Hvad er standarden for plagiering af artikler? En forklaring på retspraksis

Det er selvfølgelig, men det er ikke tilladt at indsende noget, der blot er en kopi & indsæt af andres tekster, eller noget der indeholder mange sådanne dele, som din egen tekst, når du udgiver en bog eller offentliggør den på nettet. Hvis du ikke opfylder de korrekte “citat” krav, vil det blive betragtet som “plagiering”, og det vil blive betragtet som en alvorlig uretmæssig handling.

Så hvordan afgøres det, om en afhandling er plagieret eller ej?

Her vil vi forklare et eksempel, hvor “plagiering” af en afhandling blev bestridt i retten, og det blev anerkendt som plagiering.

Sager hvor plagiering er blevet anerkendt

En sagsøger, der havde stillingen som lektor ved b Akademiet på a Universitet, hævdede over for universitetet, at den disciplinære afskedigelse, som universitetet havde udført over for sagsøgeren på grund af plagiering af en afhandling og lignende, manglede objektivt rimelige grunde og ikke kunne anerkendes som passende i henhold til almindelig social forståelse. Derfor har der været en sag, hvor han søgte bekræftelse på, at han havde rettigheder i henhold til sin ansættelseskontrakt, og krævede betaling for ubetalt løn.

Sagens baggrund

Sagsøgeren indgik en ansættelseskontrakt med den sagsøgte, en skoleforening, der driver a-universitetet, den 1. april 2000 (Heisei 12) og blev udnævnt til fuldtidslektor ved a-universitetets c-fakultet. Den 1. april 2002 (Heisei 14) blev han udnævnt til adjunkt ved samme universitet og blev senere udnævnt til lektor ved det pågældende akademiske institut. Hans specialområde er erhvervsøkonomi, med en særlig interesse for erhvervsstrategi. I 2001 offentliggjorde sagsøgeren en engelsksproget artikel med titlen “○○” (herefter kaldet A-artiklen) i “u-magasinet”, et akademisk tidsskrift udgivet af a-universitetets c-fakultet, og indsendte A-artiklen som sin opgraderingsartikel til adjunkt ved sin forfremmelse den 1. april 2002. Desuden blev A-artiklen rapporteret som en forskningspræstation for et forskningsprojekt, der var berettiget til støtte fra det japanske samfund for fremme af videnskab i regnskabsåret 2001 eller 2002, og denne rapport blev også offentliggjort i databasen for støtteprojekter.

Desuden offentliggjorde sagsøgeren i 2003 en engelsksproget artikel med titlen “△△” (herefter kaldet B-artiklen) i “u-magasinet”.

Forløbet der førte til disciplinær afskedigelse

Professor D fra a Universitets b Akademiske Institut informerede sagsøgeren i midten af april 2014 om, at der var blevet påpeget fra eksterne kilder, at indholdet af A-afhandlingen lignede andre afhandlinger. Desuden meddelte han omkring midten af maj samme år til professor E, der er dekan for a Universitets Akademiske Institut og leder af c afdeling, samt professor F, der er studieleder for c afdeling, at A-afhandlingen lignede en doktorafhandling kaldet “□□” (herefter “denne sammenligningsafhandling A1”), som den amerikanske forsker G skrev i 1998 (1998), og at der var mistanke om plagiering. Han informerede også om, at det lignede en artikel kaldet “◎◎” (herefter “denne sammenligningsafhandling A2”), som den samme G havde indsendt til et tidsskrift i 2000 (2000), og at der havde været rygter blandt kandidatstuderende i flere år om, at sagsøgeren måske havde plagieret dette.

I lyset af dette begyndte professor F at undersøge lighederne mellem A-afhandlingen og denne sammenligningsafhandling A1 og A2 ved hjælp af en akademisk søgemaskine. Ved et tilfælde begyndte han at mistænke, at B-afhandlingen, som sagsøgeren havde skrevet, lignede en engelsk artikel kaldet “●●” (herefter “denne sammenligningsafhandling B”), som H og en anden person (herefter “H og andre”) havde indsendt til et tidsskrift i 1999 (1999).

Den undersøgelseskomité, der blev nedsat som følge heraf, rapporterede den 3. september 2014, at de pågældende afhandlinger formodes at være baseret på upublicerede manuskripter, som sagsøgeren erhvervede på konferencer, mens han studerede på et amerikansk universitet. Specifikt blev A-afhandlingen formodet at være baseret på et upubliceret manuskript (herefter “denne oprindelige afhandling A”), som G præsenterede på en konference i 1997 (1997), og B-afhandlingen blev formodet at være baseret på et manuskript (herefter “denne oprindelige afhandling B”), som H og andre præsenterede på en konference omkring 1997. Det blev rapporteret, at de afhandlinger, som de oprindelige forfattere skrev og offentliggjorde baseret på disse oprindelige afhandlinger (de pågældende sammenligningsafhandlinger), og de afhandlinger, som sagsøgeren skrev, var næsten identiske. Det blev konkluderet, at sagsøgerens handlinger i forbindelse med mistanken om uregelmæssigheder i de pågældende afhandlinger var bevidst plagiering, da han havde begået lignende handlinger to gange, og da de upublicerede afhandlinger, der var svære at få øje på, blev brugt.

