Domstolens afgørelse om varemærkekrænkelse i NFT? En forklaring på Hermes og Nike's tilfælde

NFT står for ‘Non-Fungible Token’, hvilket refererer til unikke tokens, der udstedes ved hjælp af blockchain-teknologi, der gør det svært at forfalske eller ændre. Med udvidelsen af NFT-markedet er der kommet flere tilfælde, hvor kunst, der efterligner designet af kendte mærker, bliver udstillet, hvilket kan føre til problemer med krænkelse af varemærkerettigheder.

Her vil vi forklare om NFT og krænkelse af varemærkerettigheder i NFT-markedet, primært gennem udenlandske retssager om krænkelse af varemærkerettigheder i NFT-markedet.

Hvad er krænkelse af varemærkerettigheder på NFT-markedet?

Varemærkerettigheder er en type intellektuel ejendomsret, der giver en eksklusiv ret til at bruge bestemte tegn, figurer, former, lyde og farver til at skelne ens egne produkter og tjenester fra andres. Ved at ansøge om et varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen og få det registreret, kan man opnå varemærkerettigheder.

At have varemærkerettigheder gør det muligt at begrænse brugen af samme eller lignende mærker af andre, og sikrer, at forbrugerne præcist kan identificere virksomhedens produkter og tjenester. Desuden kan virksomheder med varemærkerettigheder øge værdien af deres egen brand.

Krænkelse af varemærkerettigheder er en handling, der skader rettighedshaverens interesser ved at bruge det samme eller et lignende mærke uden tilladelse, hvilket kan føre til forvirring blandt forbrugerne. Den, der har fået krænket sine varemærkerettigheder, kan kræve erstatning og forbud mod brug.

Også på NFT-markedet er der en stigende tendens til problemer med krænkelse af varemærkerettigheder, som når NFT-projekter, der bruger designs, der ligner mærkevarer, bliver lanceret, eller NFT’er, der bruger et mærkes varemærke uden tilladelse, bliver solgt.

Eksempler på krænkelse af varemærkerettigheder for NFT’er i udlandet

Lad os se på nogle eksempler på krænkelse af varemærkerettigheder for NFT’er i udlandet.

Hermès ‘Metabirkin’ sag

I 2021 begyndte en kunstner ved navn Mason Rothschild at sælge en NFT-kunst kaldet ‘Metabirkin’, der efterligner den berømte Hermès taske ‘Birkin’.

Metabirkin er en taske, der efterligner Birkin, dekoreret med forskellige malerier og ikoner. Omkring 100 Metabirkins blev solgt, og inklusive fortjeneste fra sekundær distribution, menes det, at Rothschild tjente omkring 125.000 dollars.

I januar 2022 sagsøgte Hermès Rothschild i Manhattan Federal District Court, hævdende at Metabirkin forårsagede forbrugerforvirring. Under amerikansk varemærkelov er kravene for at etablere en krænkelse af varemærkerettigheder:

• At sagsøgeren har et registreret varemærke
• At sagsøgte ved at bruge varemærket kan forårsage forbrugerforvirring

Hermès har et registreret varemærke for Birkin, så der var ingen tvivl om det første krav.

Men da Hermès ikke tidligere havde udstedt eller solgt NFT’er, blev det et stridspunkt, om der virkelig var risiko for forbrugerforvirring.

I modsætning hertil hævdede Hermès, at de havde en NFT-plan, som de havde undersøgt og planlagt siden 2019, og at Metabirkin kunne forvirre forbrugerne og forstyrre Hermès’ NFT-plan.

Desuden var det et stridspunkt i denne retssag, om NFT’er er kunstværker eller varer.

På den anden side hævdede Rothschild, at “Metabirkin er et kunstværk, og ifølge den første ændring af den amerikanske forfatning har jeg ret til at lave og sælge værker, der skildrer Birkin-tasken”.

En jury i Manhattan Federal District Court afgjorde, at Metabirkin ikke kunne betragtes som et kunstværk og derfor skulle varemærkeloven anvendes, og det blev rapporteret, at de anerkendte krænkelsen af Metabirkin’s varemærkerettigheder. Rothschild blev beordret til at betale i alt 133.000 dollars i erstatning.

I lyset af denne dom har Rothschild offentliggjort sin hensigt om at appellere, og domstolens fremtidige afgørelse er i fokus.

Reference: FASHIONSNAP｜Hermès vinder retssag om varemærkerettigheder for NFT ‘Metabirkin’ – afgjort ikke et kunstværk

Nike’s sag

Den 3. februar 2022 blev det rapporteret, at Nike havde sagsøgt online sneaker resale platform ‘StockX’ i Southern District Federal Court i New York, krævende erstatning og lignende for krænkelse af varemærkerettigheder.

Nike hævder, at “StockX sælger NFT’er, der bruger Nike’s varemærke uden tilladelse”, i forhold til det faktum, at Nike sneakers er inkluderet i Vault NFT, som StockX offentliggør.

