Manual til håndtering af plejehjemsulykker for plejehjemsledere: Fra forebyggelsesforanstaltninger til respons

I lyset af den stigende forekomst af ulykker inden for ældreplejen, søger flere og flere institutionsledere at genopbygge deres håndteringsmanualer for plejeulykker. Det er blevet en presserende opgave at udvikle forebyggelsesstrategier for plejeulykker, der passer til tiden, samt at skabe manualer for håndtering af hændelser, når ulykker indtræffer. Ledere og administratorer af plejehjem i Japan skal forstå disse procedurer nøjagtigt.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare de vigtigste punkter i at skabe en håndteringsmanual for plejeulykker målrettet ledere af plejefaciliteter, forebyggelsesstrategier for plejeulykker, og hvordan man bør reagere, når en ulykke sker. Brug denne information som en reference for at minimere risikoen for plejeulykker og for at kunne tilbyde et sikrere plejemiljø.

Overblik og Virkelighed om Ulykker i Plejesektoren i Japan

Ulykker i plejesektoren henviser til alle personskader, der opstår under levering af velfærdstjenester, og omfatter hændelser, der resulterer i fysisk eller psykisk skade. Disse hændelser behandles typisk som ulykker, uanset om der er fejl eller forsømmelse fra udbyderens side.

Her vil vi detaljeret forklare de grundlæggende overblik og virkelighed omkring ulykker i plejesektoren i Japan.

Definitionen af plejeulykker under japansk lovgivning

I henhold til dokumenter fra det japanske Ministerium for Sundhed, Arbejde og Velfærd (note 1) citeres en definition fra “Samlingen af velfærdstjenesteulykkeseksempler” af det nationale råd for social velfærd, som definerer “plejeulykker” som “alle personskader, der opstår i alle faser af velfærdstjenesterne i sociale velfærdsfaciliteter, hvilket resulterer i fysisk og psykisk skade, uanset om der er fejl eller forsømmelse fra udbyderens side.”

Når en plejeulykke indtræffer, er det vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret kan påhvile både “institutionen” og “medarbejderne”. Institutionen kan bære ansvar for erstatning for skader forårsaget af overtrædelse af sikkerheds- eller opmærksomhedspligten (Civil Code Article 415, Paragraph 1, Article 709) samt arbejdsgiveransvar (Civil Code Article 715, Paragraph 1) og ansvar for konstruktioner (Civil Code Article 717, Paragraph 1).

Desuden skal man være opmærksom på, at der også kan træffes administrative foranstaltninger, såsom annullering af godkendelse i henhold til Long-Term Care Insurance Law (Long-Term Care Insurance Law Article 77, Paragraph 1), som følge af et ansvar på det administrative plan.

På den anden side kan medarbejdere også blive holdt ansvarlige for erstatning for skader baseret på ulovlige handlinger (Civil Code Article 709) samt være underlagt strafferetligt ansvar for uagtsom legemsbeskadigelse under tjeneste (Penal Code Article 211).

Note 1: Det japanske Ministerium for Sundhed, Arbejde og Velfærd | Om initiativer vedrørende krisehåndtering (risikostyring) i velfærdstjenester – I søgen efter brugernes smil og tilfredshed[ja]

Hovedtyper af ulykker i plejesektoren i Japan

I plejesektoren er det vigtigt at forstå de forskellige risici for ulykker for at sikre brugernes sikkerhed og at iværksætte forebyggende foranstaltninger. Her forklarer vi de mest almindelige typer af ulykker i plejesektoren.

【Fald og styrtulykker】

Fald og styrtulykker er de mest almindelige ulykker i plejesektoren. De opstår, når nogen snubler og mister balancen eller falder fra en seng eller stol. Disse ulykker ses især ofte hos ældre eller personer med usikker gang eller svage ben.

【Fejlsynkningsulykker】

Fejlsynkningsulykker opstår, når mad eller drikke ved en fejl kommer ned i luftrøret. Dette ses ofte hos ældre med nedsat synkefunktion og kan øge risikoen for kvælning eller lungebetændelse, hvilket gør passende spiseassistance nødvendig.

