Revisors rolle og ansvar i henhold til japansk selskabsret

I Japans virksomhedsstyring spiller revisionsudvalgssystemet en unik og yderst vigtig rolle. Det er en institution designet til at overvåge og korrigere direktørernes udførelse af deres pligter for at opretholde en sund virksomhedsledelse. Dette system har udviklet sig anderledes end det ‘Audit Committee’, som er udbredt i lande med en angloamerikansk retstradition, og det tyske ‘Aufsichtsrat’. Derfor kan dets funktioner og placering være vanskelige at forstå fra et internationalt perspektiv. Det japanske revisionsudvalgssystem bygger på en unik governance-struktur, hvor bestyrelsen og revisionsudvalget fungerer parallelt, og overvågning og tilsyn med forretningsførelsen udføres af både bestyrelsen og revisionsudvalget, hvor revisionsudvalget også har en overvågnings- og tilsynsfunktion over for bestyrelsen, hvilket tilføjer en kompleksitet.

Revisors rolle har udviklet sig over tid fra ren regnskabsrevision til driftsrevision og endda revision af ledelsens rimelighed. Denne historiske udvikling er afgørende for at forstå det brede ansvarsområde, som en revisor i dag har, og det fører også til diskussioner om overlap i rollerne mellem eksterne direktører. Den dynamiske natur af det japanske revisionsudvalgssystem viser både dets fleksibilitet og de debatter, der findes omkring dets effektivitet. Denne artikel har til formål at forklare revisors rolle, beføjelser, forpligtelser, ansvar og de vigtigste relaterede retssager i detaljer baseret på den japanske selskabslov. Ved at bruge klare og forståelige udtryk fremmer vi en dybere forståelse af Japans mekanismer for virksomhedsstyring.

Hvad er en revisionsansvarlig: Definition og formål i henhold til japansk selskabsret

I henhold til japansk selskabsret er en revisionsansvarlig positioneret som en del af en aktieselskabs organer. Artikel 381, stk. 1 i den japanske selskabsret definerer klart, at “en revisionsansvarlig skal revidere udførelsen af direktørernes (og i selskaber med en regnskabsrådgiver, både direktørernes og regnskabsrådgiverens) pligter”. Som det fremgår af denne definition, er det primære formål med en revisionsansvarlig at overvåge og verificere, at direktørernes forretningsførelse er i overensstemmelse med love og vedtægter og udføres korrekt.

Revisionsansvarlige betragtes som en “stabiliseringsmekanisme” for at opretholde og stabilisere en virksomheds sunde ledelse. Dette indebærer ikke kun at opdage individuelle direktørers uregelmæssigheder og fejl, men også at udføre “ledelsesrevision”, som bidrager til det fælles mål om at opretholde virksomhedens omdømme og forbedre dens præstationer. En revisionsansvarlig er ikke en driftsleder, men har til opgave at overvåge direktørernes pligtopfyldelse og, når det er nødvendigt, at fremme korrektioner. Derfor kræves det, at en revisionsansvarlig udfører sine pligter uafhængigt af bestyrelsen, hvilket er afgørende for at sikre, at virksomheden overholder lovgivningen og opretholder en høj grad af gennemsigtighed i ledelsen.

Det karakteristiske ved en revisionsansvarligs arbejde er, at det omfatter både driftsrevision og regnskabsrevision. Driftsrevisionen vurderer lovligheden og rimeligheden af direktørernes forretningsførelse, mens regnskabsrevisionen verificerer korrektheden af de finansielle dokumenter. Denne dobbelte rolle, som omfatter både drifts- og regnskabsrevision, adskiller sig fra mange udenlandske revisionsudvalg, som primært fokuserer på finansiel rapportering. Denne brede revisionsomfang gør det muligt for en revisionsansvarlig at udføre en mere omfattende overvågning af virksomhedens samlede ledelse, men det betyder også, at en revisionsansvarlig kræver ikke kun regnskabsmæssig viden, men også en dyb forståelse af den generelle forretningsdrift. Denne omfattende rolle er et vigtigt perspektiv, når udenlandske virksomheder vurderer rollen som revisionsansvarlig i Japan.

