Hvad er krænkelse af varemærkerettigheder? En forklaring på rammerne for ulovlighedsbedømmelse

Hvis du opnår varemærkerettigheder for dine egne produkter og handelsvarer, kan du forhindre det såkaldte “kopiering”.

Men varemærkerettigheder er ikke en ret til at sige “du må ikke sige “Disney””. Det, der er forbudt ved varemærkerettigheder, er strengt begrænset til “varemærkebrug”. For eksempel, hvis en tredjepart opretter en facilitet kaldet “Disney Island”, selvom det faktisk ikke har noget at gøre med Disney, vil det se ud som om det er en officiel Disney-facilitet. Varemærkerettigheder er en ret til at forbyde denne form for brug (som vil blive kaldt “varemærkebrug” nedenfor).

Hvor langt kan indehaveren af varemærkerettigheder forbyde brugen af “varemærker” på internettet, for eksempel på e-handelswebsteder og virksomheders websteder? Vi vil forklare ved at henvise til tidligere eksempler.

Hvad er varemærkebrug forbudt ved varemærkerettigheder?

Der er begrænsninger for de angivne varer osv., men varemærkeindehavere har ret til eksklusiv brug af det registrerede varemærke. Og hvis en tredjepart bruger det samme eller et lignende varemærke på de angivne varer osv. uden tilladelse, vil det i princippet udgøre en krænkelse af varemærkeretten.

Imidlertid blev det i ændringen af varemærkeloven i 2014 (Heisei 26) klart, at det ikke ville være en krænkelse af varemærkeretten i tilfælde, der ikke falder ind under “varemærkebrug”, som følger:

Artikel 26: Virkningen af varemærkeretten strækker sig ikke til følgende varemærker (herunder dem, der er en del af andre varemærker):
⑥ Ud over de ovenfor nævnte, varemærker, der ikke er brugt på en måde, der gør det muligt for forbrugeren at genkende, at det er en vare eller tjeneste relateret til en persons forretning.

(Japansk varemærkelov, artikel 26, afsnit 1, punkt 6)

Hvad henviser denne “varemærkebrug” til?

Som nævnt tidligere, er et varemærke brugt til at skelne ens egne varer/tjenester osv. fra andre varer/tjenester osv. (funktionen til at identificere varer/tjenester fra hinanden) og til at angive oprindelsen af varer osv. (oprindelsesvisningsfunktion).

Og brugen i denne form, der har funktionen til at identificere varer/tjenester fra hinanden og oprindelsesvisningsfunktion, betragtes som “varemærkebrug”.

For eksempel, når en almindelig forbruger ser strengen “ABC” på et produkt, og det er muligt for dem at genkalde, hvilket firma produktet kommer fra, kan det siges, at det har funktionen til at identificere varer/tjenester fra hinanden og oprindelsesvisningsfunktion, og handlingen med at sætte strengen “ABC” på produktet vil blive betragtet som varemærkebrug.

Omvent, i tilfælde af brugsmetoder, der ikke opfylder funktionen til at identificere varer/tjenester fra hinanden og oprindelsesvisningsfunktion, vil det ikke blive anerkendt som “varemærkebrug”, og virkningen af det registrerede varemærke kan ikke strække sig til det.

Vi har detaljeret beskrevet straffen for krænkelse af varemærkeretten nedenfor.

Eksempler på retssager om krænkelse af varemærkerettigheder

Kan titler på bøger og artikler krænke varemærkerettigheder? (Morgensbanan-sagen)

Dette er en sag, hvor sagsøgeren, der har varemærkerettigheder til det standardtegn “Morgensbanan” for “magasiner, bøger, mooks” osv., anlagde en retssag om krænkelse af varemærkerettigheder mod sagsøgte, der solgte en bog med titlen “40 tips til succes med morgensbanan-dietten”. Domstolen afgjorde, at teksten “Morgensbanan”, som sagsøgte viser, kun vises som en titel og ikke identificerer produktet eller dets oprindelse, og benægtede krænkelse af varemærkerettighederne.

Visningen af sagsøgtes mærke på omslaget og forsiden af sagsøgtes bog er kun en del af titlen, der angiver indholdet af bogen, og det kan ikke anerkendes, at det bruges på en måde, der har funktionen til at identificere produkter eller vise deres oprindelse. Derfor kan det ikke siges at krænke de pågældende varemærkerettigheder.

(Tokyo District Court, 12. november 2009)

I tilfælde af bogtitler, selvom de indeholder den samme streng som dit registrerede varemærke, hvis de repræsenterer indholdet af bogen og ikke oprindelsen af bogen som et produkt, kan det blive afgjort, at “brugen ikke er som et varemærke”.

Imidlertid, i tilfælde, hvor der er omstændigheder som periodiske publikationer som magasiner og aviser, og titler på serier, der produceres og sælges kontinuerligt under den samme titel, kan det antages, at de kan krænke varemærkerettighederne.

Kan produkter, der free-rider på berømte produkter, krænke varemærkerettigheder? (Beretta-sagen)

Dette er en sag, hvor den berømte italienske våbenproducent “Beretta” havde en licensaftale med modelpistolproducenten “Western Arms”, og sagsøgte en anden modelpistolproducent, der producerede og solgte modeller af “Beretta”, hævdede, at det var i strid med artikel 2, stk. 1, nr. 1 i den japanske lov om forebyggelse af urimelig konkurrence (Handlinger, der forårsager forvirring med velkendte indikationer), og krævede en forbud og erstatning for skader.