【Medicineringsfejl】

Medicineringsfejl sker, når den forkerte medicin eller dosis gives på det forkerte tidspunkt. Disse ulykker er mere tilbøjelige til at ske, når medicinadministrationen er utilstrækkelig eller der mangler informationsoverførsel, og de kan have direkte indvirkning på brugerens helbred, så det er vigtigt at være opmærksom.

【Brand- og forbrændingsulykker】

Brand- og forbrændingsulykker refererer til ulykker, hvor der opstår brand i faciliteterne, eller hvor brugere pådrager sig forbrændinger. Årsager kan inkludere glemt at slukke for ilden under madlavning eller fejl på vandvarmere. For at minimere skaderne er det afgørende at gennemføre forebyggende foranstaltninger.

Statistik og forekomst af ulykker i ældreplejen i Japan

For at forstå virkeligheden omkring ulykker i ældreplejen er det afgørende at analysere statistiske data. Her vil vi give et overblik over situationen med ulykker i ældreplejen baseret på undersøgelsesresultaterne fra den offentlige fond, Japanese Foundation for the Welfare of Elderly Care Workers.

Undersøgelsen dækker 276 tilfælde af ulykker i ældreplejen, der fandt sted fra den 15. august i Heisei 26 (2014) til den 27. februar i Heisei 29 (2017). De tilfælde, der er omfattet, er alvorlige hændelser rapporteret til forbrugeragenturet, som generelt involverer hospitalisering i 30 dage eller mere.

【Klassifikation af ulykkestyper】

【Klassifikation af skader og sygdomme som følge af ulykker】

【Detaljeret klassifikation af arbejdsopgaver under fald og styrt】

Reference: Japanese Foundation for the Welfare of Elderly Care Workers | “Undersøgelses- og forskningsprojekt om forebyggelse af ulykker relateret til brug af ældreplejetjenester” rapport[ja]

Vigtige punkter ved udarbejdelse af en nødproceduremanual ved ulykker

På plejehjem i Japan kan man aldrig vide, hvornår, hvor eller hvilken type ulykke der kan opstå. Der er mange forskellige typer af plejeulykker, såsom fald, kvælning eller medicineringsfejl, og i tilfælde af en ulykke kan det have alvorlige konsekvenser for brugernes liv og helbred.

Derfor er det afgørende for plejevirksomheder at have en manual, der fastlægger passende nødprocedurer i tilfælde af ulykker. Her vil vi forklare de vigtige punkter i udarbejdelsen af en sådan manual.

Betydningen af tidlig indsats

At handle hurtigt og korrekt ved en hændelses indtræffelse er afgørende for at forhindre en eskalering af situationen og minimere skaderne. Det første skridt er at prioritere brugernes sikkerhed frem for alt andet. Dette indebærer konkret at få et hurtigt overblik over situationen og træffe de nødvendige foranstaltninger. For eksempel kan det være at vurdere omfanget af en brugers skader og om nødvendigt udføre førstehjælp som at stoppe blødninger, give kunstigt åndedræt eller hjertemassage.

Desuden kan det være nødvendigt at ringe hurtigt til nødnummeret 119 og arrangere en ambulance, afhængigt af brugerens tilstand. Ved at sikre disse tidlige indsatser kan man begrænse konsekvenserne af en ulykke og hurtigt overgå til efterfølgende handlinger.

Det er også vigtigt ikke at glemme at rapportere til overordnede og sikre sig deres instruktioner for at koordinere en organisatorisk respons. En passende tidlig indsats er det første skridt i at beskytte brugernes sikkerhed.

Opbygning af rapporterings- og kommunikationssystemer

For at sikre en hurtig reaktion i tilfælde af en plejeulykke er det afgørende at etablere et klart rapporterings- og kommunikationssystem, så alle medarbejdere forstår procedurerne og kan handle effektivt fra starten.

Først og fremmest er det vigtigt at have et velfungerende nødkommunikationsnetværk. Kommunikationssystemet for relevante medarbejdere, inklusive ledere, skal kunne fungere 24 timer i døgnet, og der skal være klare instrukser for, hvad der skal gøres, når ledere ikke er til stede.

