Hvad er effekten af retssager på børsnoteringsundersøgelser?

Mange IT-virksomheder og opstartsvirksomheder overvejer muligvis at gå på børsen (initial public offering, IPO) i fremtiden. Børsnoteringsprocessen foregår i overensstemmelse med de børsnoteringsstandarder, der er fastsat af børserne.

Imidlertid kan de offentliggjorte børsnoteringsstandarder være svære at forstå, da de er skrevet i abstrakte vendinger, hvilket gør det svært at forstå, hvad der faktisk bliver vurderet.

For virksomheder, der sigter mod en IPO, er det ønskeligt at undgå problemer i vurderingsprocessen så meget som muligt. Derfor kan de tøve med at anlægge retssager, selv i situationer, hvor de burde kræve erstatning fra deres handelspartnere, indtil børsnoteringen er godkendt.

I denne artikel vil vi forklare, hvordan det at anlægge en retssag kan påvirke børsnoteringsprocessen for virksomheder, der forbereder sig på at gå på børsen.

Hvad er en børsnoteringsundersøgelse?

Da de fleste virksomheder aldrig har oplevet en børsnoteringsundersøgelse, kan det være svært at forestille sig, hvordan processen foregår. Derfor vil vi her give en oversigt over, hvordan en børsnoteringsundersøgelse typisk forløber.

Processen for en børsnoteringsundersøgelse

En børsnoteringsundersøgelse er en undersøgelse, der foretages, når en virksomhed ønsker at notere sine aktier på en offentlig børs. Der er to typer af børsnoteringsundersøgelser:

• “Underwriting-undersøgelse” udført af hovedunderwriteren
• “Offentlig undersøgelse” udført af børsen, hvor virksomheden ansøger om notering

Når en virksomhed gennemfører en IPO, hjælper en værdipapirfirma med at forberede ansøgningen om børsnotering. Dette værdipapirfirma kaldes en “underwriter”.

Det er almindeligt, at flere underwriters er involveret i en børsnoteringsansøgning. Den underwriter, der spiller en central rolle i ansøgningsprocessen, kaldes “hovedunderwriteren”.

For virksomheder, der forbereder sig på at blive børsnoteret, vil hovedunderwriteren først undersøge, om virksomheden opfylder børsens børsnoteringskriterier.

Derefter ansøger virksomheden om børsnotering, og børsen gennemfører en separat børsnoteringsundersøgelse. Det er altså en totrinsproces.

Indholdet af børsnoteringskriterierne

Børsnoteringskriterierne kan opdeles i formelle krav og materielle krav, og der er flere specifikke undersøgelsespunkter inden for hver kategori.

• “Formelle krav” inkluderer antallet af aktionærer, omsættelige aktier, antallet af år virksomheden har været i drift, antallet af aktier pr. enhed, typen af aktier, restriktioner for overførsel af aktier osv.
• “Materielle krav” inkluderer passende offentliggørelse af virksomhedsinformation og risikoinformation, sundheden af virksomhedens ledelse, effektiviteten af virksomhedens corporate governance og interne kontrolsystemer, rationaliteten af virksomhedens forretningsplan osv.

Bemærk, at børsnoteringskriterierne er fastsat af den børs, hvor virksomheden ansøger om notering. Børsnoteringskriterierne for Mothers og JASDAQ, hvor mange IT-startups noteres, er sat lavere end for Tokyo Stock Exchange Prime og Second Section.

Men om en virksomhed faktisk kan klare børsnoteringsundersøgelsen kan også afhænge af aktiemarkedets bevægelser på tidspunktet for ansøgningen.

Både Mothers og JASDAQ drives i øjeblikket af Tokyo Stock Exchange. Begge er markeder, hvor vækstvirksomheder, herunder startups, er i centrum, og de betegnes også som vækstmarkeder.

JASDAQ er opdelt i et standardmarked og et vækstmarked. Standardmarkedet kræver en vis grad af præstation og track record, så det siges, at børsnoteringsundersøgelsen er sværere end for Mothers.

Derimod er JASDAQ’s vækstmarked et marked, der sigter mod at gøre det lettere for vækstvirksomheder med innovative teknologier og forretningsmodeller at blive noteret.

Derfor, hvis en virksomhed har en unik forretning og potentiale for fremtidig vækst, kan den opretholde sin notering, selvom den er i underskud.

Offentliggørelse af information i en børsnoteringsundersøgelse

Som nævnt ovenfor, bliver passende offentliggørelse af virksomhedsinformation og risikoinformation undersøgt i en børsnoteringsundersøgelse.

Faktisk skal virksomheder, når de ansøger om børsnotering, udarbejde og indsende offentliggørelsesdokumenter som f.eks. værdipapirregistreringserklæringer. Når disse dokumenter er indsendt, kan de ses af offentligheden på internettet.

