Komplet guide til aktieudstedelsessystemet i japansk selskabsret

Den japanske selskabsret (Companies Act) fortsætter med at udvikle sig for at understøtte virksomheders vækststrategier og organisatoriske omstruktureringer i takt med tiden. Det nye system for ‘aktieudstedelse’, som blev indført med ændringerne i selskabsretten, der trådte i kraft den 1. marts 2021 (Reiwa 3), er et af de nyeste og mest strategiske værktøjer. Dette system gør det muligt for virksomheder at bruge deres egne aktier som betaling i stedet for kontanter, når de gør andre aktieselskaber til datterselskaber, hvilket har medført en betydelig forandring i praksis for M&A (fusioner og opkøb). I modsætning til den traditionelle metode med aktiebytte, som forudsætter fuldstændig datterselskabsdannelse (100% aktieerhvervelse), tillader aktieudstedelse en mere fleksibel kapitalalliance og M&A ved at erhverve mere end 50% af stemmerettighederne. Desuden eliminerer det behovet for komplekse procedurer, såsom værdiansættelse foretaget af en retsudnævnt inspektør, som er forbundet med ‘apportindskud’, hvilket muliggør hurtigere og mere effektive transaktioner. Oprettelsen af dette system er ikke blot en teknisk juridisk ændring. Det er et klart udtryk for en politisk intention, der især støtter virksomheder, der ikke har rigelige kontanter til rådighed, men som har høj vækstpotentiale (for eksempel venturevirksomheder og teknologivirksomheder), til strategisk at udnytte deres aktieværdi i gennemførelsen af M&A. I denne artikel vil vi omfattende forklare aktieudstedelsessystemet under japansk selskabsret, fra dets juridiske definition til de specifikke procedurer og vigtige aspekter som beskyttelse af aktionærer og kreditorers rettigheder.

Aktieudstedelsessystemet i Japan: En strategisk oversigt

For at forstå aktieudstedelsessystemet præcist er det afgørende først at kende den juridiske definition i henhold til den japanske selskabslov. Artikel 2, punkt 32-2 i den japanske selskabslov definerer aktieudstedelse som “en handling, hvor et aktieselskab modtager aktier fra et andet aktieselskab for at gøre det til et datterselskab (begrænset til dem, der er specificeret ved Justitsministeriets forordning), og udsteder sine egne aktier som betaling for de modtagne aktier til den person, der overførte dem” . Denne definition indeholder flere vigtige elementer, der afgrænser systemets anvendelsesområde.

Først og fremmest skal begge parter i denne procedure være “aktieselskaber” i henhold til den japanske selskabslov, det vil sige både selskabet, der udsteder aktierne for at blive moderselskab (aktieudstedende moderselskab), og selskabet, der bliver datterselskab (aktieudstedende datterselskab) . Derfor kan transaktioner, hvor udenlandske juridiske personer eller partnerskaber er parter, ikke benytte sig af dette system .

For det andet er formålet med aktieudstedelsen begrænset til at gøre et andet aktieselskab til et “datterselskab” . Dette betyder, at som et resultat af aktieudstedelsen, skal det aktieudstedende moderselskab skabe en ny relation, hvor det ejer mere end 50% af stemmerettighederne i det aktieudstedende datterselskab . Denne “datterselskabs” status afgøres på baggrund af et objektivt og klart “aktiebesiddelseskriterium”, og “reel kontrolkriterium”, hvor et selskab anses for at have kontrol, selvom det ejer 50% eller mindre af stemmerettighederne, anvendes ikke . Dette klare kriterium er et bevidst design for at forhindre tvister om anvendeligheden af juridiske procedurer og sikre stabiliteten i transaktioner. Derfor kan aktieudstedelsessystemet ikke anvendes med det formål at erhverve yderligere aktier i et selskab, der allerede er et datterselskab med mere end 50% af stemmerettighederne .

Sammenligning af aktieudstedelse, aktiebytte og indskud af aktiver i Japan

Den strategiske værdi af aktieudstedelsessystemet bliver tydeligere, når det sammenlignes med lignende M&A-metoder. Især er det yderst vigtigt at forstå forskellene mellem aktieudstedelse og de repræsentative metoder, hvor aktier tjener som betaling, nemlig ‘aktiebytte’ og ‘indskud af aktiver’, for at udvikle den mest optimale M&A-strategi.

