Hvad er lovgivningsmæssige restriktioner for reklame for kosttilskud?

Kosttilskud er ikke medicin, men sundhedsfødevarer. Som forbruger køber man dem dog ikke bare som almindelig mad, men med en vis forventning om at forbedre ens sundhed og skønhed. Og loven lægger strengere reklameregler for ‘medicin’ end for almindelig mad. Derudover er der også strenge reklameregler for sundhedsfødevarer, der ikke er medicin, hvis de hævder at være ‘medicin’, det vil sige, hvis de hævder at have effekter som at kurere acne eller forstoppelse.

Kosttilskud er ikke medicin, men de er anerkendt som noget, der er tæt på medicin, og man skal konstant overveje deres forhold til reklameregler, når man sælger og annoncerer dem.

Når man sælger kosttilskud, forstår man, at kunderne vil have visse forventninger til produktet, og at man skal beskrive noget, der er fundamentalt forskelligt fra medicin. Men det er svært at vide, hvor meget man kan hæve forventningerne til produktet, og hvad der præcist skal beskrives. I denne artikel vil vi forklare reklamereglerne for kosttilskud, som er sundhedsfødevarer, men ikke medicin, i modsætning til almindelig mad.

Den juridiske definition af kosttilskud

“Kosttilskud” har ingen administrativ definition, og generelt anses “produkter i tablet- eller kapsel-form med koncentrerede specifikke ingredienser” for at være relevante. Da der ikke er nogen klar definition, tror jeg, at almindelige mennesker har en forestilling om, at kosttilskud er noget, der ligner medicin, er i tablet- eller kapsel-form, og dækker et meget bredt område.

I denne henseende er “medicin”, som en juridisk kategori, klart defineret i henhold til bestemmelserne i artikel 2, afsnit 1, i “Loven om sikring af kvalitet, effektivitet og sikkerhed af lægemidler og medicinsk udstyr (Lov nr. 145 fra 1960)” (den såkaldte tidligere reviderede japanske lægemiddellov) (herefter kaldet “Pharmaceutical and Medical Device Act”). Derfor klassificeres alt, der ikke passer til definitionen af medicin, uanset form, som noget helt andet end medicin. Desuden begrænser Pharmaceutical and Medical Device Act, i henhold til bestemmelserne i artikel 1, dens reguleringsmål til lægemidler, ikke-medicinske produkter, kosmetik og medicinsk udstyr. Derfor er ting, der ikke passer til disse definitioner, ikke underlagt regulering af Pharmaceutical and Medical Device Act.

Med andre ord, selvom kosttilskud er i en form, der ligner medicin, såsom tabletter eller kapsler, behandles de juridisk set ikke som “medicin”.

Reklamer betragtet som lægemidler er umulige

Uanset om det er betegnet som et kosttilskud eller ej, er det blevet konstateret gennem administrative kontroller, at produkter, der indtages oralt, dvs. indtages gennem munden, og som bør betragtes som lægemidler på grund af deres essens, form, angivne effektivitet, dosering osv., bliver produceret (inklusive import) og solgt under navnet på fødevarer. Disse er kendt som “uautoriserede lægemidler”, og ifølge “Vejledning og kontrol af uautoriserede lægemidler” (Meddelelse fra direktøren for det japanske sundhedsministeriums lægemiddelkontor til guvernørerne i hver præfektur, 1. juni 1971 (Showa 46)) er det japanske sundhedsministerium forpligtet til at udføre vejledning og kontrol over for guvernørerne i hver præfektur.

Denne meddelelse fastslår, at produkter, der hævder at have lægemiddellignende effekter, generelt betragtes som lægemidler. Hvis de derfor er underlagt reklameregulering som lægemidler, er der ingen plads til at lave lovlige reklamer for kosttilskud. Derfor er følgende udsagn umulige at gøre for kosttilskud, der ikke er lægemidler:

(1) Effektivitet med det formål at behandle eller forebygge sygdomme
(Eksempel) For personer med diabetes, højt blodtryk, arteriosklerose, forebyggelse af mavesår og duodenalsår, forbedring af leverskader og nyreskader, forbedring af kræft, for personer med øjensygdomme, forbedring af forstoppelse osv.
(2) Effektivitet med det primære formål at generelt forbedre og fremme kropsfunktioner
Men udtryk relateret til ernæringstilskud og vedligeholdelse af sundhed er ikke inkluderet her.
(Eksempel) Genopretning af træthed, styrkelse af vitalitet, forbedring af fysisk styrke, øget appetit, forebyggelse af aldring, forbedring af læringskapacitet, foryngelse, foryngelse, øget energi, fremme af stofskifte, fremme af endokrine funktioner, forbedring af afgiftning, forbedring af hjertefunktion, rensning af blod, øget naturlig helbredelse mod sygdom, forbedring af fordøjelse og absorption i mave-tarmkanalen, sund mave og tarm, under sygdom og efter sygdom, fremme af vækst osv.
(3) Implikation af lægemiddellignende effektivitet
(a) Implikationer fra navnet eller sloganet
(Eksempel) Livsforlængende ○○, ○○’s essens (kilde til udødelighed), ○○’s essens (kilde til evig ungdom), medicinsk ○○, evig ungdom og lang levetid, essensen af hundrede års levetid, hemmelig kinesisk metode, kejserlig kinesisk recept, japansk-kinesisk traditionel recept osv.
(b) Implikationer fra visning og forklaring af ingredienser
(Eksempel) Forbedring af kropstype, kendt for sund mave og tarm ○○○○ som råmateriale, tilføjelse af nyttige ingredienser til dette, synergistisk effekt osv.
(c) Implikationer fra forklaring af fremstillingsmetode
(Eksempel) Det er fremstillet ved hjælp af en unik fremstillingsmetode (patentansøgning om fremstillingsmetode) med planten ○○○○, der vokser naturligt i de dybe bjerge og højlandet i vores land, som hovedingrediens, △△△, ××× osv.
(d) Implikationer fra forklaring af oprindelse, afstamning osv.
(Eksempel) Når man ser på den gamle naturvidenskabelige bog ○○○, står der, at den åbner maven, spreder depression, hjælper fordøjelsen, dræber insekter og eliminerer slim osv. Det er noget, der altid er blevet forberedt til måltider, fordi sådanne erfaringer er blevet overleveret fra fortiden.
(e) Implikationer ved at citere eller offentliggøre artikler fra aviser, magasiner osv., udtalelser fra læger, forskere osv., teorier, erfaringer osv.
(Eksempel) Dr. ○○○○’s udtalelse “Det er blevet sagt, at hvis du spiser rød ris med ○○○ på, vil du ikke få kræft.” “Det er tænkeligt, at der er en forbindelse mellem abnormiteter i lipidmetabolismen af kræftceller og dermed sukker- og proteinmetabolisme og ○○○.” osv.

https://www.mhlw.go.jp/kinkyu/diet/dl/torishimari.pdf[ja]

Klassifikation af kosttilskud

Den juridiske status for kosttilskud er faktisk ikke klart defineret i love som den japanske “Farmaceutiske og Medicinske Enheder Lov” (薬機法).
Det japanske Sundheds- og Arbejdsministerium (厚生労働省) synes at klassificere kosttilskud som sundhedsfødevarer i tablet- eller kapsel-form, hvor specifikke ingredienser er koncentreret.
For mere information, se det japanske Sundheds- og Arbejdsministeriums hjemmeside, og se afsnittet om sundhedsskader og uautoriserede lægemidler.

Typer af sundhedsfødevarer

Der er ingen juridisk definition af sundhedsfødevarer, men det refererer generelt til alle fødevarer, der sælges og bruges til at fremme og opretholde sundheden. Sundhedsfødevarer inkluderer ②③④⑤.

①Medicin
②Specifikke sundhedsfødevarer (individuel tilladelsesordning)
③Ernæringsfunktionelle fødevarer (selv-certificeringsordning)
④Funktionelle fødevarer med angivelse (anmeldelsesordning)
⑤Såkaldte “sundhedsfødevarer”

Ud af disse er der et system etableret af staten, kaldet “forsikringsfunktionel fødevareordning” (②③④), som opfylder de sikkerheds- og effektivitetsstandarder, der er fastsat af staten. Med andre ord, kosttilskud behandles grundlæggende som “sundhedsfødevarer”, og “specifikke sundhedsfødevarer” med tilladelse, “ernæringsfunktionelle fødevarer” med selv-certificering, og “funktionelle fødevarer med angivelse” med anmeldelse, behandles hver især som undtagelser til dette.

Regulering af reklamer for kosttilskud (sundhedsfødevarer)

Hvordan reguleres reklamer for kosttilskud, der klassificeres som sundhedsfødevarer?