Dernæst kommer kommunikationsprocedurerne med relevante myndigheder. I tilfælde af dødsulykker skal politistationen kontaktes, ved infektionssygdomme og fødevareforgiftning skal sundhedsmyndighederne informeres, og alle ulykker skal rapporteres til forsikringsselskabet i den region, hvor virksomheden er beliggende, samt til brugerens forsikringsselskab. Forbered en liste over disse kontakter, rapporteringsstandarder og skabeloner på forhånd.

Desuden skal kommunikationen med brugerens familie ske hurtigt. Det er vigtigt at forklare ulykkens omstændigheder og brugerens tilstand på en klar og forståelig måde for at opnå forståelse og accept.

Reference: Fukuoka Prefecture Long-Term Care Insurance Wide Area Union | Manual til forebyggelse af plejeulykker og håndtering[ja]

Håndtering og forklaring til familien

Efter en ulykke er det afgørende at forklare familien til brugeren hurtigt og høfligt om ulykkens detaljer og de trufne foranstaltninger.

Først og fremmest, umiddelbart efter en ulykke, er det nødvendigt at rapportere om den passende førstehjælp, der er blevet ydet, og nøjagtigt formidle oplysninger om den efterfølgende situation og de foranstaltninger, der er truffet. I denne forbindelse kræves det, at man forklarer situationen med en rolig tone for at mindske familiens angst og opnå deres forståelse.

Dernæst er det vigtigt at have en holdning, der formidler fakta ærligt og præcist uden at nedtone dem, når man forklarer situationen for familien. Uanset om der er ansvar for ulykken eller ej, kan man opbygge et tillidsforhold ved at vise empati over for familiens følelser, give en moralsk undskyldning og præsentere konkrete foranstaltninger.

I denne proces er det vigtigt at være meget opmærksom på nøjagtigheden af informationen, da selv utilsigtet vage forklaringer af fakta kan føre til problemer senere hen.

Endelig, for at sikre tæt kommunikation med familien, er det vigtigt at have en klar kontaktperson og sikre en konsekvent tilgang fra organisationens side. Ved at centralisere kontaktpunktet kan man håndtere forklaringer og spørgsmål fra familien mere smidigt og øge virksomhedens troværdighed som operatør.

Sådan udarbejder du en ulykkesrapport under japansk lovgivning

Hvis der sker en ulykke under levering af tjenester, skal en ‘ulykkesrapport’ hurtigt indsendes til den relevante kommune. Den specifikke rapporteringsdestination varierer afhængigt af den lokale myndighed.

Her tager vi Kita-distriktet i Tokyo (Tokyo-to Kita-ku) som eksempel. I Kita-distriktet er det ‘Kita Ward Office Welfare Department Long-Term Care Insurance Section Benefit Adjustment Division Accident Report Contact[ja]‘, der er ansvarlig for at modtage rapporterne. Skabelonen til ulykkesrapporten kan downloades som en Excel-fil fra Kita-distriktets officielle hjemmeside, og den skal sendes via e-mail.

Indholdet, der skal inkluderes i ulykkesrapporten, er som følger:

1. Detaljer om ulykken
2. Oversigt over kontoret
3. Den berørte person
4. En oversigt over ulykken
5. Handlinger taget på tidspunktet for ulykken
6. Situationen efter ulykken
7. Årsagsanalyse af ulykken (analyse af faktorer relateret til den pågældende person, personalet og miljøet)
8. Foranstaltninger for at forhindre gentagelse (ændringer i procedurer, miljøændringer, andre tiltag, tidspunkt og resultater for evaluering af forebyggelsesforanstaltninger)
9. Status for erstatningskrav (hvis relevant, angiv detaljerne)
10. Andre bemærkelsesværdige forhold

Desuden er det nødvendigt at rapportere omgående via telefon til Long-Term Care Insurance Section Benefit Adjustment Division i tilfælde af alvorlige eller presserende ulykker. Hvis rapporteringen er forsinket, skal en forklaring på forsinkelsen (i et valgfrit format) vedlægges. Den første rapport skal som minimum indeholde punkterne 1 til 6 og indsendes hurtigst muligt efter ulykken, og senest inden for 5 dage som en retningslinje.

