Hvad er de ophavsretlige spørgsmål relateret til IT-systemer (som software)?

Mange af de juridiske problemer, der opstår i forbindelse med udvikling af IT-systemer (herunder software), drejer sig om ‘brande’ i projekter. I sådanne tilfælde er hovedpunkterne ofte, hvad begge parter skal gøre for at lette projektet, såsom ‘projektledelsesforpligtelser’ og ‘brugerens samarbejdsforpligtelser’.

Men vi må ikke glemme juridiske spørgsmål relateret til intellektuel ejendom, herunder ophavsret. I denne artikel vil vi forklare ophavsretsspørgsmål vedrørende hver proces og hver komponent i IT-systemudviklingsprojekter, og vi vil organisere hele dette område i et overblik.

Hvordan er software og andre IT-systemer relateret til ophavsret?

Hvad er ophavsret?

Formålet med ophavsretten kan findes i den japanske ophavsretslovs (Japansk Copyright Law) §1, som forklarer formålet med loven.

§1

Formålet med denne lov er at fastlægge rettighederne for ophavsmænd og rettigheder, der er tilstødende til disse, i forhold til værker samt opførelser, optagelser, udsendelser og kabeludsendelser, og samtidig være opmærksom på retfærdig brug af disse kulturelle produkter, at fremme beskyttelsen af ophavsmænds rettigheder og dermed bidrage til kulturens udvikling.

Ifølge §1 er formålet med loven at anerkende visse rettigheder for ophavsmænd, der har skabt værker, og at beskytte ophavsmænds rettigheder, mens man stræber efter “kulturel udvikling” for samfundet som helhed. Det vil sige, at loven sigter mod at opretholde en passende balance mellem beskyttelsen af individuelle ophavsmænds rettigheder og fremme af brugen af værker i samfundet som helhed.

Desuden er de objekter, der anerkendes som ophavsret, illustreret i den japanske ophavsretslovs (Japansk Copyright Law) §10. Som det klart fremgår af punkt 9, “værker af programmer”, anerkendes ophavsretten naturligvis også i udviklingen af software og andre IT-systemer. Derfor kan juridiske spørgsmål relateret til ophavsret naturligvis opstå i forbindelse med forretning som IT-systemudvikling.

§10, stk. 1

Eksempler på værker i denne lov er generelt som følger:

1 Værker af sprog, såsom romaner, manuskripter, afhandlinger, foredrag osv.

2 Musikværker

3 Værker af dans eller pantomime

4 Værker af billedkunst, såsom malerier, tryk, skulpturer osv.

5 Arkitektoniske værker

6 Værker af kort eller videnskabelige tegninger, diagrammer, modeller og andre figurer

7 Filmværker

8 Fotografiske værker

9 Værker af programmer

Hvad betyder det, at rettigheder strækker sig til værker?

Så hvad er effekten, når ophavsretten anerkendes? Hvis du har ophavsret, kan du reproducere (samme lov §21), offentligt transmittere (distribution via internettet) (samme lov §23, stk. 1), overføre (samme lov §27) osv. Omvendt, hvis en person, der ikke har ophavsret, udfører ovenstående handlinger, kan det betragtes som en krænkelse af ophavsretten, og du kan anmode om en injunktion (samme lov §112) eller forfølge civilretligt ansvar for ulovlige handlinger (Civil Code §709).

Desuden er det naturligvis forventet, ligesom andre ejendomsrettigheder og fordringer, at ophavsretten kan overføres eller overdrages.

• Der er juridiske spørgsmål om, hvorvidt ophavsretten eksisterer, og om der er fakta om overførsel af rettigheder
• Der er juridiske spørgsmål om, hvorvidt der er en krænkelse af rettighederne over for rettighedshaveren (krænkelse af ophavsretten)

Det er nødvendigt at forstå disse to punkter.

Strukturen af IT-systemer som værker

Forresten, det er ikke kun indholdet af ophavsretten, men også at organisere IT-systemer og deres udviklingsprocesser, der er effektive for at forstå dette område. Et IT-system er en samling af computersprog, såsom programmeringssprog, og software er en del af IT-systemet.

Hvis du opdeler IT-systemet i dets komponenter, kan du også tænke på det som opdelt i tre elementer: “skærm”, “program” og “database”. Spørgsmål om ophavsret til IT-systemer udvikler sig i forhold til hver af disse tre elementer.

Juridiske spørgsmål om ophavsret i forbindelse med IT-systemer

Med dette som baggrund vil vi se på det overordnede billede af ophavsretlige spørgsmål i forbindelse med IT-systemer.

Spørgsmål, der dækker hele IT-systemet

Strid om eksistensen af rettigheder

Den første strid handler om eksistensen af rettigheder. Det vil sige, om der overhovedet eksisterer en ophavsret, og om der har været en overførsel af ophavsret. Dette er en type problem, der er diskuteret i detaljer i følgende artikel.

I denne artikel forklarer vi, hvem der oprindeligt erhverver ophavsretten (juridisk kaldet “oprindelig erhvervelse”) og hvordan man skal afgøre, om der har været en overførsel af ophavsretten.

