Punkter at være opmærksom på ved annoncering af kosttilskud

Kosttilskud er ikke medicin, men sundhedsfødevarer. Men set fra forbrugerens synspunkt, adskiller det sig fra almindelige fødevarer, der simpelthen spises. Kosttilskud købes med en vis forventning om at forbedre ens sundhed og skønhed, og på grund af deres form og lignende, er forventningerne ofte højere end for almindelige fødevarer. Loven har strenge reklameregler for ‘medicin’, som adskiller sig fra almindelige fødevarer. Og det gælder også for sundhedsfødevarer, der ikke er medicin, men som hævder at have effekter som at helbrede acne eller forstoppelse.
Selvom det ikke er medicin, er det anerkendt som noget, der er på linje med medicin, og man skal konstant overveje forholdet til reklamereglerne, når man sælger og annoncerer det. Det er kosttilskud. I denne artikel vil vi forklare reklamereglerne for kosttilskud, som er sundhedsfødevarer, men ikke almindelige fødevarer eller medicin.

Definitionen af kosttilskud

Der er ingen juridisk definition af ‘kosttilskud’, men generelt betragtes produkter i tablet- eller kapsel-form, der indeholder koncentrerede specifikke ingredienser, som sådanne. Da der ikke er nogen klar definition, kan almindelige mennesker opfatte kosttilskud som noget, der ligner medicin, kommer i tablet- eller kapsel-form, og dækker et meget bredt spektrum.

På den anden side er der en klar definition af ‘medicin’ i juridisk forstand i henhold til “Loven om sikring af kvalitet, effektivitet og sikkerhed af lægemidler og medicinsk udstyr (Lov nr. 145 fra 1960)” (den såkaldte tidligere version af den japanske ‘Farmaceutiske Lov’) (herefter kaldet ‘Farmaceutiske og Medicinske Udstyrslov’). Derfor klassificeres alt, der ikke falder ind under definitionen af medicin i henhold til Farmaceutiske og Medicinske Udstyrslov, uanset form, som noget helt andet end medicin. Desuden begrænser Farmaceutiske og Medicinske Udstyrslov dens reguleringsmål til medicin, quasi-lægemidler, kosmetik og medicinsk udstyr i henhold til artikel 1.

Derfor er ting, der ikke falder ind under disse definitioner, ikke underlagt regulering af Farmaceutiske og Medicinske Udstyrslov. Med andre ord, selvom kosttilskud kommer i former, der ligner medicin, som tabletter og kapsler, behandles de juridisk set ikke som ‘medicin’.

Artiklen nedenfor skriver om forskellen mellem ‘medicin’, ‘quasi-lægemidler’ og ‘kosmetik’.

https://monolith.law/corporate/pharmaceutical-affairs-law[ja]

Reguleringer i henhold til den japanske lægemiddellov (Yakuhin) for produkter, der ikke er klassificeret som ‘lægemidler’

Som det fremgår, er kosttilskud juridisk set ikke klassificeret som ‘lægemidler’ i Japan. Men netop fordi de ikke er ‘lægemidler’, er kosttilskud og andre sundhedsfødevarer underlagt strenge reklameregler. Vi vil ikke gå i dybden med dette i denne artikel, men uanset om et produkt markedsføres som et kosttilskud eller ej, hvis det er noget, der indtages oralt, og hvis dets essens, form, angivne effekter, dosering osv. gør, at det bør betragtes som et lægemiddel, og det bliver produceret (inklusive import) og solgt som sådan, vil det blive identificeret som et ‘uautoriseret og ugodkendt lægemiddel’ gennem inspektioner foretaget af myndighederne. Dette vil resultere i vejledning og regulering fra præfekturernes guvernører i henhold til ‘Vejledning og kontrol af uautoriserede og ugodkendte lægemidler’ (Notifikation nr. 476 fra den japanske sundhedsministeriets lægemiddelafdeling, dateret 1. juni 1971 (Showa 46)).

I ovennævnte notifikation er der angivet en fortolkning af lægemiddellignende effekter i forhold til reklame. Ifølge denne fortolkning, hvis et kosttilskud eller en anden sundhedsfødevare er mærket med udsagn som ‘for personer med diabetes’, ‘forbedrer kræft’, ‘genopretter træthed’, ‘forbedrer kropskonstitutionen’ osv., vil det blive betragtet som et ‘uautoriseret og ugodkendt lægemiddel’ og vil være underlagt vejledning og regulering i henhold til ovennævnte notifikation. Det er vigtigt at være opmærksom på dette.

