Procedurer for udstedelse af nye aktier (kapitalforhøjelse) i henhold til japansk selskabsret og dens indvirkning på eksisterende aktionærer

Når japanske virksomheder søger at skaffe kapital til forretningsudvidelse, fremme af nye projekter eller tilbagebetaling af gæld, er udstedelse af nye aktier, eller kapitalforhøjelse, en yderst vigtig metode. Denne fremgangsmåde tillader virksomheder at skaffe kapital uden at pådrage sig ny gæld og giver fleksibilitet i anvendelsen af de indsamlede midler, hvilket forbedrer virksomhedens finansielle stabilitet. Dog, da udstedelse af nye aktier kan have en betydelig indvirkning på eksisterende aktionærers rettigheder, kræver den japanske selskabslov (Companies Act) overholdelse af strenge procedurer.

At sikre finansiel fleksibilitet for virksomheder samtidig med at beskytte eksisterende aktionærer er en grundlæggende tankegang i systemet for udstedelse af nye aktier under japansk selskabslov. Dette juridiske rammearbejde er ikke blot en vejledning i procedurer, men er designet til omhyggeligt at afbalancere to vigtige elementer: kapitalfremskaffelse, som er nødvendig for virksomhedens vækst, og beskyttelse af aktionærernes rettigheder og interesser. Denne balance opnås ved, at kravene til procedurerne varierer afhængigt af typen af aktier, der udstedes, og de potentielle indvirkninger de har.

Eksisterende aktionærer kan opleve en udvanding af deres ejerandel og stemmeret, hvilket kan mindske deres indflydelse på virksomhedens ledelse, som følge af udstedelse af nye aktier. Desuden kan en stigning i det samlede antal udstedte aktier resultere i en reduktion af værdien per aktie. Med disse potentielle indvirkninger i betragtning er det afgørende at følge de korrekte juridiske procedurer fastsat i den japanske selskabslov. Hvis man ikke overholder disse procedurer, kan det føre til juridiske tvister, såsom annullering af den nye aktieudstedelse (japansk selskabslov artikel 828), hvilket indebærer en alvorlig risiko for, at udstedelsen bliver erklæret ugyldig. Dette kan forårsage uventet skade på tredjeparter såsom nye aktionærer og forretningspartnere og kan endda underminere formålet med kapitalforhøjelsen.

I denne artikel vil vi detaljeret forklare de primære typer af nye aktieudstedelser, de specifikke juridiske procedurer og indvirkningen på eksisterende aktionærer, baseret på japansk lovgivning, for at give udenlandske investorer og virksomheder, der overvejer kapitalforhøjelse i Japan, en klar forståelse af nye aktieudstedelser under japansk selskabslov.

De primære typer og karakteristika ved udstedelse af nye aktier under japansk selskabsret

Under japansk selskabsret (Companies Act) er der fastlagt tre hovedmetoder for udstedelse af nye aktier, som adskiller sig baseret på, hvem de nye aktier udstedes til. Den valgte metode for udstedelse har stor betydning for de efterfølgende procedurekrav og den indvirkning, det vil have på de eksisterende aktionærer.  

Udstedelse af nye aktier gennem tredjepartsallokering i Japan

Tredjepartsallokering refererer til metoden, hvor nye aktier allokeres specifikt til en tredjepart. Denne “tredjepart” kan inkludere eksisterende aktionærer, men medmindre allokeringen sker ligeligt til alle eksisterende aktionærer i overensstemmelse med deres respektive aktieandele, klassificeres det som en tredjepartsallokering. Især for private virksomheder, hvor aktieoverdragelse er begrænset, er tredjepartsallokering blevet den mest almindelige metode til kapitalanskaffelse.

