Rygtet om 'Corona på ●-butikken' på internettet og forstyrrelse af forretningskriminalitet

Med hensyn til den nye coronavirus, er skader forårsaget af såkaldte internet rygter ved at blive et samfundsproblem. For eksempel,

●●’s ○○ butik har haft et udbrud af den nye coronavirus
En medarbejder i ●●’s ○○ butik var inficeret med den nye coronavirus

Dette er eksempler på rygteinformation.

https://monolith.law/reputation/removal-of-hoaxes-about-coronavirus[ja]

Skadelige rygter er noget, som ejere af restauranter, skønhedssaloner, frisører, hoteller osv. ikke kan ignorere under de nuværende samfundsforhold. Det er nødvendigt med en så hurtig respons som muligt.

Vi har også nævnt i ovenstående artikel, at sådanne rygter kan være ulovlige som ærekrænkelse eller krænkelse af forretningsretten og retten til at udføre arbejde.

Faktisk er der tilfælde, hvor folk er blevet arresteret for forstyrrelse af forretningen på grund af skadelige rygteindlæg.

Typiske Corona-relaterede falske nyheder er en overtrædelse af forretningshindringsloven

Ifølge Mainichi Shimbun den 11. april (2020),

Yonezawa politistation i Yamagata præfekturet anholdt den 10. april en mand fra Yonezawa by på mistanke om forretningshindring. Han havde på et internetforum skrevet falske indlæg, der antydede, at der var en inficeret person med det nye coronavirus i en bestemt restaurant, hvilket forstyrrede restaurantens forretning. Præfekturets politi har ikke offentliggjort, om han har erkendt eller benægtet anklagerne. Anklagen er, at han den 2. marts fra sin mobiltelefon skrev falske indlæg på et internetforum, der navngav en restaurant i byen og antydede, at der var en inficeret person med det nye coronavirus i restauranten, hvilket forstyrrede restaurantens forretning.

Virksomhedsleder fra Yonezawa anholdt på mistanke om forretningshindring: “Restaurant A har corona” skrevet på internetforum[ja]

Der er rapporteret om dette. Det er en typisk falsk nyhed relateret til det nye coronavirus, hvor en bestemt restaurant er blevet navngivet, og det er blevet skrevet på et forum, at der er en inficeret person med det nye coronavirus i denne restaurant. I dette tilfælde blev der foretaget en anholdelse på mistanke om forretningshindring.

Forretningshindring kan opdeles i:

• Forretningshindring ved bedrageri, som er gældende, når forretningen er forstyrret på en indirekte (immateriel) måde
• Forretningshindring ved magt, som er gældende, når forretningen er forstyrret på en direkte (materiel) måde

Men grænsen mellem disse to er uklar. Faktisk har typiske tilfælde af forretningshindring på internettet indtil nu været bombetrusler, men der har været tilfælde, hvor anholdelser og retsforfølgelser er blevet foretaget for forretningshindring ved bedrageri og forretningshindring ved magt, selv i tilfælde af de samme bombetrusler, så grænsen er uklar.

https://monolith.law/reputation/charge-of-forcible-obstruction-of-business[ja]

Med hensyn til denne anholdelse, ifølge Asahi Shimbun den samme dag,

Præfekturets politi afslørede, at de også undersøger en anden sag om mistanke om forretningshindring relateret til det nye coronavirus.

Anholdt på mistanke om forretningshindring for at skrive “Corona” og nævne navnet på en restaurant[ja]

Det ser ud til, at præfekturets politi har til hensigt at håndtere lignende indlæg strengt.

Mulighed for hurtig løsning ved at rapportere skade til politiet

Dette kan siges at være ‘godt’ nyt for virksomhedsejere, der potentielt kan blive ofre for lignende falske rygter. Hvis du bliver udsat for sådanne rygter, er der nu en mulighed for en hurtig løsning.

Generelt er der to løsninger på rygteskader på internettet: civile løsninger og strafferetlige løsninger.

Civile løsninger

Hvis det indlæg, der forårsager rygteskaden, kan betragtes som ulovligt i civilretten, kan du bede en advokat om at slette det eller identificere forfatteren. Dog kræver identifikation af forfatteren ved hjælp af en advokat følgende to trin:

1. IP-adresseafsløring fra webstedsoperatøren: Dette er muligt gennem en hurtig procedure kaldet en foreløbig foranstaltning, og det tager 1-2 måneder.
2. Afsløring af navn og adresse fra internetudbyderen: Dette kræver en retssag og tager mere end 3 måneder.