Forebyggelsesstrategier for ulykker, der kan anvendes i personaletræning

Personaletræning i forebyggelse af ulykker på plejehjem er afgørende for at reducere antallet af hændelser i den virkelige verden. Det er nødvendigt at øge personalets bevidsthed og reaktionsevne gennem daglige aktiviteter, såsom at anvende ‘nærved-ulykker’ som læringsmuligheder, risikovurdering og forbedring af kommunikationen.

Her introducerer vi detaljeret forebyggelsesstrategier for ulykker, der kan anvendes i personaletræning, herunder metoder til deling af specifikke eksempler og gennemførelse af øvelser.

Anvendelse af ‘near-miss’ hændelser i plejesektoren

Deling af ‘near-miss’ hændelser er en yderst effektiv metode til at forebygge ulykker i plejesektoren. Disse hændelser refererer til situationer, som ikke resulterede i en ulykke, men som kunne have ført til en alvorlig hændelse, hvis omstændighederne havde været en smule anderledes. Ved at dele og analysere sådanne hændelser blandt personalet, er det muligt at forhindre ulykker, før de sker.

Som eksempel kan fejlmedicinering forebygges ved at indføre dobbeltkontrol af to medarbejdere og sikre grundig identifikation af den rette modtager. For at mindske risikoen for at kørestolsbrugere falder, er det vigtigt at tjekke for niveauforskelle og justere hastigheden. Under badning kan forebyggelse af fald opnås ved grundig assistance, brug af skridsikre måtter og vedligeholdelse af rene gulve.

Gennem disse hændelser kan personalet lære specifikke forholdsregler og øge deres bevidsthed om ulykkesforebyggelse.

Gennemførelse af risikovurdering under japansk lovgivning

Risikovurdering er en metode til at identificere og evaluere risici for ulykker på arbejdspladsen på forhånd og implementere forebyggende foranstaltninger baseret på deres betydning. Den generelle proces for gennemførelse er som følger.

【Gennemførelse af risikovurdering】

Øvelser for at forbedre kommunikationen

Øvelser til at forbedre kommunikationen mellem medarbejderne kan have en stor effekt på forebyggelse af ulykker. Det er først og fremmest vigtigt at sikre en grundig informationsdeling mellem medarbejderne gennem regelmæssige øvelser. For eksempel, afhold møder for at gennemgå nærved-ulykker og faktiske ulykkestilfælde, hvor alle kan udveksle meninger om årsager og modforanstaltninger.

Forbedret kommunikation mellem medarbejderne kan bidrage til en forståelse af, at ulykker ikke kun er et resultat af individuelle medarbejderes handlinger, men snarere et organisatorisk problem. Desuden kan det at lytte til kollegers perspektiver hjælpe den enkelte medarbejder med at identificere forbedringspunkter i deres eget arbejde.

Det er også vigtigt at opbygge tillidsforhold mellem medarbejderne gennem øvelserne. Ved at etablere regelmæssige muligheder for kommunikation bliver den daglige informationsdeling mere flydende, hvilket muliggør tidlig opdagelse og håndtering af farlige situationer.

Hvis samarbejdet i dagligdagen styrkes, vil samarbejdet mellem medarbejderne også blive hurtigere og mere effektivt i tilfælde af faktiske ulykker.

Som det fremgår, er øvelser til forbedring af kommunikationen afgørende for at sikre grundig informationsdeling og smidig håndtering af ulykker, når de opstår. Ved at hver medarbejder øger deres bevidsthed om ulykkesforebyggelse, kan man forvente en generel forbedring af sikkerheden i hele faciliteten.

Case-studier baseret på faktiske hændelseseksempler

Under medarbejdertræning er det yderst effektivt at anvende case-studier baseret på tidligere hændelseseksempler for at forbedre personalets reaktionsevne.

