Er fotografering og offentliggørelse uden tilladelse juridisk tilladt? En forklaring på 4 diskussionspunkter

I eventlokaler og turistområder støder man ofte på skilte eller annonceringer, der siger “Fotografering og optagelse er forbudt”. Hvad er grundlaget for disse forbud? Og hvis man bliver bedt om at aflevere sit kamera eller slette billeder på en koncertplads, er man så forpligtet til at efterkomme det?

Her vil vi forklare, i hvilket omfang det er tilladt at tage billeder eller videoer og dele dem på sociale medier, hvis man ikke på forhånd har fået tilladelse fra arrangøren eller ejeren af stedet.

Er der et juridisk grundlag for at forbyde fotografering og optagelse?

Der kan overvejes fire juridiske grundlag for at forbyde fotografering og optagelse: “Ophavsret og beslægtede rettigheder”, “Portrætret og publicitetsrettigheder”, “Ejendomsforvaltningsret” og “Kontrakt”.

Ophavsret & Nærliggende Rettigheder

Den mest almindelige årsag til at forbyde fotografering og optagelse er ophavsretten. Ved teaterforestillinger, koncerter, kunstudstillinger og lignende kan ‘ophavsretten’ blive et problem, og ofte har optrædende ‘nærliggende rettigheder’.

‘Ophavsretten’ er den ret, som skaberen af et værk har, og giver mulighed for at bestemme, hvordan værket må bruges. Ophavsretten er en form for intellektuel ejendomsret og sikrer juridisk beskyttelse, så andre ikke kan bruge værket uden tilladelse.

Hvis det er et ophavsretligt beskyttet værk, kan man ikke fotografere det uden tilladelse. Ifølge den japanske ‘Ophavsretslov’ er det forbudt at kopiere et værk uden tilladelse, hvilket også inkluderer fotografering som en form for kopiering. Derfor kan fotografering af et værk uden tilladelse fra ophavsretsindehaveren være en overtrædelse af ophavsretsloven.

‘Nærliggende rettigheder’ refererer til rettigheder, der gives til personer, der ikke er skabere af et værk, men som har bidraget til dets distribution. For eksempel er der anerkendt nærliggende rettigheder for udøvende kunstnere og pladeproducenter.

I tilfælde af optagelse eller indspilning af musik og lignende bliver disse nærliggende rettigheder også relevante. For en musikoptræden skal man have tilladelse ikke kun fra ophavsretsindehaveren, men også fra de personer, der har nærliggende rettigheder til optrædenen.

Undtagelsesvis er ophavsretten ikke et problem for ældre mesterværker, hvis ophavsret er udløbet (ophavsretten beskyttes som hovedregel i 70 år efter ophavsmandens død). Desuden tillader den japanske ‘Ophavsretslov’ artikel 30, at man kan kopiere et værk til privat brug, der ikke er arbejdsrelateret, og det samme gælder for oversættelse, arrangement, transformation og bearbejdning, hvis formålet er det samme, hvilket betyder at ‘kopiering til privat brug’ er tilladt.

Reference: Kulturagenturet | Om ophavsmandens rettigheder og beskyttelsesperiode[ja]

Desuden er det ifølge den japanske ‘Ophavsretslov’ artikel 46 generelt tilladt at fotografere og optage kunstværker og arkitektoniske værker, der er permanent placeret udendørs (public art).

Relateret artikel: Er det tilladt at fotografere og offentliggøre andres ejendom uden tilladelse?[ja]

Retten til portræt og publicitetsrettigheder

Dernæst er der spørgsmål omkring ‘retten til portræt’. Retten til portræt refererer til retten til ikke at få sit ansigt eller skikkelse fotograferet eller offentliggjort uden ens samtykke.

Da et portræt er et symbol på en persons personlighed, har man retten til ikke at få det brugt vilkårligt, som en ret der stammer fra personlighedsrettigheder (Japansk Højesterets afgørelse den 2. februar 2012 (2012)). Det betyder dog ikke, at enhver fotografering af en anden person nødvendigvis vil krænke retten til portræt.

Afgørelsen varierer afhængigt af, hvor billedet er taget. På steder som turistattraktioner eller eventsteder, hvor det kan forudses, at fotografering vil finde sted, bliver det sværere at gøre krav på krænkelse af retten til portræt, selvom man skulle være fanget på billedet. Desuden, hvis billedet er uklart og personen ikke kan identificeres, vil det ikke udgøre en krænkelse af retten til portræt.

