Forbud mod udstedelse af tegningsaktier i henhold til japansk selskabslovgivning

Under japanske selskabsret er kapitalfremskaffelse en uundværlig aktivitet for vækst og vedligeholdelse af en virksomhed. En af de mest almindelige metoder til dette er udstedelse af nye aktier for at tiltrække investorer, kendt som udstedelse af nye aktier. Dette gør det muligt for virksomheder at sikre sig betydelige midler relativt hurtigt, som kan anvendes til kapitalinvesteringer, forskning og udvikling eller forbedring af den finansielle struktur. Dog kan udstedelsen af nye aktier have en betydelig indvirkning på eksisterende aktionærers interesser. For eksempel, når et stort antal nye aktier udstedes, kan det føre til en såkaldt “udvanding,” hvor værdien af de aktier, som eksisterende aktionærer ejer, samt deres stemmeandel på generalforsamlingen, reduceres. Især hvis aktier udstedes til en bestemt tredjepart til en markant fordelagtig pris, eller hvis den nuværende ledelse udsteder aktier udelukkende for at bevare deres kontrol, kan eksisterende aktionærers interesser blive urimeligt skadet.

For at beskytte aktionærer mod sådanne situationer, giver japanske selskabsret aktionærer ret til at anmode om en forbud mod udstedelse af nye aktier. Denne forbudsret er et yderst kraftfuldt juridisk værktøj til at forhindre ulovlige eller urimelige kapitalfremskaffelsesprocedurer på forhånd. De primære tilfælde, hvor et forbud kan anerkendes, er når proceduren overtræder lovgivningen eller selskabets vedtægter, eller når den udføres på en “ekstremt urimelig måde.” Især vurderingen af, om noget falder ind under “ekstremt urimelig måde,” afhænger af, hvad det “primære formål” med udstedelsen var, hvilket stiller spørgsmålstegn ved ledelsens intentioner og har været genstand for livlig debat i mange tidligere retsafgørelser. I denne artikel fokuserer vi på forbudsretten mod udstedelse af nye aktier under japanske selskabsret, og vi vil detaljeret forklare, hvad der udgør en overtrædelse af lovgivning og vedtægter, samt hvad der specifikt menes med “ekstremt urimelig måde,” ved at inddrage japanske retspraksis.

Oversigt over Udstedelse af Nye Aktier og Forbudskrav i Japan

Under den japanske selskabslovgivning kaldes den proces, hvor et aktieselskab rekrutterer nye aktionærer og modtager betaling i form af penge for at udstede aktier, for “udstedelse af nye aktier.” Dette er en vigtig metode for selskaber til at skaffe den nødvendige kapital til deres forretningsaktiviteter.

Men hvis denne proces udføres uhensigtsmæssigt, kan eksisterende aktionærer lide tab. For eksempel kan deres ejerandel eller stemmerettigheder uretmæssigt blive reduceret. Derfor giver den japanske selskabslovgivning aktionærer retten til at forhindre udstedelse af nye aktier under visse betingelser for at beskytte deres interesser.

Artikel 210 i den japanske selskabslovgivning fastsætter to hovedtilfælde, hvor aktionærer kan kræve forbud mod udstedelse af nye aktier. Det første tilfælde er, når udstedelsen “strider mod lovgivningen eller vedtægterne.” Det andet tilfælde er, når udstedelsen “foretages på en markant uretfærdig måde.”

Hvis en af disse situationer er til stede, og aktionæren risikerer at lide tab, kan aktionæren anmode aktieselskabet om at stoppe udstedelsen. Dette forbudskrav skal udøves, før udstedelsen træder i kraft, som en forebyggende foranstaltning.

Forbudsgrund 1: Overtrædelse af lov eller vedtægter under japansk lovgivning

Den første grund, hvor en aktionær kan anmode om at stoppe udstedelsen af nye aktier, er, hvis udstedelsesproceduren overtræder loven eller vedtægterne. Dette handler om objektive fejl i proceduren.