Det er ikke obligatorisk for alle aktieselskaber i Japan at have en revisionsansvarlig ifølge japansk selskabsret. Som en generel regel er det obligatorisk for selskaber med en bestyrelse at have en revisionsansvarlig, men selskaber, der opfylder visse betingelser, behøver ikke at have en. Dette gælder for eksempel for selskaber med begrænsninger i aktieoverdragelse, selskaber uden en bestyrelse, eller selskaber med en bestyrelse, der har en regnskabsrådgiver. Især er det ikke tilladt for selskaber med et nomineringsudvalg eller et revisionsudvalg at have en revisionsansvarlig.

En revisionsansvarlig er juridisk klart positioneret som en uafhængig enhed fra bestyrelsen, men den traditionelle japanske virksomhedskultur, herunder praksis som anciennitet og livslang ansættelse, kan påvirke, i hvilket omfang en revisionsansvarlig reelt kan udøve overvågnings- og korrektionsfunktioner over for ledelsen. Dette antyder en potentiel udfordring i driften af systemet, hvor juridisk uafhængighed ikke nødvendigvis er direkte forbundet med reel uafhængighed eller indflydelse. For eksempel kan en situation opstå, hvor en revisionsansvarlig, der er forfremmet internt, kan have svært ved at udføre strenge revisioner over for den ledelse, der har forfremmet dem.

Rettigheder og pligter for en revisionsleder under japansk selskabsret

En revisionsleder udfører sine opgaver fra en uafhængig position og er i henhold til japansk selskabsret tildelt betydelige rettigheder og klare pligter. Disse rettigheder og pligter er afgørende for, at revisionslederen effektivt kan revidere bestyrelsens arbejde og beskytte selskabets interesser.

Hovedrettighederne for en japansk revisionsleder

En revisionsleder i Japan har til opgave at revidere udførelsen af bestyrelsesmedlemmernes (og i selskaber med en regnskabsrådgiver, både bestyrelsesmedlemmer og regnskabsrådgivere) arbejde og skal i den forbindelse udarbejde en revisionsrapport i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af Justitsministeriet [Japansk selskabslov (Act No. 86 of 2005) artikel 381, stk. 1]. Denne revisionsrapport fremlægges for generalforsamlingen og tjener som et vigtigt middel til at formidle revisionslederens syn på selskabets ledelsesmæssige situation til aktionærerne.

Desuden kan en revisionsleder til enhver tid anmode om rapporter om virksomhedens forhold fra bestyrelsesmedlemmer og regnskabsrådgivere samt ledere og andre ansatte og undersøge selskabets forretningsmæssige og finansielle tilstand [Japansk selskabslov artikel 381, stk. 2]. Yderligere, når det anses for nødvendigt i udførelsen af deres opgaver, kan de også anmode om rapporter fra og undersøge datterselskabernes forretningsmæssige og finansielle tilstand [Japansk selskabslov artikel 381, stk. 3]. Denne omfattende undersøgelsesret er yderst vigtig for tidlig opdagelse af svigagtige handlinger eller upassende forretningsførelse.

Revisionslederen skal deltage i bestyrelsesmøder og, når det anses for nødvendigt, udtrykke sin mening [Japansk selskabslov artikel 383, stk. 1]. Dog har revisionslederen ikke stemmeret ved bestyrelsesbeslutninger, da de ikke er medlemmer af bestyrelsen. Dette er et vigtigt punkt at bemærke, da det adskiller sig fra praksis i mange andre lande, hvor medlemmer af revisionsudvalget ofte har stemmeret i bestyrelsen.

Endvidere kan revisionslederen anmode bestyrelsesmedlemmerne om at indkalde til et bestyrelsesmøde, hvis de ikke gør det selv, eller hvis revisionslederen vurderer, at der er behov for et møde. Hvis der ikke udsendes en indkaldelse til bestyrelsesmøde inden for fem dage efter anmodningen, eller hvis mødet ikke er planlagt til at finde sted inden for to uger efter anmodningsdatoen, kan revisionslederen selv indkalde til bestyrelsesmødet [Japansk selskabslov artikel 383, stk. 2 og 3]. Dette er en vigtig rettighed, der giver revisionslederen mulighed for at gribe ind, hvis bestyrelsen ikke fungerer korrekt.

