Hvad er en facilitet baseret på ældreomsorgsloven? Forklaring af forskellene fra andre velfærdsfaciliteter og betingelser for indflytning

I en tid, hvor samfundet oplever en stigende ældrebefolkning og faldende fødselsrater, bliver behovet for pleje- og velfærdstjenester til ældre mennesker stadig større. Med en stigende efterspørgsel på pleje og velfærdstjenester findes der mange forskellige typer af ældreplejefaciliteter, hver med deres unikke karakteristika og forskelle.

At forstå de forskellige træk ved hver ældreplejefacilitet er afgørende for at drive en velfærdsforretning. Ved at have en solid forståelse af forskellene mellem faciliteterne og kende til de vigtigste aspekter af problemløsning indenfor disse, kan man sikre en effektiv og smidig drift af velfærdsaktiviteter.

Indholdet af denne artikel omfatter en introduktion til de forskellige typer af faciliteter baseret på den Japanske Ældreplejelov (Japanese Elderly Welfare Law) samt en detaljeret forklaring på karakteristika og forskelle mellem hver facilitet. Derudover vil artiklen konkret beskrive vigtige overvejelser for at drive en ældreplejefacilitet uden problemer og give råd om, hvordan man håndterer situationer, hvor der opstår problemer.

Hvad er Ældreomsorgsloven?

Ældreomsorgsloven er en lov, der blev vedtaget i Showa 38 (1963), og som fastlægger bestemmelser for velfærdsfaciliteter og velfærdsprojekter rettet mod ældre. I 1963, under perioden med høj økonomisk vækst, flyttede mange mennesker fra landdistrikterne til byområderne, hvilket førte til en stigning i kernefamilier og gjorde det vanskeligere at yde støtte og pleje til ældre inden for hjemmets rammer.

Indholdet af Ældreomsorgsloven omfatter hovedsageligt følgende fire punkter:

Blandt de ovennævnte fire punkter vil vi senere uddybe yderligere om ældreomsorgsfaciliteter og betalte plejehjem.

Desuden, ifølge Ældreomsorgslovens artikel 20, punkt 8[ja], er kommunerne forpligtet til at fastlægge en plan for sikring af forsyningsstrukturen for støtte til ældres hjemmeboende liv og for ældreomsorgsfaciliteter, hvilket gør det obligatorisk at udarbejde en ældreomsorgsplan.

Plejehjem baseret på den japanske lov om ældreomsorg

I henhold til den japanske lov om ældreomsorg er der fastsat fire hovedområder, hvoraf plejehjem omfatter følgende syv typer:

• Dagcentre for ældre
• Korttidsophold for ældre
• Plejehjem for ældre
• Specialiserede plejehjem for ældre
• Økonomisk overkommelige plejehjem for ældre
• Ældreomsorgscentre
• Støttecentre for ældrepleje

Vi vil her forklare disse syv typer af faciliteter.

Dagcenter for Ældre

Et dagcenter for ældre er en facilitet, der tilbyder daglige tjenester såsom hjælp til badning, måltider og toiletbesøg, samt pleje og støtte til ældre over 65 år med fysiske eller mentale handicap. Derudover tilbydes rådgivning om livsstil, rekreative aktiviteter og funktionel træning.

Korttidsophold for Ældre

Korttidsophold for ældre refererer til faciliteter, hvor ældre over 65 år, der kræver pleje og ikke kan modtage hjemmepleje på grund af midlertidige omstændigheder som familiens sygdom eller deltagelse i bryllupper og begravelser, kan opholde sig i en kort periode. Disse faciliteter er almindeligt kendt som “short stay” og tilbyder pleje og støtte til dagligdags aktiviteter i perioder, hvor hjemmepleje ikke er mulig.

Plejehjem for ældre

Plejehjem for ældre er faciliteter, der huser ældre over 65 år, som har vanskeligt ved at leve hjemme af økonomiske eller miljømæssige årsager. I 2006 blev det japanske langtidsplejeforsikringssystem (Kaigo Hoken) revideret, og plejehjem for ældre blev tilføjet som en specifik facilitetstype, hvor kriterierne for indlæggelse ikke længere inkluderede ‘fysiske eller mentale årsager’.

Specialplejehjem for ældre

Et specialplejehjem for ældre er en facilitet, der yder daglig pleje såsom badning, toiletbesøg og måltider til ældre over 65 år, som har betydelige fysiske eller mentale handicap og konstant har brug for pleje, men for hvem det er vanskeligt at modtage pleje i eget hjem.