Et typisk eksempel på lovovertrædelse er, når de procedurale krav fastsat af den japanske selskabslov ikke er opfyldt. For eksempel, i et børsnoteret selskab, besluttes udstedelsen af nye aktier som udgangspunkt ved en bestyrelsesbeslutning (Japansk selskabslov §201, stk. 1, §199, stk. 1). Dog, hvis aktierne udstedes til en fordelagtig pris for aktionærerne (fordelagtig udstedelse), kræves en særlig beslutning fra generalforsamlingen for at beskytte aktionærernes interesser (Japansk selskabslov §199, stk. 2, §309, stk. 2, nr. 5). Derfor, hvis man forsøger at udstede aktier til en fordelagtig pris uden en særlig beslutning fra generalforsamlingen og kun med en bestyrelsesbeslutning, er det en lovovertrædelse.

Desuden kræver loven, at aktionærerne får tilstrækkelig information om udstedelsesforholdene. Hvis en beslutning fra generalforsamlingen er nødvendig, men dagsordenen for udstedelsen af aktier ikke er inkluderet i indkaldelsen, eller hvis der ikke gives meddelelse eller offentliggørelse til aktionærerne ved en bestyrelsesbeslutning (Japansk selskabslov §201, stk. 3, stk. 4), er det også en lovovertrædelse, der kan føre til et forbud.

Et eksempel på overtrædelse af vedtægterne er, når et selskab forsøger at udstede nye aktier, der overstiger det maksimale antal aktier, der kan udstedes ifølge vedtægterne. Det maksimale antal aktier, der kan udstedes, skal altid være angivet i selskabets vedtægter (Japansk selskabslov §27), og det fastsætter grænsen for, hvor mange aktier selskabet kan udstede. Udstedelse, der overstiger denne grænse, er en klar overtrædelse af vedtægterne, og et forbud kan derfor anerkendes.

Forbud baseret på disse overtrædelser af loven eller vedtægterne er ofte relativt lette for aktionærerne at bevise, da overtrædelserne ofte er objektivt åbenlyse.

Forbud mod udstedelse af aktier: Årsag 2 – Ekstremt uretfærdige metoder

Den anden årsag, hvor en aktionær kan anmode om forbud mod udstedelse af aktier, er når udstedelsen sker ved “ekstremt uretfærdige metoder” under japansk lov. Selv hvis der ikke er nogen formelle overtrædelser af lovgivningen eller vedtægterne, kan et forbud blive anerkendt, hvis formålet eller metoden for udstedelsen væsentligt skader aktionærernes interesser. Om en metode kvalificerer som “ekstremt uretfærdig” afhænger i høj grad af, om formålet med udstedelsen er legitimt. I japanske retspraksis er der etableret en tilgang kendt som “hovedformålsreglen” til denne vurdering.

“Hovedformålsreglen” vurderer, om udstedelsen af aktier primært er baseret på en rimelig forretningsmæssig nødvendighed, såsom kapitalfremskaffelse eller styrkelse af forretningsalliancer (legitimt formål), eller om det primære formål er at reducere en bestemt aktionærs ejerandel og dermed opretholde eller styrke den nuværende ledelses kontrol (uretfærdigt formål).

Hvis det primære formål med udstedelsen vurderes at være opretholdelse af den nuværende ledelses kontrol, hvilket er et uretfærdigt formål, vil det blive betragtet som en udstedelse ved “ekstremt uretfærdige metoder,” og der er en høj sandsynlighed for, at et forbud vil blive anerkendt. Der findes flere kendte retspraksis, hvor denne regel er blevet anvendt.

For eksempel, i sagen om Chujitsuya og Inageya (Tokyo District Court, 25. juli 1989), forsøgte stormagasinet Chujitsuya en fjendtlig overtagelse af konkurrenten Inageya. Inageyas ledelse planlagde en tredjepartsallokering af aktier for at reducere Chujitsuyas ejerandel. Retten anerkendte Inageyas behov for kapitalfremskaffelse, men vurderede, at tidspunktet, omfanget og metoden for udstedelsen primært havde til formål at reducere Chujitsuyas ejerandel og opretholde ledelsens kontrol. Dette blev betragtet som en “ekstremt uretfærdig udstedelse,” og Chujitsuyas anmodning om forbud blev anerkendt.

Et nyere eksempel er Nippon Broadcasting-sagen. Her forsøgte Livedoor at erhverve kontrol over Nippon Broadcasting gennem et offentligt aktietilbud, mens Nippon Broadcastings ledelse besluttede at udstede en stor mængde nye aktieoptioner til Fuji Television som modtager. Livedoor anmodede om forbud mod udstedelsen. Retten (Tokyo High Court, 16. marts 2005) påpegede, at hvis udstedelsen blev gennemført, ville Livedoors ejerandel blive væsentligt udvandet. Retten vurderede, at det primære formål med udstedelsen ikke var at sikre aktionærernes samlede interesser, men at forhindre Livedoor i at etablere kontrol og opretholde den nuværende ledelses kontrol. Som følge heraf blev udstedelsen betragtet som en “ekstremt uretfærdig metode,” og forbuddet blev anerkendt.

