Kan dårlig omtale af et selskab udgøre injurier? En gennemgang af skadeeksempler og hvordan man håndterer dem.

Det er et udbredt og vanskeligt problem for mange virksomheder at afgøre, om negativ omtale af firmaet udgør æreskrænkelse. Med udbredelsen af sociale medier er vi trådt ind i en æra, hvor individer nemt kan udtrykke deres meninger, hvilket også har ført til en stigning i indlæg, der potentielt kan skade virksomhedens omdømme. Det er dog ikke alle kritiske meninger, der juridisk set udgør et problem.

I denne artikel vil vi klart og forståeligt forklare, hvornår negativ omtale af et firma kan betragtes som æreskrænkelse, med udgangspunkt i eksempler på skader. Derudover vil vi introducere andre relevante lovovertrædelser samt metoder til at håndtere dem, der poster. Ved at læse denne artikel vil du kunne forstå, hvilke passende skridt din virksomhed bør tage.

Er kritik af et firma betragtet som ærekrænkelse?

Ærekrænkelse kan finde sted ikke kun over for individer, men også juridiske personer kan være ofre.

Straffelovens §230 (Ærekrænkelse)

Den, der offentligt fremfører faktiske påstande og derved krænker en persons ære, kan, uanset om disse påstande er sande eller ej, straffes med op til tre års fængsel eller bøde på op til 500.000 yen.

Reference: e-Gov lovsøgning｜Straffelovens §230 (Ærekrænkelse)[ja]

I Straffelovens §230 defineres offeret for ærekrænkelse som “en person”, men dette “person” forstås også at inkludere juridiske personer, som det blev fastslået i en dom fra den Japanske Højesteret (Taisho 15 (1926) den 24. marts). Dette skyldes, at juridiske personer og andre organisationer også er aktive i samfundet og dermed modtager social vurdering.

Derfor kan handlinger såsom at skrive kritik af et firma på internetfora eller sociale medier potentielt udgøre ærekrænkelse. Dog, hvis oplysninger om en juridisk persons misgerninger har offentlig interesse, kan ulovligheden blive afvist.

【Hvad er ærekrænkelse?】
Ærekrænkelse refererer til handlinger, der offentligt fremfører konkrete faktiske påstande og derved nedsætter en anden persons sociale anseelse, uanset om disse påstande er sande eller ej. For eksempel ville udtalelser eller indlæg som “Hr. X har misbrugt firmaets midler”, “Hr. Y har tidligere afsonet en fængselsstraf”, eller “Hr. Z har en affære” være omfattet.

Note 1: At fremføre noget i kondenseret form

【Krav for at ærekrænkelse kan finde sted】
For at anlægge sag om ærekrænkelse skal følgende tre krav alle være opfyldt.

Eksempler på anerkendelse af injurier som ærekrænkelse over for virksomheder

Handlinger, der skader et firmas eller en kollegas omdømme, anerkendes nu som en ny og alvorlig form for intern svig. Især er det vigtigt at være opmærksom på indlæg på internettet, der bagtaler virksomheder eller enkeltpersoner, da de kan føre til betydelige tab.

Vi vil introducere en bemærkelsesværdig retsafgørelse vedrørende ærekrænkelse på internettet (Højesterets afgørelse den 15. marts 2010 (Heisei 22) Se afgørelsen her[ja]). Sagen begyndte med en mand, der havde postet injurierende kommentarer om en ramen-kædes driftsselskab, og spørgsmålet var, om han skulle dømmes for ærekrænkelse.

Tokyo Distriktsrets førsteinstansdom

Tidligere fortolkninger har fastslået, at man kun kan undgå en dom for ærekrænkelse, hvis “en ærekrænkende udtalelse, der ikke er sand”, er blevet troet at være sand på grundlag af “sikre dokumenter eller beviser”.

