Hvad er mekanismen for tvistløsning vedrørende anmodninger om domæneoverførsel?

I den moderne verden, hvor vigtigheden af forretningsaktiviteter som salg og PR gennem internettet er steget, kan det blive problematisk, hvis andre erhverver domænet for dit firmanavn eller produktnavn.

Man kan imødegå dette ved at anmode om en “domæneoverførsel”. Det er ikke tilladt at hævde retten til at eje et domænenavn udelukkende på baggrund af det faktum, at man har sikret det først.

I denne artikel vil vi forklare om “domæneoverførselsanmodning”, en af de to ruter, nemlig “tvistløsning”, og eksempler på retssager, når der er utilfredshed med afgørelsen i tvistløsning.

Anmodning om overførsel af domæne

Der er to ruter for annullering eller overførsel af et domænenavn.

Tvistløsning

• For JP-domænenavne kan du anmode om tvistløsning hos en tvistløsningsorganisation godkendt af JPNIC (Japan Network Information Center), baseret på “JP Domain Name Dispute Resolution Policy” fastsat af JPNIC. Anmelderen kan anmode om annullering af registreringen af domænenavnet eller overførsel af den pågældende domæneregistrering til anmelderen.
• For generelle domænenavne kan du anmode om tvistløsning hos en tvistløsningsorganisation godkendt af ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), baseret på “Uniform Domain Name Dispute Resolution Policy” fastsat af ICANN. Anmelderen kan anmode om annullering af registreringen af domænenavnet eller overførsel af den pågældende domæneregistrering til anmelderen.

Retssag

• Du kan indgive en sag ved retten og få den behandlet i henhold til loven om forebyggelse af urimelig konkurrence.

Blandt “anmodninger om overførsel af domæne”, forklarer vi retssager i en anden artikel på vores hjemmeside, “Forholdet mellem firmanavn / produktnavn og varemærke / domæne”.

https://monolith.law/corporate/domain-trademark-company[ja]

Tvistløsning er simpel og tager ikke lang tid (højst 57 dage), men har ingen juridisk bindende kraft, og parter, der er utilfredse med afgørelsen, kan anlægge sag ved den kompetente domstol, så det er ikke den endelige beslutning. Så hvordan bliver “annullering eller overførsel af domænenavn” dømt, når det faktisk bliver en retssag?

Registrering og overførsel af goo-domænenavn

goo er en portalwebsted, der drives af NTT Group, men registrering og overførsel af domænenavnet for goo blev bestridt i retten.

Popcorn Company opnåede registrering af domænenavnet ‘goo.co.jp’ fra JPNIC (Japanese Network Information Center) i august 1996. I modsætning hertil erhvervede NTT-X (senere NTT Resonant) registreringen af domænenavnet ‘goo.ne.jp’ på samme måde i februar 1997.

NTT-X drev en informationssøgningsside ved hjælp af domænenavnet ‘goo.ne.jp’, men på grund af at Popcorn Company’s brug af domænenavnet ‘goo.co.jp’ forårsagede forvirring om oprindelsen, og at valget af ‘goo.co.jp’ automatisk omdirigerede til en voksenwebsted, indgav de en anmodning til Industrial Property Arbitration Center (nu omdøbt til ‘Japanese Intellectual Property Arbitration Center’) i november 2000 om at overføre Popcorn Company’s domænenavn ‘goo.co.jp’ til NTT-X. Som svar på dette anerkendte centret NTT-X’s anmodning i februar 2001 og beordrede Popcorn Company til at overføre domænenavnet ‘goo.co.jp’ til NTT-X. Popcorn Company var utilfreds med dette og indgav en sag til Tokyo District Court for at bekræfte deres ret til at bruge domænenavnet ‘goo.co.jp’.

Stridigheder omkring domænenavne og varemærker kan klassificeres som følger:

Krav til overførsel af domænenavn

JP-DRP (Japanese Domain Name Dispute Resolution Policy), som er fastlagt af JPNIC, definerer de krav, der er nødvendige for at anmode om overførsel af et domænenavn.

1. Registrantens domænenavn er identisk med eller ligner i en grad, der forårsager forvirring, et varemærke eller anden indikation, hvor ansøgeren har rettigheder eller legitime interesser
2. Registranten har ingen rettigheder eller legitime interesser i registreringen af det pågældende domænenavn
3. Registrantens domænenavn er registreret eller brugt til ulovlige formål

I denne sag blev det diskuteret, om disse tre krav var opfyldt eller ej.

