Analyse af Toshibas regnskabsføringsskandale: Hvad er krisehåndtering for at forhindre skade på brandimage?

“Det kan siges at være den største skade på brandets image i Toshibas 140-årige historie, og det kan ikke genoprettes natten over.”

Dette er et uddrag fra en pressekonference, hvor den daværende administrerende direktør for Toshiba, Hisao Tanaka, trådte tilbage på grund af ansvaret for regnskabsmanipulation den 21. juli 2015 (2015年7月21日).

Den systematiske regnskabsmanipulation, der blev udført under ledelse af topledelsen for at skjule dårlige resultater, forårsagede stor skade på brandets image og førte til et fald i aktiekursen og en afstandtagen fra investorer.

Når den finansielle situation forværres, øges risikoen for regnskabsmanipulation af forskellige årsager, såsom at opnå lån fra banker eller for ledelsens egen beskyttelse, i virksomheder, hvor intern kontrol ikke fungerer ordentligt.

Når regnskabsmanipulation først er opdaget, kan det ikke kun føre til juridiske foranstaltninger som strafferetlige sanktioner og erstatningsansvar, men også til et alvorligt tab af den immaterielle virksomhedsværdi, som er det sociale omdømme og brandimage, der er blevet opbygget over mange år, hvilket gør det svært at komme sig.

Men efter at have opdaget regnskabsmanipulation, er der en mulighed for at reducere skaden ved hurtigt at tage passende foranstaltninger.

Derfor vil vi i denne artikel detaljeret forklare, hvordan man håndterer skader på brandets image, når regnskabsmanipulation er opdaget, ved hjælp af eksemplet med Toshibas regnskabsmanipulation.

Hvad er Toshiba’s regnskabsfusk?

Hvad er de tre kategorier af regnskabsproblemer?

Der er tre typer af problemer i virksomheders regnskabsbehandling: “upassende regnskab”, “uregelmæssigt regnskab” og “regnskabsforfalskning”.

Upassende regnskab

Upassende regnskab refererer til fejlagtig regnskabsbehandling, uanset om det er bevidst eller på grund af uagtsomhed, hvor korrekt information ikke anvendes, eller der er misbrug.

Strengt taget inkluderer upassende regnskab også lovbrydende handlinger som “uregelmæssigt regnskab” og “regnskabsforfalskning”, men mange medier bruger det til at skelne fra “uregelmæssigt regnskab” og lignende, når lovligheden ikke er klar.

Uregelmæssigt regnskab

Uregelmæssigt regnskab er, når der bevidst foretages falske angivelser i de finansielle rapporter, eller når tal, der skal registreres, ikke er angivet, hvilket får indtægter og lignende til at se bedre ud end de faktisk er. Dette inkluderer også “regnskabsforfalskning” i en bredere forstand.

Regnskabsforfalskning

Regnskabsforfalskning er, når ledelsen manipulerer finansielle dokumenter som “resultatopgørelser” og “balance” for at gøre virksomhedens finansielle og driftsmæssige situation se bedre ud end den faktisk er, for at tjene deres egne interesser eller for at beskytte sig selv.

Overblik over uregelmæssigt regnskab hos Toshiba

Toshiba’s regnskabsfusk er en sag, hvor der over en lang periode fra regnskabsåret 2008 til 2014 (fra april til december) blev manipuleret med overskud på over 150 milliarder yen.

Toshiba faldt til sit største underskud nogensinde på grund af den finansielle krise forårsaget af Lehman Brothers’ kollaps i 2008. Desuden løb virksomhedens kerneforretning, atomkraftværker, på grund i kølvandet på det store østjapanske jordskælv i marts 2011.

Som et resultat af ledelsens krav om at opnå urealistiske overskudsmål under betegnelsen “udfordring”, begyndte de at registrere fiktive overskud gennem uregelmæssigt regnskab.

Men i februar 2015 blev Toshiba’s uregelmæssige regnskab afsløret som følge af en intern anmeldelse indsendt til Securities and Exchange Surveillance Commission.

I en undersøgelsesrapport fra en tredjeparts komité bestående af 98 medlemmer, herunder advokater og certificerede revisorer, blev det konkluderet, at der var en organiseret uregelmæssig regnskabsføring, hvor ledelsen var dybt involveret.

Hvad sker der, hvis man fører uregelmæssig bogføring?

Der er fastsat forskellige juridiske foranstaltninger i forhold til uregelmæssig bogføring i “Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov” (金融商品取引法), “Den Japanske Selskabslov” (会社法), “Den Japanske Straffelov” (刑法) og “Den Japanske Civillov” (民法).

Om strafferetlige sanktioner

Forfalskning af værdipapirrapporter

Hvis man indsender en værdipapirrapport med falske oplysninger om vigtige forhold, vil ikke kun den person, der har handlet, men også virksomheden blive straffet.

For den person, der har handlet, kan straffen være fængsel i op til 10 år, en bøde på op til 10 millioner yen, eller begge dele (Artikel 197, stk. 1, nr. 1 i Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov).