Den 9. september samme år rapporterede den undersøgelseskomité, der blev nedsat ved det akademiske instituts midlertidige professorrådsmøde, til professor E, der er dekan for det akademiske institut, at de den 13. oktober havde konkluderet, at sagsøgerens handlinger udgjorde plagiering af de oprindelige afhandlinger. Det blev også bemærket, at sagsøgeren havde gentaget sådanne handlinger to gange, at han havde rapporteret og offentliggjort afhandlinger, der var uretmæssigt skabt gennem plagiering, som forskningsresultater finansieret af videnskabelige forskningsomkostninger, at han havde brugt disse afhandlinger som forfremmelsesafhandlinger, da han blev forfremmet til lektor, og at der endnu ikke var truffet foranstaltninger til at tilbagekalde og afhjælpe denne forskningsuregelmæssighed. Det blev rapporteret, at det ville være passende at afskedige ham disciplinært. Derefter blev det besluttet at afskedige ham disciplinært ved en bestyrelsesbeslutning den 21. november, og sagsøgeren blev informeret om dette samme dag.

Plaintiffens påstand

Plaintiffen hævder, at denne disciplinære afskedigelse er uretfærdig og ugyldig, og har indledt en retssag for at bekræfte sin position med rettigheder i henhold til ansættelseskontrakten og kræve betaling for ubetalt løn.

Plaintiffen hævdede, at han ikke bevidst havde plagieret den pågældende originale afhandling A af følgende grunde. A-afhandlingen er en såkaldt “fremtidsudsigtsartikel (review article)”, der er skrevet med det formål at introducere resultaterne af tidligere forskning inden for transaktionsomkostningsøkonomi, baseret på et upubliceret manuskript (den pågældende originale afhandling A) distribueret på en forskningskonference, som sagsøgeren deltog i under hans studier på H University Graduate School. Som det er klart fra det faktum, at A-afhandlingen citerer den pågældende originale afhandling A, havde sagsøgeren ikke til hensigt at plagiere den pågældende originale afhandling A bevidst. Sagsøgeren har også bidraget til en vis grad til skrivningen af A-afhandlingen, såsom at citere artikler, han tidligere har skrevet.

En gennemgang (fremtidsudsigter) er en proces i forskningen, hvor man gennemgår og introducerer tidligere forskning relateret til forskningsemnet for at klargøre positionen af ens egen forskning. De fleste akademiske artikler har en kort gennemgangssektion i introduktionen. Det er også muligt at offentliggøre en gennemgang alene som en fremtidsudsigtsartikel. Men det skal klart angives, at det er en introduktion til tidligere forskning og en citation, og referencelisten er særlig vigtig, da det er en introduktion til tidligere forskning. Men A-afhandlingen havde ikke noget som en referenceliste.

Med hensyn til B-afhandlingen hævdede sagsøgeren, at han ikke havde til hensigt at plagiere den pågældende originale afhandling B bevidst. B-afhandlingen blev skrevet baseret på den pågældende originale afhandling B, som er et resumé distribueret på en forskningskonference på universitetet, mens sagsøgeren var på H University Graduate School, og sagsøgeren indsamlede og analyserede data om prøverne vist i den pågældende originale afhandling B. Det er klart, at sagsøgeren har udviklet og udvidet sin forskning baseret på B-afhandlingen. Men de data, som sagsøgeren indsamlede og analyserede for at skrive B-afhandlingen, er gået tabt på grund af en harddiskfejl på computeren, og sagsøgeren kunne ikke indsende dem til den pågældende undersøgelseskomité.

Desuden hævdede sagsøgeren, at denne disciplinære afskedigelse, som blev foretaget 11 år og 13 år efter offentliggørelsen af de pågældende artikler, ikke skulle tillades, selvom der ikke er nogen bestemmelser om en anklagefrist. Fra et synspunkt om at sikre muligheden for at modbevise, når uregelmæssigheder i forskningsaktiviteter er påpeget, bør det ikke tillades at foretage undersøgelser eller disciplinære sanktioner lang tid efter den pågældende handling. Faktisk gik de data, som sagsøgeren indsamlede og analyserede for at skrive B-afhandlingen, tabt på grund af en harddiskfejl på computeren.