For sundhedsfødevarer er der i meddelelsen “Revision af systemet for sundhedsfødevarer” (udstedt den 1. februar 2005 (2005 i den vestlige kalender) af direktøren for Bureau of Pharmaceutical and Food Safety, Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd) under “Afsnit 4 Forbud mod falsk og overdrevet reklame for sundhedsfremmende effekter mv.” et forbud mod falsk og overdrevet reklame i henhold til artikel 32, afsnit 2 i Sundhedsfremmelsesloven (den japanske Sundhedsfremmelseslov), og Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd har anmodet om samarbejde fra guvernører i præfekturer, borgmestre i byer med sundhedscentre og borgmestre i særlige distrikter om at styrke overvågningen og korrigere overtrædelser.

Denne meddelelse blev udstedt som en revision af hele systemet, ikke kun display systemet, da brugen af “sundhedsfødevarer” er steget, mens der er blevet rapporteret om sundhedsskader.

For at fremme en nøjagtig forståelse af indholdet af denne systemrevision har Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd udarbejdet en samling af spørgsmål og svar om systemet for “sundhedsfødevarer” (udstedt den 28. februar 2005 (2005 i den vestlige kalender) af direktøren for Food Safety Standards and Evaluation Division, Food Safety and Consumer Affairs Bureau, Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd) og har arbejdet på at sprede oplysninger til virksomheder og interessenter. I denne meddelelse er systemet for overdrevet reklame som følger:

【Spørgsmål 56: Hvad er systemet for forbud mod falsk og overdrevet reklame for “sundhedsfødevarer”?
Effekter på sundheden og funktioner af fødevarer, der er mærket som “sundhedsfødevarer”, skal være korrekte baseret på videnskabelige beviser. Derfor, i henhold til artikel 32, afsnit 2 i Sundhedsfremmelsesloven, når man gør udsagn om sundhedsfremmende effekter mv. for produkter, der sælges som fødevarer, må indholdet ikke være markant forskelligt fra virkeligheden eller vildlede folk markant.
(Selvom indholdet ikke overtræder denne bestemmelse, er det forbudt i henhold til den separate Pharmaceutical Affairs Law for “såkaldte sundhedsfødevarer”, der ikke er godkendt som lægemidler, at vise medicinske virkninger og effekter.)】

I denne del kræver Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd, at effekter på sundheden og funktioner af produkter, der er mærket som “sundhedsfødevarer”, skal være korrekte baseret på videnskabelige beviser, hvilket adskiller sig fra almindelige fødevarer. På grundlag af dette, i henhold til artikel 32, afsnit 2 i Sundhedsfremmelsesloven, må udsagn om sundhedsfremmende effekter mv. for produkter, der sælges som fødevarer, ikke være markant forskellige fra virkeligheden eller vildlede folk markant.

(Formål)
Artikel 1: Denne lov har til formål at forbedre folkesundheden i vores land ved at fastlægge grundlæggende forhold for en omfattende fremme af folkesundheden, i betragtning af den hurtige aldring og ændringen i sygdomsstrukturen i vores land, og ved at træffe foranstaltninger for at forbedre befolkningens ernæring og andre aspekter af folkesundheden.

Sundhedsfremmelsesloven Artikel 1 (Lov nr. 103 af 2002) (herefter kaldet “Sundhedsfremmelsesloven”)

Sundhedsfremmelsesloven er en lov, der har til formål at forbedre folkesundheden. Baggrunden for denne lov er den hurtige aldring og ændring i sygdomsstrukturen i Japan, hvilket har øget betydningen af folkesundheden. Derfor fastlægger denne lov grundlæggende forhold for at fremme folkesundheden og træffer foranstaltninger for at forbedre befolkningens ernæring og andre aspekter af folkesundheden.

Denne lov forbyder “falsk og overdrevet reklame”, hvor folk, der sælger produkter som fødevarer, gør udsagn, der er markant forskellige fra virkeligheden eller vildleder folk markant, når de gør reklame eller andre udsagn om sundhedsfremmende effekter og andre forhold fastsat ved ministeriel bekendtgørelse fra Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd.

(Forbud mod overdrevne udsagn)
Artikel 32, afsnit 2
Ingen må, når de gør reklame eller andre udsagn om produkter, der sælges som fødevarer, gøre udsagn, der er markant forskellige fra virkeligheden eller vildleder folk markant, om sundhedsfremmende effekter og andre forhold fastsat ved ministeriel bekendtgørelse fra Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd (herefter kaldet “sundhedsfremmende effekter mv.”).

Sundhedsfremmelsesloven Artikel 32, afsnit 2

Baggrunden for forbuddet mod falsk og overdrevet reklame er, at brugen af fødevarer, der er anerkendt som sundhedsfødevarer, er steget med den stigende sundhedsbevidsthed, og langvarigt og kontinuerligt indtag er blevet anbefalet, hvilket har ført til alvorlige problemer fra et sundhedsfremmende perspektiv, såsom at borgere, der tror på dette, misser passende behandlingsmuligheder.