Men Tokyo Distriktsrets førsteinstansdom viste en mere lempelig standard for individuelle internetindlæg (Tokyo Distriktsrets afgørelse den 29. februar 2008 (Heisei 20)). Specifikt blev det fastslået, at ærekrænkelse ikke finder sted, medmindre “personen vidste, at oplysningerne ikke var sande, da de blev postet” eller “personen undlod at foretage en undersøgelse inden for et rimeligt omfang”, hvilket skabte stor opmærksomhed.

Argumentet var, at det er let at modsige påstande på internettet, og at information på nettet generelt anses for at være mindre troværdig, hvorfor standarderne bør være mere lempelige.

Tokyo Appeldomstols andeninstansdom

Tokyo Appeldomstol omstødte førsteinstansdommen fra Tokyo Distriktsret og fastslog, at standarderne for ærekrænkelse gennem udtryk på internettet ikke har ændret sig fra tidligere. Selv om indlægget havde til formål at tjene offentlighedens interesse vedrørende faktuelle oplysninger, blev manden fundet skyldig, da der ikke var bevis for, at indholdet af indlægget var sandt, og der var ingen rimelig grund til at tro, at manden troede det var sandt (Tokyo Appeldomstols afgørelse den 30. januar 2009 (Heisei 21)).

Domstolen fastslog, at ærekrænkelse kan finde sted, selv i tilfælde af internetindlæg, hvis der ikke er sikre dokumenter eller beviser, og idømte en bøde på 300.000 yen.

Højesterets afgørelse

I sidste ende afviste Højesteret appellen, og den oprindelige dom blev stadfæstet.

1. Selv i tilfælde af udtryk foretaget af individuelle internetbrugere, bør ærekrænkelse kun anses for ikke at finde sted, hvis der, i lyset af sikre dokumenter og beviser, er rimelig grund til at tro, at de faktuelle påstande, som personen har fremsat, er sande. Det er ikke passende at benægte etableringen af en ærekrænkelsesforbrydelse under mere lempelige betingelser.

Kilde: Domstolene | Fra Højesterets retssamling “Domstolsresumé”[ja]

Desuden blev det påpeget, at internetinformation kan ses af et ubestemt antal mennesker øjeblikkeligt, hvilket kan føre til alvorlig skade på æren, og at det ikke er let at gendanne et omdømme, der er blevet skadet, og selvom man modsiger påstandene, er det ikke sikkert, at æren bliver genoprettet.

Der er tilfælde, hvor kritik af et firma ikke udgør æreskrænkelse

Selvom betingelserne for æreskrænkelse er opfyldt, kan kritik af et firma undtages fra at være ulovlig, hvis den falder ind under en lovlig undtagelsesgrund (note 2).

Note 2: Henviser til særlige omstændigheder, hvor en handling, der normalt ville være ulovlig, ikke betragtes som sådan.

For at en handling kan betragtes som en lovlig undtagelsesgrund, skal den opfylde alle tre af følgende kriterier: ‘Offentlighedens interesse i fakta’, ‘Formålets almennyttighed’ og ‘Bevis for sandhed’.

Hvis alle tre kriterier er opfyldt, udgør handlingen ikke æreskrænkelse.

Specifikke eksempler, hvor en lovlig undtagelsesgrund kan anerkendes, inkluderer whistleblowing om virksomheders ulovlige aktiviteter eller kritik af politikere. Dog vil personlige angreb på politikere eller grundløs bagvaskelse ikke blive anset for at være en lovlig undtagelsesgrund.

Er det muligt at fyre en medarbejder, der poster dårlige anmeldelser af virksomheden på nettet?

Den strengeste sanktion en virksomhed kan anvende over for en medarbejder er opsigelse. En sådan alvorlig beslutning kræver tilstrækkeligt grundlag.

For at vurdere gyldigheden af en opsigelse, anvendes princippet om ‘misbrug af opsigelsesret’. Opsigelse kræver ‘objektivt rimelige grunde’ og ‘samfundsmæssig rimelighed’. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan opsigelsen betragtes som uretfærdig.

