Hvad er lovgivningen for ICO'er og metoder til at udføre dem lovligt?
ICO står for Initial Coin Offering, og er generelt en handling, hvor virksomheder indsamler kryptoaktiver (virtuelle valutaer) fra offentligheden og i bytte udsteder nye elektroniske tokens.
ICO’er begyndte at stige eksplosivt som en metode til at indsamle midler omkring maj 2017, da priserne på kryptoaktiver skød i vejret. På det tidspunkt var der ingen love, der specifikt regulerede ICO’er, så det var muligt at indsamle store mængder penge hurtigere og nemmere end ved at indsamle midler gennem en børsnotering (IPO), hvilket fangede opmærksomheden i Japan.
På den anden side, på grund af forekomsten af svindel, er der blevet styrket regulering af ICO’er i mange lande rundt om i verden, herunder Kina, og i Japan blev det klart, at ICO’er ville blive reguleret med ændringen af den japanske finansielle instrumenter og børshandelslov (Financial Instruments and Exchange Act) i det første år af Reiwa (2019).
Så, hvad skal man gøre for at gennemføre en ICO under de nuværende love, der klart regulerer ICO’er? I denne artikel vil vi forklare de generelle regler for regulering af ICO’er og hvordan man lovligt gennemfører en ICO.
Hvad er en ICO?
En ICO, som tidligere nævnt, er en handling, hvor en virksomhed udsteder elektroniske tokens for at indsamle kryptoaktiver (virtuel valuta) fra offentligheden.
Generelt er der regler i henhold til den japanske finansielle instrumenter og børshandel lov (herefter “FIEA”) for fundraising ved hjælp af “værdipapirer” som aktier, der er opført i loven. Men ICO-tokens har en karakteristik, at det ikke er juridisk klart, om de svarer til nogen værdipapirer (eller om de overhovedet svarer til værdipapirer), da udstederen kan definere deres indhold frit.
Derfor vil vi først klassificere ICO-tokens baseret på deres indhold og derefter forklare, hvilke juridiske regler der gælder for hver type.
Typer af ICO-tokens
Ifølge en rapport fra det japanske finanstilsyn (FSA), kan indholdet af ICO-tokens klassificeres i tre kategorier:
| Investerings-type | Dem, hvor udstederen har en forpligtelse til at distribuere fremtidige forretningsindtægter osv. |
| Andre rettigheds-typer | Dem, hvor udstederen har en forpligtelse til at levere varer, tjenester osv. i fremtiden, ud over ovenstående |
| Ingen rettigheds-type | Dem, hvor udstederen ikke har nogen forpligtelser |
Med ovenstående klassificering som forudsætning, vil vi nu overveje anvendelsen af juridiske regler.
Det samlede billede af lovgivningen omkring ICO’er
De love, der potentielt kan anvendes på ICO’er, er primært den japanske ‘Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov’ (Financial Instruments and Exchange Act) og den japanske ‘Betalingsydelser Lov’ (Payment Services Act).
| Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov | En lov designet til at sikre retfærdighed i udstedelse og handel med værdipapirer og andre finansielle instrumenter, der har en investeringsværdi, og til at beskytte investorer. |
| Betalingsydelser Lov | En lov til at håndtere nye tjenester, der adskiller sig fra de traditionelle tjenester, som banker har leveret, på grund af udviklingen inden for informationsteknologi, og til at fremme innovation og beskytte brugere. |
Det overordnede perspektiv, der adskiller anvendelsen af den Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov og Betalingsydelser Lov, er ‘om der er en investeringsværdi eller ej’.