Som disse retspraksis viser, er vurderingen af, om en metode er “ekstremt uretfærdig,” ikke kun baseret på behovet for kapitalfremskaffelse, men kræver en omfattende overvejelse af forskellige faktorer såsom tidspunktet for udstedelsen, omfanget, valget af modtager og graden af udvanding. Det er en meget individuel og konkret vurdering, der søger at afdække det “hovedformål,” der ligger bag udstedelsen.

Sammenligning af Årsager til Forbud i Japan

De to årsager til forbud, som vi hidtil har forklaret, nemlig “overtrædelse af lov eller vedtægter” og “ekstremt uretfærdige metoder,” adskiller sig i deres natur. Når aktionærer overvejer at anmode om et forbud, er det vigtigt at forstå forskellene mellem disse to.

Først og fremmest vurderes “overtrædelse af lov eller vedtægter” ud fra et objektivt perspektiv, hvor det afgøres, om virksomhedens handlinger overtræder klare regler som love eller vedtægter. For eksempel kan det faktum, at en beslutning fra generalforsamlingen er nødvendig, men ikke er blevet gennemført, relativt klart bevises gennem dokumentation som mødereferater. Derfor er der en tendens til, at et forbud lettere anerkendes, hvis der foreligger en overtrædelse.

På den anden side vurderer “ekstremt uretfærdige metoder” den subjektive hensigt hos virksomhedens ledelse, hvad angår det “primære formål” med udstedelsen. Selv hvis de formelle procedurer er lovlige, kan der opstå problemer, hvis det reelle formål er uretfærdigt. At bevise dette “formål” kan være mere udfordrende end at bevise objektive fakta. Aktionærerne skal samle indirekte fakta som udstedelsens forløb, virksomhedens økonomiske situation og eventuelle magtkampe om ledelseskontrol for at overbevise retten om ledelsens uretfærdige formål.

Tabellen nedenfor opsummerer de væsentligste forskelle mellem disse to årsager til forbud.

Som det fremgår, tager de to årsager til forbud forskellige tilgange, men i praksis er det ikke ualmindeligt, at aktionærer fremfører begge påstande parallelt i en tvist.

Sammenfatning

I denne artikel har vi forklaret om udstedelse af nye aktier under den japanske selskabslovgivning (Japan) med fokus på de to primære grunde til at forhindre en sådan udstedelse: “overtrædelse af lov eller vedtægter” og “ekstremt uretfærdige metoder.” Udstedelse af nye aktier er en vigtig finansieringsmetode for selskaber, men det skal altid ske under retfærdige procedurer og med retfærdige formål. Især når udstedelsen sker med uretfærdige formål, såsom at opretholde ledelsens kontrol, og eksisterende aktionærers interesser bliver urimeligt skadet, giver den japanske selskabslov aktionærerne en stærk modforanstaltning i form af en forbudsret. Domstolene har en tendens til at anvende rammer som “hovedformålsreglen” for nøje at undersøge det reelle formål bag udstedelsen. Når udstedelse af nye aktier planlægges under komplekse forhold, såsom tvister om selskabets ledelseskontrol, er det yderst vigtigt at analysere præcist fra et juridisk perspektiv, om udstedelsen kan blive genstand for en forbudsanmodning.

Monolith Advokatfirma har specialiseret sig i juridiske anliggender relateret til virksomhedsledelse og M&A, og vi har givet omfattende rådgivning og repræsentation til mange klienter både indenlands og internationalt om sager vedrørende forbud mod udstedelse af nye aktier, som behandlet i denne artikel. Vores firma har flere eksperter, der ikke kun har japansk advokatlicens, men også udenlandske advokatlicenser og er engelsktalende, hvilket gør det muligt for os at yde støtte baseret på flydende kommunikation og dyb juridisk indsigt i internationale transaktioner og tvister. Hvis du har juridiske problemer vedrørende udstedelse af nye aktier, er du velkommen til at kontakte os for rådgivning.