Et markant træk ved denne metode er, at den høje sandsynlighed for ændringer i de eksisterende aktionærers aktieandele, enten ved tilføjelse af nye aktionærer eller ved ujævn fordeling af aktier til de nuværende aktionærer. Som et resultat kan dette medføre en relativ udvanding af de eksisterende aktionærers stemmerettigheder og rettigheder til at modtage udbytte. På den anden side, fordi det er målrettet mod specifikke investorer, er der en fordel i form af høj fleksibilitet i kapitalanskaffelsen og muligheden for hurtig gennemførelse. På grund af den potentielle indflydelse på de eksisterende aktionærers stemmerettigheder, pålægger den japanske selskabslov visse procedurer for at beskytte aktionærerne.

Udstedelse af nye aktier gennem aktionærtilskrivning i Japan

Aktionærtilskrivning er en metode, hvor nye aktier tildeles til alle eksisterende aktionærer i forhold til antallet af aktier, de allerede ejer.  

Det mest markante kendetegn ved denne metode er, at de eksisterende aktionærers ejerandel forbliver uændret efter udstedelsen af nye aktier. Derfor er der mindre bekymring for at forringe retfærdigheden mellem aktionærerne, og procedurerne for at beskytte de eksisterende aktionærer er minimal sammenlignet med andre metoder. Hvis alle aktionærer er enige, kan kapital fremskaffes hurtigt, men da det beløb, der kan rejses, afhænger af de eksisterende aktionærers finansielle styrke, kan denne metode være uegnet til at skaffe store mængder kapital.  

Udstedelse af nye aktier gennem offentligt tilbud i Japan

Udstedelse af nye aktier gennem offentligt tilbud er en metode, hvor man bredt søger investeringer fra almindelige investorer og tildeler nye aktier til ansøgerne.  

Denne metode kan, ligesom tredjepartsallokering, potentielt ændre de eksisterende aktionærers ejerandele. Offentligt tilbud anvendes primært af børsnoterede selskaber som et middel til kapitalfremskaffelse, og ikke-børsnoterede virksomheder kan normalt ikke benytte denne metode. Når et børsnoteret selskab gennemfører et offentligt tilbud, pålægges det strenge oplysningskrav i henhold til den japanske lov om finansielle instrumenter og børser. Ligesom med tredjepartsallokering kræves der specifikke procedurer for at beskytte de eksisterende aktionærer, da der kan opstå ændringer i ejerandelene.  

I forbindelse med udstedelse af nye aktier er de strenge regler fastsat af den japanske selskabslov direkte relateret til risikoen for udvanding af de eksisterende aktionærers rettigheder. Metoder, der i det væsentlige opretholder den eksisterende ejerstruktur, såsom aktionærallokering, har tendens til at have relativt lave regulatoriske barrierer. Derimod kan tredjepartsallokering og offentligt tilbud, som har potentiale til at ændre ejerandele betydeligt, udløse strengere beskyttelsesforanstaltninger. Dette antyder, at virksomheder skal vurdere balancen mellem finansieringsfleksibilitet og kompleksiteten af juridiske procedurer omhyggeligt, når de vælger en metode til kapitalfremskaffelse. Dette er især vigtigt, når man overvejer tredjepartsallokering, som kan skabe nye kontrolforhold. Udenlandske investorer bør forstå, at den valgte udstedelsesmetode afspejler virksomhedens aktionærrelationer og holdning til regeloverholdelse.

Sammenligning af Typer af Nyudstedelse af Aktier Under Japansk Lov

Når man sammenligner de forskellige metoder til nyudstedelse af aktier, bliver deres karakteristika og indvirkningen på eksisterende aktionærer tydeligere.

Den konkrete proces for udstedelse af nye aktier under japansk selskabsret

Proceduren for udstedelse af nye aktier følger flere vigtige trin baseret på den japanske selskabslov. Afhængigt af om et selskab er et offentligt selskab (et selskab uden vedtægtsmæssige begrænsninger på aktieoverdragelse) eller et privat selskab (et selskab med vedtægtsmæssige begrænsninger på aktieoverdragelse), samt den valgte metode for udstedelse, vil de specifikke krav variere.

