Hvad er forholdet mellem e-sports turneringer og den japanske 'Prize Indication Law'? Vigtige punkter for turneringsarrangører

I det såkaldte e-sport, det vil sige konkurrencer ved brug af videospil, kan der opstå problemer med en lov kaldet “Japanese Act against Unjustifiable Premiums and Misleading Representations” (Lov mod urimelige præmier og vildledende repræsentationer), når virksomheder og lignende organiserer turneringer. For at komme til konklusionen først, uanset om turneringen er rettet mod professionelle eller amatører, hvis virksomheden, der har udgivet det spil, der er konkurrenceemnet, for eksempel Capcom i tilfældet med Street Fighter 5, eller Nintendo i tilfældet med Smash Brothers, organiserer turneringen, vil det være en overtrædelse af “Japanese Act against Unjustifiable Premiums and Misleading Representations”, hvis præmien er sat til mere end 100.000 yen, forudsat at visse betingelser er opfyldt.

Vi vil forklare, hvad “Japanese Act against Unjustifiable Premiums and Misleading Representations” er for en lov, og i hvilke tilfælde det er lovligt, og i hvilke tilfælde det er ulovligt, at afholde en turnering med en præmie på over 100.000 yen.

※ Der var en fejl i beskrivelsen af forbrugeragenturets meddelelse i 3.1 i 2016 (2016 i den vestlige kalender), og vi har rettet det. Tak til dem, der påpegede det. (24. december 2020)

Hvad er “Japanese Premium Display Law” i første omgang?

En oversigt over Japanese Premium Display Law

Japanese Premium Display Law, officielt kendt som “Japanese Unfair Premiums and Misrepresentation Prevention Law”, er en lov, der i enkle vendinger forbyder:

• At tilbyde urimeligt høje præmier
• At lave overdrevne reklamer

til formål at fremme salget af præmier.

Forbud mod urimeligt høje præmier

Det, der bliver et problem i forbindelse med afholdelse af spilkonkurrencer, er det førstnævnte, nemlig forbuddet mod at tilbyde “urimeligt høje præmier”. For mere detaljeret information om det sidstnævnte, se artiklen nedenfor.

https://monolith.law/corporate/stealth-marketing-youtuber[ja]

Forbuddet mod “urimeligt høje præmier” tager typisk sigte på konkurrencer, hvor købere af for eksempel slik er målgruppen. Hvis man for eksempel laver en kampagne, hvor man kan deltage i en konkurrence ved at bruge en billet, der er inde i en slikpakke til 100 yen, og hvis man vinder førstepræmien, får man 1 million yen, kan denne form for overdrevne præmier og præmiepenge føre til en eskalering af konkurrencen, hvilket kan resultere i, at producenterne ikke længere fokuserer på konkurrencen om selve produktet, hvilket kan være til skade for forbrugerne. Japanese Premium Display Law regulerer sådanne kampagner, der bruger konkurrencer, og fastsætter som konklusion det maksimale beløb for præmier, herunder præmiepenge og konkurrencer, til

• 20 gange værdien, hvis produktets handelsværdi er under 5000 yen
• Maksimalt 100.000 yen, hvis produktets handelsværdi er 5000 yen eller derover

.

https://monolith.law/corporate/high-cashback-illegal[ja]

Distinktionen mellem “præmier” og “arbejdsbelønning”

Men det, der er konceptuelt forskelligt fra “præmier”, er “arbejdsbelønning”. Dette bliver også et problem med hensyn til præmiepengene i e-sportskonkurrencer, så jeg vil forklare det på forhånd.

For eksempel, hvis en slikproducent beder nogle af sine købere om at give en detaljeret rapport om smagen og spiseligheden af deres produkt for at hjælpe med produktudviklingen, er det ikke noget, der fører til en “eskalering af konkurrencen på grund af overdrevne præmier”, men snarere en ren virksomhedsindsats. Hvis det blev bestemt, at “fordi prisen på slik er 10 yen, skal belønningen for rapportering være under 200 yen”, ville det blive svært at indsamle detaljerede og meningsfulde rapporter.

Japanese Premium Display Law fastslår i sine driftsstandarder, at “arbejdsbelønning” er konceptualiseret som ovenfor, og at “sådanne ting ikke er præmier, så de er ikke underlagt den ovennævnte maksimale beløbsregulering”.

eSports turneringer og den japanske ‘Prize Indication Law’

Kan man vinde uden at ‘nørde’?