Den største forskel fra aktiebytte er det krævede erhvervelsesniveau. Aktiebytte er en omstruktureringshandling, der har til formål at gøre målselskabet til et fuldt datterselskab (med 100% af stemmerettighederne). I modsætning hertil kræver aktieudstedelse ikke nødvendigvis erhvervelse af 100% af aktierne, men kan bruges med det mere fleksible formål at erhverve et flertal af stemmerettighederne og derved gøre selskabet til et datterselskab. Dette giver opkøbende virksomheder mulighed for at sikre ledelseskontrol, mens de undgår forhandlinger og konflikter med mindretalsaktionærer, der modsætter sig opkøbet.

I sammenligning med indskud af aktiver er det procedurens enkelhed, der skiller sig ud. Indskud af aktiver indebærer en procedure, hvor man modtager nye aktier i bytte for ikke-pengeværdier (i dette tilfælde aktier i målselskabet), men ifølge artikel 207 i den japanske selskabslov kræves der som hovedregel en værdiansættelse af de indskudte aktiver foretaget af en retsudnævnt inspektør. Denne procedure er tidskrævende og omkostningstung, men da aktieudstedelse er positioneret som en omstruktureringshandling, er den ikke underlagt de samme regler som indskud af aktiver. Dette gør det muligt for virksomheder at gennemføre M&A hurtigere og billigere.

Opsummeringen af disse forskelle kan ses i tabellen nedenfor.

Standardproceduren for udstedelse af aktier: En trinvis forklaring

Proceduren for udstedelse af aktier i Japan kræver, at det udstedende moderselskab tager initiativet og følger en række trin, som er fastlagt i den japanske selskabslov.

Først skal det udstedende moderselskab udarbejde en “aktieudstedelsesplan” i henhold til artikel 774, paragraf 2 i den japanske selskabslov. Denne plan skal indeholde de elementer, der er specificeret i artikel 774, paragraf 3 i samme lov. Det inkluderer specifikt datterselskabets firmanavn og adresse, et minimumsantal af aktier, der skal overdrages (som skal være tilstrækkeligt til at opnå datterselskabsstatus), antallet af moderselskabets aktier, der skal udstedes som betaling og metoden til beregning heraf, indholdet hvis betalingen inkluderer kontanter eller andet, fristen for datterselskabets aktionærer til at ansøge om aktieoverdragelse, og datoen for aktieudstedelsens ikrafttræden.

Derefter skal det udstedende moderselskab, baseret på artikel 816, paragraf 2 i den japanske selskabslov, holde de udarbejdede aktieudstedelsesplaner og relaterede dokumenter tilgængelige på hovedkontoret fra en fastsat dato og indtil seks måneder efter ikrafttrædelsesdatoen (forudgående offentliggørelsesprocedure).

Som en generel regel skal aktieudstedelsesplanen godkendes ved en særlig beslutning på moderselskabets generalforsamling inden ikrafttrædelsesdatoen. En særlig beslutning kræver ifølge artikel 309, paragraf 2, punkt 12 i den japanske selskabslov, at aktionærer med flertallet af stemmerettigheder er til stede og at mindst to tredjedele af de tilstedeværende aktionærers stemmer er for – dette er et meget strengt krav.

Efter godkendelsen på generalforsamlingen informerer det udstedende moderselskab de aktionærer i datterselskabet, der ønsker at overdrage deres aktier, om den godkendte plan (artikel 774, paragraf 4 i den japanske selskabslov). Aktionærer, der ønsker at overdrage, skal indsende en skriftlig ansøgning med det ønskede antal aktier til moderselskabet inden ansøgningsfristen. Her kommer et af de mest karakteristiske træk ved aktieudstedelsessystemet i spil, nemlig “princippet om fri tildeling”. I henhold til artikel 774, paragraf 5 i den japanske selskabslov kan det udstedende moderselskab frit bestemme, fra hvem og hvor mange aktier der skal overdrages, og tildele betalingen. Dette giver moderselskabet mulighed for strategisk at kontrollere aktionærsammensætningen efter en M&A, for eksempel ved at prioritere ansøgninger fra venlige langsigtede aktionærer.

