MONOLITH LAW OFFICE+81-3-6262-3248Hverdage 10:00-18:00 JST [English Only]

MONOLITH LAW MAGAZINE

Internet

Situationer hvor krænkelse af rettigheder til offentliggørelse anerkendes og ikke anerkendes

Internet

Situationer hvor krænkelse af rettigheder til offentliggørelse anerkendes og ikke anerkendes

Kendte personers navne og portrætter har en kundetiltrækningskraft og repræsenterer derfor en økonomisk fordel eller værdi. Retten til eksklusivt at kontrollere den økonomiske fordel eller værdi, der opstår fra kendte personers navne og portrætter (dvs. at forhindre uautoriseret brug af tredjeparter), kaldes retten til offentlighed.

Udtrykket “retten til offentlighed” er ikke et juridisk udtryk, men en relativt ny rettighed, der er blevet gradvist afklaret og anerkendt gennem retssager. Den 2. februar 2012 (Gregoriansk kalenderår) blev der afsagt en højesteretsdom i “Pink Lady-sagen”, som fik opmærksomhed som en præcedens for betydningen og overtrædelseskriterierne for retten til offentlighed.

Her vil vi forklare, under hvilke omstændigheder retten til offentlighed anerkendes som krænket, og under hvilke omstændigheder den ikke anerkendes, ved at se på retspraksis.

“Pink Lady” sagen

“Pink Lady” sagen drejede sig om en sag, hvor Pink Lady søgte erstatning fra det forlag, der udgav et magasin, der indeholdt 14 billeder uden tilladelse i en bog, der forklarede en diætmetode ved hjælp af øvelser, der efterlignede koreografien til Pink Ladys sange. Dette blev betragtet som en ulovlig handling, der krænkede deres rettigheder til offentlig omtale (publicity rights).

Sagen blev ført helt til Højesteret, men den 2. februar 2012 (Heisei 24) besluttede Højesteret, at selvom rettigheder til offentlig omtale skal beskyttes juridisk under visse betingelser, var den uautoriserede offentliggørelse af billederne i denne sag blevet brugt til at supplere indholdet af artiklen. Det blev ikke betragtet som en handling, der udelukkende havde til formål at udnytte den kundetiltrækningskraft, som Pink Ladys portrætter besidder, og det blev derfor ikke betragtet som en krænkelse af rettighederne til offentlig omtale. Appellen blev afvist, og det blev fastslået, at der ikke kunne kræves erstatning.

Betydningen og krænkelseskriterierne for rettigheder til offentlig omtale

Den første højesteretsafgørelse om rettigheder til offentlig omtale fastslog, at “en persons navn, portræt osv. kan have en kundetiltrækningskraft, der fremmer salget af produkter osv. Denne ret til eksklusivt at udnytte en sådan kundetiltrækningskraft (rettigheder til offentlig omtale) er baseret på den kommercielle værdi af portrættet osv. i sig selv, og kan betragtes som en del af de rettigheder, der stammer fra personlige rettigheder.”

Desuden blev det fastslået, at krænkelseskriterierne er, at “dem, der har en kundetiltrækningskraft i deres portrætter osv., kan få deres portrætter osv. brugt i nyhedsrapportering, kommentarer, kreative værker osv. ved at tiltrække samfundets opmærksomhed, og der kan være tilfælde, hvor de skal tolerere sådan brug som en legitim udtryksaktivitet.” De nævnte følgende tre eksempler på tilfælde, hvor en ulovlig handling kan finde sted:

  • Når portrættet osv. bruges som et produkt osv., der kan betragtes uafhængigt
  • Når portrættet osv. er knyttet til et produkt osv. med det formål at differentiere det
  • Når portrættet osv. bruges som reklame for et produkt osv.