Og i forhold til eSports turneringer (videospil turneringer), hvorfor bliver den japanske ‘Prize Indication Law’ så et problem? Fordi der er en mistanke om, at præmiepengene fra disse turneringer kan blive betragtet som ‘præmier’, baseret på købet af det videospil, der er målet for den pågældende turnering.

Det vil sige, for eksempel, uanset om det er Capcoms Street Fighter 5, Nintendos Smash Brothers, eller mobilspil, generelt set, for at vinde præmiepenge i en eSports turnering, det vil sige for at avancere i turneringen, er der følgende forudsætninger:

1. Ja, abstrakt set, er det ikke umuligt for en person, der aldrig har spillet det pågældende spil, at deltage i turneringen på et indfald og vinde præmiepenge.
2. Men, som det er klart fra det faktum, at ‘eSports’ behandles som en form for sportskonkurrence, i moderne spil, hvis du ikke har købt spillet og ‘nørder’ det, vil du faktisk ikke være i stand til at vinde.
3. Desuden, i tilfælde af konsolspil, er der ofte behov for elementer, der kræver ekstra betaling ud over selve spillet, såsom såkaldte DLC’er (downloadable content, ekstra karakterer osv.), og i tilfælde af mobilspil, såkaldte ‘gacha’, for at ‘nørde’.

Er præmiepengene fra eSports turneringer ‘præmier’?

Og med disse forudsætninger i tankerne, kan præmiepengene fra eSports turneringer betragtes som en form for ‘præmie’, der tilbydes af producenten, der har udgivet det pågældende spil, til vinderen (og nogle købere), i forbindelse med købet af det spil, der er målet for turneringen.

Faktisk er begrebet ‘præmier’ i henhold til den japanske ‘Prize Indication Law’ ret bredt, som det fremgår af følgende paragraf:

Den japanske ‘Prize Indication Law’ Artikel 2, Afsnit 2, Punkt 3
I denne lov betyder ‘præmier’, uanset om metoden er direkte eller indirekte, og uanset om det er ved lotteri eller ej, varer, penge eller andre økonomiske fordele, som en erhvervsdrivende tilbyder til den anden part i forbindelse med handel med varer eller tjenester leveret af sig selv (herunder fast ejendom), som er designet til at tiltrække kunder, og som er angivet af premierministeren.

Er præmiepenge fra e-sports turneringer omfattet af ‘præmier’?

Forbrugeragenturets synspunkt fra 2016

Faktisk har Forbrugeragenturet i 2016, i et svar på en forhåndsgodkendelse af lovgivningsanvendelse til International Casino Research Institute, Inc., givet udtryk for, at præmiepenge falder ind under ‘præmier’ i henhold til den japanske ‘Præmieudstillingslov’.

En konkurrence (herefter kaldet ‘denne plan’) der bruger et actionspil, der har en funktion, der gør det muligt at konkurrere mellem forskellige kabinetter via et netværk, er en, der tilbyder præmiepenge, som er en ‘økonomisk fordel’, til fremragende præstationer i konkurrencen, som er planlagt at blive leveret specifikt til almindelige forbrugere som et middel til at tiltrække kunder ved at være vært for en konkurrence om det pågældende actionspil.
(Udeladelse)
Da gentagen spilafspilning er nødvendig for at forbedre teknikken i dette actionspil, er det usandsynligt, at nogen anden end betalende brugere vil vinde præmiepenge som fremragende præstationer.
(Udeladelse)
Med dette i betragtning kan denne plan betragtes som en plan, hvor betalende brugere kan eller let kan modtage levering af den økonomiske fordel, der er præmiepenge, og præmiepengene, der leveres til de fremragende præstationer i denne plan, kan betragtes som en levering, der ‘følger med transaktionen’.

https://www.caa.go.jp/law/nal/pdf/info_nal_160909_0005.pdf

‘Svar på forhåndsgodkendelse af lovgivningsanvendelse’ er et svar, som den offentlige administration giver, når private virksomheder og lignende på forhånd anmoder om bekræftelse af lovligheden af de forretningsaktiviteter, de planlægger at udføre.