Domstolens afgørelse

I retssagen blev overvejelser om ligheden mellem afhandlinger udført på en sådan måde, at hvis hele en linje eller det væsentlige af en linje blev anerkendt som matchende, blev det behandlet som en matchende linje, og hvis mere end halvdelen af ordene i en linje matchede, blev det behandlet som en halv matchende linje. I alle andre tilfælde blev det behandlet som om der ikke var noget match.

Som et resultat, for afhandling A, påpegede retten, at 70,2% af linjerne i hovedteksten næsten matchede den sammenlignelige afhandling A1, og at de tre indsatte figurer og tabeller også næsten matchede. Retten anerkendte, at afhandling A var en reproduktion af den sammenlignelige afhandling A1. Der var ingen angivelse af, at afhandling A var en afhandling, der introducerede den originale afhandling A, eller en angivelse af, at afhandling A var en “prospektiv afhandling” (som sagsøgeren hævdede). Tværtimod, der var angivelser, der antydede, at diskussionen i afhandling A var sagsøgerens egne forskningsresultater. Retten anerkendte, at afhandling A var skrevet af sagsøgeren, der bevidst havde plagieret den originale afhandling A.

For afhandling B, efter en lignende analyse, påpegede retten, at 87,9% af linjerne i hovedteksten næsten matchede den sammenlignelige afhandling B, og at de fem indsatte figurer og tabeller fuldstændigt matchede. Retten anerkendte, at afhandling B var en reproduktion af den sammenlignelige afhandling B. Der var ingen citater fra den originale afhandling B. Retten anerkendte, at afhandling B var skrevet af sagsøgeren, der bevidst havde plagieret den originale afhandling B.

Ud fra dette, afgjorde retten,

“Universiteter, som er centrum for akademisk læring, har til formål at give bred viden og dybtgående specialiseret læring og forskning, og udvikle intellektuelle, moralske og anvendelige evner (Japansk skoleuddannelseslov, artikel 83, afsnit 1). I lyset af dette, og det ansvar de har for at bidrage til samfundets udvikling ved at levere deres forskningsresultater til samfundet (samme lov, afsnit 2), bør forskere tilknyttet universiteter opretholde en højere grad af etik.”

“Denne handling af sagsøgeren, hvor han plagierede afhandlingen, er en handling, der træder på andres forskningsresultater og fabrikerer hans egen forskningspræstation. Det er en handling, der går imod den grundlæggende holdning som forsker, og det rejser tvivl om hans kvalifikationer som forsker. Det faktum, at en sådan handling er blevet gentaget to gange i løbet af kun tre år, og at begge handlinger er baseret på uudgivne resuméer distribueret på forskningsmøder, hvor det er svært at opdage uregelmæssigheder, viser tydeligt, at handlingen er alvorlig.”

Tokyo District Court, 16. januar 2018

og afviste alle sagsøgerens krav.

Retten, i forhold til sagsøgerens påstand om, at “det er ikke tilladt at udføre undersøgelser eller disciplinære handlinger lang tid efter den pågældende handling”, mens det ikke kan benægtes, at der i tilfælde, hvor der er gået lang tid siden forskningsuregelmæssigheder, kan være tilfælde, hvor man skal være forsigtig med at udføre disciplinære handlinger fra synspunktet om at forsvare den pågældende forsker, forskningsuregelmæssigheder inkluderer forskellige former for handlinger, såsom fabrikation og forfalskning af data, der er blevet præsenteret som forskningsresultater, og plagiering, og graden af alvorlighed og de specifikke metoder til forsvar mod påstande om uregelmæssigheder varierer fra sag til sag, så det er ikke sådan, at disciplinære handlinger altid skal afvises efter en lang periode efter handlingen.

Og for denne sag om plagiering af afhandlinger, er det klart ved første øjekast, bare ved at se på notationen og formatet, at hver afhandling er en plagiering af hver original afhandling, så det kan ikke siges, at der er opstået en væsentlig ulempe for sagsøgerens forsvar, bare fordi der er gået lang tid siden plagieringen af afhandlingerne.

Opsummering

I tilfælde af akademiske artikler er det muligt at afgøre, om der er tale om plagiering ved at foretage en ‘analyse linje for linje’, som det blev gjort i denne retssag. Det er dog også muligt at afgøre dette ved at se på, hvor meget af teksten, der er identisk, når man ser bort fra tegnsætning og parenteser.

Plagiering er en alvorlig form for svindel, og hvis det opdages, kan det medføre alvorlige konsekvenser. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at opfylde kravene til korrekt citering, når man bruger andres tekster.

Introduktion til vores tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har intellektuel ejendomsret, især ophavsret, fået øget opmærksomhed, og behovet for juridisk kontrol er stigende. Vores firma tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.