For at være berettiget til indflytning skal man være en ældre person, der er klassificeret som krævende pleje niveau 1 eller højere ifølge plejebehovsvurderingen. Dog kan ældre, der er klassificeret som krævende pleje niveau 1 eller 2, i visse uundgåelige tilfælde blive indlogeret som en særlig undtagelse.

I de senere år har der været en række revisioner af systemet og lovændringer, som har ført til oprettelsen af mindre, lokalt forankrede faciliteter med en kapacitet på 29 beboere eller færre, og det er blevet obligatorisk at offentliggøre information om plejeservices.

Letvægts Ældreboliger

Letvægts ældreboliger er faciliteter, hvor ældre med fysiske handicap eller bekymringer om at leve selvstændigt, og som har vanskeligheder med at modtage pleje eller støtte fra familien, kan bo til en relativt lav pris.

Der er fastsat tre typer: Type A, hvor måltider er inkluderet, Type B, hvor beboerne selv står for madlavningen, og Type C, som er plejehjem. I 2008 (Heisei 20), blev det besluttet at konsolidere disse til plejehjem, og kun de faciliteter, der havde været i drift før dette, fik tilladelse til at fortsætte på en overgangsordning for Type A og B.

Seniorvelfærdscenter

Et seniorvelfærdscenter er en facilitet, der tilbyder forskellige former for rådgivning til ældre om deres daglige liv enten gratis eller til en lav pris, samt yder tjenester med det formål at fremme sundhed og uddannelse for ældre. Aktivitetstjenesterne inkluderer for eksempel kurser i selskabsdans og haiku-digtning.

Seniorvelfærdscentre drives af kommuner, som tilbyder støtte til dagligdags rådgivning og sundhedsfremmende aktiviteter, kendt som speciel type A, mens sociale velfærdsorganisationer driver type A, som tilbyder forskellige former for rådgivning og vejledning samt uddannelseskurser. Derudover findes der type B, som supplerer type A-centrene.

Støttecenter for Ældrepleje

Et støttecenter for ældrepleje er ikke en facilitet, hvor ældre bor permanent. Det er et sted, der tilbyder nødvendige oplysninger og støtte til ældre, der har brug for pleje i deres eget hjem, samt deres familier. Centret besvarer også spørgsmål om hjemmepleje og daglige udfordringer. Det koordinerer og assisterer i kommunikationen mellem de ældre, der modtager pleje, deres familier og udbydere af ældreomsorgstjenester på en omfattende måde.

For at sikre hurtig koordination og assistance, opererer mange af disse centre døgnet rundt, inklusive nattetid og i nødsituationer. Derfor er de ofte tilknyttet særlige plejehjem for ældre eller hospitaler.

Hvad er et betalingsplejehjem?

Vi har forklaret om ældreplejeinstitutioner som defineret i den japanske Ældreplejelov, men betalingsplejehjem falder ikke ind under denne kategori. Ikke desto mindre er betalingsplejehjem specificeret i Ældreplejelovens artikel 29 som følger:

Faciliteter, der driver en forretning, som involverer at huse ældre og yde tjenester såsom hjælp til badning, eliminering eller spisning, levering af måltider eller andre daglige nødvendigheder som specificeret i forordninger fra Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd

Kilde: Ældreplejelov Artikel 29[ja]

Selvom betalingsplejehjem ikke er klassificeret som ældreplejeinstitutioner, er de reguleret af den japanske Ældreplejelov, og de er underlagt lovens bestemmelser. En karakteristisk træk ved disse faciliteter er, at de har forskellige betingelser for indflytning, såsom graden af plejebehov og alder, afhængigt af den enkelte institution.

Hvad er en institution baseret på den japanske langtidsplejeforsikringslov?

Der findes tre typer af offentlige beboelsesfaciliteter, hvor man kan benytte sig af tjenester under den japanske langtidsplejeforsikringslov:

• Specialiserede plejehjem for ældre (Tokuyou)
• Plejeinstitutioner for ældre (Rouken)
• Plejemedicinske centre og plejeorienterede medicinske faciliteter

Tidligere var der også plejeorienterede medicinske faciliteter, som modtog både medicinsk forsikring og langtidsplejeforsikring, men disse blev fuldstændigt afskaffet ved udgangen af marts 2024 (Reiwa 6).

Forskellen mellem særlige plejehjem og plejeinstitutioner for ældre

Særlige plejehjem og plejeinstitutioner for ældre har ikke forskelle i forhold til de personer, de huser, eller de tjenester, de tilbyder. Dog er de reguleret af forskellige love. Særlige plejehjem er reguleret af loven om ældrevelfærd, mens plejeinstitutioner for ældre er reguleret af loven om plejeforsikring.