Har NTT-X rettigheder eller legitime interesser?

Først og fremmest er spørgsmålet, om NTT-X har rettigheder eller legitime interesser i henhold til krav 1. Fra april til september 2000 investerede NTT-X omkring 520 millioner yen i reklameomkostninger alene, gennemførte tv-reklamer, avisannoncer, magasinannoncer, bannerannoncer, og events. De blev omtalt i mange aviser, magasiner, webartikler, e-mail-nyheder og blev også dækket mange gange i tv-programmer. Desuden har den anklagede hjemmeside altid rangeret højt i “Japanese Access Rating”, en indikator for adgangsraten til hjemmesider på internettet, som er offentliggjort af Japan Research Center, Ltd. Antallet af sidevisninger pr. dag, som er det faktiske antal adgange til den anklagede hjemmeside, oversteg 1 million inden for fem måneder efter lanceringen af tjenesten, og nåede 14,5 millioner inden juli 2000 (Heisei 12).

Desuden har NTT Group’s indtægter fra goo-relaterede forretninger beløbet sig til omkring 1,16 milliarder yen i 1999 og omkring 950 millioner yen i første halvdel af 2000. Da goo tilbyder sine hovedtjenester, såsom søgetjenester, gratis, kommer størstedelen af disse indtægter fra reklameindtægter på hjemmesiden.

På baggrund af disse fakta blev det anerkendt, at NTT-X har rettigheder eller legitime interesser i goo-domænenavnet.

Lighed i domænenavne

Domænenavne, inklusive top-level domæner og second-level domæner, repræsenterer “adresser” og “navne” på internettet for dem, der sender og leverer information. Popcorn Company hævdede, at et domænenavn med et andet second-level domæne repræsenterer en helt anden “adresse” og “navn”, og er derfor et helt andet domænenavn.

Retten erkendte, at et domænenavn med et andet second-level domæne kan betragtes som et andet domænenavn. Men Popcorn Companys domænenavn består af “jp” delen, som er landekoden, der udgør top-level domænet, “co” delen, som er organisationskoden, der udgør second-level domænet, og “goo” delen, som er koden, der angiver den enhed (vært), der bruger domænenavnet. “co.jp” indikerer kun, at Popcorn Companys domænenavn er under forvaltning af JPNIC (Japanese Network Information Center), og at registranten er en virksomhed. Det er almindeligt for mange domænenavne. Retten fastslog, at den del af Popcorn Companys domænenavn, der primært har identifikationskraft, er “goo” delen, og at den væsentlige del af Popcorn Companys domænenavn er “goo”, også kendt som “gu”.

På den anden side er NTT-X’s varemærke 1 skrevet i store bogstaver som “GOO”, med “gu” skrevet i katakana nedenunder, og varemærke 2 er en designet version af “goo” skrevet i små bogstaver. NTT-X’s varemærker er begge kendt som “gu”.

Retten konkluderede, at når man tager disse fakta i betragtning, samt det faktum, at NTT-X’s hjemmeside er velkendt, kan Popcorn Companys domænenavn anses for at være så lignende NTT-X’s varemærker, visninger og domænenavne, at det kan forårsage forvirring. Retten fastslog, at spørgsmålet om, hvorvidt der er lighed, skal afgøres objektivt, uafhængigt af rækkefølgen af registrering og subjektiv opfattelse.

Rettigheder eller legitime interesser i registrering af domænenavn

“goo.co.jp” er domænenavnet for en hjemmeside, der oprindeligt blev oprettet af Popcorn Company, som primært drev en karaokebar, som et community site rettet mod gymnasiepiger for at tiltrække karaokekunder. Det er anerkendt af retten, at det ikke blev registreret med ulovlige hensigter.

Imidlertid var adgangen til webstedet lav, og der var flere adgange fra voksne mænd, der var interesseret i gymnasiepiger, end fra gymnasiepigerne selv, hvilket ikke førte til øget omsætning for karaokebaren. Derfor begyndte Popcorn Company at placere bannerannoncer på voksenwebsteder for at tiltrække adgang fra voksne mænd, mens indholdet på det oprindelige site for gymnasiepiger forblev det samme. Efterhånden ændrede de det til automatisk at omdirigere til andre voksenwebsteder for at opnå større fortjeneste, gjorde det umuligt at se community-sitet for gymnasiepiger, og begyndte at modtage en andel af fortjenesten baseret på antallet af adgange.

