Den juridiske status for e-sport i grundloven for sport

Vigtigheden af juridisk forståelse i e-sportsverdenen

Mange e-sportsudøvere og organisationsmedlemmer stræber efter, at e-sport bliver anerkendt på linje med traditionelle sportsgrene som en konkurrence, der bidrager til sund mental og fysisk udvikling samt en følelse af tilfredsstillelse.
Fra dette perspektiv er der opstået et stigende behov for at undersøge forholdet mellem den hurtigt voksende e-sport og de eksisterende japanske lovsystemer.
Særligt med stigningen i antallet af udøvere, de stigende præmiebeløb og den øgede afholdelse af internationale turneringer, er vigtigheden af juridisk regulering blevet endnu mere fremtrædende.

Baggrund og Grundlæggende Principper for den Japanske Sportsgrundlov

Under hensyntagen til denne situation er det nødvendigt først at bekræfte den grundlæggende lovgivning vedrørende sport.
Den Japanske Sportsgrundlov blev vedtaget som en fuldstændig revision af Sportsfremmeloven, der blev etableret i Showa 36 (1961), og trådte i kraft den 24. august Heisei 23 (2011).
Loven fastsætter de grundlæggende principper for sport og præciserer ansvaret for den japanske stat og lokale offentlige enheder samt den rolle, som sportsorganisationer skal spille.
Det bemærkelsesværdige ved denne lov er, at den i sin præambel klart erklærer, at “at leve et lykkeligt og rigt liv gennem sport er en ret for alle mennesker”.

I lovens udarbejdelsesproces blev sportens mangefacetterede værdi bredt anerkendt og blev ikke kun betragtet som en fysisk aktivitet, men også som en aktivitet med uddannelsesmæssig, kulturel og endda social betydning.
En sådan omfattende forståelse danner grundlaget for at acceptere nye former for sport.

Juridisk vurdering af e-sport

Hvordan placeres e-sport i den japanske sportsgrundlov (Sports Basic Law) med dens underliggende principper?
I forordet til denne lov defineres sport som “fysiske aktiviteter, der udføres individuelt eller i grupper for at fremme sund fysisk og mental udvikling, opretholde og forbedre sundhed og fysisk styrke, opnåelse af mental tilfredsstillelse, selvdisciplin og andre mentale dyder.”
For e-sport anerkendes effekter som mental tilfredsstillelse og udvikling af selvdisciplin gennem konkurrenceaktiviteter, ligesom i traditionelle sportsgrene.

Det er især værd at bemærke konkurrenceelementet og organisationsstrukturen i e-sport.
I mange e-sportsturneringer foregår konkurrencen under klare regler, hvor retfærdig konkurrence finder sted, og spillerne skal udvise høj koncentration og strategisk tænkning.
Desuden bidrager holdbaserede konkurrencer til forbedring af teamwork og kommunikationsevner, ligesom i traditionelle sportsgrene.
Selvom der endnu ikke er tilstrækkelig diskussion om, hvorvidt e-sport falder ind under “sport” i den japanske sportsgrundlov, anses det ikke for passende at afvise lovens anvendelse på e-sport med det samme.

Juridiske Forpligtelser og Praktiske Udfordringer

Med udgangspunkt i en sådan juridisk vurdering er det nødvendigt at overveje de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 i den japanske grundlæggende sportslov (2011). Denne artikel fastlægger følgende forpligtelser for sportsorganisationer. I første afsnit kræves det, at man aktivt fremmer sport, samtidig med at man beskytter rettigheder og interesser for dem, der deltager i sport, fremmer fysisk og mental sundhed og sikrer sikkerhed. I andet afsnit fastsættes det, at der skal sikres gennemsigtighed i forretningsdriften og udarbejdes selvstændige adfærdsstandarder, mens tredje afsnit kræver en hurtig og korrekt løsning af tvister relateret til sport.

Disse forpligtelser er tæt forbundet med de konkrete udfordringer, som e-sportsverdenen står overfor. For eksempel er der forskellige udfordringer såsom sundhedspåvirkninger ved langvarig spilletid, reguleringer vedrørende deltagelse af mindreårige, metoder til fordeling af præmiepenge og løsninger på kontraktmæssige konflikter. Selvom disse er forpligtelser uden sanktioner, forventes det, at hver organisation træffer selvstændige beslutninger og praktiserer dem.

Derudover er der unikke udfordringer inden for e-sport, såsom problemer med ophavsret og licensering af spil, sikring af retfærdige kommunikationsforhold i online-kampe og forebyggelse af snyd. Det kan være vanskeligt at anvende de traditionelle sportsreguleringer og tvistløsningsrammer direkte på disse udfordringer. Derfor er der behov for at udvikle et unikt regelsæt, der tager hensyn til e-sportens karakteristika, og i den proces bør man søge løsninger, der er i overensstemmelse med principperne i den japanske grundlæggende sportslov (2011) og tilpasset den nye tidsalder.

eSports-organisationer som sportsforeninger

Hvilke specifikke organisationer vil så påtage sig disse ansvar?
Den japanske Sportsgrundlovs artikel 2, stk. 2, definerer en “sportsforening” som en organisation, der primært har til formål at fremme sport.
Denne definition er bred og omfatter organisationer uanset deres størrelse eller profitabilitet.

Specifikt kan dette omfatte internationale styrende organer som det internationale eSports-forbund og det asiatiske eSports-forbund, samt nationale styrende organer som det japanske eSports-forbund og deres underordnede organisationer.
Desuden kan turneringsarrangører, holdledelsesorganisationer og endda spiludviklingsselskaber, hvis deres primære formål er at fremme eSports, også falde ind under kategorien “sportsforening” og dermed være omfattet af den japanske Sportsgrundlov.

Med denne brede anvendelsesmulighed in mente, forventes det, at ledere af eSports-organisationer anerkender anvendeligheden af den japanske Sportsgrundlov i deres bestræbelser på at fremme eSports gennem deres aktiviteter. De skal forstå de grundlæggende principper og forpligtelser, der er forbundet hermed.
Specifikt vil det være vigtigt at etablere systemer til beskyttelse af spilleres rettigheder, sikre en høj grad af gennemsigtighed i organisationsledelse og udvikle systemer til konfliktløsning.
Gennem disse initiativer forventes det også, at eSports’ sociale anerkendelse øges, og at en sund udvikling opnås.