Derfor er der forskelle i adgangskrav og tjenester mellem særlige plejehjem (kaldet “tokuyou”) og plejeinstitutioner for ældre (kaldet “rouken”).

Nedenfor opsummeres forskellene mellem særlige plejehjem og plejeinstitutioner for ældre i en tabel.

Med hensyn til institutionens rolle og formål, er særlige plejehjem til for at beboere kan leve og modtage pleje, mens plejeinstitutioner for ældre har til formål at tilbyde rehabilitering, så beboerne kan vende tilbage til deres hjem. Derfor er der en stor forskel i beboernes opholdsperiode, om det er for livet eller ej.

De månedlige omkostninger er stort set de samme for begge typer institutioner, men når det kommer til hvor let det er at få en plads, er særlige plejehjem kendetegnet ved at have mange på venteliste. I nogle tilfælde kan ventetiden være flere år.

Anmeldelse af ældreplejefaciliteter og betalingshjem for ældre

Når man starter, ændrer, ophører eller suspenderer en virksomhed, der understøtter ældres hjemmeboende liv, såsom ældreplejefaciliteter og betalingshjem for ældre, skal man indberette de forhold, der er fastsat af Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd, til præfekturets guvernør, som det er bestemt i Japanese Elderly Welfare Law Article 14[ja].

Desuden, selv i tilfælde af betalingshjem for ældre, som ikke falder ind under kategorien ældreplejefaciliteter, er det bestemt i Japanese Elderly Welfare Law Article 29[ja], at man skal indberette til præfekturets guvernør, når man starter virksomheden.

Anmeldelsesproceduren

Proceduren for anmeldelse ved opstart eller etablering af en virksomhed er som følger:

1. Fastlæg virksomhedens indhold og koordiner med de relevante myndigheder
2. Indsend en etableringsplan og forklar formålet og indholdet af virksomheden
3. Gennemgå vurdering og forhåndsdrøftelser med den lokale myndigheds Social Welfare Corporation Accreditation Review Committee
4. Udfør procedurer for ansøgning om lån og finansiering
5. Ansøg om tilladelse til at åbne faciliteten

Først bør du konsultere den relevante afdeling i den lokale myndighed om opstart af virksomheden. Dette inkluderer forberedelser som at fastlægge en konkret tidsplan for åbningen og at vælge en byggeplads for faciliteten. Det er også vigtigt at koordinere med de relevante myndigheder for fremtidig fremgang og konsultation.

Efter at have rådført dig med den lokale myndigheds relevante afdeling og fastlagt en plan, skal du indsende en ansøgningsformular for etablering og en etableringsplan i det format, som den lokale myndighed specificerer. Da der er fastsat en frist for indsendelse, skal du sørge for at indsende inden deadline. Desuden accepteres ændringer i etableringsplanen som hovedregel ikke efter indsendelse, så sørg for at overveje den grundigt og udarbejde den omhyggeligt.

Efter indsendelse af etableringsplanen vil den lokale myndigheds review committee vurdere indholdet og rimeligheden af planen. Selv hvis planen godkendes af review committee, skal du være opmærksom på, at den kan blive afvist, hvis den ikke stemmer overens med den lokale myndigheds udviklingsplan. Hvis du består vurderingen, skal du påbegynde etableringen inden udgangen af det følgende finansår efter at have modtaget meddelelsen.

Når du faktisk begynder at bygge eller etablere faciliteten, er det nødvendigt at ansøge om lån og finansiering. Hvis du ansøger om finansiering fra Independent Administrative Institution for Welfare and Medical Service, kan du låne de nødvendige midler. Husk dog, at du skal have en udtalelse fra den lokale borgmester eller lignende, så glem ikke at få denne udtalelse. Hvis du forsømmer at få udtalelsen og dermed forsinkes med at modtage finansieringen, kan det føre til forsinkelser i hele projektet.

Når det er bekræftet, at facilitetens eller kontorets interne udstyr og personaleopstilling opfylder reglerne, kan du ansøge om tilladelse til at åbne. Derefter kan du som hovedregel starte virksomheden på den første dag i hver måned.

Straffe for manglende anmeldelse eller falsk anmeldelse

Når man starter en virksomhed, kan undladelse af at anmelde eller at indgive en falsk anmeldelse medføre en bøde på op til 300.000 yen i henhold til Japanese Welfare of the Elderly Law Article 40[ja] (老人福祉法第40条). Dette gælder både for ældreplejefaciliteter og betalingsbaserede plejehjem; straffen ændres ikke afhængigt af facilitetstypen.