På den anden side refererer ‘publicitetsrettigheder’ til retten til at have eneret på den økonomiske værdi, der opstår fra en berømtheds navn eller portræt, som en kerne til at tiltrække kunder. For eksempel, hvis en berømthed bliver fotograferet til personlig fornøjelse under en offentlig udendørs begivenhed, er det mindre sandsynligt, at det vil udgøre en krænkelse af rettighederne. Ikke desto mindre, som et spørgsmål om god skik, bør man opretholde en vis grad af tilbageholdenhed.

Relateret artikel: Forklaring af standarder og processer for krav om erstatning for krænkelse af retten til portræt[ja]

Facilitetsforvaltningsret

“Facilitetsforvaltningsret” refererer til de rettigheder, som juridisk anerkendes for ejere og administratorer af bygninger og grunde. Disse rettigheder inkluderer for eksempel muligheden for at forbyde generende adfærd på faciliteten og at anmode brugere, der udøver sådan adfærd, om at forlade stedet. Når der annonceres over højttalerne med en besked som “Undlad venligst at fotografere, da det generer andre gæster og forstyrrer forestillingen”, er det baseret på denne facilitetsforvaltningsret.

Problemet med at fotografere mad i restauranter og lignende er ikke begrænset til eventsteder og turistattraktioner, men det er ofte vanskeligt at afgøre, om der er tale om en krænkelse af rettighederne.

I retspraksis er det anerkendt, at når det drejer sig om offentlige faciliteter, der bruges til møder og lignende, er den frie brug af borgere og beboere principielt baseret på facilitetens offentlighed, men forvalterens facilitetsforvaltningsret anerkendes også.

På den anden side, i private faciliteter, er der anerkendt en ubegrænset facilitetsforvaltningsret, og som en del af denne ret, er det for eksempel muligt at forbyde fotografering indenfor faciliteten. Hvis der fotograferes uden tilladelse, betragtes det som en krænkelse af facilitetsforvaltningsretten.

Kontrakter & Vilkår

At købe en billet til en begivenhed eller et show betragtes i sig selv som en “kontrakt”. Generelt indgår man en kontrakt ved at acceptere vilkårene, som ofte er angivet på bagsiden af billetten, for at få adgang til stedet.

I disse vilkår kan der være bestemmelser om “forbud mod fotografering”. For eksempel, hvis man køber en billet online og tydeligt accepterer vilkårene ved at klikke på en knap, der siger “køb med accept af vilkårene”, så er chancerne høje for, at denne accept vil blive betragtet som gyldig, hvis vilkårene indeholder en bestemmelse om “forbud mod uautoriseret fotografering”.

Desuden, hvis der ved indgangen til stedet tydeligt er et skilt med “fotografering forbudt”, og man går ind, mens man ser dette skilt, er det sandsynligt, at man betragtes som havende indgået en aftale om ikke at fotografere. Hvis der er en gyldig aftale om forbud mod fotografering, er det en grundregel, at man skal overholde denne.

På den anden side, selv hvis der er en gyldig aftale om, at fotografering er tilladt, kan det blive et spørgsmål, hvor langt denne tilladelse strækker sig og under hvilke betingelser den er givet. Selvom fotografering er tilladt, betyder det ikke, at alle handlinger relateret til fotografering er tilladte.

Offentliggørelse af fotos og videoer uden tilladelse

Der kan peges på fire juridiske grunde til at forbyde fotografering og optagelse, men hvad sker der, når man offentliggør og bruger det optagede materiale på internettet?

Ophavsret og retten til eget billede & publicitetsret

Ophavsretten regulerer offentliggørelsen. I tilfælde som på sociale medier, hvor kun en begrænset kreds af venner ser indholdet, kan det være tilladt som privat kopiering eller det, der kaldes “tolerant brug”. Men hvis man offentliggør et værk på Twitter eller i en blog, bliver det en offentlig transmission, hvilket kan krænke ophavsretten.

Retten til eget billede og publicitetsret kan også blive et juridisk problem. Hvis billedet gør det muligt at identificere personen, og man ikke redigerer det for at gøre identifikation umulig, kan man blive sagsøgt for krænkelse af retten til eget billede.