Beslutning om udstedelsesbetingelser og beslutningsorganet

Når et selskab skal udstede nye aktier, skal det først nøje fastlægge ‘udstedelsesbetingelserne’. Dette inkluderer antallet af aktier, der skal udstedes, indbetalingsbeløbet pr. aktie, indholdet og værdien af ikke-monetære aktiver, hvis de anvendes som kapitalindskud, tidsfristen eller perioden for indbetaling af penge eller levering af aktiver, samt de forhold, der vedrører den kapitalforhøjelse og kapitalreserve, der opstår ved udstedelsen af aktierne (Under Japansk Selskabsret, artikel 199, stk. 1) .  

Det organ, der beslutter disse udstedelsesbetingelser, varierer afhængigt af selskabets natur. I tilfælde af private selskaber er en særlig beslutning fra generalforsamlingen som regel nødvendig (Under Japansk Selskabsret, artikel 199, stk. 2) . En særlig beslutning kræver en højere grad af godkendelse af stemmerettigheder end en almindelig beslutning (Under Japansk Selskabsret, artikel 309, stk. 2, nr. 5) . På den anden side, for børsnoterede selskaber, er en beslutning fra bestyrelsen normalt tilstrækkelig (Under Japansk Selskabsret, artikel 201, stk. 1) . Dette gør det muligt for børsnoterede selskaber at fremskynde kapitalanskaffelsen mere dynamisk.  

Men når der er tale om ‘fordelagtig udstedelse’ (udstedelse af aktier til en særlig fordelagtig pris for bestemte tegnere), er en særlig beslutning fra generalforsamlingen obligatorisk, selv for børsnoterede selskaber (Under Japansk Selskabsret, artikel 201, stk. 1, og artikel 199, stk. 3) . I dette tilfælde har bestyrelsen pligt til at forklare på generalforsamlingen, hvorfor det er nødvendigt at tilbyde aktierne under sådanne fordelagtige vilkår . Denne bestemmelse er designet til at forhindre bestyrelsen i at misbruge deres magt og uretfærdigt udvande de eksisterende aktionærers interesser. Generalforsamlingen kan også delegere beslutningsmyndigheden om udstedelsesbetingelserne til bestyrelsen (Under Japansk Selskabsret, artikel 200, stk. 1) .  

Den japanske selskabsrets skelnen mellem beslutningsorganerne for udstedelsesbetingelser i offentlige og private selskaber afspejler de forskellige tilgange til governance i hver virksomhedstype. Børsnoterede selskaber antages at have høj likviditet på markedet og en bred aktionærbase, hvilket tillader mere fleksibel ledelse gennem bestyrelsens beslutninger. I modsætning hertil har private selskaber ofte en begrænset aktionærsammensætning, hvor ejerskab og ledelse er tæt forbundne, og derfor søger de direkte godkendelse fra aktionærerne gennem en særlig beslutning på generalforsamlingen for at beskytte de koncentrerede interesser af en begrænset gruppe aktionærer. Denne strukturelle forskel viser, at det japanske retssystem anerkender de forskellige dynamikker af interessenter i forskellige virksomhedsstrukturer. For udenlandske virksomheder er det yderst vigtigt at forstå, om det pågældende selskab er børsnoteret eller privat, for at få indsigt i kompleksiteten og varigheden af kapitalforhøjelsesprocedurerne samt aktionærernes involveringsniveau.

Især konceptet om ‘fordelagtig udstedelse’ fungerer som en vigtig udløser for at sikre retfærdighed i kapitaltransaktioner under den japanske selskabsret. Når nye aktier eller tegningsretter til aktier udstedes til en ‘særligt fordelagtig’ pris eller på særlige vilkår for tegnerne, tilsidesætter loven den normale beslutningsmyndighed fra bestyrelsen i børsnoterede selskaber og pålægger et højere niveau af aktionærkontrol (særlig beslutning og bestyrelsens forklaringspligt). Dette er en direkte mekanisme for at forhindre selvhandel og uretfærdig udvanding af aktierne af ledelsen eller dominerende aktionærer. Denne specifikke juridiske bestemmelse understreger, at det japanske retssystem lægger stor vægt på retfærdighed og gennemsigtighed i kapitaltransaktioner. Udenlandske investorer skal have en dyb forståelse af denne regel, da transaktioner, der kan betragtes som fordelagtige udstedelser, selv i børsnoterede selskaber, skal håndteres med største omhu og gennemsigtighed for at undgå alvorlige juridiske udfordringer og skade på omdømmet.

