det som et værk, da det “bare er et almindeligt billede taget forfra af et produkt”, men hvis det er så almindeligt, at enhver kan tage det, skulle Y-selskabet have taget sig tid til at tage deres egne billeder. Der er et eksempel på, at en ukendt person har krænket ophavsretten (retten til reproduktion og offentlig transmission) ved at uploade et billede, de har taget, på et internetforum, som vi har omtalt i en anden artikel på vores hjemmeside, “Forholdet mellem offentliggørelse af billeder osv. uden tilladelse og ophavsret”.

I tilfælde af sagsøgerens selfie

Sagsøgeren tog en selfie med sig selv som motiv, men den anklagede internetudbyder bestrid ikke, at billedet er et værk. De argumenterede dog, at de blot har linket til sagsøgerens Twitter-konto, og at de derfor hverken har kopieret eller offentligt transmitteret det viste profilbillede. Retten afviste dog dette argument.

Retten anerkendte, at billedet er et værk, og da det er en selfie, anerkendte de sagsøgeren som ophavsmanden til billedet. De udtalte, “Sagsøgeren kan udøve rettigheder som skadeerstatning for krænkelse af kopierings- og offentlig transmissionsret over for den person, der har sendt billedet. For at gøre dette, er det nødvendigt at afsløre senderens information.” Retten beordrede derfor internetudbyderen til at afsløre denne information (Tokyo District Court, 9. juni 2017 (2017 i den vestlige kalender)).

Selfies taget med smartphones og lignende er også anerkendt som værker, og der findes derfor en ophavsretsindehaver.

https://monolith.law/reputation/relation-between-the-publication-of-photos-without-consent-and-copyright[ja]

For fotografering af udendørs bygninger

Som vi tidligere har nævnt i en anden artikel på vores hjemmeside, “Er det tilladt at tage billeder af andres ejendom og offentliggøre dem uden tilladelse?”, er det kun forbudt at skabe bygninger med præcis det samme design eller at lave kopier som souvenirs og sælge dem til offentligheden, når det kommer til “værker eller bygninger, der er permanent installeret udendørs”. Med andre ord, hvis det er til ethvert andet formål, er det tilladt at bruge det frit, og det er ikke noget problem at tage billeder eller bruge disse billeder i reklamer.

https://monolith.law/reputation/photographing-others-property[ja]

Der var en sag, hvor en person, der havde uploadet et billede af Yokohama Bay Bridge, som de selv havde taget, i en artikel, de havde indsendt, anmodede om oplysninger om afsenderen fra en internetudbyder for at søge erstatning for skader, fordi billedet var blevet kopieret til en anden hjemmeside uden tilladelse af en ukendt person.

Internetudbyderen hævdede, at det pågældende billede ikke havde nogen kreativitet og derfor ikke var et værk. Yokohama Bay Bridge, som er motivet for det pågældende billede, er permanent installeret udendørs, og hvis man forsøger at fotografere det, vil valget af udtryk, såsom fokusafstand, fotograferingsposition og komposition, nødvendigvis være begrænset. Derfor er det pågældende billede ikke unikt, og det kan ikke siges at udtrykke individualitet, så det har ingen kreativitet og er ikke et værk.

Tokyo District Court, 26. juni 2019 (2019)

Internetudbyderen nægtede at offentliggøre oplysningerne. Retten svarede imidlertid,

Det pågældende billede er et fotografi, der er taget af et landskab med Yokohama Bay Bridge i centrum om aftenen. Det er taget på en sådan måde, at landet i forgrunden ikke er synligt, og landskabet og månen bag Yokohama Bay Bridge er inkluderet. Det er taget med omhu i forhold til komposition og vinkel, så det kan anerkendes som et fotografisk værk.

Samme som ovenfor

Retten konkluderede, “Sagsøgeren er den person, der har taget det pågældende billede, og kan anerkendes som indehaveren af ophavsretten til det pågældende billede”, og beordrede internetudbyderen til at offentliggøre oplysningerne om afsenderen. Dette er en nyttig reference for at forstå, hvordan retten afgør, om noget er et værk.

Den ukendte person, der kopierede billedet uden tilladelse, kan have tænkt, at det var okay at tage et billede og uploade det, fordi det var en udendørs bygning, og at hvis man forsøger at fotografere noget, der er permanent installeret udendørs, vil valget af udtryk, såsom fokusafstand, fotograferingsposition og komposition, nødvendigvis være begrænset, så billedet i sig selv ikke ville udtrykke kreativitet og derfor ikke ville være et værk. Men hvis du tror, at alle billeder vil se ens ud, uanset hvem der tager dem, og hvis du tror, at du kan tage dem selv, så skulle du bare gå til stedet, vælge den rigtige komposition og vinkel, vente på det rigtige tidspunkt og tage billedet selv.