Især når man overvejer opsigelse på grund af en medarbejders indlæg på sociale medier, skal det specifikke indhold af posten og de konsekvenser, det har haft, overvejes nøje. Det bør ikke være en rent følelsesmæssig beslutning, men en analyse baseret på et objektivt synspunkt.

Relateret artikel: Hvad kan man gøre, hvis en deltidsansat skaber problemer på sociale medier? Er opsigelse og krav om erstatning muligt?[ja]

Forbrydelser ud over æreskrænkelse ved at tale dårligt om et firma

Ud over æreskrænkelse kan opslag, der taler dårligt om et firma, også føre til anklager om ‘kreditinjuri’ eller ‘bedragerisk forretningsforstyrrelse’.

Straffelovens §233 (Kreditinjuri og forretningsforstyrrelse)

Den, der udbreder falske rygter eller anvender bedrageri til at skade en persons kreditværdighed eller forstyrre vedkommendes forretninger, kan straffes med op til tre års fængsel eller en bøde på op til 500.000 yen.

Reference: e-Gov lovsøgning | ‘Japanese Penal Code Article 233 (Kreditinjuri og forretningsforstyrrelse)[ja]‘

Kreditinjuri

Kreditinjuri er en forbrydelse, hvor man bevidst spreder falske oplysninger for at skade en andens kreditværdighed. ‘Kredit’ her inkluderer ikke kun økonomisk kreditværdighed, men også vurderingen af kvaliteten af varer og tjenester. For at kreditinjuri kan finde sted, skal oplysningerne være falske, og der skal være en hensigt om at skade. Sande oplysninger eller udtalelser og opslag baseret på en velmenende misforståelse er ikke omfattet, men kan i visse tilfælde føre til anklager om andre forbrydelser som æreskrænkelse.

For eksempel, i en sag hvor en kvinde blev anklaget for kreditinjuri for at have postet en falsk negativ anmeldelse af et kosttilskud, blev kvinden ikke tiltalt, men den virksomhedsleder, der havde bedt om den falske anmeldelse, blev idømt en bøde på 200.000 yen. I en anden sag, hvor en person havde blandet fremmedlegemer i en juice købt i en kiosk og falsk anmeldt det til politiet, blev produktets sociale kreditværdighed også betragtet som et mål for kreditinjuri.

Bedragerisk forretningsforstyrrelse

Bedragerisk forretningsforstyrrelse er en forbrydelse, hvor man bruger bedrageri til at forstyrre en persons forretninger. For at bedragerisk forretningsforstyrrelse kan finde sted, er der tre nødvendige elementer: ‘bedrageri’, ‘forretninger’ og ‘forstyrrelse’. Bedrageri refererer til handlinger, der vildleder eller udnytter misforståelser, og inkluderer direkte bedrag samt uretmæssige manipulationer af maskiner eller varer. Forretninger refererer til kontinuerlige kommercielle eller administrative aktiviteter, og omfatter ikke kun forretningsvirksomheder med profit for øje, men også frivilligt arbejde og klubaktiviteter. Forstyrrelse inkluderer ikke kun faktisk hindring af forretningsdriften, men også opståen af en tilstand, der kan forstyrre.

For eksempel omfatter bedragerisk forretningsforstyrrelse handlinger som at lave fiktive leveringsanmodninger til en restaurant, hvilket tvinger dem til unødvendige leverancer, gentagne ondsindede tavse opkald til en nudelbutik, eller at blande nåle ind i fødevarer, der er til salg. Ligeledes, hvis en fastfoodrestaurantmedarbejder ignorerer hygiejnebestemmelser og offentliggør det på en videodelingsside, ville det også falde ind under denne kategori.

Både kreditinjuri og bedragerisk forretningsforstyrrelse er ikke forbrydelser, der kræver en klage fra offeret (forbrydelser, der kræver en anklage fra offeret), men sandsynligheden for, at politiet indleder en straffesag, er lav, og i praksis foretrækkes det, at offeret selv indgiver en klage.