Meddelelse eller offentliggørelse til aktionærer under japansk selskabsret

Efter beslutningen om tegningstilbud er truffet, skal selskabet meddele tegningstilbuddet til aktionærerne eller foretage en offentliggørelse senest to uger før betalingsfristen (Japans selskabslov, artikel 201, stk. 3). Denne meddelelse eller offentliggørelse er indført for at sikre, at aktionærerne har mulighed for at gøre indsigelse mod en problematisk ny aktieudstedelse. I tilfælde af børsnoterede selskaber kan dette meddelelseskrav undlades, hvis det er fastsat ved en forordning fra Justitsministeriet, at der ikke er risiko for manglende beskyttelse af aktionærerne, som når der er indgivet en rapport i henhold til afsnit 1 til 3 i artikel 4 i den japanske lov om finansielle instrumenter og børser (Japans selskabslov, artikel 201, stk. 4).

Tegning og tildeling af nye aktier under japansk selskabsret

Personer, der ønsker at tegne nye aktier, skal efter at have modtaget en meddelelse fra selskabet indsende en ansøgning om udstedelse af nye aktier. I denne forbindelse er det nødvendigt at informere selskabet om ens fulde navn, adresse og antallet af aktier, man ønsker at tegne. Efter at ansøgningen er modtaget, vil selskabet som hovedregel ved bestyrelsens beslutning afgøre, hvem der skal have tildelt hvor mange aktier. Når antallet af tildelte aktier er fastlagt, vil selskabet underrette ansøgeren om det antal aktier, der er blevet tildelt.

Opfyldelse af Kapitalindskud

En tegner af nye aktier skal indbetale det fulde beløb for de tildelte aktier til det betalingssted, som selskabet har bestemt, senest på den angivne betalingsdato (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 1). Hvis kapitalindskuddet består af andet end penge (fysiske aktiver), skal disse aktiver leveres inden for den fastsatte frist eller periode (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 2). Skulle tegneren undlade at foretage betalingen, vil retten til at blive aktionær i de pågældende aktier bortfalde. Desuden er det ikke tilladt for tegneren af nye aktier at modregne forpligtelser relateret til opfyldelsen af kapitalindskuddet med eventuelle krav mod selskabet (Japansk selskabsret, artikel 208, stk. 3).

Registreringsprocedurer Under Japansk Lov

Efter en kapitalforhøjelse er gennemført, skal virksomheden inden for to uger fra datoen, hvor kapitalforhøjelsens virkning indtræder, foretage den tilhørende ændringsregistrering hos Legal Affairs Bureau i Japan. Denne registreringsprocedure medfører et registrerings- og licensgebyr, hvor virksomheden skal betale det højeste beløb mellem 0,7% af kapitalforhøjelsesbeløbet eller 30.000 yen. Efter registreringsproceduren er fuldført, skal virksomheden også udarbejde en erklæring om ændringer i aktionærernes egenkapital for at afklare ændringerne i nettoaktiverne.

Påvirkningen på eksisterende aktionærer og juridisk beskyttelse under japansk lovgivning

Udstedelse af nye aktier kan medføre betydelige ændringer i de eksisterende aktionærers rettigheder og interesser, og derfor har den japanske selskabslov (Companies Act) etableret robuste juridiske beskyttelsesforanstaltninger.

Dilution af Stemmerettigheder og Effekten på Aktiekurser under Japansk Lov

Når nye aktier udstedes, øges det samlede antal udstedte aktier. Hvis de eksisterende aktionærer ikke erhverver nye aktier i forhold til deres ejerandel, vil deres ejerprocent og dermed deres andel af stemmerettighederne på generalforsamlingen blive ‘fortyndet’. Denne fortynding kan potentielt svække de eksisterende aktionærers indflydelse på virksomhedens beslutningstagning, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer.

