Hvad er 'Vejledning om tilfældig salg af NFT'er'? Forklaring af typer, der ikke falder ind under den japanske 'hasardspilslov

I de senere år har NFT-forretningen udviklet sig hurtigt, især i Vesten. Handelsbeløbet for NFT’er (Non-Fungible Tokens = ikke-udskiftelige tokens) steg i 2021 til 215 gange det foregående år, og NFT-markedet ekspanderede hurtigt.

En af de mest populære tjenester er salgsservice ved hjælp af NFT’er. Men i Japan har manglen på relevante love og regler været en hindring for mange startups. For at løse dette problem har fem NFT-relaterede organisationer (BCCC, JCBI, JCBA, JBA, C-SEP) den 12. oktober 2022 (2022) udarbejdet en ‘Vejledning om salgsservice ved hjælp af NFT’er‘.

I denne artikel vil vi illustrere de typer, der ikke anses for at være gambling i henhold til denne vejledning, og forklare de punkter, som virksomheder bør være opmærksomme på fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv.

Hvad er NFT

Web3.0, som inkluderer metaverser, er baseret på blockchain-teknologi (distribueret hovedbogsteknologi) og overfører forskellige aktiviteter på nettet fra traditionelle centraliserede platforme til individuelle brugere. Dette skaber en ny verden karakteriseret ved “distribueret styring”, “værdibevis” og “transparens”.

NFT står for “Non-Fungible Token”, hvilket oversættes til “ikke-udskiftelig token” på dansk. Her refererer “token” til en elektronisk billet udstedt ved hjælp af blockchain-teknologi.

Med NFT gør brugen af blockchain-teknologi det svært at efterligne eller kopiere digitale værker. I de senere år har fremkomsten af NFT gjort det muligt at klart identificere ægtheden og handelshistorikken af digitale aktiver, med blockchain fungerende som et certifikat. Med andre ord, det er nu muligt at tilføje sjældenhedsværdi til digitale data, der ikke kan materialiseres.

Det vil sige, NFT er blevet en repræsentation af ejerskabet af unikke kryptoaktiver, digitale kunstværker og aktiver i den virkelige verden. Strengt taget er der ikke noget koncept om “ejerskab” for kryptoaktiver i virtuelle rum, så vi bruger konceptet om “besiddelse”.

NFT er struktureret således, at kun dem, der kender den private nøgle, der styres i blockchain-tegnebogen, kan handle. Det er derfor muligt at have eksklusiv kontrol. Og fordi ejerinformation og handelshistorik er registreret på blockchain, er det muligt at overføre rettigheder til andre, det vil sige at foretage en overdragelse.

Relateret artikel: En advokat forklarer hvilke juridiske regler der gælder for NFT

Fire typer af tilfældige NFT-salg

Tilfældige NFT-salg refererer til en salgsmetode, hvor de tilbudte NFT’er bestemmes tilfældigt. I retningslinjerne klassificeres tilfældige salg i følgende fire typer:

1. Gacha-salg

Ligesom en gacha-gacha, hvor en legetøjskapsel kommer ud, når du indsætter en mønt og drejer en roterende håndtag, er dette en salgsmetode, hvor en af de flere NFT’er, som salgsselskabet forbereder, tilfældigt udstedes, og indholdet af den erhvervede NFT bliver kendt efter brugerens betaling.

2. Pakkesalg

Dette er en salgsform, hvor flere NFT’er tilfældigt kombineres for at skabe en pakke, hvis indhold er ukendt, og indholdet af de leverede NFT’er bliver kendt efter brugerens betaling.

3. Reveal-salg

Dette er en salgsform, hvor flere NFT’er med det samme mønster præsenteres, brugeren vælger frit hvilken NFT de vil købe, og efter betalingen ændres NFT-mønsteret, og mønsteret på den erhvervede NFT bliver kendt.

4. Tilfældig generationssalg

Dette er en salgsmetode, hvor en NFT genereres ved hjælp af et program, der tilfældigt kombinerer opdelte billeddata, og indholdet af den genererede NFT bliver kendt efter brugerens betaling.

Kilde: “Retningslinjer for tilfældige NFT-salg“

Er tilfældige NFT-salg omfattet af gamblinglovgivningen?