Relateret artikel: Hvad er reguleringen af kryptoaktiver? Forklaring af forholdet mellem Betalingsydelser Lov og Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov[ja]
ICO og den japanske finansielle instrumenter og veksellov (FIEA)
Den japanske finansielle instrumenter og veksellov (FIEA) definerer specifikt de finansielle produkter, der har investeringsegenskaber, som “værdipapirer”. Aktier og virksomhedsobligationer er typiske eksempler. Hvis FIEA gælder, vil forskellige regler, såsom informationsafsløring for investorbeskyttelse og forretningsregulering, gælde for visse handlinger, såsom udstedelse og handel af værdipapirer, afhængigt af typen af værdipapirer.
Desuden har FIEA artikel 2, paragraf 2, punkt 5, som en bestemmelse, der generelt definerer værdipapirer for at håndtere nye finansielle produkter, der ikke er specifikt opregnet, men har investeringsegenskaber. Værdipapirer, der falder ind under denne kategori, kaldes generelt “kollektive investeringsordningsandele”.
Som nævnt ovenfor er ICO-tokens ikke specifikt opregnet som værdipapirer. Derfor, for at afgøre, om en ICO er underlagt FIEA, er det nødvendigt at vurdere individuelt og konkret, om de pågældende ICO-tokens falder ind under kollektive investeringsordningsandele, baseret på deres indhold.
Hvis de falder ind under kollektive investeringsordningsandele
Kravene til kollektive investeringsordningsandele er som følger:
- En person med rettigheder bidrager med penge eller lignende
- En virksomhed (investeringsmålvirksomhed) drives med de bidragne penge eller lignende
- En person med rettigheder har ret til at modtage udlodning af indtægter genereret fra investeringsmålvirksomheden eller fordeling af ejendom relateret til investeringsmålvirksomheden
Så længe ovenstående krav er opfyldt, vil det falde ind under kollektive investeringsordningsandele, uanset hvilken juridisk form (partnerskab, aktieejerskab osv.) det har.
Desuden blev det klart, at kryptoaktiver er inkluderet i “penge” i ovenstående krav 1 (artikel 2, paragraf 2) som følge af ændringen i 2019 (Reiwa 1 år). Dette har gjort det klart, at handlinger, der involverer bidrag af kryptoaktiver, også er underlagt FIEA.
Med hensyn til de tidligere nævnte typer af ICO’er, er det blevet klart, at investeringstype ICO-tokens grundlæggende falder ind under kollektive investeringsordningsandele og derfor er underlagt FIEA.
På den anden side er “andre rettighedstyper” og “ingen rettighedstyper” af ICO-tokens ikke berettiget til at kræve udlodning af indtægter eller fordeling af ejendom fra investeringsmålvirksomheden (de opfylder ikke ovenstående krav 3), og er derfor ikke underlagt FIEA. Derfor er der plads til at overveje separat, om “andre rettighedstyper” og “ingen rettighedstyper” er underlagt den japanske betalingslovgivning (Payment Services Act).
ICO og den japanske betalingslovgivning (Funds Settlement Act)
Den japanske betalingslovgivning (Funds Settlement Act) regulerer forskellige typer af betalings- og afviklingsmetoder, der ikke har investeringsegenskaber, såsom “kryptoaktiver” og “forudbetalte betalingsmetoder”.
Derfor er det nødvendigt at vurdere på individuel basis, om “andre rettighedstyper” og “rettighedsløse” ICO-tokens falder ind under “kryptoaktiver” eller “forudbetalte betalingsmetoder” for at afgøre, om den japanske betalingslovgivning (Funds Settlement Act) gælder for dem.
Hvis det falder ind under “kryptoaktiver”
Ifølge loven er “kryptoaktiver” (Artikel 2, Paragraf 5, Punkt 1: Kryptoaktiver Type 1) defineret som noget, der opfylder følgende krav:
- Kan bruges til at betale for køb af varer eller tjenester til uspecificerede personer, og kan udveksles med lovlig valuta med uspecificerede personer
- Er elektronisk registreret og kan overføres
- Er ikke lovlig valuta eller en valutabaseret aktiv
- Er ikke noget, der repræsenterer “elektronisk registrerede overførselsrettigheder”, som defineret i Artikel 2, Paragraf 3 af den japanske finansielle instrumenter og børshandelslov (Financial Instruments and Exchange Act)
Krav 4’s “elektronisk registrerede overførselsrettigheder” er, simpelt sagt, “elektronisk registrerbare og overførbare andele i kollektive investeringsordninger”. Således er “kryptoaktiver” i lovens forstand klart adskilt fra finansielle produkter, der er investeringsmål, og er reguleret som betalings- og afviklingsmetoder.