Først og fremmest er det vigtigt at forstå hændelsens detaljer nøje og grundigt undersøge årsagerne. For eksempel, i tilfælde af en faldulykke, er det ikke nok blot at “have en medarbejder til stede”; man skal også overveje mere effektive foranstaltninger som at kontrollere gulvets tilstand og fjerne forhindringer.

Dernæst udarbejder man foranstaltninger til at forhindre gentagelse og verificerer deres effektivitet. For eksempel kan en gennemgang af elektriske ledningers placering muliggøre en mere effektiv og hurtig reaktion.

Det er vigtigt at forstå konkrete handlingsplaner gennem læring fra faktiske hændelser og at tilegne sig praktiske færdigheder i forebyggelse af ulykker.

Udarbejdelse af tjekliste til forebyggelse af plejeulykker i Japan

Ifølge en undersøgelse om udarbejdelsen af en tjekliste til forebyggelse af plejeulykker (udkast)[ja] af Japans Ministerium for Sundhed, Arbejde og Velfærd, findes der et udkast til en sådan tjekliste. Brug den som en hjælp, når du opretter eller reviderer tjeklister i din egen facilitet.

Reference: Japans Ministerium for Sundhed, Arbejde og Velfærds forskningsstøtte til langtidsvidenskabelig politikforskning, delrapport | Undersøgelse om udarbejdelsen af en tjekliste til forebyggelse af plejeulykker (udkast)[ja]

Checkpunkter for at revidere sikkerhedsforanstaltninger på faciliteter

At revidere sikkerhedsforanstaltningerne på plejehjem er afgørende for at beskytte brugernes sikkerhed og sundhed. Det kræver en grundig gennemgang af facilitetens miljø, assistance teknikker, medicinadministration og infektionskontrol blandt andre aspekter. Her vil vi detaljeret forklare de specifikke punkter og metoder til implementering af disse foranstaltninger.

Nøglepunkter for Miljøforberedelse

At forberede miljøet i plejehjem er vigtigt for at reducere risikoen for fald og styrt. Herunder præsenteres specifikke nøglepunkter.

【Formålets Klarhed】

Formålet med miljøforberedelse er at tilvejebringe et sikkert rum, hvor brugerne kan opholde sig trygt. Gennem miljøforberedelse forebygger man hændelser og ulykker, før de indtræffer.

【Konkrete Forberedelsespunkter】

【Kontrol og Forbedring af Effekten】

Efter forberedelsen skal man regelmæssigt kontrollere effekten og foretage forbedringer efter behov. Disse forbedringer sikrer, at man konstant opretholder de nyeste sikkerhedsstandarder.

Gennemgang af Assistensteknikker

For at forebygge ulykker på plejehjem er det afgørende regelmæssigt at gennemgå personalets assistensteknikker og sikre, at de har de rette færdigheder. Ved at tilegne sig disse færdigheder kan vi sikre brugernes sikkerhed og stræbe efter at levere service af høj kvalitet.

【Vigtigheden af gennemgang】

Gennemgang af assistensteknikker hjælper med at forhindre oversete risici og klarlægger problemområder, hvilket kan føre til forbedringer i serviceleverancen.

【Konkrete tiltag】

Gennem disse tiltag skal vi konstant opretholde personalets assistensteknikker på det nyeste og mest passende niveau og arbejde for at forebygge ulykker.

Grundig medicinhåndtering

Grundig medicinhåndtering er afgørende for at forhindre medicineringsfejl. Det er nødvendigt at præcisere metoderne for medicinhåndtering og bekræftelsesprocedurer for at sikre passende foranstaltninger.

Først og fremmest er det vigtigt at gøre det til en vane at udføre flere tjek, når man håndterer medicin. Når medicinen tages ud af medicinboksen eller medicinposen, når den gives til brugeren, og før den indtages, skal man på disse tre tidspunkter bekræfte, at det er den korrekte medicin. Sådanne bekræftelser kan forhindre medicineringsfejl forårsaget af menneskelige fejl. Det er også effektivt at have flere medarbejdere til at udføre disse bekræftelser.