Der er en risiko for, at tilfældige NFT-salg kan falde ind under den japanske gamblinglovgivning. I dette afsnit vil vi forklare, om tilfældige NFT-salg er omfattet af gamblinglovgivningen, ved at opdele det i tilfælde af pakkesalg og andre tilfælde.

Kravene til gamblinglovgivningen

I den japanske straffelov er gamblinglovgivningen defineret som følger:

Artikel 185 (Gambling)

Den, der gambler, straffes med en bøde på op til 500.000 yen eller en afgift. Dog gælder dette ikke, hvis det kun er for midlertidig underholdning.

Artikel 186 (Habituel gambling og åbning af gamblingsteder for profit)

1 Den, der gambler som en vane, straffes med fængsel i op til 3 år.

2 Den, der åbner et gamblingsted eller samler gamblere for at opnå profit, straffes med fængsel i 3 måneder til 5 år.

Kravene for at gamblinglovgivningen er opfyldt, er som følger:

“Gambling” fortolkes som en handling, hvor to eller flere personer, ① på grund af “tilfældige resultater”, ② om “ejendom eller økonomisk gevinst”, ③ “konkurrerer om gevinst eller tab”. Dog gælder gamblinglovgivningen ikke, hvis det kun er for midlertidig underholdning.

Selvom ovenstående ①～③ er opfyldt, gælder det ikke for dem, der er defineret ved lov.

① “Tilfældige resultater” betyder, at resultatet er bestemt af en tilstand, der er uforudsigelig og ikke kan kontrolleres af parterne.

② “Ejendom eller økonomisk gevinst” refererer til alle genstande med en vis økonomisk værdi (ikke kun penge, men også jord, biler, mærkevarer, handelskortspil, tjenester osv.).

③ “Konkurrerer om gevinst eller tab” betyder, at vinderen får ejendom osv., og taberen mister det. Hvis en af parterne ikke mister ejendom, betragtes det ikke som “konkurrerer om gevinst eller tab” (lodtrækninger og lotterier er ikke inkluderet).

“Hvis det kun er for midlertidig underholdning” afvises opfyldelsen af gamblinglovgivningen. Dette er en bestemmelse med det formål at afvise straf, baseret på det faktum, at strafbar ulovlighed er svag.

Ifølge retspraksis betyder “ting, der kun er for midlertidig underholdning”, små ting, der bruges til øjeblikkelig underholdning (Domstolens afgørelse den 18. februar i Showa 4 (1929)). For eksempel er det typisk at satse på et måltid. At satse penge, selv i små beløb, gælder ikke for denne undtagelse ifølge retspraksis (Højesterets afgørelse den 7. oktober i Showa 23 (1948)).

Er NFT-pakkesalg omfattet af gamblinglovgivningen?

Når NFT’er sælges i pakker tilfældigt, kan det ikke benægtes, at “sejr eller nederlag” blandt køberne er bestemt af ① “tilfældighed”, afhængigt af hvilken NFT de kan erhverve, og om de kan erhverve en sjælden NFT, der kan videresælges til en høj pris.

Under disse omstændigheder er der synspunkter, der peger på, at NFT-pakkesalg opfylder kravene til gamblinglovgivningen. Og for at anerkende ③ “konkurrerer om gevinst eller tab” af ejendom, er det et krav, at den ene parts gevinst er baseret på den anden parts økonomiske byrde, og at den købte pakke ikke har en værdi svarende til salgsprisen.

Med dette som forudsætning, vil NFT-pakkesalg generelt ikke anerkendes som at have en “konkurrerer om gevinst eller tab” af ejendom mellem sælger og køber eller mellem købere.

Kilde: “Emner omkring gamblinglovgivningen” fra det japanske Ministerium for Økonomi, Handel og Industri

Er tilfældige NFT-salg, undtagen pakkesalg, omfattet af gamblinglovgivningen?

Dernæst vil vi forklare forholdet mellem gamblinglovgivningen og tilfældige NFT-salg (undtagen pakkesalg), såsom gacha-salg, reveal-salg og random generation-salg. Salgsprisen for NFT’er på det primære marked bestemmes efter sælgerens skøn.