I den ovennævnte Metabirkin-sag blev kun NFT’er af billeder, der efterligner designet af tasken, handlet, men i dette Nike-eksempel er der en forskel i, at det er en NFT, der er knyttet til det faktiske produkt, sneakers.

Nike har erhvervet startup-virksomheden RTFKT (Artifact) og planlagde at lancere virtuelle produkter sammen med RTFKT, så det forventes, at de vil bevæge sig ind i det digitale område i fremtiden.

Denne retssag har ikke fået en dom pr. februar 2023, så det er nødvendigt at holde øje med fremtidige bevægelser.

Reference: Yahoo! News｜Nike sagsøger sekundær distributør, der sælger sneaker NFT’er – Hvad er positionen for NFT’er knyttet til produkter under varemærkeloven?

NFT og varemærkekrænkelser i Japan

I Japan er der en stigende tendens til, at NFT-kunst, der efterligner design af faktiske tøj og lignende, handles på NFT-markedet. Imidlertid er lovgivningen og diskussionen omkring dette stadig ikke tilstrækkeligt fremskreden. Hvis et varemærkeregistreret brandnavn eller varenavn bruges direkte, kan det anses for at være en krænkelse af varemærkeretten. Men det er stadig få virksomheder, der har registreret deres varemærker med henblik på imitation i NFT.

Derfor er det nødvendigt for virksomheder at ansøge om nye registreringer for produkter relateret til NFT. Men det er stadig uklart, hvor meget beskyttelse der gives, hvis brandnavnet kun bruges i produktbeskrivelsen.

For at en krænkelse af varemærkeretten kan anerkendes, skal følgende krav være opfyldt:

• Det registrerede varemærke eller noget lignende er blevet brugt
• Der er lighed mellem produkterne

I tilfælde af NFT er det et spørgsmål, om det andet krav, “lighed mellem produkterne”, er opfyldt. I tilfælde af NFT-kunst, der efterligner designet af faktisk tøj, kan det ikke siges, at der er lighed mellem det faktiske tøj og NFT-kunsten, og det er muligt, at en krænkelse af varemærkeretten ikke anerkendes.

I sådanne tilfælde kan det være muligt at anmode om ophør af salg og erstatning for skader, ikke på grundlag af krænkelse af varemærkeretten, men på grundlag af den japanske “lov om forebyggelse af urimelig konkurrence” (Unfair Competition Prevention Act), hvis det er:

• Handlinger, der forårsager forvirring ved brug af velkendte indikationer
• Handlinger, der misbruger berømte indikationer

Handlinger, der forårsager forvirring ved brug af velkendte indikationer, refererer til handlinger, der bruger indikationer, der er identiske eller lignende med dem, der er bredt anerkendt blandt forbrugere som indikationer for andres produkter eller tjenester, og forårsager forvirring med disse andres produkter eller tjenester. For eksempel, hvis du driver en virksomhed med en butik, der ligner en berømt kaffekæde, ville dette være et eksempel.

Handlinger, der misbruger berømte indikationer, refererer til handlinger, der bruger indikationer, der er berømte som indikationer for andres produkter eller tjenester, som indikationer for dine egne produkter eller tjenester. I dette tilfælde er det ikke et spørgsmål, om forbrugerne bliver forvirrede. Et konkret eksempel ville være at bruge et berømt brandnavn som navnet på en natklub.

Opsummering: Konsulter en advokat om NFT-markedet og varemærkerettighedsproblemer

I USA er der begyndt at dukke præcedens op omkring krænkelse af varemærkerettigheder på NFT-markedet, som for eksempel i Metaverse Birkin-sagen, hvor Hermès vandt. I Japan er der dog endnu ingen præcedens, og de juridiske spørgsmål er endnu ikke fuldt ud diskuteret.

Men da NFT-kunst ofte involverer store transaktioner, kan krænkelse af varemærkerettigheder potentielt medføre betydelige skader.

Selvom det kan være svært at hævde krænkelse af varemærkerettigheder, kan det være muligt at søge om forbud mod salg og erstatning baseret på andre love, såsom den japanske lov om forebyggelse af urimelig konkurrence. Under alle omstændigheder, hvis du frygter, at dine varemærkerettigheder kan blive krænket på NFT-markedet, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat så hurtigt som muligt.

For mere information om lovgivningen relateret til NFT’er, se venligst den følgende artikel.

Relateret artikel: En advokat forklarer hvilke juridiske regler der gælder for NFT’er

Introduktion til vores tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med rig erfaring inden for IT, især internettet og lovgivning. NFT’er er i rampelyset, og vi forventer, at problemer med intellektuel ejendomsret, såsom ophavsret og varemærkerettigheder, vil fortsætte med at stige. Vores firma tilbyder løsninger inden for kryptovaluta og blockchain. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: Kryptovaluta og Blockchain