Er det ulovligt for spilproducenter at tilbyde store præmier?

Svaret fra administrationen i denne procedure er ikke nødvendigvis ‘det endelige svar på fortolkningen af loven’, men i praksis, hvis administrationen giver et svar som det ovenstående, og du ignorerer det og afholder en turnering, er der en risiko for at blive retsforfulgt. I denne forstand havde dette svar en bindende virkning i praksis.

Men dette svar er faktisk et ‘problem’. Fordi:

• Hvis en spilproducent er vært for en e-sports turnering → præmiepengene falder ind under ‘præmier’ i henhold til den japanske ‘Præmieudstillingslov’, så den øvre grænse for præmiepengene er 100.000 yen
• Hvis andre virksomheder osv. er vært for en e-sports turnering → ‘præmier’ er i første omgang relateret til deres egne produkter, og i dette tilfælde kan præmiepengene ikke betragtes som ‘præmier’, så der er ingen regulering

Dette resulterer i, at ‘kun værtskabet for e-sports turneringer relateret til deres egne titler har lave præmier’. Dette er en hovedpine for spilproducenter, der ønsker at fremme deres egne titler gennem e-sports turneringer og skabe professionelle spillere.

Forbrugerombudsmanden ændrer sin holdning til e-sport – nu generelt lovligt

Forbrugerombudsmandens holdning i 2019

Men i 2019 gav Forbrugerombudsmanden (japansk: Shōhisha-chō) et svar, der kunne tolkes som en ændring af den tidligere holdning, i en procedure indledt af jesu (Japan Esports Union).

Først og fremmest er dette svar baseret på en forudsætning om, at e-sports turneringer skelner mellem professionelle og amatører. Det vil sige,

1. E-sports turneringer, der begrænser præmiepengene til spillere, der har fået tildelt en professionel licens
2. E-sports turneringer, der ikke skelner mellem professionelle og amatører i forhold til præmiepengene, men begrænser deltagerne på en bestemt måde og tildeler præmiepenge baseret på resultater

Det er denne skelnen. Det er lidt svært at forstå, men

1. E-sports turneringer, hvor både professionelle og amatører deltager, men kun professionelle kan vinde præmiepenge
2. E-sports turneringer, hvor både professionelle og amatører deltager, og begge kan vinde præmiepenge (det er OK at begrænse deltagere uafhængigt af om de er professionelle eller amatører)

Det er denne todeling.

Præmiepenge i e-sports turneringer er “løn for arbejde”

På denne baggrund understregede svaret først og fremmest, at for professionelle spillere er deres professionalisme, konkurrenceevne, underholdningsværdi og sportsmandskab typisk garanteret. Også for turneringer, hvor både professionelle og amatører deltager, blev det understreget, at det forventes, at de udfører præstationer ved hjælp af høj teknisk færdighed og realisering, “og viser det til et stort antal tilskuere og seere som en del af deres job”.

På denne baggrund konkluderede svaret som følger, at præmiepenge på over 100.000 yen er lovlige i begge typer turneringer, “medmindre der er en faktisk situation, der kan betragtes som en unddragelse af formålet med begrænsningerne på præmier i henhold til den japanske præmielovgivning”.

I dette tilfælde er de spillere, der har mulighed for at modtage præmiepenge, forventet at udføre attraktive præstationer, der ligner spilfærdigheder eller demonstrationer ved hjælp af høj teknisk færdighed som en del af deres job, og vise det til et stort antal tilskuere og seere for at forbedre konkurrenceevnen og underholdningsværdien af butikken, turneringen osv.
(Udeladelse)
Medmindre der er en faktisk situation, der kan betragtes som en unddragelse af formålet med begrænsningerne på præmier i henhold til den japanske præmielovgivning (udeladelse), vil tildelingen af præmiepenge til deltagere blive betragtet som “levering af penge eller varer, der kan betragtes som løn for arbejde”, og (udeladelse) vil ikke være underlagt artikel 4 i den japanske præmielovgivning.

https://www.caa.go.jp/law/nal/pdf/info_nal_190903_0002.pdf

Hvad er tilfældene, hvor det bliver ulovligt som “unddragelse af formålet med begrænsningen”?