For virksomheden kan straffen være en bøde på op til 700 millioner yen (Artikel 207 i Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov).

Speciel misligholdelse

Hvis en direktør eller lignende fører uregelmæssig bogføring til fordel for sig selv eller en tredjepart og derved forårsager skade på virksomheden, kan straffen være fængsel i op til 10 år, en bøde på op til 10 millioner yen, eller begge dele (Artikel 960 i Den Japanske Selskabslov).

Hvis overskuddet fra uregelmæssig bogføring udbetales til aktionærerne, kan direktøren eller lignende blive straffet med fængsel i op til 5 år, en bøde på op til 5 millioner yen, eller begge dele (Artikel 963 i Den Japanske Selskabslov).

Svindel

Hvis man ved uregelmæssig bogføring får virksomhedens resultater og finansielle situation til at se bedre ud end de faktisk er, og derved opnår lån fra finansielle institutioner, kan man blive straffet med fængsel i op til 10 år for svindel (Artikel 246 i Den Japanske Straffelov).

Om civilretligt ansvar

Erstatningsansvar for ledelsen

Hvis en direktør eller lignende med ond vilje eller grov uagtsomhed fører falske oplysninger i regnskabsdokumenter og derved forårsager skade på en tredjepart, vil han/hun være erstatningspligtig over for den pågældende tredjepart (Artikel 429 i Den Japanske Selskabslov).

Desuden vil virksomhedens ledelse være erstatningspligtig over for den person, der har erhvervet de pågældende værdipapirer eller har afhændet dem uden at kende til de falske oplysninger, i tilfælde af falske oplysninger i værdipapirregistreringsdokumentet eller manglende oplysninger om vigtige forhold (Artiklerne 21, 22 og 24, stk. 4 i Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov).

Virksomhedens erstatningsansvar

I tilfælde af falske oplysninger om vigtige forhold i værdipapirregistreringsdokumentet eller manglende oplysninger om vigtige forhold, vil virksomheden være erstatningspligtig over for den person, der har erhvervet de pågældende værdipapirer i forbindelse med udbud eller salg, svarende til forskellen i markedsprisen (Artiklerne 18 og 19 i Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov).

Derudover kan man også blive holdt ansvarlig for erstatning for skade forårsaget af ulovlige handlinger i henhold til Artikel 709 i Den Japanske Civillov.

Påbud om betaling af administrative bøder

Hvis en virksomhed indsender et værdipapirregistreringsdokument med falske oplysninger om vigtige forhold eller manglende oplysninger om vigtige forhold, vil den blive pålagt at betale en administrativ bøde til statskassen (Artikel 172, stk. 4 i Den Japanske Finansielle Instrumenter og Børshandel Lov).

Foranstaltninger til at minimere skader på brandimage

For at minimere skader på brandimage er det nødvendigt med ① passende handlinger i overensstemmelse med lovgivningen og ② hurtig og præcis offentliggørelse af information.

Gennemførelse af undersøgelser af en tredjepartsudvalg snarere end interne organisationer

Når uregelmæssigheder i regnskabet bliver afsløret, er det vigtigt med en objektiv undersøgelse. Derfor oprettes normalt et “tredjepartsudvalg” bestående af uvildige eksperter, som anmodes om at gennemføre en faktisk undersøgelse, finde årsagen og overveje foranstaltninger til at forhindre gentagelse.

I Toshiba’s tilfælde blev der først oprettet et “særligt undersøgelsesudvalg” bestående af fire ud af seks medlemmer, der var aktive ledere i Toshiba på det tidspunkt, med formanden for Muromachi som formand. Følgende måned blev et “tredjepartsudvalg” oprettet.

Ikke kun i dette tilfælde, men også når en virksomheds skandale bliver afsløret, er det vigtigt at oprette et “tredjepartsudvalg” bestående af neutrale og retfærdige eksperter og hurtigt offentliggøre undersøgelsesrapporten. Dette vil bidrage til at minimere skader på den sociale tillid og brandimage.

Det er uklart, hvorfor Toshiba ikke gennemførte en undersøgelse ved hjælp af et “tredjepartsudvalg” fra starten, men hvis de havde anmodet om en undersøgelse fra et “tredjepartsudvalg” på det tidspunkt, hvor uregelmæssighederne i regnskabet blev afsløret, ville fakta være blevet kendt meget tidligere.

Faktisk blev det beløb, der blev manipuleret for at opnå fortjeneste, som blev afsløret ved en undersøgelse af den interne organisation “særligt undersøgelsesudvalg”, fundet at være 4,4 milliarder yen, og yderligere 151,8 milliarder yen i fortjeneste manipulation blev fundet i undersøgelsen af det “tredjepartsudvalg”, der blev oprettet en måned senere.

Virksomhedens troværdighed ændres markant af mediehåndtering

Uanset om det er en person eller en virksomhed, når uregelmæssigheder bliver afsløret, er det bedste mediehåndtering at offentliggøre fakta hurtigt og ærligt. Forsøg på at skjule eller fordreje fakta vil kun forværre situationen.