Hvis bestyrelsesmedlemmerne foretager eller er i fare for at foretage handlinger uden for selskabets formål eller i strid med love eller vedtægter, og disse handlinger kan forårsage betydelig skade på selskabet, kan revisionslederen anmode de pågældende bestyrelsesmedlemmer om at stoppe disse handlinger [Japansk selskabslov artikel 385, stk. 1]. Denne ret til at anmode om ophør er et kraftfuldt middel, der giver revisionslederen mulighed for at handle forebyggende, før selskabet lider alvorlig skade.

I tilfælde af retssager mellem bestyrelsesmedlemmer og selskabet, såsom når bestyrelsesmedlemmerne anlægger sag mod selskabet eller aktionærer anlægger sag mod bestyrelsesmedlemmerne, repræsenterer revisionslederen selskabet [Japansk selskabslov artikel 386, stk. 1]. Dette sikrer, at selskabets interesser beskyttes korrekt, selv i situationer med interessekonflikter.

Endelig har revisionslederen ret til at anmode selskabet om at dække de nødvendige omkostninger forbundet med udførelsen af deres opgaver [Japansk selskabslov artikel 388]. Dette sikrer, at revisionslederen kan udføre sine opgaver uden økonomiske begrænsninger.

De primære pligter for en revisionsansvarlig under japansk selskabsret

En revisionsansvarlig har ikke kun beføjelserne nævnt ovenfor, men også følgende vigtige pligter.

Revisionsansvarlige skal udarbejde en revisionsrapport baseret på resultaterne af deres revision af direktørernes udførelse af deres pligter, som foreskrevet i artikel 381, afsnit 1, sidste halvdel af den japanske selskabslov (Companies Act). Denne rapport tilbyder en uafhængig vurdering af selskabets governance til aktionærer og andre interessenter.

Desuden har revisionsansvarlige en pligt til at deltage i bestyrelsesmøder og, når det er nødvendigt, at udtrykke deres mening, som foreskrevet i artikel 383, afsnit 1 af den japanske selskabslov. Dette sikrer, at de aktivt deltager i bestyrelsens diskussioner og fremfører eventuelle bekymringer for at sikre korrektheden af bestyrelsens beslutningstagning.

Yderligere skal revisionsansvarlige uden unødig forsinkelse rapportere til generalforsamlingen, hvis de opdager, at en direktør har begået ulovlige handlinger eller alvorlige overtrædelser af love eller vedtægter, som foreskrevet i artikel 384 af den japanske selskabslov. Denne rapporteringspligt tjener en vigtig funktion ved at offentliggøre selskabets uregelmæssigheder for at fremme rettelser.

Revisionsansvarlige har også pligten til at udføre en regnskabsrevision, som inkluderer at kontrollere tilstedeværelsen og indsamlingen af dokumentation, der ligger til grund for selskabets regnskabs- og beregningsdokumenter, opbygningen og driften af et opbevaringssystem, samt overholdelsen af diverse love.

Revisionsansvarlige har pligter som at deltage i bestyrelsesmøder og udtrykke deres mening, og de har stærke beføjelser som retten til at anmode om indkaldelse af bestyrelsesmøder og retten til at anmode om at stoppe ulovlige handlinger. Dog har de ikke stemmeret ved bestyrelsens beslutninger. Denne struktur understreger revisionsansvarliges rolle som ‘overvågningsorgan’, der står uden for den direkte beslutningstagning i ledelsen og tjekker lovligheden og rimeligheden udefra. Dette adskiller sig markant fra mange udenlandske revisionsudvalgsmedlemmer, der har stemmeret i bestyrelsen, og indikerer, at revisionsansvarliges indflydelse i høj grad afhænger af deres evne til at undersøge og overbevise med deres meninger.

Desuden har revisionsansvarlige retten til at anmode om indkaldelse af bestyrelsesmøder og, hvis direktørerne ikke reagerer, retten til selv at indkalde møder, som foreskrevet i artikel 383, afsnit 2 og 3 af den japanske selskabslov, samt retten til at anmode om at stoppe ulovlige handlinger fra direktørernes side, som foreskrevet i artikel 385, afsnit 1 af den japanske selskabslov. Dette viser, at revisionsansvarlige ikke kun har en reaktiv rolle i at revidere efterfølgende, men også en forebyggende og proaktiv rolle i at forhindre skade på selskabet. Dette understreger, at revisionsansvarliges opgaver ikke kun fokuserer på at opdage uregelmæssigheder, men også på at forebygge dem.