I denne artikel er overdrevne udsagn, der er klart forbudt at gøre, udsagn i reklamer mv. om produkter, der sælges som fødevarer, der ① er markant forskellige fra virkeligheden eller ② vildleder folk markant, om sundhedsfremmende effekter mv.

Om et udsagn er ① markant forskelligt fra virkeligheden eller ② vildleder folk markant, afgøres ud fra det indtryk og den opfattelse, som forbrugerne får fra det samlede indhold af udsagnet.

Først og fremmest afgøres, hvad der er “markant”, i henhold til hver enkelt reklame mv. For eksempel, hvis en almindelig forbruger, der kender forskellen mellem indholdet af reklamen mv. og den faktiske effekt, når de indtager produktet, kan afgøre, at “de ikke ville blive lokket til at købe produktet”, ville det være “markant”.

Desuden betyder “forskellig fra virkeligheden”, at den effekt mv., der er fremhævet i reklamen mv., er forskellig fra den faktiske effekt. For eksempel, selvom der ikke er tilstrækkelige eksperimentelle resultater, ville det være “forskelligt fra virkeligheden” at gøre udsagn som “Det er bevist, at du kan tabe X kilo på tre måneder”.

På den anden side betyder “vildleder folk”, at der er en forskel mellem det indtryk og de forventninger til sundhedsfremmende effekter mv., som folk får fra reklamen mv., og den faktiske effekt. For eksempel, hvis man kun citerer de akademiske data, der er fordelagtige for produktet, og ignorerer de ugunstige oplysninger, ville det være “vildledende”.

For eksempel, for produkter, der hævder at have en slankende effekt, ville udsagn som “Det indkapsler overskydende fedt og kulhydrater, som du har indtaget, og udskiller dem med afføring” om at kunne hæmme kroppens absorption af kulhydrater og kulhydrater, der er indtaget gennem mad, og udskille dem fra kroppen, blive bedt om at blive fjernet (udstedt den 8. december 2004 (2004 i den vestlige kalender) af Food Safety and Consumer Affairs Bureau, Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd).

(Anbefalinger mv.)
Artikel 32, afsnit 3
Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd kan, når der er en person, der har gjort et udsagn i strid med bestemmelsen i den foregående artikel, og det antages, at det kan have en betydelig indvirkning på fremme af folkesundheden, anbefale den pågældende person at træffe de nødvendige foranstaltninger i forhold til det pågældende udsagn.
2 Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd kan, når en person, der har modtaget en anbefaling i henhold til den foregående paragraf, uden gyldig grund ikke har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i anbefalingen, pålægge den pågældende person at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i anbefalingen.
3 Udeladt

Sundhedsfremmelsesloven Artikel 32, afsnit 3

Hvis du laver sådan en overdreven udsagn, vil Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd først anbefale, at du tager de nødvendige foranstaltninger i forhold til det pågældende udsagn, hvis det antages, at det kan have en betydelig indvirkning på fremme af folkesundheden (Sundhedsfremmelsesloven Artikel 32, afsnit 3, stk. 1).

Derefter kan Ministeren for Sundhed, Arbejde og Velfærd, hvis en person, der har modtaget en sådan anbefaling, uden gyldig grund ikke har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i anbefalingen, pålægge den pågældende person at træffe de foranstaltninger, der er omhandlet i anbefalingen (Sundhedsfremmelsesloven Artikel 32, afsnit 3, stk. 2).

Artikel 36, afsnit 2

En person, der overtræder en ordre i henhold til bestemmelsen i artikel 32, afsnit 3, stk. 2, skal straffes med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen.

Sundhedsfremmelsesloven Artikel 36, afsnit 2

Og hvis du ikke følger ordren, vil du blive straffet med fængsel i op til seks måneder eller en bøde på op til 1 million yen.

Ud over Sundhedsfremmelsesloven er der love, der regulerer visningen af “sundhedsfødevarer”, såsom Fødevaresikkerhedsloven, JAS-loven (Lov om standardisering og korrekt visning af landbrugsprodukter), Pharmaceutical Affairs Law, Unfair Competition Prevention Law og Specified Commercial Transactions Law.

Opsummering

Som det fremgår ovenfor, er kosttilskud, der er “sundhedsfødevarer”, ikke nødvendigvis klart defineret på lovniveau, men overdrevne påstande er forbudt i henhold til meddelelser fra det Japanske Sundheds-, Arbejds- og Velfærdsministerium. Det betyder, at ikke alle former for reklame er tilladt, bare fordi det ikke er et lægemiddel.