Der er mange udtryk, der betragtes som at have lægemiddellignende effekter, og specifikke formuleringer er fastlagt i notifikationen. Når du reklamerer for kosttilskud og andre sundhedsfødevarer, er det vigtigt at sikre, at dit reklamebudskab ikke angiver lægemiddellignende effekter. For mere information, besøg hjemmesiden for det japanske sundheds-, arbejds- og velfærdsministerium, Information om sundhedsskader og uautoriserede og ugodkendte lægemidler[ja].

Reklameregulering ifølge den japanske sundhedsfremmelseslov

I henhold til den japanske sundhedsfremmelseslov (lov nr. 103 fra 2002) (herefter omtalt som “sundhedsfremmelsesloven”) betegner “mad” alle spiselige og drikkelige produkter, undtagen “lægemidler” som defineret i den japanske farmaceutiske og medicinske enhedslov. Derfor, selvom et produkt sælges som mad, hvis det hævder at have medicinske fordele, vil det blive betragtet som et “lægemiddel” i henhold til den japanske farmaceutiske og medicinske enhedslov, og det vil ikke være omfattet af “mad” i henhold til sundhedsfremmelsesloven. Ikke desto mindre, selv for produkter, der hævder at have medicinske fordele og sælges som sådan, er det nødvendigt at forbyde falske og overdrevne påstande om sundhedsfremmende effekter, og derfor regulerer artikel 31, afsnit 1 i sundhedsfremmelsesloven ikke kun “mad til salg”, men også “produkter, der sælges som mad”.

Om sundhedsfremmelsesloven

Sundhedsfremmelsesloven
(Formål)
Artikel 1 Denne lov har til formål at forbedre folkesundheden i vores land ved at fastlægge grundlæggende forhold vedrørende den omfattende fremme af folkesundheden, i betragtning af den hurtige aldring og ændringer i sygdomsstrukturen i vores land, og ved at træffe foranstaltninger til forbedring af ernæring og andre aspekter af folkesundheden.

Sundhedsfremmelsesloven er en lov, der har til formål at forbedre folkesundheden. Baggrunden for denne lov er den hurtige aldring og ændringer i sygdomsstrukturen i Japan, hvilket har øget betydningen af at fremme folkesundheden. Derfor fastlægger denne lov grundlæggende forhold vedrørende fremme af folkesundheden og træffer foranstaltninger til forbedring af ernæring og andre aspekter af folkesundheden. På denne måde har sundhedsfremmelsesloven til formål at fremme og forbedre folkesundheden, mens den japanske farmaceutiske og medicinske enhedslov har til formål at forbedre folkesundheden ved at regulere og fremme forskning og udvikling af lægemidler og lignende.

Inden for rammerne af sundhedsfremmelsesloven er der fastlagt bestemmelser om “sundhedsfødevarer”, som artikel 31, afsnit 1 i sundhedsfremmelsesloven forbyder at fremstille. Disse bestemmelser er fastlagt i “Bemærkninger om sundhedsfødevarer i henhold til loven om præsentation af præmier og sundhedsfremmelsesloven[ja]” (“Udstedt den 30. juni 2016 af Forbrugeragenturet”, herefter omtalt som “Bemærkninger”).

Sundhedsfødevarer

(Forbud mod overdrevne påstande)
Artikel 31 Ingen person må, når de reklamerer for eller på anden måde præsenterer et produkt, der sælges som mad, lave påstande, der er markant forskellige fra fakta, eller lave påstande, der markant kan vildlede folk, om sundhedsfremmende effekter og andre forhold fastsat ved kabinetforordning (benævnt “sundhedsfremmende effekter osv.” i næste afsnit).
2 Når premierministeren vil udstede, ændre eller ophæve en kabinetforordning som nævnt i det foregående afsnit, skal han eller hun på forhånd rådføre sig med ministeren for sundhed, arbejde og velfærd.