Ansvar og fritagelse for revisionsudvalgets medlemmer under japansk lovgivning

Medlemmer af et revisionsudvalg kan ifølge den japanske selskabslov pådrage sig forskellige ansvar, hvis de forsømmer deres vigtige pligter. Samtidig findes der et system, der under visse betingelser kan fritage dem for en del af dette ansvar.

Typer af ansvar for revisionsudvalgsmedlemmer under japansk selskabsret

De ansvar, som et revisionsudvalgsmedlem påtager sig i Japan, omfatter primært civilretligt ansvar, strafferetligt ansvar og administrative bøder.  

Som civilretligt ansvar skal et revisionsudvalgsmedlem, der forsømmer sine pligter, erstatte det skade, som er påført selskabet [Japansk selskabslov (Companies Act) artikel 423]. Dette gælder, når et revisionsudvalgsmedlem undlader at udvise den omhu, en god forvalter bør have (due diligence). Desuden, hvis et revisionsudvalgsmedlem handler med ond hensigt eller grov uagtsomhed i udførelsen af sine opgaver, eller hvis der foreligger falske oplysninger eller registreringer i revisionsrapporten om væsentlige forhold, som burde være angivet eller registreret (medmindre det kan bevises, at der ikke er udvist uagtsomhed), kan medlemmet også blive holdt ansvarlig for at erstatte skader over for tredjeparter [Japansk selskabslov artikel 429]. Yderligere kan der, hvis der foreligger falske oplysninger i væsentlige dokumenter som værdipapirrapporter eller kvartalsrapporter, opstå ansvar i henhold til den japanske lov om finansielle instrumenter og børser.  

Hvad angår strafferetligt ansvar (straf), kan et revisionsudvalgsmedlem i Japan blive idømt fængselsstraf eller bøde, hvis vedkommende begår bestemte handlinger, som er fastlagt i den japanske selskabslov, såsom særlig troløshed, forsøg på sådan, brug af falske dokumenter, svig med depositum, bestikkelse i forbindelse med udøvelsen af aktionærers rettigheder mv. [Japansk selskabslov artikler 960-970 og andre].  

Administrative bøder (bøder) kan blive pålagt, hvis et revisionsudvalgsmedlem i Japan giver falske oplysninger i en revisionsrapport, ikke udpeger et permanent medlem af revisionsudvalget, ikke opbevarer mødereferater fra revisionsudvalget, undlader at forklare emner anmodet af aktionærer ved generalforsamlinger eller lignende, eller forsømmer at udpege en midlertidig revisor, i tilfælde af overtrædelse af den japanske selskabslov [Japansk selskabslov artikel 976-7 og andre]. Bøder er administrative straffe og udgør ikke en diskvalificerende årsag, i modsætning til strafferetlige sanktioner.  

Den japanske selskabslov pålægger revisionsudvalgsmedlemmer strenge ansvar såsom ansvar for forsømmelse af pligter (Japansk selskabslov artikel 423) og ansvar for at erstatte skader over for tredjeparter (Japansk selskabslov artikel 429). Dette understreger, at revisionsudvalgsmedlemmer spiller en yderst vigtig rolle i virksomhedsstyring, og derfor kræves der høj grad af opmærksomhed i udførelsen af deres opgaver. Eksistensen af strafferetligt ansvar og administrative bøder fremhæver yderligere betydningen af deres rolle.  

Fritagelse for ansvar for revisionsudvalgsmedlemmer under japansk selskabsret

Medens ansvarsområdet for et revisionsudvalgsmedlem er strengt, findes der systemer, der under visse betingelser tillader delvis fritagelse for dette ansvar. Dette er tilsigtet for at mindske den overdrevne risiko forbundet med udførelsen af revisionsudvalgsmedlemmets opgaver og for at tilskynde kompetente talenter til at påtage sig rollen som revisionsudvalgsmedlem.

Et revisionsudvalgsmedlems ansvar for erstatning af skader forårsaget ved forsømmelse af deres pligter kan som hovedregel ikke fritages uden samtykke fra samtlige aktionærer [Japansk selskabslov (Companies Act) artikel 424].  