En stigning i det samlede antal udstedte aktier kan potentielt reducere værdien per aktie og som følge heraf føre til et fald i aktiekursen. Eksisterende aktionærer kan føle, at deres indflydelse på virksomheden og værdien af deres aktier er formindsket, hvilket kan føre til, at de sælger deres aktier, og dette kan yderligere forårsage et fald i aktiekurserne. Desuden kan udstedelsen af nye aktier medføre en økonomisk effekt, hvor den samme fortjeneste fordeles over flere aktier, hvilket resulterer i et fald i indtjeningen per aktie (EPS).

Indflydelsen på ledelsesretten og vigtigheden af aktionærbeskyttelse under japansk selskabsret

I tilfælde af tredjepartsallokering af nyudstedte aktier kan nye aktionærer erhverve betydelige stemmerettigheder og kræve udnævnelse af nye bestyrelsesmedlemmer, hvilket potentielt kan påvirke selskabets ledelsesret. På den anden side kan denne udvandingsvirkning også anvendes som et forsvar mod fjendtlige overtagelser ved at reducere ejerandelen af virksomheder, der forsøger at overtage.

Med tanke på disse betydelige indvirkninger på ledelsesretten og økonomiske rettigheder, lægger den japanske selskabslov stor vægt på beskyttelsen af eksisterende aktionærer. Selskaber skal udvise stor omhu for at sikre, at procedurerne for udstedelse af nye aktier er retfærdige og ikke uretmæssigt skader de eksisterende aktionærers interesser.

Udvandingen af aktier og ændringer i kontrol over ledelsen er ikke blot teoretiske påvirkninger. De er hovedårsagerne til, at den japanske selskabslov pålægger strenge procedurekrav og udgør kernen i aktionærbeskyttelsen. Mangler i procedurerne kan føre til retssager om ugyldiggørelse af nyudstedte aktier (ifølge japansk selskabslov artikel 828), hvilket muliggør juridiske afhjælpningsforanstaltninger for aktionærerne. Dette faktum fungerer som en kraftig afskrækkelse mod misbrug af procedurer og styrker det juridiske systems engagement i virksomhedernes retfærdighed. For udenlandske investorer betyder dette, at selvom der er en iboende risiko for udvanding ved kapitalforhøjelse, tilbyder det japanske retssystem vigtige afhjælpningsforanstaltninger, hvis procedurens gennemsigtighed og retfærdighed kompromitteres. Denne forståelse kan påvirke investeringsbeslutninger og tilgangen til forhandling af kapitalforhøjelsesbetingelser.

Søgsmål om ugyldighed af ny aktieudstedelse under japansk selskabsret

Hvis der findes en årsag til ugyldighed i forbindelse med udstedelse af nye aktier, kan en aktionær indbringe et søgsmål om ugyldighed af den nye aktieudstedelse (japansk selskabslov, artikel 828 (2005)). Dog, hvis den nye aktieudstedelse allerede har haft retsvirkning og selskabet har påbegyndt sine aktiviteter, kan en erklæring om ugyldighed potentielt forårsage uforudset skade ikke kun for de nye aktionærer, men også for tredjeparter såsom handelspartnere. Dette understreger de alvorlige konsekvenser, som mangler i procedurer kan medføre, og hvordan loven stræber efter at balancere stabilitet og retfærdighed.

Udstedelse af tegningsretter og deres indvirkning på eksisterende aktionærer under japansk selskabsret

“Tegningsretter” refererer til retten til at modtage nye aktier fra et selskab eller overførsel af egne aktier under forudbestemte betingelser og priser. Indehavere af tegningsretter kan udøve deres rettigheder inden for en fastsat periode ved at betale et bestemt indskud og dermed erhverve aktier. Dette anvendes ofte til tildeling af aktieoptioner til medarbejdere og som en måde at diversificere finansieringsmetoder på.

