Udenlandske og internationale eksempler på lovgivningsmæssig regulering af ICO'er

At indsamle investeringskapital fra investorer i bytte for udstedelse af en ny kryptovaluta kaldes ICO (forkortelse for Initial Coin Offering). Kryptovaluta er i sig selv en teknologi, der er opstået på grundlag af en ny teknologi kaldet blockchain, så både metoden og historien bag ICO-finansiering er kort, og mange lande står over for udfordringen med at udvikle lovgivning (for mere information om, hvordan blockchain-teknologi understøtter cirkulationen af kryptovaluta, se en separat artikel).

https://monolith.law/blockchain/blockchain-technology[ja]

I denne artikel vil vi se på, hvordan regulering af ICO varierer i forskellige lande. Samtidig vil vi overveje, hvilke udfordringer det internationale samfund og den globale økonomi står over for i forhold til ICO, uanset forskellene i holdninger mellem landene.

Mønstre i lovgivningsregulering af ICO’er

Når man kategoriserer lovgivningsreguleringen af ICO’er i forskellige lande, herunder Japan, kan man overordnet set identificere fire mønstre:

1. Landene, der forbyder ICO’er fuldstændigt
2. Landene, der forsøger at regulere ICO’er ved at udvide anvendelsesområdet for eksisterende lovgivning
3. Landene, der opbygger et særligt juridisk område for at regulere ICO’er
4. Landene, der ikke specifikt regulerer ICO’er

Japan hører under den anden kategori. Derfor, hvis man tager hensyn til overensstemmelsen med eksisterende lovgivning, kan ICO’er betragtes som lovlige i Japan. Men det betyder ikke, at man kan være ligeglad med hvordan ICO’er reguleres i andre lande, selv når man udfører en ICO i Japan. Dette skyldes, at ICO’er ofte indsamler investeringsmidler online på tværs af landegrænser. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at tage højde for reguleringen i det land, hvor køberen af den virtuelle valuta (ofte kaldet en “token” i denne sammenhæng) bor. På grund af disse omstændigheder er det nødvendigt at være opmærksom på udviklingen i udenlandsk lovgivning for at gennemføre en ICO lovligt.

Landene der forbyder ICO’er

Kina

Kina er et land, der har en ekstremt negativ holdning til ICO’er. I Kina er ICO’er betragtet som en yngleplads for hvidvaskning af penge og lignende, og det meste af det er ulovligt. Derfor er ICO’er allerede fuldstændigt forbudt i Kina.

Selvom den kinesiske regering regulerer ICO’er, gælder dette ikke for Hongkong. I Hongkong er regeringens holdning, at ICO’er er acceptable, så længe de er baseret på korrekte procedurer. Hongkongs regulering af ICO’er afspejler i høj grad politikken fra den amerikanske Securities and Exchange Commission, hvilket gør det meget forskelligt fra resten af Kina.

Det er værd at bemærke, at Kina, på trods af sin stærke regulering af ICO’er, investerer i udviklingen af blockchain-teknologi som en del af sin nationalpolitik. Selvom regeringen leder teknologisk innovation, regulerer den også anvendelsen af ny teknologi med stærk autoritet. Dette er også tilfældet med blockchain-jura.

Sydkorea

Sydkorea har også forbudt alle former for ICO’er siden 2017 på grund af bekymringer om svindel, markedmanipulation og hvidvaskning af penge. I Sydkorea er store virksomheder, der driver den indenlandske økonomi, som Samsung Electronics, ivrige efter at udvikle blockchain-teknologi. Derudover har der været en historie med aktiv kapitalforvaltning ved hjælp af kryptovaluta. Denne uoverensstemmelse mellem politik og finans er karakteristisk for Sydkoreas Fintech-situation. For eksempel er der tilfælde, hvor ICO’er, der var planlagt i landet, blev gennemført i udlandet på grund af disse regler. Kritikken af, at reguleringen af ICO’er kan hindre udviklingen af Fintech-industrien, er stadig stærk, og det vil være nødvendigt at holde øje med, hvordan reguleringen vil ændre sig i fremtiden.