Strid om, hvorvidt der er tale om ophavsretskrænkelse

Der er også stridigheder om ophavsretskrænkelse. Det vil sige, hvad man kan gøre, hvis man har ophavsret, eller hvad man ikke må gøre, hvis man ikke har ophavsret. For eksempel, om to lignende værker er “bare inspireret” eller “decideret plagieret”. Dette er diskuteret i detaljer i følgende artikel.

I denne artikel forklarer vi, hvordan domstolene afgør, om der er tale om ophavsretskrænkelse, ved at tage programkoden som eksempel.

Disse ophavsretlige spørgsmål udvikler sig i tre lag: “skærm”, “program” og “database”. Ved at organisere, hvad hver af disse har for karakteristika i henhold til ophavsretten, kan man få en overordnet forståelse af dette område.

Ophavsretlig beskyttelse af skærm og UI

Ophavsretten anerkendes også for skærm layout og UI (brugergrænseflade). Men der er ikke så mange tilfælde, hvor ophavsretskrænkelse er anerkendt for IT-systemets udseende. Dette skyldes, at udseendet og layoutet, der er nødvendige for at muliggøre en vis funktionalitet og betjeningsfølelse, naturligt nok vil ligne hinanden.

Det er meget svært at blive anerkendt for at have “stjålet andres værker” med hensyn til udseendet af IT-systemer, og det kan siges, at de fleste konklusioner er, at “almindelige udtryk er blevet indarbejdet individuelt”. Medmindre det er på et niveau, hvor det ligner en nøjagtig efterligning, er det usandsynligt, at domstolene vil anerkende en ophavsretskrænkelse.

Ophavsretlig beskyttelse af programmer

Ophavsretten anerkendes også for kildekoden, der er oprettet i en softwareudviklingskontrakt. Ifølge retspraksis tilhører ophavsretten til kildekoden det firma, der har udviklet softwaren, og det kræver en separat skriftlig aftale for at overføre ophavsretten.

Ophavsretten til den pågældende kildekode kan oprindeligt anerkendes som tilhørende sagsøgte (note fra citerende: softwareudviklingsfirma).

På den anden side er der ingen bestemmelser om overførsel af ophavsretten til den pågældende software eller den pågældende kildekode i de dokumenter, der er udvekslet mellem sagsøgeren (note fra citerende: softwareudviklingskontraktvirksomhed) og sagsøgte.

(Udeladelse)

Ud fra ovenstående kan det ikke anerkendes, at sagsøgte har indgået en aftale med sagsøgeren om at overdrage ophavsretten til den pågældende kildekode eller om at overdrage den. Tværtimod er det rimeligt at anerkende, at der ikke var en sådan aftale.

Dom afsagt af Osaka District Court den 12. juni 2014 (2014).

For detaljer om ophavsretsspørgsmål vedrørende kildekoden til et program, se følgende artikel.

I tilfælde, hvor ophavsretskrænkelse af et program er i strid, er følgende punkter vigtige:

• Hvor meget der er ens eller ligner (mængde)
• Om de ens eller lignende dele kan være kreative (kvalitet)

Selvom der er ens eller lignende dele, vil det sandsynligvis ikke blive betragtet som en ophavsretskrænkelse, hvis det er en generisk funktion eller lignende, hvor der ikke er andre kreative metoder.

For detaljer om ophavsretsspørgsmål vedrørende programmer, se følgende artikel.

Ophavsretlig beskyttelse af databaser

Ophavsretten anerkendes også for ting som databasens tabelstruktur. Men tærsklen for at anerkende ophavsretskrænkelse af en database er høj, og det anerkendes sjældent. For at betragte databasens struktur selv som et “værk” kræves en detaljeret systematik. Med andre ord, medmindre det er en database af en vis størrelse og detaljeret designet, vil det blive anerkendt som “almindelige udtryk, der er indarbejdet individuelt”, og der vil være få tilfælde, hvor det anerkendes, at “den ene har stjålet den anden = krænket ophavsretten”.

Desuden anerkendes ophavsretten for databaser, men ophavsretten anerkendes ikke for “data” i databasen. Data betragtes som abstrakt “information”, ikke som værker. Derfor vil det, uanset hvor sjældent og værdifuldt dataene er, ikke blive beskyttet af ophavsretten.

Hvis dine data er blevet stjålet og du har lidt skade, vil du overveje, om det er en civilretlig ulovlig handling, ikke en ophavsretskrænkelse.

Opsummering

Ovenstående er en oversigt over ophavsretsspørgsmål, der tager udgangspunkt i det samlede billede af IT-systemer som software. Det skal bemærkes, at anerkendelsen af eksistensen af ophavsret og om der er sket en krænkelse, ikke er relateret til tilstedeværelsen af kunstnerisk værdi eller graden af færdiggørelse som et produkt. Det er nødvendigt at forstå, at der også er tilfælde, hvor graden af lighed, inklusive fejl og fejl i specifikationer, bestemmer om der er sket en ophavsretskrænkelse.

Det kan siges, at kompleksiteten af ophavsretsspørgsmål i det juridiske område ligger i, at man skal diskutere tilstedeværelsen af kreativitet fra et andet perspektiv end skabere og teknikere.