Retten påpegede, at der ikke var nogen beviser for, at Popcorn Company blev anerkendt under navnet “goo.co.jp” eller “goo”, da deres annoncer ikke viste Popcorn Company’s handelsnavn, men kun viste agenturets navn som “GOO! Support og kontaktinformation”, og der var ingen andre beviser, såsom det faktum, at de annoncerede ved at forbinde webstedet eller det pågældende domænenavn med Popcorn Company. Retten konkluderede, at det ikke kunne siges, at Popcorn Company generelt blev anerkendt under navnet “goo.co.jp” eller “goo”, og at der ikke var nogen omstændigheder, der var tilstrækkelige til at anerkende, at Popcorn Company havde rettigheder eller legitime interesser i “goo.co.jp”.

Om det er registreret eller brugt med uretmæssige hensigter

Retten konkluderede, at Popcorn Company havde ændret sin brug af “goo.co.jp”, som de havde brugt kontinuerligt før goo blev kendt, til kun at blive brugt til omdirigering efter at goo blev kendt. De modtog kun en andel af overskuddet baseret på antallet af adgange fra det firma, der driver det voksne websted, som er destinationssiden. Det er som om de har oprettet et separat websted, der kun har det samme domænenavn.

Desuden, om destinationssiden, der stoppede automatisk omdirigering og klart linkede til det voksne websted fra “goo.co.jp”, selvom antallet af personer, der har adgang til destinationssiden ved at følge det link fra “goo.co.jp”, er flere dusin om dagen, antallet af adgange til “goo.co.jp” om dagen er 33.400. Det kan ikke antages, at mange mennesker har adgang til “goo.co.jp” med det formål at se voksenindhold, og det antages, at de fleste mennesker, der har adgang til “goo.co.jp”, enten har forvekslet det med “goo.ne.jp” eller har lavet en indtastningsfejl. Da de har opnået kommerciel gevinst ved at udnytte brugernes fejl,

Sagsøgeren hævder, at han har brugt det pågældende domænenavn før sagsøgte blev kendt, og at sagsøgte har erhvervet det pågældende domænenavn, selvom han kendte til eksistensen af det pågældende domænenavn, og har forårsaget risikoen for forveksling. Men bare fordi sagsøgeren brugte det pågældende domænenavn først, og sagsøgte kendte til eksistensen af det pågældende domænenavn, betyder det ikke nødvendigvis, at sagsøgerens brug af det pågældende domænenavn er beskyttet. Selv hvis en person har brugt et domænenavn først, hvis det er brugt med uretmæssige hensigter, kan brugen af det pågældende domænenavn ikke være beskyttet, hvilket er klart i henhold til tvistløsningspolitikken. Som nævnt ovenfor, er det anerkendt, at sagsøgeren havde uretmæssige hensigter.

Tokyo District Court ruling on April 26, 2002 (Gregorian calendar year)

Domstolen anerkendte, at domænenavnet blev brugt med uretmæssige hensigter, og afviste Popcorn Companys krav.

Desuden appellerede Popcorn Company denne sag, men Tokyo High Court afviste appellen og bekræftede den første instans dom, der beordrede overførslen af domænenavnet “goo.co.jp” til NTT-X (Tokyo High Court ruling on October 17, 2002 (Gregorian calendar year)). Dette var den første dom på højesteretsniveau om anvendelsen af tvistløsningspolitikken for overførsel af domænenavne.

Opsummering

Der er to ruter for anmodning om annullering eller overførsel af domænenavne, og dette tilfælde blev underlagt tvistløsning af JPNIC’s (Japan Network Information Center) certificerede tvistløsningsorgan. Det er også blevet dømt under næsten de samme krav i sager, hvor man har anmodet om at forhindre brugen af domænenavne baseret på den japanske lov om forebyggelse af urimelig konkurrence.

I begge tilfælde vil den part, der er anmodet om overførsel eller annullering, hævde det faktum, at de har taget initiativet. Men det er ikke tilladt at hævde retten til at eje et domænenavn baseret på dette alene.