Endelig, når datoen for aktieudstedelsesplanens ikrafttræden ankommer, opstår de juridiske virkninger. Aktionærerne i datterselskabet, der har overdraget deres aktier, modtager moderselskabets aktier som betaling og bliver nye aktionærer i moderselskabet (artikel 774, paragraf 7 og paragraf 11 i den japanske selskabslov). Efter ikrafttrædelsen skal moderselskabet uden forsinkelse udarbejde og holde efterfølgende offentliggørelsesdokumenter, der inkluderer det antal aktier, der er overtaget, tilgængelige på hovedkontoret i seks måneder fra ikrafttrædelsesdatoen (artikel 816, paragraf 10 i den japanske selskabslov).

Beskyttelse af aktionærer og kreditorers rettigheder under japansk lovgivning

Udstedelse af aktier kan have en betydelig indflydelse på en virksomheds organisation, og derfor har den japanske selskabslov indført strenge procedurer for at beskytte aktionærer og kreditorer, der potentielt kan lide skade.

Købsret for aktionærer, der modsætter sig aktieudstedelse

Aktionærer i et moderselskab, der har stemt imod en aktieudstedelsesplan på en generalforsamling, kan ifølge artikel 816, afsnit 6 i den japanske selskabslov kræve, at selskabet køber deres aktier til en ‘retfærdig pris’. Dette er en vigtig rettighed, der sikrer aktionærer, som modsætter sig væsentlige beslutninger i selskabet, en mulighed for at få deres investerede kapital tilbage.

Fastlæggelse af ‘retfærdig pris’: Indsigter fra japanske retspraksis

Hvis aktionærer og selskabet ikke kan blive enige om, hvad en ‘retfærdig pris’ er, vil det i sidste ende være op til domstolene at fastsætte prisen. Japanske domstole anvender ikke en ensartet metode til at beregne denne ‘retfærdig pris’, men tager i stedet hensyn til selskabets aktiver og alle andre omstændigheder for at anvende en multifacetteret tilgang, der passer til den enkelte sag. I de senere år har der været en tendens til at lægge vægt på vurderingsmetoder, der fokuserer på virksomhedens fremtidige indtjeningsevne, såsom DCF-metoden (Discounted Cash Flow).

Særligt vigtigt er retsafgørelser vedrørende anvendelsen af såkaldte ‘illikviditetsrabatter’, som er nedskrivninger af aktieværdien på grund af vanskeligheder med at sælge aktierne på markedet. Den japanske højesteret fastslog i en afgørelse den 26. marts 2015 (Heisei 27), at hvis man anvender en vurderingsmetode, der fokuserer på virksomhedens forretningsværdi (som f.eks. DCF-metoden), er det som hovedregel ikke tilladt at anvende en illikviditetsrabat ved beregning af købsprisen, når en aktionær forlader selskabet. Denne retspraksis antages også at gælde i tilfælde, hvor aktionærer, der modsætter sig aktieudstedelse, anmoder om køb af deres aktier. Denne retsafgørelse er yderst vigtig for at forhindre, at minoritetsaktionærer bliver tvunget til at forlade selskabet til en uretfærdigt lav pris på grund af, at deres aktier er private eller i mindretal, og den har stor betydning for beskyttelsen af aktionærer.

Kreditorindsigelsesprocedure

Når betalingen for aktieudstedelsen består af andet end moderselskabets aktier (såsom kontanter), og værdien heraf udgør mere end en tyvendedel (5%) af den samlede betaling, er der behov for procedurer til at beskytte kreditorernes interesser, da dette vil resultere i en udstrømning af moderselskabets aktiver. Artikel 816, afsnit 8 i den japanske selskabslov fastsætter, at kreditorer i et moderselskab, der udsteder aktier, kan fremsætte indsigelser i sådanne tilfælde.

Når denne procedure er påkrævet, skal moderselskabet, der udsteder aktier, annoncere offentligt i den officielle statsgazette og individuelt meddele kendte kreditorer. Kreditorer har mulighed for at fremsætte indsigelser inden for en periode på mindst en måned. Hvis en kreditor fremsætter indsigelser, er selskabet, medmindre det kan fastslås, at kreditoren ikke vil lide skade, forpligtet til at betale kreditoren, stille passende sikkerhed eller overdrage tilstrækkelige aktiver til en trustbank eller lignende (ifølge artikel 816, afsnit 8, stk. 5 i den japanske selskabslov).

Simpel Aktieudstedelse og Praktiske Overvejelser i Japan

I Japan findes der undtagelsesbestemmelser, der forenkler procedurerne for aktieudstedelse, samt vigtige begrænsninger, som man bør være opmærksom på i praksis.