Men hvis et revisionsudvalgsmedlem udfører sine pligter i god tro og uden grov uagtsomhed, kan det beløb, der overstiger det minimale ansvarsbeløb (det dobbelte af det årlige honorar for et revisionsudvalgsmedlem), fritages ved en almindelig beslutning på generalforsamlingen [Japansk selskabslov artikel 425]. Når et forslag om fritagelse for et bestyrelsesmedlems ansvar fremsættes til generalforsamlingen, kræves samtykke fra alle revisionsudvalgsmedlemmer [Japansk selskabslov artikel 425, stk. 3].  

Desuden kan vedtægterne bestemme, at en delvis fritagelse lignende den ovenfor nævnte kan være mulig med samtykke fra flertallet af bestyrelsesmedlemmerne eller ved en bestyrelsesbeslutning [Japansk selskabslov artikel 426]. Dog vil denne fritagelse ikke blive anerkendt, hvis en aktionær, der besidder mere end 3% af de samlede stemmerettigheder, fremsætter indsigelser inden for en bestemt periode [Japansk selskabslov artikel 426, stk. 7].  

Yderligere kan eksterne revisionsudvalgsmedlemmer indgå en ansvarsbegrænsningskontrakt med selskabet, som fastsat i vedtægterne [Japansk selskabslov artikel 427]. Hvis en sådan kontrakt indgås, vil det maksimale ansvar, som det eksterne revisionsudvalgsmedlem påtager sig, være det dobbelte af honoraret eller et højere beløb fastsat af selskabet.  

Det er også muligt for revisionsudvalgsmedlemmer at tegne en officersansvarsforsikring (D&O forsikring). Dog vil forsikringen ikke dække skader forårsaget af kriminelle handlinger eller handlinger, som er udført med viden om, at de overtræder lovgivningen.  

Disse fritagelsessystemer er designet til at balancere det strenge ansvar, som påhviler revisionsudvalgsmedlemmer, med behovet for at tiltrække kompetente talenter til disse roller. Især indførelsen af ansvarsbegrænsningskontrakter for eksterne revisionsudvalgsmedlemmer kan siges at være en foranstaltning for at rekruttere eksterne eksperter proaktivt og forbedre objektiviteten i virksomhedens styring. Tilstedeværelsen af generalforsamlingens samtykke og retten til at fremsætte indsigelser sikrer, at aktionærernes tilsyn fungerer selv i processen med fritagelse for ansvar.

Forholdet mellem revisionsudvalget og andre organer under japansk virksomhedsstyring

Revisionsudvalget arbejder tæt sammen med andre organer som bestyrelsen, generalforsamlingen og de eksterne revisorer for at sikre en sund virksomhedsstyring i Japan. De har et gensidigt kontrolforhold, der understøtter virksomhedens integritet.

Forholdet til bestyrelsen

En revisionskomité er en uafhængig enhed, der ikke er underlagt bestyrelsens instruktioner eller kontrol. Dette er et afgørende element for, at revisionskomitéen kan udføre en objektiv og neutral revision af bestyrelsesmedlemmernes udførelse af deres pligter. Revisionskomitéen har pligt til at deltage i bestyrelsesmøder og, når den finder det nødvendigt, at udtrykke sin mening ifølge den japanske selskabslov (Companies Act of Japan) artikel 383, stk. 1, men da den ikke er en del af bestyrelsen, har den ikke ret til at stemme ved bestyrelsens beslutninger.

Revisionskomitéen overvåger bestyrelsens drift gennem retten til at anmode om indkaldelse af bestyrelsesmøder og retten til at anmode om at forhindre ulovlige handlinger fra bestyrelsesmedlemmer. For eksempel, hvis et bestyrelsesmedlem forsøger at udføre handlinger, der strider mod lovgivningen eller vedtægterne, kan revisionskomitéen anmode om at forhindre disse handlinger og dermed forhindre skade på selskabet, før det sker. Selvom revisionskomitéen ikke direkte påvirker gyldigheden af bestyrelsens beslutninger, kan en skriftlig beslutning fra bestyrelsen ikke forenkles, hvis revisionskomitéen udtrykker indsigelse. Dette viser, at selvom revisionskomitéen ikke har stemmeret, spiller dens tilstedeværelse en vigtig rolle i bestyrelsens beslutningsproces. Revisionskomitéens tilstedeværelse fungerer som en afskrækkende faktor mod uregelmæssigheder eller upassende beslutningstagning i bestyrelsen og tjekker lovligheden af bestyrelsens diskussioner og beslutninger samt de enkelte bestyrelsesmedlemmers udførelse af deres pligter og opfordrer til korrektioner, når det er nødvendigt. Desuden er det også en del af revisionskomitéens opgaver at revidere bestyrelsens mødereferater for at sikre, at der ikke er uoverensstemmelser, udeladelser eller forfalskninger.