Dernæst er det vigtigt at have ensartede regler for medicinhåndtering inden for teamet. For at forhindre forvirring under pleje, der falder sammen med måltider eller i situationer, hvor medicinbekræftelse kan blive forsømt, er det nødvendigt at klargøre reglerne og sikre, at alle forstår dem.

Desuden bør man sikre sig, at brugeren har taget medicinen i munden og slugt den. Da der er tilfælde, hvor medicinen spyttes ud før den er slugt, er det vigtigt at bekræfte processen til det sidste.

Endelig bør man bruge en tjekliste for at regelmæssigt gennemgå praksis på arbejdspladsen. Ved at gennemgå kan man opretholde de nyeste håndteringsmetoder og minimere risikoen for medicineringsfejl.

Styrkelse af infektionsforebyggelse

Forstærkning af infektionsforebyggelse i plejehjem er yderst vigtig for at beskytte brugernes sundhed. Ved regelmæssig desinfektion og grundig håndvask minimeres risikoen for infektion.

Håndvask er den mest grundlæggende og effektive foranstaltning. Plejepersonale, som ofte er involveret i opgaver med høj infektionsrisiko, skal have en uundværlig håndhygiejne, og det er også vigtigt regelmæssigt at desinficere faciliteter og medicinsk udstyr i institutionen. Særligt bør man sørge for grundig desinfektion af områder, som brugerne ofte rører ved.

Som en del af forebyggelsen mod dråbesmitte er det også vigtigt, at personalet bærer masker og gurgler. Dette hjælper med at forhindre spredning af infektionssygdomme. Derudover er det afgørende at sikre en grundig opmærksomhed omkring infektionsforebyggelse. Uddannelse og træning af personale kan sikre, at de nyeste forebyggelsesmetoder altid er implementeret.

I tilfælde af et udbrud af en infektionssygdom er det nødvendigt at kontakte sundhedsmyndighederne hurtigt for at sikre en passende reaktion. Det er også fordelagtigt at have en ‘forretningskontinuitetsplan’ på plads på forhånd, som tager højde for muligheden for personaleinfektioner.

Opbygning af risikostyringssystemer

Opbygningen af risikostyringssystemer i plejehjem er afgørende for at sikre brugernes sikkerhed og levere service af høj kvalitet. For at opnå effektiv risikostyring kræves en indsats fra hele organisationen og kontinuerlig forbedring.

Her vil vi forklare konkrete strategier for opbygning af risikostyringssystemer.

Etablering af en risikostyringskomité

For at fremme effektiv risikostyring i plejehjem er det afgørende at opbygge en struktur, der involverer hele institutionen, og en af de effektive metoder til dette er etableringen af en ‘risikostyringskomité’.

Risikostyringskomitéen består af en tværfaglig gruppe, herunder institutionslederen, plejepersonale, sygeplejersker, rehabiliteringspersonale og rådgivere, som sammen vurderer risici fra forskellige perspektiver for at udarbejde mere effektive foranstaltninger.

Komitéen afholder regelmæssige møder, hvor de primært udfører følgende aktiviteter:

• Indsamler eksempler på næsten-uheld og ulykker, der er sket i institutionen, og analyserer årsagerne og baggrunden for disse.
• Udarbejder forebyggende foranstaltninger mod ulykker baseret på analyse resultaterne og skaber konkrete handlingsmanualer.
• Oplyser personalet om de udarbejdede manualer og sikrer forståelse og integration gennem træning og andre initiativer.
• Gennemfører regelmæssige risikovurderinger for at revidere eksisterende foranstaltninger og overveje forbedringer.

Risikostyringskomitéen fungerer som kernen i organisationen for at udføre kontinuerlig og systematisk risikostyringsaktivitet.

Kontinuerlig forbedring ved brug af PDCA-cyklussen

Risikostyring er ikke en engangsforeteelse. Det er afgørende at holde PDCA-cyklussen (Plan-Do-Check-Action) i konstant bevægelse for at forbedre risikostyring og -tiltag.