Især det andet trin er problematisk. Da det kræver en formel retssag, tager det ofte mere end et halvt år i alt at identificere forfatteren. Dog kan sletning af artiklen opnås relativt hurtigt, da det kan anmodes om samtidig med afsløringen af IP-adressen i det første trin.

Vi har en detaljeret forklaring på disse procedurer i en anden artikel på vores hjemmeside.

https://monolith.law/reputation/disclosure-of-the-senders-information[ja]

Strafferetlige løsninger

Hvis det indlæg, der forårsager rygteskaden, også er ulovligt i strafferetten, kan du bede politiet om at efterforske. Politiet kan, uden at bruge retslige procedurer som foreløbige foranstaltninger eller retssager, opnå:

1. IP-adresseafsløring fra webstedsoperatøren
2. Afsløring af navn og adresse fra internetudbyderen

Derfor, hvis følgende to betingelser er opfyldt:

• Politiet faktisk efterforsker
• Webstedsoperatøren og internetudbyderen samarbejder med politiets efterforskning

kan løsningen være meget hurtig. I dette tilfælde blev en arrestation foretaget den 10. april for et indlæg skrevet den 2. marts, hvilket betyder, at navn og adresse blev identificeret på lidt over en måned.

Generelt er det dog svært at opfylde de to ovenstående betingelser. Som det ofte siges, har politiet desværre ofte en holdning kaldet “civil non-intervention” i forhold til ærekrænkende skader på internettet, og som et resultat er der mange tilfælde, hvor efterforskningen ikke let udføres. Men de ovennævnte rapporter antyder, at politiet muligvis vil reagere ret hurtigt på falske rygter relateret til corona.

Forstyrrelse af forretning er ikke en forbrydelse, der kræver en klage for at fremme en politiefterforskning, så i praksis vil du indgive en skaderapport.

Derfor kan det siges, at følgende gælder for falske rygter relateret til corona:

• Typiske falske rygter relateret til corona, såsom “Corona i ● butik”, er ikke kun “ulovlige i civilretten” som krænkelse af æresretten, men har også en høj sandsynlighed for at være ulovlige i strafferetten som forstyrrelse af forretning.
• Politiet kan faktisk reagere hurtigt på typiske falske rygter relateret til corona.

I tilfælde af sådanne typiske falske rygter kan virksomhedsejere selv rapportere skaden til politiet, hvilket kan føre til en hurtig løsning.

Grænser for politiets efterforskning og anholdelse og udenlandske websteder

Men generelt er det ikke ualmindeligt, at udenlandske virksomheder, der driver fora og webtjenester, ikke samarbejder med det japanske politi. Vi vil ikke gå i detaljer i denne artikel, men

Når beviser, der er nødvendige for efterforskning af straffesager i vores land (herunder supplerende efterforskning i retssager. Det samme gælder i dette afsnit), findes i udlandet, vil det være nødvendigt at anmode om efterforskningshjælp gennem diplomatiske kanaler til lande, der ikke har fastlagt en anden rute gennem traktater om gensidig hjælp.
(Udeladelse)
Ser man på efterforskningshjælpen, der blev anmodet om fra vores land til udlandet på anmodning fra anklagemyndigheden, er det samlede antal sager i de sidste 10 år 169, og partnerlandene (herunder regioner) er 27. (Baseret på data fra det japanske justitsministeriums kriminalafdeling.)

Afsnit 3: International hjælp til efterforskning og retsvæsen[ja]

Det vil sige, det japanske politi har ikke direkte efterforskningsret over for udenlandske virksomhedsejere.

Det vil sige, for eksempel, hvis en lignende falsk tweet er postet på Twitter, er “beviser, der er nødvendige for efterforskningen” for at identificere gerningsmanden, der postede den falske tweet, “eksisterer i udlandet”, da de er administreret af den udenlandske virksomhed Twitter, Inc., og det japanske politi har ikke direkte efterforskningsret over dette. Selvom Twitter og mange globale virksomheder har virksomheder i Japan, er det mest almindelige tilfælde, at

• Den faktiske operatør af webtjenester som Twitter er stadig en udenlandsk virksomhed
• Den japanske virksomhed håndterer kun indenlandske forretninger, såsom reklame og japansk lokalisering

og den japanske virksomhed har ikke de beviser, der er nødvendige for at identificere gerningsmanden.