Tre nøglepunkter for en smidig drift af ældreplejefaciliteter

Det er afgørende at drive forretningen korrekt efter opstarten. Her er tre nøglepunkter for at sikre en smidig drift af ældreplejefaciliteter.

Giv en grundig forklaring og opnå samtykke ved kontraktindgåelse

Når du indgår en kontrakt med potentielle beboere, er det vigtigt at give en grundig forklaring og opnå deres samtykke for at undgå fremtidige konflikter og anklager om manglende oplysningspligt. For eksempel kan der opstå problemer omkring tilbagebetaling ved fraflytning eller ophævelse af kontrakten, eller ansvar og håndtering af konflikter mellem beboere under opholdet.

Forbered en manual til forebyggelse af og reaktion på ulykker

I driften af ældreplejefaciliteter kan man ikke benægte risikoen for ulykker. Disse kan omfatte fald, kvælning (mad i luftrøret), badeulykker, infektionssygdomme og skader på ejendomme. Derudover kan der opstå ulykker og konflikter mellem personalet og beboerne eller mellem beboerne indbyrdes. Det er vigtigt at udarbejde en manual for at forebygge forventede ulykker og sikre, at alle medarbejdere er fuldt informeret.

Uanset hvor meget man forsøger at undgå dem, kan ulykker stadig ske. Derfor er det vigtigt at have en manual for umiddelbar reaktion, der indeholder specifikke instruktioner for, hvad man skal gøre, hvis en ulykke indtræffer. Ved at have en veludarbejdet reaktionsmanual kan alle medarbejdere håndtere situationen roligt og uden panik. Hvis der opstår en alvorlig hændelse, er det vigtigt at dele ‘nærved og næsten’-hændelser blandt personalet og opdatere manualen for at forhindre lignende ulykker i fremtiden.

Rådfør dig med en advokat, der er ekspert i ældreplejelovgivning

I driften af ældreplejefaciliteter kan man ikke udelukke risikoen for ulykker og konflikter. Der kan opstå kontraktmæssige konflikter med beboerne, konflikter mellem beboerne eller uforudsete ulykker.

Vi har forklaret, hvor vigtigt det er at opnå samtykke gennem forudgående forklaringer og at have en manual klar for at forebygge ulykker og sikre en passende umiddelbar reaktion. Men det er naturligt at føle usikkerhed om, hvilke forklaringspunkter der skal inkluderes i kontrakten, eller hvordan man bedst udarbejder en manual.

Hvis du er usikker, anbefales det at konsultere en advokat, der er ekspert i ældrepleje- og velfærdslovgivningen. Ved at rådføre dig med en advokat, der er kyndig i ældrepleje- og velfærdslovgivningen, kan du modtage professionel rådgivning og vejledning. Desuden kan løbende konsultationer under driften sikre en sikker og smidig fortsat drift af faciliteten.

Konklusion: Forståelse af faciliteter under den japanske ældreomsorgslov og sikring af passende drift

I en tid med lav fødselsrate og en aldrende befolkning er der en konstant efterspørgsel efter velfærdsfaciliteter og plejehjem for ældre.

Men der findes mange forskellige typer af disse faciliteter, og der er mange overvejelser og vigtige punkter at tage højde for, når man starter og driver en sådan forretning. Desuden kan konflikter med beboere og alvorlige ulykker indebære risici såsom retssager og risikoen for at skulle lukke driften, hvilket gør forebyggelse af problemer og ulykker samt hurtig indgriben til meget vigtige aspekter af facilitetens drift.

Derfor er det af største vigtighed at have en grundig forståelse af den japanske ældreomsorgslov og relaterede love og at drive forretningen sikkert og korrekt. Hvis du er usikker på opstart eller drift af en sådan virksomhed, anbefales det at konsultere en advokat med ekspertise i ældreomsorgslovgivning og lignende juridiske områder.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Omsorgsbranchen er et område, der er reguleret af en række forskellige love, såsom den Japanske Long-Term Care Insurance Law, den Japanske Welfare Law for the Elderly og den Japanske Companies Act. Monolith Law Office fungerer som rådgivende advokater for General Incorporated Association National Federation of Long-Term Care Providers og for omsorgsudbydere i hver præfektur i hele landet, og vi besidder en omfattende ekspertise inden for lovgivningen relateret til omsorgsbranchen.

Monolith Law Offices ekspertiseområder: Virksomhedsret for IT og startups[ja]