Specifikt kan dette anvendes i forbindelse med brug af nærved-hændelser på følgende måde:

• Årsagsanalyse og udarbejdelse af tiltag (Plan)
• Gennemførelse af tiltag (Do)
• Evaluering og vurdering af effekt (Check)
• Udarbejdelse af forbedringstiltag (Action)

Ved kontinuerligt at dreje denne cyklus kan vi forbedre vores evne til at håndtere risici og reducere forekomsten af ulykker. Skulle en ulykke alligevel indtræffe, muliggør det også en hurtig og passende reaktion, som bidrager til at forhindre gentagelser.

For at PDCA-cyklussen skal fungere effektivt, er det vigtigt at udnytte organisationer som et risikostyringsudvalg til at evaluere og forbedre de regelmæssige aktiviteter.

Udnyttelse af eksterne eksperter

For at opbygge et effektivt risikostyringssystem er det vigtigt at udnytte indsigt fra eksterne eksperter. Specialister som advokater analyserer risici fra et juridisk perspektiv og tilbyder passende rådgivning.

For eksempel, ved at indgå en kontrakt med en advokat, der er ekspert i plejehjemshændelser, som rådgivende advokat, opnår man fordelene ved hurtig og passende håndtering, når en hændelse indtræffer.

Specifikt inkluderer dette initial håndtering af hændelser, forhandling med brugere eller deres familier, og håndtering af retssager, hvor der er behov for specialiseret viden og erfaring.

At udnytte eksterne eksperter styrker ikke kun institutionens risikostyringssystem, men bidrager også til at mindske det psykologiske pres på personalet. Med støtte fra eksperter kan personalet i institutionen fokusere på deres arbejde i et trygt miljø.

Sikkerhedsstyring gennem implementering af ICT-udstyr

Implementeringen af ICT-udstyr i plejesektoren bidrager betydeligt til styrkelsen af risikostyringssystemer. Dette omfatter specifikt systemer som nødkaldsanlæg, overvågningskameraer, områdedetekteringssystemer og tjenester til understøttelse af arbejdsstyringsopgaver.

Disse systemer sikrer ikke kun brugernes sikkerhed, men realiserer også en effektivisering af personalets arbejdsopgaver. For eksempel kan overvågningskamerasystemer med AI-baseret billedanalyse forhindre ulykker som fald og styrt.

Desuden giver områdedetekteringssystemer mulighed for øjeblikkelig opdagelse og notifikation til personalet, hvis en bruger forlader bygningen eller trænger ind i farlige områder.

Yderligere kan tjenester til understøttelse af arbejdsstyringsopgaver føre til en bedre fordeling af arbejdsbyrden og forbedring af kvaliteten i plejen ved at digitalisere personalets bevægelsesmønstre. Implementeringen af dette ICT-udstyr kan også forventes at afhjælpe personalemangel og forbedre personalets fastholdelsesrate.

Konklusion: Gennemfør grundig forebyggelse og forberedelse mod plejeulykker

For at forebygge ulykker i plejeinstitutioner og sikre en hurtig og passende reaktion i tilfælde af en hændelse, er det vigtigt konstant at praktisere forebyggende foranstaltninger og forbedre personalets bevidsthed. Ved at forstå hændelsens detaljer og klarlægge rapporteringssystemet samt politikken for familiehåndtering, kan man styrke sin reaktionsevne.

Desuden kræves en omfattende tilgang, der inkluderer opbygning af et risikostyringssystem, deling af forebyggelsesstrategier gennem træning og revision af sikkerhedsforanstaltninger i faciliteterne. Ved grundigt at gennemføre disse tiltag kan man minimere risikoen for plejeulykker og stræbe efter at tilbyde et sikrere plejemiljø.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Omsorgsbranchen i Japan er et område, der er reguleret af en række forskellige love, herunder den Japanske Plejeforsikringslov, Loven om Ældres Velfærd og Selskabsloven. Monolith Advokatfirma fungerer som rådgivende advokater for den Almindelige Forening af Plejevirksomheder på landsplan og for plejevirksomheder i hver præfektur i hele landet, og besidder en omfattende ekspertise inden for lovgivningen relateret til plejevirksomheder.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT & Venture Corporate Legal Affairs[ja]