Siden da er det blevet besluttet, om der er sket en krænkelse af rettighederne til offentlig omtale på baggrund af denne præcedens.

https://monolith.law/reputation/publicityrights[ja]

“Arashi” og “KAT-TUN” retssag

Medlemmerne af de populære grupper “Arashi” og “KAT-TUN” har haft en sag, hvor de hævdede, at deres ret til offentliggørelse blev krænket af i alt 12 bøger, herunder ni individuelle fotobøger og tre gruppefotobøger. De søgte erstatning for skader og krævede, at udgivelsen og salget af disse bøger blev stoppet og destrueret.

De vigtigste stridspunkter var “om der var krænkelse af retten til offentliggørelse”, “beløbet af den lidte skade” og “muligheden for at stoppe og destruere”.

Krænkelse af retten til offentliggørelse

Retten gennemgik hver af de 12 bøger i detaljer og konkluderede, at “det meste af hver side enten kun er billeder, eller billeder med korte beskrivelser ved siden af. Der er en introduktion i begyndelsen af hvert kapitel sammen med en overskrift, men det er kun for at introducere det kapitel, hvor billederne er vist.” Retten fastslog også, at “selvom der er relativt lange tekster i hver kolonne, er der ingen særlig forbindelse mellem det specifikke indhold og de viste billeder. Givet antallet af billeder og måden, de er håndteret på, kan kolonnerne ikke betragtes som at have en uafhængig betydning.” Retten konkluderede, at alle bøgerne havde til formål at gøre billederne til genstand for beundring, og anerkendte derfor en krænkelse af retten til offentliggørelse i henhold til den første type i Pink Lady-sagen.

Beløbet af den lidte skade

Retten fastslog, at skaden var det beløb, der normalt skulle modtages, hvis hver person tillod brugen af billeder af sig selv ved udgivelsen af hver bog. Dette beløb blev fastsat til at være mindst det beløb, der opnås ved at multiplicere 10% af prisen på hver bog med antallet af udgivne eksemplarer. Dette blev anerkendt som det beløb, som X og andre led skade på.

For eksempel, sagsøger A havde sin ret til offentliggørelse krænket ved at blive vist i bog ① (28.000 eksemplarer) alene og i bog ⑥ (39.000 eksemplarer) med fem gruppemedlemmer, så

1.300 yen × 10% × 28.000 eksemplarer = 3.640.000 yen

1.300 yen × 10% × 39.000 eksemplarer ÷ 5 = 1.014.000 yen

blev anerkendt som at være 5.119.400 yen inklusive advokatgebyrer på 465.400 yen.

Retten beregnede på denne måde og beordrede det sagsøgte forlag til at betale i alt omkring 54 millioner yen i erstatning til de ni medlemmer (på det tidspunkt).

Stop og destruktion

Med hensyn til kravet om at stoppe udgivelsen og salget af de 12 bøger og at destruere dem, sagde retten,

“Det kan antages, at sagsøgte vil fortsætte med at udgive og sælge disse bøger, eller sælge de bøger, de har i deres besiddelse.”

“I betragtning af at retten til offentliggørelse er en del af personlighedsrettighederne, bør sagsøgerne kunne kræve, at sagsøgte stopper krænkelsen af deres ret til offentliggørelse og forhindrer det, og at de destruerer de bøger, de har i deres besiddelse.”

Tokyo District Court, 26. april 2013 (2013)

Retten afsagde en streng dom, der anerkendte kravet om at stoppe udgivelsen og salget og destruktionen.

Forlaget appellerede denne dom, men Intellectual Property High Court afslog appellen, og Supreme Court afslog forlagets appel, hvilket gjorde dommen endelig.

“Brystillustration” retssag

Otte kvindelige berømtheder sagsøgte et forlag, der havde udgivet og solgt et ugeblad, der indeholdt artikler med billeder, hvor der var blevet tilføjet illustrationer af nøgne bryster (brystkasser) til deres portrætfotos. De hævdede, at dette krænkede deres ret til offentlig eksponering samt deres personlige rettigheder og interesser.

Artiklen, der blev problematisk, blev offentliggjort over tre sider i bladets sort-hvide fotodel med overskrifterne “Vurdering uden tilladelse!!” og “Fantasi Bryst Grand Prix i underholdningsverdenen”. Artiklen fortsatte med at tilføje illustrationer af nøgne bryster, navne på hver berømthed, anslåede bryststørrelser og vurderingspunkter.