Hvordan man håndterer negative kommentarer om virksomheden på nettet

Når der skrives negative kommentarer om virksomheden på nettet, er det afgørende at reagere hurtigt og effektivt. Her forklarer vi den konkrete fremgangsmåde for at håndtere sådanne tilfælde, opdelt i følgende fire trin.

1. Anmode om fjernelse af den krænkende post
2. Identificer afsenderen af posten
3. Konsulter en advokat
4. Indgiv en anmeldelse eller klage til politiet

I det følgende vil vi forklare hver af disse trin i detaljer.

Anmodning om fjernelse af injurierende indlæg

Når ærekrænkende indhold spredes på sociale medier eller fora, bør din første prioritet være at få fjernet det pågældende indlæg og forhindre yderligere spredning. De primære metoder til at opnå dette mål er som følger:

• Direkte henvendelse til platformens operatører
• Brug af dedikerede rapporteringssystemer (for eksempel “rapporteringsfunktioner” eller “kontaktformularer”)

Det er muligt for et firma selv at anmode om fjernelse, men ved at hyre en advokat til at indgive en foreløbig retsforanstaltning for fjernelse, kan man opnå hurtigere og mere sikre resultater.

Men hvis informationen allerede er spredt vidt og bredt, er fuldstændig fjernelse ikke realistisk. I sådanne situationer er det ønskeligt at bruge officielle udtalelser eller pressemeddelelser strategisk for at modargumentere mod falske oplysninger og formidle korrekt information. Hvis du vil vide mere om fjernelse af indlæg, henvises til nedenstående artikel.

Relateret artikel: Hvordan fjerner man negative tweets på Twitter?[ja]

Identifikation af afsenderen

For at håndtere online bagvaskelse og injurier er det nødvendigt at identificere afsenderen. Identifikationen sker normalt gennem en totrinsproces for anmodning om oplysninger. Først anmodes webstedets operatør om at afsløre IP-adressen, og derefter anmodes internetudbyderen om at levere abonnentoplysninger.

Når man anmoder om oplysninger om afsenderen, er det vigtigt nøje at vurdere, om det pågældende indlæg juridisk set udgør ærekrænkelse. Udtalelser, der blot er meningsytringer eller mangler konkret indhold, samt sandfærdige beskrivelser, har ofte en lav sandsynlighed for at blive betragtet som ærekrænkende.

Desuden, hvis der er gået lang tid siden indlægget blev postet, kan udbyderens optegnelser være slettet, og det kan blive vanskeligt at identificere afsenderen. Med disse faktorer i betragtning bør man vurdere gennemførligheden og effektiviteten af en anmodning om oplysninger.

Efter en lovændring i Reiwa 4 (2022), er processen for at afsløre afsenderoplysninger blevet forenklet. Det nye system for “ordrer om afsløring af afsenderoplysninger” har gjort proceduren hurtigere og mindre byrdefuld. Dog kan den traditionelle metode stadig være den mest passende afhængigt af omstændighederne, så det er klogt at vælge den bedste fremgangsmåde med rådgivning fra en advokat.

Hvis du vil vide mere om anmodning om afsløring af afsenderoplysninger, kan du læse følgende artikel.

Relateret artikel: Hvad er en anmodning om afsløring af afsenderoplysninger? En advokat forklarer den nye procedure og dens forløb efter lovændringen[ja]

Konsultation med en advokat

Ærekrænkelse på internettet kan have alvorlige konsekvenser for ofrene, mens håndteringen af sådanne sager kræver specialiseret viden og hurtig handling. Mange ofre er usikre på, hvordan de skal håndtere situationen. For at tackle dette problem effektivt er støtte fra en advokat, en juridisk ekspert, afgørende.