Desuden vil enhver ejendomsværdi, der kan udveksles med uspecificerede personer og opfylder kravene 2 til 4, også falde ind under “kryptoaktiver” (Artikel 2, Paragraf 5, Punkt 2: Kryptoaktiver Type 2).
Relateret artikel: Hvad er kryptoaktiver (virtuel valuta)? Forklaring af den juridiske definition og forskelle fra elektroniske penge[ja]
Hvis det falder ind under kryptoaktiver, kan du ikke udføre følgende handlinger som en forretning, medmindre du er registreret som en “kryptoaktivudvekslingsvirksomhed” (Artikel 63, Paragraf 2).
1. Køb og salg af kryptoaktiver eller udveksling med andre kryptoaktiver
Den japanske betalingslovgivning (Funds Settlement Act) Artikel 2, Paragraf 7
2. Mægling, formidling eller repræsentation af handlinger nævnt i det foregående punkt
3. Håndtering af brugernes penge i forbindelse med handlingerne nævnt i de to foregående punkter
4. Håndtering af kryptoaktiver på vegne af andre (undtagen når der er særlige bestemmelser i andre love om at udføre sådan håndtering som en forretning).
En kryptoaktivudvekslingsvirksomhed regulerer ikke udstedelsen af kryptoaktiver i sig selv, men hvis en ICO-token falder ind under kryptoaktiver, og du udsteder denne ICO-token og skaffer kryptoaktiver som betaling for den, vil det falde ind under “udveksling med andre kryptoaktiver”, og du skal være registreret som en kryptoaktivudvekslingsvirksomhed.
Relateret artikel: Hvad er forvaringsvirksomhed? Forklaring af reguleringer for kryptoaktivudvekslingsvirksomheder[ja]
Hvis det falder ind under “forudbetalte betalingsmetoder”
“Forudbetalte betalingsmetoder” (Artikel 3, Paragraf 1) er defineret som noget, der opfylder følgende krav:
- En ejendomsværdi som beløb eller mængde er angivet eller registreret
- Er en billet eller lignende, eller et nummer eller lignende, der er udstedt mod betaling svarende til beløbet eller mængden
- Kan bruges til at betale for varer eller tjenester til specifikke personer
Hvis det falder ind under forudbetalte betalingsmetoder, vil udstederen være underlagt forpligtelser som registrering, anmeldelse og indbetaling af udstedelsesgarantifonde, afhængigt af om det er “egen type” eller “tredjepartstype”.
Forpligtelsen til at indbetale udstedelsesgarantifonde kræver, at hvis den ubrugte saldo (total udstedelsesbeløb = total tilbagekøbsbeløb) overstiger 10 millioner yen på referencepunktet, skal du indbetale kontanter svarende til 50% af denne saldo som en udstedelsesgarantifond (Artikel 14, Paragraf 1, Udførelsesforordning Artikel 6). Dette kan være i strid med formålet med ICO, som er at skaffe midler.
Imidlertid er der undtagelser fra anvendelsen af den japanske betalingslovgivning (Funds Settlement Act) for dem, der opfylder visse krav, såsom at de kun kan bruges inden for seks måneder fra udstedelsesdatoen (Artikel 4, Punkt 2, Udførelsesforordning Artikel 4, Paragraf 2).