Overtrædelse af retten til offentlig eksponering

Retten anerkendte, at sagsøgerne på tidspunktet for bladets udgivelse og salg alle var berømtheder, der havde optrådt i fotobøger og tv-shows, og som havde en unik berømmelse og social anerkendelse, hvilket gav dem ret til offentlig eksponering.

Med hensyn til artiklen konkluderede retten:

“Artiklen kombinerer illustrationer af nøgne bryster med seksuelt ladede kommentarer. Det er ikke hensigten at lade læserne beundre portrætterne i sig selv, men snarere at få dem til at forestille sig (fantasere om) brysterne eller nøgenheden hos de kvindelige berømtheder, herunder sagsøgerne. Desuden er artiklen placeret i den sort-hvide fotodel nær slutningen af bladet, som har i alt 248 sider, og den er ikke omtalt på forsiden. Hver sagsøgers portræt er kun en ud af ni eller ti på hver side. Under disse omstændigheder er det svært at forestille sig, at sagsøgernes fans ville købe bladet for at få adgang til portrætfotos i artiklen. Derfor kan handlingen med at bruge sagsøgernes portrætter uden tilladelse i artiklen ikke betragtes som at bruge portrætterne som et produkt, der kan beundres i sig selv, og det kan heller ikke betragtes som at have til formål udelukkende at udnytte den kundetiltrækningskraft, som sagsøgernes portrætter har, af andre grunde end ovenstående.”

Tokyo District Court, 29. januar 2015 (2015)

Retten anerkendte derfor ikke en krænkelse af retten til offentlig eksponering.

Dommen var, at da det kun var tre sider ud af 248, og billederne var små, kunne det ikke betragtes som “at bruge portrætterne som et produkt, der kan beundres i sig selv”.

Størrelsen af den lidte skade

Sagsøgerne hævdede, at den uautoriserede offentliggørelse af deres navne og portrætter i artiklen krænkede deres ret til deres navne, portrætter og ære som personlige rettigheder samt deres ærefølelse som personlige interesser. Retten konkluderede dog:

“Artiklen krænker uretmæssigt sagsøgernes ærefølelse ved at overskride grænsen for hvad der er acceptabelt i samfundet gennem fornærmende handlinger, og den udgør en brug af navne og portrætter, der overskrider grænsen for acceptabilitet.”

Tokyo District Court, 29. januar 2015 (2015)

Retten beordrede derfor forlaget til at betale hver af de ni sagsøgere 750.000 yen i erstatning og 50.000 yen i advokatomkostninger, i alt 800.000 yen.

Denne retssag viser, at selvom en krænkelse af retten til offentlig eksponering ikke anerkendes, kan man stadig blive holdt ansvarlig for krænkelse af portrætrettigheder og ærefølelse.

Opsummering

“Publicity-rettigheder” er en rettighed, der forhindrer uautoriseret brug af en berømt persons navn eller billede til økonomisk gevinst eller værdi. Denne rettighed er en relativt ny rettighed, der først blev anerkendt i dommen i “Pink Lady-sagen” i 2012 (Gregoriansk kalenderår).

De fleste kendte sager om publicity-rettigheder har hidtil været relateret til trykte medier, men med den stigende efterspørgsel på internetmedier er det interessant at se, hvilke argumenter og afgørelser der vil blive fremsat i fremtiden.

Hvis du mener, at dine “publicity-rettigheder” er blevet krænket, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat, der er specialiseret i dette område.

https://monolith.law/reputation/publicity-right-on-things[ja]

Managing Attorney: Toki Kawase

The Editor in Chief: Managing Attorney: Toki Kawase

An expert in IT-related legal affairs in Japan who established MONOLITH LAW OFFICE and serves as its managing attorney. Formerly an IT engineer, he has been involved in the management of IT companies. Served as legal counsel to more than 100 companies, ranging from top-tier organizations to seed-stage Startups.

Tilbage til toppen