Udøvelsen af tegningsretter fører også til en stigning i det samlede antal udstedte aktier, hvilket kan medføre en udvanding af eksisterende aktionærers stemmerettigheder og en reduktion i aktieværdien. Dette er en ulempe, der ligner den ved direkte udstedelse af nye aktier. Ved udstedelse af tegningsretter er det også nødvendigt at fastlægge “udstedelsesbetingelserne” ligesom ved udstedelse af nye aktier (japansk selskabslov, artikel 238, stk. 1). I private selskaber kræves som hovedregel en særlig beslutning fra generalforsamlingen (japansk selskabslov, artikel 238, stk. 2). I børsnoterede selskaber er det som regel tilstrækkeligt med en bestyrelsesbeslutning, men hvis betingelserne er særligt fordelagtige for tegneren, kræves en særlig beslutning fra generalforsamlingen (japansk selskabslov, artikel 240, stk. 1, og artikel 238, stk. 3).

Selskabet kan også give eksisterende aktionærer ret til at blive tildelt tegningsretter (japansk selskabslov, artikel 241, stk. 1). Udstedelse af tegningsretter til aktionærer er ikke underlagt de samme proceduremæssige begrænsninger som fordelagtig udstedelse til tredjeparter.

At japansk selskabslov behandler udstedelse af tegningsretter med samme forsigtighed som direkte udstedelse af nye aktier, især bestemmelserne om fordelagtig udstedelse, indikerer, at loven anerkender tegningsretter som en mekanisme for “fremtidig” eller “forsinket” udvanding. Derfor gælder de samme aktionærbeskyttelsesmekanismer fra tidspunktet for udstedelsen, selvom den faktiske udvanding først sker, når rettighederne udøves. Dette understreger vigtigheden af omfattende due diligence. Udenlandske investorer skal nøje overveje ikke kun direkte nye aktieudstedelsesplaner, men også eksisterende eller planlagte tegningsretter, da de repræsenterer en fremtidig udvandingsrisiko og er reguleret af de samme aktionærbeskyttelsesprincipper. Dette betyder en forudseende juridisk tilgang til ændringer i kapitalstrukturen.

Et potentielt problem for selskaber, der udsteder tegningsretter, er, at det er op til indehaveren at beslutte, om rettighederne skal udøves. Hvis aktiekursen ikke stiger som forventet, og rettighederne ikke udøves, risikerer selskabet ikke at kunne indsamle de planlagte midler.

Opsummering

At forstå procedurerne for udstedelse af nye aktier under japansk selskabsret er yderst vigtigt for alle virksomheder, der overvejer at rejse kapital i Japan, især for udenlandske virksomheder. Valget af metode til udstedelse af nye aktier (tredjepartsallokering, aktionærallokering, offentlig udstedelse) bestemmer kompleksiteten af processen og graden af påvirkning på eksisterende aktionærer. Det er afgørende at overholde de juridiske krav, såsom valg af beslutningstagende organ og notifikationspligten over for aktionærerne, for at undgå juridiske tvister som anklager om ugyldig udstedelse af nye aktier, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for selskabet og dets interessenter.

Konceptet med “fordelagtig udstedelse” og reguleringen af “rettigheder til nye aktier” illustrerer tydeligt, hvor meget det japanske retssystem værdsætter beskyttelsen af aktionærernes interesser og retfærdigheden i kapitaltransaktioner. Disse bestemmelser understreger vigtigheden af at tage hensyn til aktionærernes rettigheder og sikre gennemsigtighed, når virksomheder rejser kapital.

Advokatholdet hos Monolith Law Office er i stand til at tilbyde præcis rådgivning og praktisk støtte for at sikre, at vores udenlandske klienter kan navigere gennem de komplekse procedurer i japansk selskabsret. Denne support fungerer som en vigtig brobygger for udenlandske virksomheder, som ofte står over for barrierer på grund af sprog- og retssystemforskelle i det japanske juridiske miljø. For rådgivning om udstedelse af nye aktier eller kapitalrejsning, tøv ikke med at kontakte Monolith Law Office. Vores kontor vil kraftigt understøtte væksten af din virksomhed fra et juridisk perspektiv.