Desuden, ifølge Guidelines for Cryptocurrency Exchange Businesses[ja] I-1-1, forskellen mellem kryptoaktiver og forudbetalte betalingsmetoder er, at kryptoaktiver kan bruges af uspecificerede personer, mens forudbetalte betalingsmetoder kun kan bruges af specifikke personer.
Straffe for ulovlige ICO’er
Hvis en ICO falder ind under kategorien for kollektive investeringsordninger og er underlagt den japanske ‘Financial Instruments and Exchange Act’ (Finansielle instrumenter og børshandelsloven), men udføres uden registrering, kan det medføre en straf på op til fem års fængsel eller en bøde på op til 5 millioner yen, eller begge dele (Artikel 197-2 i den japanske ‘Financial Instruments and Exchange Act’).
Desuden, hvis man overtræder den japanske ‘Funds Settlement Act’ (Fondsbetalingsloven) ved at udføre regulerede handlinger uden at være registreret som en kryptovaluta-udvekslingsvirksomhed, eller hvis man udsteder forudbetalte betalingsmetoder uden at opfylde depositumskravene, kan det medføre en straf på op til tre års fængsel eller en bøde på op til 3 millioner yen, eller begge dele (Artikel 107 i den japanske ‘Funds Settlement Act’).
Derudover, afhængigt af sagen, kan der også være en høj risiko for at blive anklaget for yderligere lovovertrædelser, såsom svindel, overtrædelse af investeringsloven, overtrædelse af den specifikke kommercielle transaktionslov, hvilket kan resultere i meget strenge straffe.
Metoder til at udføre en ICO lovligt
For at udføre en ICO er det nødvendigt at overholde forskellige love og regler. Bortset fra at bruge en tredjepart, der er registreret som en kryptokurrency-udvekslingsvirksomhed, er den eneste måde at udføre en ICO på din egen virksomhed uden at være underlagt den japanske “Funds Settlement Act” (Japansk: 資金決済法) eller “Financial Instruments and Exchange Act” (Japansk: 金商法) som følger:
- Udstedelse af ICO-tokens som en forudbetalt betalingsmetode, der opfylder undtagelseskravene i “Funds Settlement Act” (dvs. at have en udløbsdato inden for 6 måneder fra udstedelsesdatoen).
Men da formålet med at udføre en ICO oftest er at rejse kapital til nye projekter, vil en udløbsdato på 6 måneder gøre tokens værdiløse for køberne.
Selvfølgelig kan man overveje at registrere sig som en finansiel instrumenthandelsvirksomhed eller en kryptokurrency-udvekslingsvirksomhed og udføre en ICO lovligt. Men registreringskravene er strenge, og det er ikke realistisk for små og mellemstore virksomheder at opfylde disse krav.
Man kan også overveje at udstede forudbetalte betalingsmetoder, der ikke opfylder undtagelseskravene. Men som nævnt tidligere, kan der være krav om registrering, anmeldelse, og indbetaling af en udstedelsesgaranti, hvilket ikke er i overensstemmelse med formålet med en ICO, som er at rejse kapital.
Derfor kan det siges, at bortset fra at bruge en tredjepart, der er registreret som en kryptokurrency-udvekslingsvirksomhed, er der ingen lovlig og effektiv måde at udføre en ICO på.
Opsummering: Konsulter en advokat, hvis du overvejer en ICO
Som nævnt ovenfor, har ICO’er traditionelt været anerkendt som en simpel og hurtig metode til at skaffe kapital, men de er nu blevet bredt reguleret på grund af lovændringer og lignende. Desuden kan ICO’er ikke diskuteres som en samlet enhed, da lovens anvendelse varierer komplekst afhængigt af indholdet af de udstedte ICO-tokens.
Derfor, hvis du overvejer at gennemføre en ICO, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat, der er specialiseret i kryptoaktiver og finansiel regulering.
Introduktion til vores tiltag
Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. Vores firma tilbyder fuld støtte til virksomheder, der arbejder med kryptoaktiver og blockchain. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.
Category: IT