Derfor er det usikkert, om en lignende strafferetlig løsning kan opnås for webtjenester, der tydeligt drives af udenlandske virksomhedsejere, såsom Twitter og Facebook, og fora, der siges at blive drevet af udenlandske virksomheder, såsom 2chan og 5chan.

Hvad hvis en webtjeneste drives af en udenlandsk virksomhed?

Men de bekymringer, der er nævnt ovenfor, handler kun om, hvorvidt det er muligt at identificere gerningsmandens IP-adresse. Som jeg har nævnt flere gange, for at identificere gerningsmanden bag online omdømmeskade, er det nødvendigt at:

1. Bed om IP-adressen fra webstedets operatør
2. Bed om navn og adresse fra internetudbyderen

Dette er en to-trins proces. Og i forhold til falske nyheder relateret til corona, er det andet trin:

Hvis gerningsmanden har postet fra inden for landet, bed om navn og adresse fra den indenlandske internetudbyder (som docomo for mobilnetværk eller Nifty for fastnet) baseret på gerningsmandens IP-adresse

Dette trin kan ofte realiseres som en normal udøvelse af politiets efterforskningsbeføjelser, så længe gerningsmanden bruger en indenlandsk internetudbyder.

Derfor, i tilfælde af webtjenester drevet af udenlandske virksomheder som Twitter eller Facebook, kan det være nødvendigt at:

1. Bed om hjælp fra en advokat til at anmode om IP-adressen fra webstedets operatør
2. Hvis IP-adressen er afsløret, og det viser sig, at det er en indenlandsk internetudbyder (som docomo for mobilnetværk eller Nifty for fastnet), opfordre politiet til at efterforske på dette tidspunkt

Dette kan være en mulig fremgangsmåde. Hvis IP-adressen er kendt, og det er en indenlandsk internetudbyder, kan du præsentere det faktum, at “du har modtaget denne IP-adresse gennem en midlertidig foranstaltning via en advokat” som bevis for politiet, og der er en chance for, at politiet kan udføre den efterfølgende efterforskning (identificering af navn og adresse fra internetudbyderen).

Opsummering

Som vi har nævnt i en anden artikel på vores hjemmeside, er de typiske falske nyheder relateret til corona:

• Hvis det kun handler om sletning, er der mulighed for at det kan realiseres hurtigt uden at bruge retslige procedurer, såsom “brud på brugsbetingelserne”. For eksempel har restaurantanmeldelsessiden Tabelog fastsat, at indlæg, hvor “indholdet er svært at bekræfte”, er en overtrædelse af brugsbetingelserne. Derfor kan falske nyheder som “der er sket en coronavirusinfektion i denne restaurant” potentielt slettes på grund af overtrædelse af brugsbetingelserne, da det er svært at bekræfte, om indholdet er sandt eller falsk.
• Selv på hjemmesider, der ikke har sådanne brugsbetingelser, kan falske nyheder, der strider mod sandheden, potentielt være ulovlige i civilretlig forstand som ærekrænkelse (krænkelse af æresrettigheder). Der er faktisk retspraksis, der har anerkendt, at falske nyheder som “jeg fik madforgiftning fra maden i den restaurant” er ulovlige på grund af krænkelse af æresrettigheder. Der er mulighed for at realisere sletning gennem udenretslige forhandlinger, hvis det falder ind under ærekrænkelse (krænkelse af æresrettigheder).
• I det mindste i tilfælde af indlæg, der falder ind under ærekrænkelse (krænkelse af æresrettigheder), kan man anmode om sletning og offentliggørelse af IP-adressen gennem den hurtige retslige procedure kaldet “foreløbige foranstaltninger”.

Disse er de vigtigste punkter. Udover ovenstående, er der også:

• Politiet kan også potentielt undersøge de typiske falske nyheder relateret til coronavirus, forudsat at de er forstyrrende for virksomheden. Hvis politiet handler, kan man i det mindste i tilfælde af indenlandske virksomhedsejere realisere offentliggørelse af IP-adressen (over for hjemmesideoperatøren) og offentliggørelse af navn og adresse (over for internetudbyderen).
• Dog kan det ikke nødvendigvis siges at være det samme for udenlandske virksomhedsejere. I tilfælde af falske nyheder på internettet er webtjenester osv., der drives af udenlandske virksomhedsejere, især problematiske. I disse tilfælde er det sandsynligvis hurtigere og mere pålideligt at anmode en advokat om at anmode om offentliggørelse af IP-adressen gennem foreløbige foranstaltninger.

Det kan siges, at dette er de vigtigste punkter.