I tilfældige NFT-salg, undtagen pakkesalg, vil sælgeren modtage penge svarende til salgsprisen, og brugeren vil erhverve en NFT svarende til købsprisen, så generelt vil der ikke opstå en “konkurrerer om gevinst eller tab” af ejendom.

Men hvis der kan forestilles en “konkurrerer om gevinst eller tab” af ejendom mellem sælgeren og brugeren, kan gamblinglovgivningen være opfyldt, så det er nødvendigt at overveje forretningsmodellen omhyggeligt.

Når der er etableret en sekundær markedsplads for NFT’er

Vi vil forklare forholdet mellem hasardspil og situationen, hvor et salgsselskab etablerer en sekundær markedsplads (markedsplads) i forbindelse med tilfældigt salg af NFT’er.

Transaktioner på det primære marked er mellem salgsselskabet og brugeren, mens transaktioner på det sekundære marked er mellem brugere. Derfor er det ikke passende at betragte det pågældende marked som en helhed, når man overvejer relevansen af hasardspil i forhold til forholdet mellem salgsselskabet og brugeren.

Desuden er prisdannelsen ved videresalg på det sekundære marked baseret på separate omstændigheder fra prissætningen af NFT-salg på det primære marked. Derfor er det nødvendigt at undersøge, om kravene til hasardspil er opfyldt for hvert marked.

På den anden side, i tilfælde hvor sælgeren har etableret en sekundær markedsplads og accepterer at købe til en lavere pris end salgsprisen, er der en risiko for, at hasardspil kan finde sted, da salgs- og købsaktiviteterne udføres som en helhed.

Når der fastsættes en separat salgspris på det primære NFT-marked

Hvis et salgsselskab fastsætter en separat salgspris pr. enhed for NFT’er, der sælges tilfældigt på det primære marked, skal det tage højde for, om der er en afvigelse fra den tilfældige salgspris, og i så fald hvor stor den er.

Specifikt kan følgende tiltag overvejes:

(a) Hvis alle NFT’er, der sælges tilfældigt, sættes til samme pris, uanset sjældenhed, når de sælges separat, antages det, at der ikke opstår en “konflikt om gevinst og tab” for varerne, selvom den tilfældige salgspris er frit fastsat.

(b) På den anden side, hvis der er forskelle baseret på sjældenhed, når NFT’er, der sælges tilfældigt, sælges separat, skal det sikres, at den tilfældige salgspris ikke overstiger den laveste enhedspris blandt de separate salgspriser.

Men hvis NFT’er, der er solgt tilfældigt på det primære marked, senere sælges tilfældigt på det sekundære marked mellem brugere, kan der opstå en “konflikt om gevinst og tab” for varerne mellem salgsselskabet og brugerne. Når man overvejer forretningsmodellen for det sekundære marked som et salgsselskab, er det nødvendigt at være omhyggelig.

Punkter at være opmærksom på for forbrugerbeskyttelse

Når man foretager tilfældige salg af NFT’er, er der fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv punkter, som hver virksomhed bør være opmærksom på, afhængigt af deres forretningsindhold.

Korrekt informationstilvejebringelse osv.

Det er ikke nødvendigvis noget, der skal afvises som en forretningsmetode, at transaktionsbeløbet bliver højt i sig selv, men med hensyn til beskyttelsen af gamblingloven, selvom salgsmetoden ikke falder ind under gamblingloven, er det nødvendigt at tage hensyn til, at forbrugernes rationelle valg ikke hindres af unøjagtige oplysninger om metoder, der overdrevent ophidser forbrugernes håb om at vinde stort, og salgsbetingelser osv.

Specifikt kan følgende punkter overvejes:

(a) Når man sælger på det primære marked for NFT’er, hvis man ikke sætter en forskel i enhedsprisen for NFT’er afhængigt af sjældenheden, bør man undgå følgende handlinger:

• Metoder, der får forbrugeren til at være overdrevent bevidst om, at der er en forskel i den objektive værdi af individuelle NFT’er (f.eks. overdreven reklame for, at værdien af en bestemt karakter er høj, eller at behandle en bestemt karakter overdrevent fordelagtigt i et spil).