Fortolkning af svar fra forbrugeragenturet af jesu

Men som nævnt ovenfor, har Forbrugeragenturet tilføjet en forbehold, “medmindre der er en separat faktisk forbindelse, der kan betragtes som en unddragelse af formålet med begrænsningen af præmier i den japanske ‘Præmieudstillingslov'”. Det er stadig uklart, hvilke tilfælde dette henviser til, men jesu (Japan Esports Union), som har foretaget to forespørgsler i 2016 og 2019, har givet følgende udtalelse, at “hvis præmier udelukkende tilbydes for at fremme spillet”, kan det blive ulovligt.

Imidlertid, i tilfælde af begivenheder og turneringer, hvor hverken udsendelse eller tilskuere finder sted, og hvor den kommercielle karakter næppe kan anerkendes, og hvor der tilbydes store præmier, der ikke svarer til deltagernes evner eller spillets appel, er det nødvendigt at være opmærksom på, at det er muligt, at sådanne præmietilbud ikke kan anerkendes som “belønning for arbejde” osv., afhængigt af individuel bedømmelse.

Rapport om juridiske udfordringer i forbindelse med e-sport[ja]

Den ovenstående udtalelse, analytisk set, fokuserer på:

• At hverken udsendelse eller tilskuere finder sted, og den kommercielle karakter næppe kan anerkendes
• At der tilbydes store præmier, der ikke svarer til deltagernes evner eller spillets appel

Og i sådanne tilfælde kan det være, at det vurderes, at “præmier udelukkende tilbydes for at fremme spillet”, som det kan siges at være udtalelsen.

Forholdet til formålet med Præmieudstillingsloven

Den ovenstående udtalelse tager højde for, at Præmieudstillingsloven i sig selv er beregnet til at forhindre en negativ kædereaktion, der involverer:

1. Escalation af konkurrence gennem overdrevne præmier
2. Producenter, der stopper med at fokusere på konkurrence gennem produktet (spilindhold) selv
3. Forbrugernes ulempe

Og i sidste ende, for at sige det kort, er det:

At et spil uden indhold kan opstå, hvor man kan få en uforholdsmæssig stor præmie ved at købe det spil og “dykke dybt” ind i det

I denne forbindelse (alene) kan Præmieudstillingsloven regulere præmiebeløbet i e-sports turneringer (men det er kun i undtagelsestilfælde), som det kan siges at være formålet.

Opsummering

Som det fremgår, er præmiebeløbet for e-sports turneringer i princippet ubegrænset, uanset om turneringen er rettet mod professionelle eller amatører, med undtagelse af de ovennævnte særlige tilfælde. Dette er den nuværende generelle opfattelse. Desuden, når en virksomhed, der ikke er producenten af det spil, der er i konkurrence, arrangerer en e-sports turnering, modtager denne arrangør ikke nogen fortjeneste fra selve spillet eller fra DLC’er, gacha osv., og der er derfor ingen “transaktionsrelateret” karakter, så der er ingen problemer i forhold til reguleringen af præmier i henhold til den japanske ‘Prize Stipulations Act’.

Der er dog stadig tre vigtige punkter, der skal bemærkes:

• Som nævnt ovenfor, kan der i visse tilfælde være undtagelser, hvor det kan være ulovligt, så det er nødvendigt at vurdere, om disse tilfælde gælder.
• Desuden er alle disse synspunkter fra Forbrugeragenturet, men det er retssystemet (i sidste ende Højesteret), ikke administrationen, der afgør, om en handling er lovlig eller ej. ‘Proceduren for forhåndsbekræftelse af lovgivningsmæssig overholdelse’ er kun en udtalelse fra administrationen, som ikke er den endelige afgørelsesinstans, og den binder ikke retssystemets afgørelse. Og det er uklart, om retssystemet vil træffe den samme afgørelse.
• Denne artikel udelader detaljerne, men der kan også være problemer med gambling forbrydelser i forbindelse med præmier for e-sports turneringer.

Fastlæggelsen af præmiebeløbet for e-sports turneringer er en kompleks juridisk problemstilling, uanset om turneringen er rettet mod professionelle eller amatører. Især når man arrangerer spil med nye funktioner eller e-sports turneringer med nye funktioner, vil det være bedst at konsultere en advokatfirma, der er bekendt med disse problemer på forhånd.