Tilfældet med modelbilleder fra en frisørkonkurrence

Når et fotografi anerkendes som et værk, hvem bliver så anerkendt som forfatteren? Der har været tilfælde, hvor det blev bestridt, hvem der var forfatteren. Forfatterens rettigheder er opdelt i to: ophavsretten (ejendomsret), der beskytter økonomiske interesser, og forfatterens moralske rettigheder, der beskytter personlige interesser. Den økonomiske del af ophavsretten kan delvist eller helt overdrages eller arves. Derfor er rettighedshaveren (ophavsretshaveren) i sådanne tilfælde ikke forfatteren, men den person, der har overtaget eller arvet ophavsretten.

Et forlag, der havde fået overdraget ophavsretten til billeder taget af tre fotografer ved en frisørkonkurrence og anerkendt som indehaver af disse, udgav et magasin, der indeholdt disse billeder. Men et andet forlag kopierede og offentliggjorde disse billeder i deres eget magasin. Dette blev hævdet at være en krænkelse af ophavsretten (retten til reproduktion), og det andet forlag blev bedt om at betale et beløb svarende til licensgebyret for offentliggørelse af billederne. Det første forlag hævdede, at forfatterne af hvert billede var de tre fotografer, der havde overdraget dem, mens det andet forlag hævdede, at det første forlag ikke havde ophavsretten, og at hvert billede var et fælles værk af fotografen og den respektive frisør. Hvem der var ophavsretshaveren, blev derfor bestridt i retten.

Retten udtalte,

“Det kan siges, at de billeder, som sagsøgeren har taget, udviser originalitet i valget og arrangementet af motiver, komposition og kameravinkel, lys og skygge, valg og indstilling af baggrund osv., og disse er blevet skabt af fotografen, der tog sagsøgerens billeder.”

Tokyo District Court, 9. december 2015 (2015)

og konkluderede, at “frisøren er en del af motivet, og det er fotografen, der har valgt, arrangeret og placeret motivet, dvs. modellen med en bestemt frisure, makeup og kostume, i billedet”, og at “frisøren ikke har deltaget i valget, arrangementet og placeringen af motivet i billedet, og har ikke udført nogen af de elementer, der udgør udtrykket i sagsøgerens billeder”. Derfor blev det fastslået, at forfatterne af sagsøgerens billeder var de tre fotografer, der havde taget dem, og at frisøren ikke var en medforfatter.

Retten anerkendte, at det første forlag havde fået overdraget ophavsretten til de pågældende billeder fra de tre fotografer og havde denne ophavsret, og beordrede det andet forlag til at betale et beløb svarende til licensgebyret for offentliggørelse af billederne, idet det anerkendte, at det andet forlag enten forsætligt eller uagtsomt havde krænket ophavsretten (retten til reproduktion). Retten konkluderede, at selv om der kan være plads til at anerkende noget relateret til modellen, der er blevet givet en unik frisure og makeup, som et separat værk, er ophavsretten til fotografiet stadig hos fotografen.

Desuden udtalte retten i sin dom,

“Et fotografi er et udtryk, der opstår ved en kombination af forskellige elementer, såsom valg, arrangement og placering af motiver, indstilling af komposition og kameravinkel, fangst af det rette øjeblik, forholdet mellem motiv og lys (direkte lys, modlys, skråt lys osv.), skygge, farvekombination, fremhævelse eller udeladelse af dele, baggrund osv. Blandt disse udtryksmetoder for fotografier kan nogle opnås som et resultat af at udnytte fotografiske teknikker, såsom valg af linse, justering af eksponering, indstilling af lukkertid og dybdeskarphed, belysning osv., mens andre kan opnås som et resultat af at udnytte den mekaniske funktion af autofokus- og digitalkameraer.”

Ibid

Retten udtalte også, at “hvis disse unikke egenskaber er fremtrædende i det udtryk, der er opnået som et resultat, kan det bekræftes, at der er kreativitet i fotografiet som et værk”. Dette betyder, at ophavsretten til et fotografi kan anerkendes ret bredt.

Opsummering

Det er ikke en overtrædelse af ophavsretten blot at downloade billeder, du kan lide, eller tage skærmbilleder og gemme dem på din personlige enhed. Det bliver en overtrædelse af ophavsretten, når du deler eller kopierer dem på nettet, og mange mennesker synes at gøre dette. Det er en gylden regel kun at poste billeder, du selv har taget, og ikke at bruge andres værker uden tilladelse. Hvis du absolut vil bruge andres værker, skal du få tilladelse fra ophavsmanden og bruge dem inden for de fastlagte regler.