Lande, der forsøger at regulere ICO ved at udvide anvendelsesområdet for eksisterende lovgivningsområder

USA

I USA er det under amerikansk værdipapirlovgivning (Japanese Securities Act) fastsat, at ICO’er (Initial Coin Offerings) er underlagt regulering af værdipapirhandelsloven (Japanese Securities Exchange Act), især hvis de ikke har modtaget særlig godkendelse. Det vil sige, at tokens udstedt gennem ICO’er er positioneret som “værdipapirer” under værdipapirhandelsloven, og ICO’er er derfor reguleret på baggrund af det eksisterende rammeværk for værdipapirinvesteringer.

For øvrigt har det amerikanske retssystem angivet følgende fire punkter, kendt som Howey Test, som kriterier for at afgøre, om noget kvalificerer som et værdipapir. Hvis alle fire punkter er opfyldt, anses det for at være et værdipapir. Det er blevet antydet, at dette også gælder for ICO’er.

1. Det er en investering af penge (Er det en investering med kontanter eller ej?)
   
2. Der er en forventning om profit fra investeringen (Er der en forventet afkast baseret på investeringen eller ej?)
   
3. Investeringen af penge er i en fælles virksomhed (Er det en investering i en fælles virksomhed eller ej?)
4. Enhver profit kommer fra bestræbelserne fra en promotor eller tredjepart (Er overskuddet genereret gennem indsatsen fra en anden virksomhed eller ej?)

Under disse kriterier anses Bitcoin og Ethereum ikke for at være værdipapirer i henhold til loven i USA. Dette skyldes, at disse kryptovalutaer ikke anses for at opfylde alle fire krav i Howey Test, da de ikke opererer under en struktur, hvor investeringer genindvindes gennem indsatsen fra udstedende virksomheder. I tilfælde af kryptovalutaer med en decentraliseret struktur, anses de ikke for at være værdipapirer.

Singapore

Singapore har en historie med at fremme kontantløs brug af deres egen valuta gennem regeringsinitiativer, men landet har også vist en relativt forsigtig holdning over for ICO’er. I Singapore behandles tokens udstedt gennem ICO’er som futureshandel med værdipapirer og er derfor reguleret. Desuden, i tilfælde hvor de skal betragtes som aktier i henhold til loven, er det bestemt, at de skal overholde de samme juridiske regler som eksisterende værdipapirer.

Men Singapore har også den særlige karakteristik, at der er klare juridiske bestemmelser for tilfælde, hvor ovenstående reguleringer ikke gælder (for eksempel, når investeringen er lille).

Schweiz

I Schweiz fokuserer man på at fremme ICO-reguleringer, der ikke hæmmer udviklingen af blockchain-industrien. Ligesom USA og Singapore, er deres tilgang at udvide eksisterende finansielle regler til også at omfatte ICO’er. De arbejder dog også på at klassificere tokens og ændre de love, der skal anvendes afhængigt af deres karakteristika. Token-klassifikationerne er som følger:

Denne tilgang til at differentiere indholdet af juridiske regler, der skal anvendes på tokens baseret på de tre typer, er blevet vedtaget. Det er dog forventet, at tokens, der opfylder flere af disse typer samtidig, vil blive udstedt i fremtiden. Hvordan disse grænsetilfælde vil blive behandlet, afventer akkumulering af retspraksis.

Schweiz er dog også hjemsted for mange blockchain-relaterede virksomheder, herunder Ethereum, og er et land, hvor ICO’er er meget populære. På grund af denne baggrund forventes det, at de vil sigte mod en afbalanceret regulering, mens de sigter mod langvarig udvikling af denne industri.

Tyskland

I Tyskland er det almindeligt at klassificere tokens udstedt gennem ICO’er i tre hovedkategorier: dem, der kan betragtes som værdipapirer (i henhold til den japanske “Securities Prospectus Law”), dem, der kan betragtes som aktiver (i henhold til den japanske “Asset Investment Law”), og dem, der kan betragtes som aktier (i henhold til den japanske “Capital Investment Code”). Det er planen at anvende eksisterende lovgivning på disse kategorier. Hvis en token falder ind under en af disse kategorier, kan det være nødvendigt for ICO-udstederen at indsende dokumenter som en prospekt i henhold til den relevante lovgivning.