Relateret artikel: Kriterier og processer for krav om erstatning ved krænkelse af retten til eget billede[ja]

Ejendomsforvaltningsret

I forhold til ejendomsforvaltningsretten er der et eksempel, hvor Byodoin-templet (i Uji, Kyoto-præfekturet) krævede, at en legetøjsvirksomhed stoppede salget af et puslespil, der ulovligt brugte billeder af Phoenix Hall.

Byodoin-templet forbyder kommerciel brug af billeder taget på stedet og har tydeligt angivet dette i brochurer, der uddeles til besøgende, og i deres digitale brochurer står der, “Det er forbudt at bruge billeder taget indenfor templet til kommercielle formål” i relativt små bogstaver. Der var ingen andre fremtrædende advarsler, så det var et spørgsmål, om legetøjsvirksomheden havde accepteret betingelserne. Men i lyset af tidligere retspraksis syntes det at være ret strengt at begrænse brugen af billeder med ejendomsforvaltningsretten.

Der er retspraksis, hvor salg af bøger og ruller, der ulovligt brugte billeder af en hemmelig Buddha, som normalt ikke er offentligt tilgængelig og kun kan ses én gang hvert 60. år, blev betragtet som en krænkelse af religiøse personlighedsrettigheder, hvilket førte til forbud mod salg af produkterne, destruktion af billederne og betaling af erstatning til templet (Tokushima District Court, dom af 20. juni 2018). Desuden kunne man have argumenteret for krænkelse af religiøse personlighedsrettigheder, da billedet af Phoenix Hall blev skåret op, men til sidst blev der indgået et forlig ved Kyoto District Court den 12. oktober 2020, hvor legetøjsvirksomheden lovede at destruere 328 stykker på lager og ikke fremover sælge produkter med billeder af Byodoin uden tilladelse, og Byodoin betalte omkring 170.000 yen for destruktionsomkostningerne.

Kontrakter & vilkår

Hvis uautoriseret fotografering eller senere brug af optagelserne er klart forbudt, kan overtrædelsen blive genstand for erstatningskrav, men hvis forbuddet ikke er udtrykkeligt angivet, kan man ikke kræve opfyldelse af kontrakten og stop for offentliggørelsen gennem retssager.

For eksempel, ved en koncert kan ophavsretsindehaveren kræve, at fotografens kamera opbevares eller at optagede data slettes (Ophavsretsloven § 112, stk. 2), men man kan ikke anvende magt. Man bør begrænse sig til at bede om frivillig overgivelse eller sletning af data.

Men det kan være tilladt i en vis udstrækning at forhindre en besøgende i at komme ind, hvis de nægter at få deres taske undersøgt ved indgangen, eller hvis de forsøger at komme ind med et kamera, der er forbudt at medbringe, eller at fjerne en besøgende, der gentagne gange forstyrrer og nægter at stoppe trods advarsler.

Konklusion: Søg rådgivning hos en ekspert i ophavsret

I de senere år er der kommet flere museer og kunstgallerier, som Tokyo National Museum of Modern Art og National Museum of Western Art, der tillader fotografering og deling på sociale medier med et “Fotografering, OK til SNS-spredning”-skilt. Baggrunden for dette er en tendens, hvor det er blevet normen at offentliggøre og dele billeder og videoer på sociale medier i jagten på “Instagrammability”. Der er eksempler på museer, der har tilladt fotografering med det formål at opnå “Instagrammability”, hvilket har resulteret i en betydelig stigning i antallet af besøgende efter at være blevet delt på Twitter.

Sociale medier har den karakteristik, at det er nemt for brugere med lignende interesser og hobbyer at samles. Ved at udnytte denne karakteristik kan man potentielt opnå en mere effektiv reklameeffekt end ved at bruge store beløb på mediereklamer. Tilladelse til at fotografere og offentliggøre billeder på eventsteder og turistattraktioner er også blevet mere almindeligt i takt med de nye tider, så længe det er til privat brug. Dette vil sandsynligvis gøre det muligt for flere mennesker at nyde oplevelsen endnu mere.

Det er dog vigtigt at huske, at når man fotograferer og offentliggør, skal man være opmærksom på ikke at krænke andres rettigheder. Vi anbefaler, at du konsulterer en advokat vedrørende spørgsmål om ophavsret og lignende emner.

Vejledning om foranstaltninger fra vores kontor

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år har ophavsret og andre former for intellektuel ejendomsret tiltrukket sig stor opmærksomhed. Vores kontor tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: IT- og intellektuel ejendomsret for forskellige virksomheder[ja]