Artikel 31, afsnit 1 i sundhedsfremmelsesloven forbyder falske og overdrevne påstande om sundhedsfremmende effekter osv. for produkter, der sælges som mad. I overensstemmelse hermed definerer Bemærkningerne produkter, der sælges som mad og viser sundhedsfremmende effekter osv. som fastsat i sundhedsfremmelsesloven, som “sundhedsfødevarer”. Sundhedsfødevarer er ikke lægemidler, så som nævnt ovenfor kan de ikke gøre påstande om medicinske fordele i henhold til den japanske farmaceutiske og medicinske enhedslov. Men de kan heller ikke gøre påstande, der er markant forskellige fra fakta, om sundhedsfremmende effekter osv. i henhold til sundhedsfremmelsesloven. Baggrunden for dette forbud mod falske og overdrevne reklamer er, at brugen af fødevarer, der opfattes som sundhedsfødevarer, er steget med den stigende sundhedsbevidsthed blandt befolkningen i takt med forbedringen af folkesundheden, som er formålet med artikel 1 i sundhedsfremmelsesloven, og at langvarig og kontinuerlig indtagelse anbefales, hvilket kan føre til, at folk, der tror på disse påstande, går glip af passende medicinsk behandling, hvilket kan medføre alvorlige problemer for folkesundheden.

Typer af sundhedsfødevarer

Sundhedsfødevarer er en generel betegnelse for fødevarer, der sælges og bruges bredt til at fremme sundheden. For at kunne gøre passende påstande om sundhedsfremmende effekter osv. er der et system fastsat af regeringen, der kræver, at “fødevarer med sundhedsfunktioner”, der opfylder de standarder for sikkerhed og effektivitet, som regeringen har fastsat, er tilgængelige.

1. Specifikke sundhedsfødevarer (individuel godkendelsesordning)
2. Ernæringsfunktionelle fødevarer (selvcertificeringsordning)
3. Fødevarer med funktionelle påstande (anmeldelsesordning)
4. Såkaldte sundhedsfødevarer, der ikke falder ind under 1. til 3.

Kosttilskud behandles grundlæggende som “såkaldte sundhedsfødevarer” på samme måde som almindelige fødevarer, men “specifikke sundhedsfødevarer”, der har modtaget godkendelse, “ernæringsfunktionelle fødevarer”, der er selvcertificeret, og “fødevarer med funktionelle påstande”, der er anmeldt, kan hver især gøre påstande om sundhedsfremmende effekter osv. på den måde, der er fastsat.

Visning som en specifik sundhedsfødevare kan ikke gøres, uanset om det er en falsk eller overdreven påstand, medmindre tilladelse er opnået fra direktøren for Forbrugeragenturet (artikel 26, afsnit 1 i sundhedsfremmelsesloven), og visning som en sundhedsfunktionel fødevare skal gøres i overensstemmelse med fødevarevisningsstandarderne, uanset om det er en falsk eller overdreven påstand (artikel 9, afsnit 1, punkt 10 og artikel 23, afsnit 1, punkt 8 i fødevarevisningsstandarderne). Samtidig kan visning, der ikke overholder disse fødevarevisningsstandarder, potentielt være i strid med falske og overdrevne påstande i henhold til sundhedsfremmelsesloven.

Reklameregulering af kosttilskud (sundhedsfødevarer)

Så hvilke reklamereguleringer gælder for kosttilskud, der er klassificeret som sundhedsfødevarer, i henhold til den japanske sundhedsfremmelseslov?

(Forbud mod overdrevne påstande)
Artikel 32, afsnit 2
Når man reklamerer for eller på anden måde præsenterer et produkt, der sælges som fødevare, må man ikke vise noget, der markant afviger fra sandheden, eller noget, der markant kan vildlede folk, om effekten af at fremme sundhed eller andre emner fastsat ved forordning fra Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd (herefter kaldet “sundhedsfremmende effekter osv.”).

I denne artikel er det klart forbudt at vise overdrevne påstande om produkter, der sælges som fødevarer, i forhold til deres sundhedsfremmende effekter osv., som ① markant afviger fra sandheden, eller ② er markant vildledende. Om en påstand er ① markant forskellig fra sandheden eller ② markant vildledende, afgøres ud fra det samlede indtryk og opfattelse, som forbrugeren får fra påstanden.

Først og fremmest afgøres det, hvad der betragtes som “markant”, på baggrund af hver enkelt reklame osv. For eksempel, hvis almindelige forbrugere kender forskellen mellem det, der er skrevet i reklamen osv., og den faktiske effekt, de vil opnå ved at indtage fødevaren, og de kan afgøre, at “de ikke vil blive lokket til at købe fødevaren”, vil det blive betragtet som “markant”. Desuden betyder “forskellig fra sandheden”, at det, der er fremhævet i reklamen osv., og den faktiske effekt, der kan opnås, er forskellige. For eksempel, hvis der er en påstand som “Det er bevist, at du kan tabe X kilo på tre måneder”, selvom der ikke er nogen tilstrækkelig eksperimentel bevis, vil det falde ind under dette.

