【Juni Reiwa 7 (2025)】Hvad er den nye "Forvaringsstraf" skabt ved ændringen af straffeloven? Forklaring af ændringens betydning og fire nøglepunkter

I juni i Reiwa 7 (2025), vil de langvarige strafformer, fængselsstraf og fængsling, blive afskaffet og erstattet af en ny strafform kaldet ‘detentive straf’. Efter juni vil fængselsstraf og fængsling blive konsolideret til den enkelte detentive straf.

De traditionelle straffebestemmelser blev fastsat for over et århundrede siden, og der har gennem årene været en løbende revision af straffenes natur og deres tilsigtede roller. Denne revision af straffeloven markerer et betydeligt vendepunkt i den kriminelle politik.

Derfor vil denne artikel ikke kun introducere indholdet af de nylige ændringer, men også uddybe baggrunden og betydningen bag dem.

Hvad er ‘kænguru-dom’ (拘禁刑)? Forskellen mellem fængsel og fængsling under japansk lov

‘Kænguru-dom’ (拘禁刑) er en straffetype, der blev inkluderet i en straffelovsreform foreslået af det japanske justitsministerium til parlamentet i marts i Reiwa 4 (2022). Dette vil ændre systemet for frihedsstraffe.

Frihedsstraffe refererer til straffe, der berøver en person for deres fysiske frihed, og indtil nu har der været tre typer: fængsel, fængsling og detention. Med denne reform vil skelnen mellem fængsel og fængsling blive ophævet, og de vil blive forenet under ‘kænguru-dom’. Dette realiserer det, der kaldes ‘forening af frihedsstraffe’.

↓

I det tidligere system for frihedsstraffe var arbejde obligatorisk i fængsel, mens det var frivilligt i fængsling. Men i praksis, “da mange af dem, der afsoner en fængslingsdom, deltager i arbejde efter anmodning (ifølge Lov om behandling af kriminelle og indsatte, artikel 93), er det meningsløst at skelne mellem fængsel og fængsling baseret på tilstedeværelsen af pålagt arbejde” (fra “Kriminalpolitik” af Kenji Takeuchi og Takeshi Honjo).

På den anden side vil kænguru-dommen tillade beslutninger om, hvorvidt en indsat skal udføre arbejde, baseret på den enkeltes karakteristika. I stedet for obligatorisk arbejde vil der blive lagt større vægt på vejledning rettet mod at forhindre recidiv.

I den reviderede straffelov er den tidligere artikel 13 (Fængsling) blevet fjernet, og artikel 12, afsnit 1 og 2 er blevet revideret, mens et nyt afsnit 3 er blevet tilføjet.

Før reformen Straffelovens artikel 12, afsnit 2
“Fængsel indebærer indespærring i en kriminel institution og udførelse af pålagt arbejde.”

Før reformen Straffelovens artikel 13, afsnit 2 [Slettet i den reviderede lov]
“Fængsling indebærer indespærring i en kriminel institution.”

↓

Efter reformen Straffelovens artikel 12, afsnit 2

“Kænguru-dom indebærer indespærring i en kriminel institution.”

Efter reformen Straffelovens artikel 12, afsnit 3 [Ny i den reviderede lov]

“En person, der er dømt til kænguru-dom, kan pålægges at udføre arbejde eller modtage vejledning, der er nødvendig for at fremme forbedring og rehabilitering.”

Med indførelsen af kænguru-dommen bliver det klart i straffeloven, at arbejde ikke er et middel til at påføre indsatte lidelse, men snarere et middel til at fremme deres forbedring og rehabilitering og en glat overgang tilbage til samfundet. Arbejde og vejledning/undervisning i forbedring betragtes nu som behandlingsmetoder af samme natur og ligestilles i loven.

Historien bag unificeringen af frihedsstraffe i Japan

Debatten om at afskaffe sondringen mellem fængselsstraf og hæfte og i stedet unificere frihedsstraffene har eksisteret siden før krigen. I 1960’erne (Showa 35-44) blev dette spørgsmål direkte adresseret under arbejdet med en fuldstændig revision af straffeloven, men forsøget strandede dengang.

Men den nylige straffelovsændring, som introducerede detentionsstraffen, blev gennemført uden større modstand. Hvorfor mon det? Lad os se nærmere på baggrunden for denne ændring.

Fire nøglepunkter bag revisionen af lovgivningen

Det Japanske Justitsministerium angiver årsagen til denne revision som “at yderligere forbedre behandlingen af indsatte i kriminelle anstalter” (Kilde: Justitsministeriet “Årsager til revisionen af straffeloven og andre love”[ja]).

Dette har flere bagvedliggende årsager.

Nødvendigheden af at skelne mellem fængsels- og arbejdsstraf i Japan aftager

Ifølge den japanske kriminalitetsrapport for år Reiwa 6 (2024), var der 14.033 personer (99,6 %) idømt fængselsstraf, 49 personer (0,3 %) idømt arbejdsstraf og 3 personer (0,0 %) i forvaring. Desuden var 81,8 % af de personer, der afsonede en arbejdsstraf, beskæftiget med arbejde (pr. marts i Reiwa 6 (2024), fra “Kriminalitetsrapporten for Reiwa 6 (2024)”[ja])

Som dataene viser, er betydningen af at skelne mellem fængsels- og arbejdsstraf i Japan blevet mindre tydelig.

Efterspørgsel fra det japanske straffeanstaltsmiljø

Når man tænker over det, er der blandt ældre og handicappede mennesker nogle, som finder det vanskeligt at udføre arbejde. I henhold til den japanske straffelov er det imidlertid påkrævet, at fanger afsoner deres straf ved at udføre arbejde, hvilket har ført til en situation, hvor de tvinges til at arbejde ud over deres kapacitet.