Forholdet til generalforsamlingen under japansk lovgivning

En revisionsinspektør har pligt til at sikre, at de dokumenter og forslag, som direktørerne fremlægger på generalforsamlingen, ikke overtræder lovgivningen eller vedtægterne. Selv hvis indholdet ikke overtræder lovgivningen eller vedtægterne, men kan være til skade for virksomheden, er det revisionsinspektørens pligt at rapportere dette på generalforsamlingen. Dette giver aktionærerne mulighed for at få en uafhængig mening fra revisionsinspektøren om virksomhedens ledelse og direktørernes udførelse af deres pligter. Udnævnelsen af en revisionsinspektør sker ved en almindelig beslutning på generalforsamlingen, og afskedigelse kan ligeledes ske ved en særlig beslutning på generalforsamlingen. På denne måde har revisionsinspektøren et ansvar for at redegøre over for aktionærerne og bidrager til beskyttelsen af deres interesser.  

Forholdet til den regnskabsmæssige revisor i Japan

Den regnskabsmæssige revisor er en institution i aktieselskaber i Japan og har til opgave at revidere selskabets regnskaber. Revisionsudvalget (revisionsudvalget) har beføjelse til at bestemme indholdet af forslag til generalforsamlingen om udnævnelse, afskedigelse eller manglende genudnævnelse af den regnskabsmæssige revisor [Japansk selskabsret (Companies Act) artikel 344, stk. 1, og artikel 344, stk. 3]. Dette system er designet til at forhindre ledelsen i at fjerne uønskede regnskabsmæssige revisorer eller installere bekvemme personer og sikre revisorernes uafhængighed og effektivitet. Det er en vigtig kontrolfunktion i den japanske virksomhedsstyringsstruktur.

Desuden kræves der samtykke fra revisionsudvalget eller lignende for at fastsætte den regnskabsmæssige revisors honorar [Japansk selskabsret artikel 399]. Dette sikrer, at den regnskabsmæssige revisor kan udføre sine opgaver fra en uafhængig position uden uretmæssig indflydelse fra ledelsen. Yderligere skal den regnskabsmæssige revisor, hvis vedkommende opdager uregelmæssigheder eller alvorlige forhold, der strider mod love eller vedtægter i forbindelse med bestyrelsens udførelse af deres opgaver, uden forsinkelse rapportere dette til revisionsudvalget (revisionsudvalget). Revisionsudvalget har ret til at anmode den regnskabsmæssige revisor om en rapport om revisionen, hvis det er nødvendigt for at udføre deres opgaver, og den regnskabsmæssige revisor er forpligtet til at imødekomme denne anmodning. Hvis den regnskabsmæssige revisor er uenig med revisionsudvalget, er det tilladt for revisoren at deltage i den ordinære generalforsamling og fremlægge sin mening. Disse bestemmelser opbygger et stærkt system, hvor revisionsudvalget og den regnskabsmæssige revisor samarbejder for at sikre en høj grad af gennemsigtighed i de finansielle rapporter.

Japanske retspraksis vedrørende revisorers rolle

Japanske domstole har gennem en række vigtige afgørelser klargjort deres fortolkning af revisorers ansvarsområde og ansvar for forsømmelse af deres pligter. Disse retspraksis illustrerer specifikt den rolle, som revisorer skal spille, og tydeliggør omfanget af deres ansvar.