I denne sag, ifølge de anerkendte faktiske omstændigheder, er sagsøgtes produkter modelpistoler, der trofast gengiver udseendet af den virkelige pistol M92F, som ikke cirkulerer på markedet i vores land og generelt er forbudt at besidde, og som ikke har den essentielle funktion af den virkelige pistol, nemlig drabskapaciteten, og som handles på et separat marked som efterligninger, der er klart adskilt fra den virkelige pistol. Det anerkendes, at handlende og købere identificerer hvert produkt ved at se på indikationerne, der viser producenten af den pågældende modelpistol, der er fastgjort til kroppen og emballagen osv., og vurderer ydeevnen og kvaliteten af den som en modelpistol, og vælger og køber den. Derfor, selvom sagsøgtes produkter har den samme produktform som sagsøgers produktform, der bruges som en indikation, der viser, at sagsøgers produktform er et produkt af sagsøger Beretta, kan det siges, at sagsøgtes produktform ikke bruges på en måde, der har funktionen til at vise oprindelsen, eller funktionen til at identificere produkter.

(Tokyo District Court, 29. juni 2000)

Domstolen afgjorde, at selvom de producerede og solgte modelpistoler trofast gengiver formen på det virkelige produkt, kan formen på produktet som en modelpistol ikke siges at blive brugt på en måde, der har funktionen til at vise oprindelsen eller funktionen til at identificere produkter.

I denne sag blev det fastslået, at der ikke var nogen mulighed for, at almindelige forbrugere ville blive forvirrede over produktets identitet, da Beretta ikke producerede og solgte modelpistoler, og der var en klar forskel i den essentielle funktion, drabskapaciteten, mellem Berettas virkelige pistol og andre virksomheders modelpistoler. Derfor, hvis Beretta selv producerede og solgte modelpistoler, og licenserede brugen af dets design og varemærke osv. til Western Arms, kunne det være muligt, at Western Arms’ produkter blev anerkendt for at have produktidentifikationsfunktionen, og at efterligninger fra andre ville krænke varemærkerettighederne.

Kan slagord krænke varemærkerettigheder? (Always Coca-Cola-sagen)

Dette er en sag, hvor Coca-Cola Company, der brugte slagordet “Always Coca-Cola” på dåser for at fremme salget af cola-drikkevarer, blev sagsøgt af sagsøgeren, der havde registreret “Always” som et varemærke for den gamle klasse 29, der inkluderer cola og andre læskedrikke, for at krænke varemærkerettighederne, og krævede et forbud mod brugen af “Always” og erstatning for skader.

Ordet “Always”, der betyder “altid, når som helst”, kan forstås som et udtryk, der har en effekt, der øger produktets købekraft ved at få forbrugerne til at føle, at de altid vil drikke Coca-Cola, og det anerkendes som en del af et slagord, der er en del af en kampagne for at fremme salget, så det kan ikke siges at blive brugt på en måde, der har funktionen til at identificere produktet eller vise dets oprindelse, så det kan ikke siges at blive brugt som et varemærke. Derfor krænker det ikke varemærkerettighederne.

(Tokyo District Court, 22. juli 1998)

Domstolen afgjorde, at teksten “Always”, der er vist i lille skrift i øverste venstre hjørne af Coca-Cola-logoet på dåsen, anerkendes som en del af et kampagneslagord for at fremme salget, og det kan ikke siges at blive brugt på en måde, der viser produktets oprindelse, så det kan ikke siges at være en brug af varemærket.

Det skal bemærkes, at selv slagord kan registreres som varemærker.

Tidligere blev de fleste tilfælde af varemærkeregistrering afvist, fordi udtryk, der bruges i reklame og promotion, såsom slagord, ofte bruges generelt for forskellige produkter og tjenester, og det er svært for forbrugerne at skelne, hvem deres produkter og tjenester er, ved hjælp af disse reklameudtryk.

Imidlertid blev det klart angivet i retningslinjerne for varemærkeundersøgelse, der blev revideret i 2016, at “hvis det ansøgte varemærke kan anerkendes som et nyskabende udtryk, ikke kun som reklame eller virksomhedsfilosofi eller forretningspolitik for det produkt eller den tjeneste, men også som et nyskabende udtryk, vil det ikke falde ind under denne kategori”.

Derfor, hvis der er elementer, der kan være et tegn på identifikation af produkter eller tjenester, såsom brugen af nyskabende ord, indarbejdelse af dit eget brandnavn osv., selvom det er et slagord, kan du registrere det som et varemærke.

Med dette i tankerne, kan det ikke siges, at identifikationskraften straks benægtes, og det ikke krænker varemærkerettighederne, fordi det er et slagord, der bruger det registrerede varemærke. Hvis brugen af det registrerede varemærke kan siges at opfylde funktionen til at identificere produkter og vise deres oprindelse, kan der være tilfælde, hvor brugen i et slagord også betragtes som en varemærkebrug.

Denne juridiske teori gælder også for brugen af varemærker på internettet, såsom brugen af varemærker i listeannoncer.

https://monolith.law/reputation/listing-ads [ja]

Opsummering

Især på internettets marked, hvor der er et overflødighedshorn af produkter og tjenester, er det ikke usædvanligt at finde produkter, der bruger varemærker, der ligner dit eget registrerede varemærke, eller at modtage en meddelelse om varemærkekrænkelse fra en anden virksomhed vedrørende de produkter, du sælger. I sådanne tilfælde kan man let blive stresset og føle, at man straks skal tage skridt til at fjerne dem.

Men som vi har diskuteret indtil nu, betyder brugen af et registreret varemærke ikke nødvendigvis, at alle handlinger udgør en varemærkekrænkelse. Om brugen falder ind under varemærkebrug eller ej, og om det udgør en varemærkekrænkelse eller ej, kræver en konkret vurdering baseret på individuelle omstændigheder fra forskellige perspektiver. Derfor anbefales det at konsultere en ekspert i intellektuel ejendomsret.