Desuden kunne det være mere fordelagtigt at tilbyde undervisning for at forbedre uddannelsesniveauet for de indsatte, som har svært ved at tilpasse sig samfundslivet på grund af manglende uddannelse, frem for at pålægge dem arbejde. Men igen, fordi arbejde er obligatorisk, er der ikke tilstrækkelig tid til at fokusere på at forbedre deres uddannelsesniveau.

Det er blevet påpeget, at kravet om at pålægge de indsatte arbejde stiller udfordringer i forhold til deres rehabilitering og genindslusning i samfundet.

Japanske regeringsinitiativer for at forebygge recidivisme

Tidligere har straffesystemet i Japan haft en stærk betoning på “straf” og har været kritiseret for utilstrækkelig støtte til rehabilitering og social reintegrering af fanger. Desuden blev fanger tidligere grupperet baseret på deres kriminelle tendenser, uden at der nødvendigvis blev lagt vægt på den specifikke forbrydelse eller alder.

Derfor har regeringen under en politik, der sigter mod at styrke effektiv behandling baseret på empirisk forskning og evidens, sat et kvantitativt mål om at reducere antallet af tidligere fanger, der vender tilbage til fængslet inden for to år, med 20% over en periode på ti år (Heisei 24 (2012) “Omfattende foranstaltninger til forebyggelse af recidivisme”).

Som en del af disse foranstaltninger blev det inkluderet i den første handlingsplan for forebyggelse af recidivisme at tilbyde vejledning og træning i kommunikationsevner og forretningsmanerer i korrektionsfaciliteterne.

Håndtering af unge straffede i Japan

I lyset af denne baggrund opstod der en direkte anledning til oprettelsen af en frihedsstraf. Det var debatten om at sænke den aldersgrænse, som Juvenile Law (少年法) i Japan gælder for.

Hvis aldersgrænsen for Juvenile Law blev sænket til under 18 år, ville personer på 18 og 19 år ikke længere være omfattet af denne lov, og de ville derfor kunne idømmes straf. Traditionelt har Juvenile Law tilladt en fleksibel tilgang tilpasset de unges karakteristika, og loven har været anerkendt for sin evne til at fremme forbedring og uddannelse af unge samt forebyggelse af recidivisme. Derfor blev det anset for nødvendigt at revurdere indholdet og udførelsen af straffen for 18- og 19-årige, og i sidste ende at revurdere behandlingen af alle indsatte. For eksempel, 18- og 19-årige er normalt i alderen for gymnasie- og universitetsstuderende, men hvis de idømmes straf, kan de ikke dedikere tilstrækkelig tid til akademisk vejledning på grund af arbejdspligt.

I den forbindelse har Justice System Reform Council’s Sub-Committee on Juvenile Law and Criminal Law i Japan fremsat en anbefaling til justitsministeren om at “forene fængsels- og frihedsstraffe som en ny form for frihedsstraf”.

Håndtering af indførelsen af fængselsstraf i Japan

Den japanske fængselsstraf, som er blevet etableret på denne baggrund, begynder gradvist at blive mere klar. Ifølge rapporter vil indsatte blive opdelt i 24 forskellige korrektionsbehandlingsprogrammer, der fokuserer på grupper som “behandling af unge”, “behandling af yngre voksne”, “ældreomsorg” og “velfærdsstøtte” for dem med psykiske lidelser, hvor de vil modtage individuel behandling tilpasset deres specifikke behov.

Reference: 21. januar 2025 Mainichi Shimbun | “Oversigt over fængselsstraf afsløret: Indsatte støttes i 24 programmer for rehabilitering og forebyggelse af recidiv”[ja]

For at imødekomme indførelsen af fængselsstraf i Japan, fremskyndes forberedelserne i fængsler og andre kriminelle institutioner, men der er også udfordringer på stedet. For eksempel er det generelt fastsat, at personer med forskellige typer af straffe skal holdes adskilt. Med indførelsen af fængselsstraf vil fængslerne have en blanding af indsatte i fængselsstraf og dem i fængsel, hvilket nødvendiggør adskillelse af deres opholdsrum. Dette kræver ikke kun yderligere personale, men der er også bekymringer om mangel på fysisk plads.

Konklusion: Søg altid rådgivning fra en advokat i straffesager

Introduktionen af fængselsstraffe fra den 1. juni 2025 (Reiwa 7) markerer et betydeligt vendepunkt i det japanske strafferetssystem. Denne reform lægger vægt på rehabilitering og social reintegrering af dømte personer og sigter mod at sikre samfundets sikkerhed gennem forebyggelse af recidiv.

Men hvis du bliver involveret i en straffesag, er det at have en advokat, en specialist, den bedste strategi. I tilfælde af en anholdelse i en straffesag, kan du vælge ikke at have en advokat før eller efter sigtelse i frivillige forsvarssager. Dog kan det at undlade at have en advokat være meget ufordelagtigt for den mistænkte eller tiltalte, så det anbefales kraftigt at ansætte en.

Selv hvis du ikke har økonomisk råderum, kan du i nogle tilfælde benytte dig af systemer som “Criminal Suspect Defense Assistance System” eller “Court-Appointed Attorney” i Japan. Hvis du bliver mistænkt eller tiltalt i en straffesag, bør du absolut overveje at gøre brug af disse systemer.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma er en juridisk virksomhed med høj ekspertise inden for IT og især internettet og juraen. Vores firma tilbyder support til at identificere potentielle juridiske risici og sikre lovligheden af forretninger ved at forstå vores klienters forretningsmodeller og operationer i dybden. Dette gælder for virksomheder lige fra dem, der er noteret på Tokyo Stock Exchange Prime til nystartede virksomheder. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT & Venture Corporate Legal Services[ja]