Retspraksis vedrørende revisorers forsømmelse af pligter

En afgørelse fra Japans Højesteret den 19. juli 2021 (2021) omhandlede en sag, hvor en revisor med begrænset ansvar for regnskabskontrol i et ikke-børsnoteret selskab ikke opdagede en ansats underslæb. I denne sag blev det anset for forsømmelse af pligter, at revisoren undlod at kontrollere de originale dokumenter, selvom der var blevet forfalsket en saldoopgørelse for at skjule underslæbet. Højesteret fastslog, at selv en revisor med begrænset ansvar for regnskabskontrol ikke kan antage, at indholdet af regnskabsbøgerne er korrekt, og derfor udelukkende basere sin revision på disse. Medmindre der er særlige omstændigheder, såsom tydelige tegn på, at regnskabsbøgerne mangler pålidelighed, har revisoren en pligt til ikke kun at bekræfte, at de finansielle dokumenter stemmer overens med regnskabsbøgerne, men også at undersøge, hvis der er omstændigheder, der giver anledning til at tvivle på regnskabsbøgernes pålidelighed. Denne afgørelse er yderst vigtig, da den præciserer omfanget af en revisors revisionspligt og pålægger en aktiv undersøgelsespligt ved tegn på uregelmæssigheder, hvilket afspejler de høje forventninger til virksomhedsstyring. Dommen klargør, at revisorer har et ansvar for at undersøge fakta aktivt, når der opstår tvivl, i stedet for blindt at stole på interne optegnelser.

Retspraksis vedrørende revisorers overvågningspligt

Dernæst omhandler en afgørelse fra Japans Højesteret den 22. maj 1973 (1973) en sag, hvor en revisor blev holdt ansvarlig for at have overtrådt sin overvågnings- og tilsynspligt, fordi vedkommende enten var eller burde have været bevidst om uregelmæssigheder eller skandaler. Højesteret præciserede omfanget af en revisors overvågningspligt og de betingelser, hvorpå overtrædelse fører til ansvar, og understregede især, at ansvar opstår, når en revisor “var bevidst om eller burde have været bevidst om” uregelmæssigheder. Denne afgørelse er vigtig, fordi den viser, at en revisors overvågningspligt ikke blot er formel, men en substantiel pligt rettet mod at forebygge og opdage specifikke uregelmæssigheder. Selv hvis en revisor faktisk ikke var bevidst om uregelmæssighederne, kan vedkommende stadig holdes ansvarlig, hvis en passende grad af opmærksomhed kunne have gjort det muligt at blive bevidst om dem (potentiel bevidsthed). Denne afgørelse pålægger revisorer en høj standard for opmærksomhed i udførelsen af deres pligter og kræver, at de aktivt overvåger selskabets drift og tidligt opfanger tegn på problemer.

Disse retspraksis viser, at revisorer i Japan ikke blot er formelle kontrolinstanser, men kraftfulde aktører med substantielle overvågnings- og undersøgelsespligter for at sikre en sund drift af virksomheder. Især den afgørelse fra 2021 fremhæver en forhøjet forventning til revisorers standarder, idet selv en revisor med begrænset ansvar for regnskabskontrol forventes at handle proaktivt for ikke at overse tegn på uregelmæssigheder.

Konklusion

Det japanske system for virksomhedstilsyn er en vigtig institution for corporate governance, der sikrer sund og transparent virksomhedsledelse, og dets unikke karakter kræver særlig forståelse fra et internationalt perspektiv. En virksomhedstilsynsfører i Japan har omfattende beføjelser og strenge pligter til at revidere ledelsens handlinger og rette op på samt forebygge uregelmæssigheder. Ansvaret strækker sig til civilretlige, strafferetlige og administrative sanktioner, og japanske retspraksis fortsætter med at præcisere omfanget af tilsynsførerens overvågnings- og opmærksomhedspligt, hvilket øger effektiviteten.

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for japansk selskabsret, corporate governance og international juridisk praksis. Vores firma har medlemmer med advokatlicenser fra udlandet og flersprogede paralegals, herunder engelsktalende med udenlandske juridiske kvalifikationer, hvilket sikrer et højt specialiseret team gennem brug af vores internationale netværk.

Når udenlandske virksomheder udvider deres forretninger i Japan, er det afgørende at forstå kompleksiteten i japansk selskabsret og corporate governance, og vores firma besidder den specialiserede viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at imødekomme disse behov.