(b) Når salgsselskabet sætter en tilfældig salgspris og en separat salgspris på det primære marked og sælger dem, er det ønskeligt at være opmærksom på følgende punkter:

• At sætte den separate salgspris til en pris, der ikke afviger meget fra den tilfældige salgspris

(c) Undgå at give information, der stærkt ophidser håbet om at vinde stort (f.eks. reklamer, der antyder, at en bestemt NFT vil stige i pris i fremtiden, og at den har en høj spekulativ værdi, og som overdrevent ophidser forbrugernes købelyst).

(d) Når man sælger ved at afsløre antallet af planlagte udstedelser og sandsynligheden for forekomst, bør man undgå følgende handlinger, da de vil blive betragtet som uretfærdige præsentationer under præsentationsloven (misforståelse af overlegenhed og fordelagtig misforståelse):

• At vise et større antal planlagte udstedelser end det faktiske antal planlagte udstedelser for en bestemt NFT
• At vise en højere sandsynlighed for forekomst end den faktiske sandsynlighed for forekomst for en bestemt NFT

(e) Følgende handlinger bør undgås, da de kan føre til, at det beløb, som forbrugeren betaler for at få den ønskede NFT, bliver urimeligt højt, og de vil blive betragtet som uretfærdige præsentationer under præsentationsloven (fordelagtig misforståelse og lokkemadreklame):

• At sælge ved at fortælle, at den pågældende NFT let vil forekomme, efter at have sat en ekstremt lav sandsynlighed for forekomst for en bestemt NFT
• At sælge ved at fortælle, at den vil forekomme, selvom der ikke er nogen chance for, at den vil forekomme

(f) For en bestemt NFT bør følgende handlinger undgås, da de vil blive betragtet som uretfærdige præsentationer under præsentationsloven (misforståelse af overlegenhed og fordelagtig misforståelse):

• At sælge på en måde, der gør det umuligt for forbrugeren at genkende den ændring, der har reduceret det antal udstedelser og sandsynlighed for forekomst, der blev præsenteret for forbrugeren, selvom en sådan ændring er blevet foretaget efterfølgende

Opmærksomhed over for mindreårige

Mindreårige har ikke fuld dømmekraft, og de er lette at blive involveret i problemer med høje betalinger, og derudover kan salgsselskabet og den anden part i transaktioner på det sekundære marked lide tab, hvis den mindreåriges ret til at annullere (Civil Code Section 5, Paragraph 2) anerkendes. Derfor, i tilfælde hvor det kan bekræftes, at tjenesten bruges af mindreårige, kan det siges, at det er ønskeligt at tage følgende foranstaltninger:

(a) Det er ønskeligt at opfordre brugeren til at få samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, f.eks. ved at fastsætte i tjenestevilkårene, at samtykke fra forældremyndighedsindehaveren er nødvendigt for at bruge NFT-købstjenesten og foretage køb.

(b) Det er ønskeligt at sætte en øvre grænse for betaling, f.eks. ved at begrænse det beløb og antallet af gange, man kan købe.

Opsummering: Konsulter en advokat ved salg af NFT’er

Vi har gennemgået de vigtigste punkter i “Retningslinjer for tilfældig salgsservice af NFT’er”, der blev fastlagt den 12. oktober 2022 (2022).

I marts 2022 blev de reviderede “Retningslinjer for NFT-forretning” (Generel Forening for Japansk Kryptovaluta Forretningsforening) offentliggjort. Det er vigtigt for virksomheder, der sælger NFT’er, at analysere den juridiske karakter af NFT’er og NFT-relaterede produkter og tjenester i lyset af japansk civilret, handelsret og intellektuel ejendomsret (ophavsret, patentret, varemærkeret) for at afgøre, hvilke juridiske foranstaltninger der er passende for salget af de påtænkte NFT’er.

Desuden er det nødvendigt løbende at verificere og opdatere disse spørgsmål for at holde trit med den hurtigt voksende og udviklende NFT-forretning samt Web3.0 og metaverse (virtuelle rum). Vi anbefaler at konsultere en advokat om forretningsmodellen for salg af NFT’er for at sikre lovlig drift af virksomheden.

Introduktion til vores tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. Vores firma tilbyder fuld støtte til virksomheder, der arbejder med kryptoaktiver, NFT’er og blockchain. Detaljer er beskrevet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: Kryptoaktiver, NFT’er og Blockchain