Det er værd at bemærke, at om en token udstedt gennem en ICO kan betragtes som et værdipapir eller ej, afgøres af, om følgende betingelser er opfyldt, ifølge regeringens synspunkt:

• Det er muligt at overføre og handle på markedet
  
• Det giver rettigheder svarende til udbytte, som en medlem
  
• Det har ikke en funktion som betalingsmiddel, som kontanter
  
• Information om indehaveren er registreret ved hjælp af blockchain-teknologi

Landene der opbygger og regulerer særlige juridiske områder for ICO’er

Frankrig

I Frankrig har der siden 2017 været arbejdet på at udvikle et juridisk system omkring kryptovalutaer, ledet af det franske finansmarkedsmyndighed. I Frankrig arbejder de på at udvikle nye love om, hvordan man håndterer ICO’er, og forsøger direkte at regulere “lovlige måder at udføre ICO’er på”. En særlig karakteristisk træk er indførelsen af et licenssystem, der giver licenser til arrangører af ICO’er, i et forsøg på at give national kreditgaranti til ICO’er. Det er dog ikke forbudt at udføre en ICO uden licens, og man kan se en holdning, der forsøger at balancere udviklingen af markedet og risikostyring.

Gibraltar

Gibraltar er også et land, der arbejder på at udvikle sin egen lovgivning for at regulere ICO’er. I denne lovgivning er der regler, som arrangørerne af ICO’er skal overholde for at forhindre forbrydelser som hvidvaskning af penge, og der er også bestemmelser om pligten til at offentliggøre information.

Abu Dhabi

I Abu Dhabi arbejder de på at udvikle deres egen juridiske ramme for ICO’er, idet de tager højde for konfliktrisici, der er unikke for kryptovalutaer, såsom systemfejl. Ud over foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og forbrugerbeskyttelse, inkluderer reguleringsindholdet også forpligtelser for virksomheder i forhold til informationssikkerhed.

Landene, der ikke regulerer ICO’er specifikt

Hviderusland

Indtil videre har de lande, vi har set på, i større eller mindre grad forsøgt at pålægge juridiske regler for ICO’er. I modsætning hertil ser vi i Hviderusland en bevægelse mod at minimere reguleringen af ICO’er for at tiltrække udenlandske virksomheder.

I Hvideruslands tilfælde så vi en interessant udvikling i 2018, hvor en lov blev udstedt for at legalisere kryptovalutaer og ICO’er. Med det formål at tiltrække IT-virksomheder fra hele verden, er der blevet fremlagt politikker, der lempede skattereglerne for minedrift, overførsel og handel med kryptovalutaer, samt visumfritagelser under visse betingelser.

Men der er en risiko for, at svindelagtige ICO’er, der udnytter almindelige investorers uvidenhed, kan florere, og landet viser tegn på at stramme reguleringen på dette område. For eksempel ved at pålægge betingelser for køb af tokens, og ved at inkludere krav om finansiel kapacitet, uddannelse og erhvervserfaring ved køb, stræber de efter at fremme regulering fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv. Dette gør de i et forsøg på at sikre, at tiltrækningen af udenlandske virksomheder bidrager til landets økonomiske udvikling.

Opsummering

Herunder er en tabel, der opsummerer ovenstående indhold (inkluderer også lande, der ikke er behandlet i denne artikel).

Holdningen til ICO’er og kryptovaluta varierer meget fra land til land. Men hvis vi ignorerer forskellene i, om holdningen er positiv eller negativ, kan vi se nogle fælles mønstre. Den teknologiske innovation, som blockchain-teknologien bringer, og den indflydelse, som kryptovaluta og ICO’er har på den eksisterende finanssektor, vurderes højt. Men der er også spørgsmål om, hvilken rolle staten skal spille i forhold til retfærdig beskatning og forbrugerbeskyttelse. Dette er universelle spørgsmål, uanset land.

Desuden følger processen med at forbedre lovgivningen om ICO’er ofte denne rækkefølge:

1. Regeringen udsender advarsler til borgerne om svindelagtige ICO’er
2. Der forsøges at regulere ICO’er gennem eksisterende lovgivning
3. Der arbejdes gradvist på at udvikle specifik lovgivning for ICO’er

Det ser ud til, at der er en vis regelmæssighed i dette.

Når vi diskuterer, hvordan fremtidig regulering i Japan bør se ud, er det vigtigt at forstå variationen i holdninger mellem landene og de teknologiske og økonomiske forandringer, som alle lande står over for hver dag.