Hvis en virksomhed, der ansøger om børsnotering, er involveret i en retssag, skal detaljerne om denne sag angives i værdipapirregistreringserklæringen.

Indflydelsen af retssager på børsnoteringsundersøgelser

Om en retssag har en negativ indflydelse på en børsnoteringsundersøgelse afhænger af de omstændigheder, der førte til retssagen.

Nedenfor forklarer vi, hvad der sker, når dit firma er den part, der fremsætter krav (sagsøgeren), og når dit firma er den part, der modtager krav (sagsøgte).

For en lignende problemstilling omkring indflydelsen af omdømmeskader på børsnoteringsundersøgelser, se den detaljerede forklaring i følgende artikel.

https://monolith.law/reputation/listing-examination-criteria-and-reputational-damage[ja]

Når dit firma er den part, der fremsætter krav

Det er ofte ikke et problem, hvis dit firma er sagsøgeren og fremsætter et krav mod en anden part.

For eksempel, hvis dit firma har fået sine rettigheder krænket og har fremsat en anmodning om at stoppe krænkelsen eller om erstatning for skader, kan du blive bedt om at bekræfte detaljerne om retssagen gennem et spørgeskema fra en revisor ved årsafslutningen eller lignende.

Det er dog normalt, at revisorens hensigt med at spørge firmaet er at bekræfte, at der ikke er skjulte sager, hvor firmaet kan blive sagsøgt for erstatning for skader.

Derfor, så længe firmaet indleder retssager, er der generelt ingen negativ indflydelse på børsnoteringsundersøgelsen.

Men det faktum, at firmaet fører en retssag, er underlagt oplysningskrav. Derfor skal firmaet angive detaljerne om retssagen i sin værdipapirregistreringserklæring og offentliggøre dem.

Under børsnoteringsundersøgelsen vil firmaet også blive bedt om at forklare retssagen. På dette tidspunkt er det almindeligt, at firmaet skal forberede og indsende en udtalelse fra en advokat.

Således, når et firma har en retssag, hvor det er sagsøgeren mod en tredjepart, er der en proceduremæssig byrde i form af at skulle forklare retssagen og forberede en udtalelse under børsnoteringsundersøgelsen.

Men så længe firmaet kan forklare situationen ordentligt, vil det faktum, at det fører en retssag, ikke have en negativ indflydelse på børsnoteringsundersøgelsen, hvis firmaet er den part, der fremsætter krav.

Når dit firma er den part, der modtager krav

Derimod, hvis dit firma er sagsøgte og modtager et krav, kan det have en indflydelse på børsnoteringsundersøgelsen.

Hvis firmaet taber retssagen og skal betale en enorm erstatning for skader, vil firmaets finansielle situation forværres betydeligt. Derfor, hvis retssagen vurderes at have en stor indflydelse på firmaets indtjening eller fortsættelse af forretningen, kan det have en negativ indflydelse på selve børsnoteringsundersøgelsen.

Desuden, hvis firmaet har flere lignende retssager, kan der blive rejst tvivl om firmaets risikostyringssystem.

En relativt almindelig situation i forberedelsen til børsnotering er problemer med personale og arbejdsforhold, især krav om ubetalt overarbejde fra medarbejdere. For eksempel, i IT-virksomheder kan der være tilfælde, hvor der er anvendt et skønsmæssigt arbejdssystem for programmører, men dette er ikke anerkendt i retten, og en stor mængde overarbejde skal betales.

For en detaljeret forklaring om anvendelsen af det skønsmæssige arbejdssystem for programmører, se følgende artikel.

https://monolith.law/corporate/discretionary-labor-system[ja]

Hvis der er sket manglende betaling af overarbejde over en lang periode og til flere medarbejdere, kan det beløb, som firmaet endelig skal betale, blive betydeligt. Dette kan have en stor negativ indflydelse på firmaets indtjening i en periode.

Derfor, hvis firmaet har en tvist, er det bedst at overveje en løsning så tidligt som muligt.

Det er også vigtigt at forberede sig på at kunne forklare klart om risiciene ved retssager for virksomhedsledelse og forretningsaktiviteter under børsnoteringsundersøgelsen.

Opsummering

Det er almindeligt at se virksomheder, der føler sig bekymrede, når de er nødt til at indlede en retssag i forberedelsesfasen til børsnotering. Dog er det mere skadeligt for virksomheden, hvis den ikke udøver sin ret til at gøre krav gældende, selvom den er i en position til at gøre det.

Det er dog nødvendigt at forklare indholdet af retssagen og lignende under børsnoteringsrevisionen, så det anbefales at overveje sandsynligheden for at vinde retssagen og dens indvirkning på virksomheden på forhånd internt i virksomheden.

Antallet af advokater, der har håndteret IPO’er (Initial Public Offering), er ret begrænset. Derfor er det vigtigt for virksomheder, der overvejer en fremtidig IPO, at konsultere en advokat, der er bekendt med IPO’er, når de indleder en retssag.