Toshiba’s mediehåndtering i de indledende faser af denne sag var som følger:

• April 2015: I en pressemeddelelse annoncerede de, at de havde oprettet et “særligt undersøgelsesudvalg”, fordi de havde opdaget spørgsmål, der krævede undersøgelse, vedrørende regnskabsbehandling relateret til visse infrastrukturprojekter.
• Maj 2015: I en pressemeddelelse annoncerede de oprettelsen af et “tredjepartsudvalg” med det formål at anmode om undersøgelse, årsagsbestemmelse, forslag til foranstaltninger til at forhindre gentagelse osv., da “upassende regnskabsbehandling” relateret til infrastrukturprojekter blev afsløret i undersøgelsen af det særlige undersøgelsesudvalg.
• Juni 2015: De rapporterede, at der havde været “upassende regnskabsbehandling” i den selvkontrol, der blev udført af det “særlige undersøgelsesudvalg”.

Som det kan ses af denne udvikling, fortsatte Toshiba konsekvent med at nægte at anerkende faktumet om “uregelmæssigheder i regnskabet” og fortsatte med at annoncere “upassende regnskabsbehandling”. Derfor, da det blev klart, at der var en organiseret overtrædelse af loven gennem undersøgelsen af det tredjepartsudvalg, blev den sociale tillid og brandimage yderligere alvorligt beskadiget.

Hurtig offentliggørelse af information til investorer

Listede virksomheder har en forpligtelse til at give investorer vigtige virksomhedsoplysninger (systemet for rettidig offentliggørelse), og det er også fastsat i Tokyo Stock Exchange’s “Regler for notering af værdipapirer” som følger:

Hvis der opstår en vigtig kendsgerning vedrørende driften, forretningen eller ejendommen af den børsnoterede virksomhed eller de børsnoterede værdipapirer, der har en betydelig indflydelse på investorens investeringsbeslutning, skal indholdet straks offentliggøres i overensstemmelse med udførelsesreglerne. (Artikel 402, afsnit 1, punkt (2) x)

Tabet forårsaget af falske oplysninger i værdipapirrapporten til investorerne forsvinder ikke, men det er muligt at forhindre yderligere tab gennem hurtig offentliggørelse af information.

I Toshiba’s tilfælde blev der udstedt en kompensationsordre på omkring 160 millioner yen for tabet forårsaget af faldet i aktiekursen, som blev sagsøgt af Japan Custody Bank og Japan Master Trust Bank, og det samlede beløb for kravene fra sagsøgere, herunder investorer i ind- og udland, siges at være op til omkring 178 milliarder yen.

Hvis de havde offentliggjort informationen straks, da uregelmæssighederne i regnskabet blev afsløret, ville beløbet muligvis ikke være blevet så stort, og de kunne også have undgået at miste tilliden fra investorerne.

Tidlig rapportering af overtrædelser til Securities and Exchange Surveillance Commission

I henhold til den japanske finansielle instrumenter og børshandel lov (Financial Instruments and Exchange Act), er der et system, der reducerer bøder med 50% hvis overtræderen rapporterer overtrædelsesfakta før myndighedernes sanktioner er pålagt (Artikel 185-7, afsnit 14).

Hvis Toshiba’s ledelse havde rapporteret overtrædelsen til Securities and Exchange Surveillance Commission og Financial Services Agency før inspektionen eller indsamlingen af rapporter blev påbegyndt, kunne den bøde på 7,3735 milliarder yen, der blev pålagt, have været reduceret med 50%.

Dette har ikke direkte forbindelse til virksomhedens sociale tillid eller brandimage, men det at fortsætte med at skjule uregelmæssigheder i regnskabet, som ville blive afsløret, hvis eksperter undersøgte det, vil kun forværre situationen.

Opsummering

Hvis uregelmæssigheder i regnskabet bliver afsløret, og håndteringen heraf fejlhåndteres, kan det resultere i en stor skade på det omdømme og brandimage, som virksomheden har opbygget over mange år.

Derudover er der mange relevante love og regler, og det er nødvendigt med en passende håndtering ikke kun over for interessenter, men også over for relevante myndigheder som anklagemyndigheden, Fair Trade Commission (Japansk Fair Trade Kommission), Financial Services Agency (Japansk Finanstilsyn), børser hvor virksomheden er noteret, og medierne.

Derfor anbefaler vi, at du konsulterer en advokat med omfattende specialviden og erfaring, i stedet for at træffe en selvstændig beslutning om, hvordan du skal håndtere situationen, når uregelmæssigheder i regnskabet bliver afsløret.

Introduktion til vores tjenester

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. Vi udfører juridiske kontroller for en bred vifte af sager, fra top-tier organisationer noteret på Tokyo Stock Exchange Prime til tidlige startups. Hvis du har problemer, kan du referere til artiklen nedenfor.

https://monolith.law/contractcreation[ja]