En advokat kan tilbyde omfattende støtte, der spænder fra forhandlinger med webstedsoperatører og udbydere til retsprocedurer for bevisbevarelse og samarbejde med politi og anklagemyndighed. Især i sager om ærekrænkelse på internettet, hvor tiden er en kritisk faktor, er en advokats hurtige og præcise beslutningstagning nøglen til at beskytte offerets rettigheder.

Effektiv indsamling af beviser, udarbejdelse af passende klageskrifter og hurtig fremdrift i juridiske procedurer er komplekse opgaver, som advokater udfører ved at anvende deres erfaring og viden.

Indgivelse af anmeldelse og klageskrift til politiet

Hvis man ønsker at en modpart skal undergå strafferetlig forfølgelse, er en anmeldelse til politiet en effektiv fremgangsmåde. Ved at indgive et klageskrift pålægges politiet som hovedregel en acceptpligt. Dette adskiller sig fra en simpel anmeldelse, idet det øger sandsynligheden for, at en efterforskning vil blive iværksat.

Når et klageskrift er accepteret, vil politiet foretage en efterforskning, hvorefter sagen sendes videre til anklagemyndigheden. Det er dog værd at bemærke, at det er anklagemyndighedens beslutning, om der skal rejses tiltale, og det fører ikke nødvendigvis til en retssag.

Desuden er ærekrænkelse en klageforbrydelse, hvilket betyder, at kun offeret selv kan indgive en klage. Der er en tidsbegrænsning på tre år fra det tidspunkt, hvor offeret bliver bekendt med gerningsmanden, for at indgive en klage. Det er vigtigt at være opmærksom på denne frist, da det kan blive umuligt at tage retslige skridt, hvis perioden overskrides.

Opsummering: Også nedgørende udtalelser om et firma kan udgøre æreskrænkelse

Som repræsentant for en virksomhed kræves der hurtig og passende handling, hvis der forekommer nedgørende udtalelser eller bagvaskelse af firmaet på internettet. Nedgørende udtalelser om et firma kan udgøre en betydelig risiko for at skade virksomhedens omdømme og troværdighed og kan også potentielt udgøre æreskrænkelse.

Især bagvaskelse, der ikke er baseret på fakta, eller som uretfærdigt nedvurderer firmaets sociale anseelse, kan være genstand for juridiske skridt. Der findes tidligere retspraksis, hvor bagvaskelse af virksomheder er blevet anerkendt som æreskrænkelse.

Det skal dog bemærkes, at sandfærdige udsagn eller kritik af offentlig interesse undertiden kan være undtaget, så situationen skal vurderes omhyggeligt. Som en første reaktion bør man anmode om fjernelse af det problematiske opslag og arbejde på at identificere afsenderen.

Samtidig anbefales det på det kraftigste at konsultere en advokat. En advokat kan analysere situationen fra et juridisk perspektiv og foreslå de mest hensigtsmæssige foranstaltninger. Om nødvendigt kan advokaten også overveje at indgive en anmeldelse eller en klage til politiet.

Desuden, hvis en medarbejder i virksomheden står bag de nedgørende udtalelser, er det nødvendigt at overveje passende disciplinære foranstaltninger i overensstemmelse med ansættelsesreglerne. Men hvis man overvejer disciplinære foranstaltninger som fyring, er det afgørende at følge loven nøje og søge rådgivning fra en advokat.

Ud over æreskrænkelse kan der også være tale om andre lovovertrædelser som forstyrrelse af erhvervsaktivitet eller kreditmæssig æreskrænkelse, så det er klogt at søge omfattende rådgivning. For at beskytte virksomhedens omdømme og handle passende anbefales det at konsultere en advokat, der er ekspert på området.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående erfaring inden for IT, især internettet, og jura. I de senere år har det vist sig, at hvis man ignorerer skadelige rygter og bagvaskelse spredt online, kan det medføre alvorlig skade. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af rygteskader og krisestyring i forbindelse med ophedede online situationer. Yderligere detaljer er beskrevet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Foranstaltninger mod rygteskader for børsnoterede virksomheder mv.[ja]