Oversigt over Simpel Aktieudstedelse

Den japanske selskabslov (Companies Act) artikel 816, paragraf 4, fastlægger en procedure kendt som “simpel aktieudstedelse”. Denne tillader, at man undlader den særlige beslutning fra generalforsamlingen, som normalt er nødvendig, når den samlede værdi af vederlaget for aktieudstedelsen ikke overstiger en femtedel (20%) af moderselskabets nettoaktiver. Formålet med denne bestemmelse er at lette den proceduremæssige byrde og muliggøre hurtige beslutninger for mindre M&A-transaktioner, der har en minimal indvirkning på selskabets aktiver.

Systemets Begrænsninger og Strategiske Overvejelser

Aktieudstedelse er et meget kraftfuldt værktøj, men dets anvendelse er underlagt flere vigtige begrænsninger. Som nævnt er parterne begrænset til japanske aktieselskaber, og systemet kan ikke anvendes i forbindelse med grænseoverskridende M&A, hvor udenlandske virksomheder er involveret.

Desuden er skattemæssige overvejelser yderst vigtige. For at aktionærerne i det datterselskab, der overdrager aktier, kan modtage skattemæssige fordele i form af udsættelse af beskatning af kapitalgevinster, skal mindst 80% af det samlede vederlag bestå af aktier fra moderselskabet, der udsteder aktierne. Dette betyder i praksis, at man skal holde kontantandelen under 20%, når man anvender en blanding af aktier og kontanter som vederlag. Endvidere er der fra den 1. oktober 2023 (Reiwa 5) indført en vigtig ændring, hvor aktieudstedelser, der resulterer i, at moderselskabet bliver et “familieejet selskab” i skattelovgivningens forstand, vil blive udelukket fra denne skatteudsættelsesforanstaltning. Dette er en foranstaltning for at forhindre misbrug af systemet, og det kræver særlig opmærksomhed, især når virksomheder med en grundlæggerfamilie som hovedaktionærer udsteder aktier.

Forholdet til Andre Lovreguleringer

Aktieudstedelse i Japan er ikke kun et anliggende for selskabsloven. Især når det datterselskab, der udsteder aktier, er et børsnoteret selskab, kan reglerne i den japanske lov om finansielle instrumenter og børser, herunder reglerne for offentlige opkøbstilbud (TOB), komme i spil. Afhængigt af transaktionens karakter kan det blive nødvendigt at gennemføre TOB-procedurer parallelt med selskabslovens procedurer. Derfor er en integreret og specialiseret juridisk vurdering, der spænder over flere retsområder, herunder selskabsret, skatteret og lovgivningen om finansielle instrumenter og børser, afgørende for at gennemføre M&A ved hjælp af aktieudstedelse med succes.

Konklusion

Udstedelsessystemet for aktier er et fleksibelt og kraftfuldt M&A-værktøj til at erhverve kontrol over andre aktieselskaber ved at bruge egne aktier som betaling. Med sin fleksibilitet, der ikke kræver fuld datterselskabsdannelse, enkelhed i procedurer og den strategiske fordel af “tildelingsfrihed”, bliver det en vigtig mulighed i virksomheders vækststrategier. Dog kræver implementeringen en nøjagtig forståelse af komplekse relationer med relaterede love som skattelovgivning og lovgivning om finansielle instrumenter, overholdelse af detaljerede juridiske procedurer, passende håndtering af modstand fra aktionærer og kreditorers rettigheder. For at styre disse juridiske krav korrekt og lede transaktioner mod succes, er avanceret ekspertise og omfattende praktisk erfaring afgørende.

Monolith Advokatfirma har en omfattende track record i at levere juridiske tjenester i Japan relateret til M&A og omstrukturering af organisationer, inklusiv brugen af aktieudstedelsessystemet, til et stort antal klienter inden for landets grænser. Vores firma beskæftiger flere eksperter, der ikke kun er kvalificerede som japanske advokater, men også har kvalifikationer som udenlandske advokater og er engelsktalende, hvilket gør det muligt for os at levere juridisk support af højeste standard uden sprogbarrierer, selv i internationale sager. Når du overvejer at anvende aktieudstedelsessystemet, tøv ikke med at konsultere os hos Monolith Advokatfirma.