På den anden side betyder “vildledende folk”, at der er en forskel mellem det indtryk og de forventninger til sundhedsfremmende effekter osv., som folk får fra reklamen osv., og den faktiske effekt, der kan opnås. For eksempel, hvis man kun citerer de akademiske data, der er fordelagtige for fødevaren, og ignorerer de ugunstige oplysninger, vil det falde ind under dette. Konkret vil påstande som “det kan helbrede kræft”, og for fødevarer, der hævder at have slankeeffekter, påstande som “det indkapsler og udskiller overskydende fedt og kulhydrater fra kroppen sammen med afføring”, som hæmmer kroppens absorption af kulhydrater og kulhydrater indtaget gennem mad og kan udskille dem fra kroppen, blive bedt om at blive fjernet (meddelelse om fødevaresikkerhed dateret 8. december 2004 (Heisei 16) nr. 1208001). Desuden er disse konkrete eksempler, uanset om de er falske eller overdrevne, sandsynligvis i strid med lovgivningsmeddelelser, da de hævder medicinske effekter eller ikke overholder fødevareetiketteringsstandarder, og kan betragtes som farlige udtryk.

I den følgende artikel forklarer vi detaljeret om reklameregulering af kosmetik.

https://monolith.law/corporate/regulations-on-hyperbole[ja]

Effekten af at overtræde forbuddet mod overdrevne påstande

Sundhedsfremmelsesloven fastsætter følgende foranstaltninger i tilfælde af, at man viser noget, der markant afviger fra sandheden, eller noget, der markant kan vildlede folk, om effekten af at fremme sundhed osv., i forhold til produkter, der sælges som fødevarer, i henhold til bestemmelserne i artikel 32, afsnit 2.

(Anbefalinger osv.)
Artikel 32, afsnit 3
Hvis Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd finder, at der er en person, der har vist noget i strid med bestemmelserne i den foregående artikel, og at det kan have en alvorlig indvirkning på befolkningens sundhedsfremme, kan ministeren anbefale, at personen tager de nødvendige foranstaltninger i forhold til den pågældende påstand.
2 Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd kan, hvis en person, der har modtaget en anbefaling i henhold til bestemmelserne i det foregående afsnit, ikke tager de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen uden en gyldig grund, beordre personen til at tage de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen.
3 Udeladt

Således, hvis det vurderes, at overdrevne påstande kan have en alvorlig indvirkning på befolkningens sundhedsfremme, kan Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd først anbefale, at den person, der har vist påstanden, tager de nødvendige foranstaltninger i forhold til påstanden (Sundhedsfremmelsesloven artikel 32, afsnit 3, stk. 1). Derefter kan Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd, hvis personen, der har modtaget anbefalingen, ikke tager de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen uden en gyldig grund, beordre personen til at tage de foranstaltninger, der er relateret til anbefalingen (Sundhedsfremmelsesloven artikel 32, afsnit 3, stk. 2).

Artikel 36, afsnit 2
En person, der overtræder en ordre i henhold til bestemmelserne i artikel 32, afsnit 3, stk. 2, skal straffes med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen.

Og hvis man ikke følger ordren, vil man blive straffet med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen. Derudover er der, ud over Sundhedsfremmelsesloven, som regulerer påstande om “sundhedsfødevarer”, også loven om lægemidler og medicinsk udstyr, fødevareetiketteringsloven, loven om uretfærdig præmie og uretfærdig påstand, fødevaresundhedsloven, JAS-loven (loven om standardisering og korrekt mærkning af landbrugsprodukter), og loven om specifik handel. Hvis disse regler overtrædes, kan man også være underlagt andre administrative foranstaltninger.

Opsummering

Som ovenfor nævnt, er der strenge begrænsninger for “sundhedsfødevarer”, der sælges som fødevarer, der skaber visse forventninger om sundhed og skønhed, som kosttilskud. Baseret på den japanske “Health Promotion Law” (Sundhedsfremmelsesloven) og “Pharmaceuticals and Medical Devices Act” (Loven om lægemidler og medicinsk udstyr), samt “Food Labeling Act” (Fødevaremærkningsloven), er det forbudt at bruge overdrevne reklamer, angive medicinske virkninger, eller bruge udtryk, der strider imod fødevaremærkningsstandarder. Grundlæggende skal enhver, der laver reklame, uanset om de er en sælger eller ej, overholde disse regler. Derfor er det nødvendigt at udvise stor forsigtighed med det sprog, der bruges i reklamer.