Kan det at sprede falske oplysninger blive en forbrydelse? Situationer hvor man bør konsultere en advokat forklaret

Med udbredelsen af sociale medier og internetfora er vi trådt ind i en æra, hvor enhver let kan sprede information frit. Der findes tilfælde, hvor folk bevidst spreder falske oplysninger, hvilket kan føre til eksplosiv spredning, især under katastrofer, og dette er blevet et samfundsmæssigt problem.

At sprede falske oplysninger på sociale medier og internetfora er ikke blot en uskyldig spøg; det kan faktisk medføre strafferetligt ansvar.

I denne artikel vil vi præsentere tilfælde, hvor spredning af falske oplysninger på sociale medier faktisk har ført til retslige konsekvenser. Vi vil også detaljeret forklare, hvordan man bør reagere, hvis man bliver offer for sådanne handlinger. Derudover vil vi forklare, hvorfor det er nødvendigt at konsultere en advokat, og hvordan skadesituationen kan variere.

Spredning af falske oplysninger kan føre til strafansvar

Der er ingen love, der direkte regulerer spredningen af falske oplysninger, men afhængigt af indholdet og konsekvenserne kan det føre til anklager for ‘kreditinjurier’, ‘bedragerisk forstyrrelse af erhvervsvirksomhed’ eller ‘ærekrenkelse’.

Her vil vi forklare specifikke tilfælde, hvor man kan blive holdt strafferetligt ansvarlig.

Der findes ingen lov, der regulerer selve handlingen at sprede falske oplysninger

Der findes ingen lov, der straffer selve handlingen at sprede falske oplysninger, men i de senere år er spredningen af falske oplysninger og dens negative indvirkning på individer og virksomheder blevet et anliggende, som har ført til lovgivningsmæssige diskussioner i de relevante ministerier. Falske oplysninger kan have skadelige effekter på samfundet under valg, katastrofer og epidemier, og kan føre til nedgang i både personers og virksomheders omdømme og økonomiske værdi.

Tilfælde, der falder ind under kreditmiskreditering og forretningsforstyrrelse ved bedrageri

Hvis spredning af falske oplysninger fører til skade på en andens økonomiske omdømme, kan man risikere at blive anklaget for ‘kreditmiskreditering’ i henhold til artikel 233, første del, af den japanske straffelov eller ‘forretningsforstyrrelse ved bedrageri’ i henhold til samme artikels anden del.

Artikel 233 i den japanske straffelov (Kreditmiskreditering og forretningsforstyrrelse)

Den, der ved at sprede falske rygter eller ved bedrageri skader en persons kreditværdighed eller forstyrrer vedkommendes forretninger, skal straffes med fængsel på op til tre år eller en bøde på op til 500.000 yen.

e-Gov lovsøgning | ‘Artikel 233 i den japanske straffelov (Kreditmiskreditering og forretningsforstyrrelse[ja])’

【Kreditmiskreditering】
Kreditmiskreditering er en forbrydelse, hvor man bevidst spreder falske oplysninger for at skade en andens kreditværdighed. ‘Kredit’ i denne sammenhæng omfatter ikke kun økonomisk kreditværdighed, men også vurderingen af kvaliteten af varer og tjenesteydelser.

Desuden kræver kreditmiskreditering både ‘falskhed eller bedrageri’ og ‘forsæt’. Udtalelser baseret på sande oplysninger eller velmenende misforståelser falder ikke ind under kreditmiskreditering, men afhængigt af omstændighederne kan de falde ind under andre forbrydelser som ærekrænkelse, så det er vigtigt at være opmærksom.

Her er to eksempler på kreditmiskreditering:

Det første eksempel er en sag, hvor en kvinde blev anklaget for kreditmiskreditering efter at have postet en falsk negativ anmeldelse af et kosttilskud på en online shopping side. Kvinden blev ikke retsforfulgt, men den virksomhedsleder, der havde bedt hende om at poste den falske anmeldelse, blev dømt til en bøde på 200.000 yen.

Det andet eksempel er en sag, hvor en person tilføjede en fremmed genstand til en juice købt i en dagligvarebutik og falsk anmeldte det. I denne sag blev det anerkendt, at samfundets tillid til produktets kvalitet også kunne være genstand for kreditmiskreditering.

【Forretningsforstyrrelse ved bedrageri】
Forretningsforstyrrelse ved bedrageri er en forbrydelse, der finder sted, når man ved hjælp af bedrageri forstyrrer en persons forretninger. For at blive dømt for forretningsforstyrrelse ved bedrageri skal tre elementer være til stede: ‘bedrageri’, ‘forretning’ og ‘forstyrrelse’.

‘Bedrageri’ refererer til handlinger, der vildleder eller udnytter misforståelser, og omfatter ikke kun direkte bedrag, men også ulovlige manipulationer af maskiner eller produkter.

‘Forretning’ betyder kontinuerlig virksomhed eller administration og omfatter ikke kun profitdrevne virksomheder, men også frivilligt arbejde og klubaktiviteter.

‘Forstyrrelse’ inkluderer ikke kun faktisk hindring af forretningsdriften, men også opståen af en tilstand, der kan forstyrre forretningen.

Disse elementer fortolkes bredt ud over deres dagligdags betydning, hvilket betyder, at definitionen af handlinger, der kan udgøre forretningsforstyrrelse ved bedrageri, er omfattende. Derfor kan uventede handlinger potentielt føre til anklager.

De primære eksempler på forretningsforstyrrelse ved bedrageri inkluderer:

• At foretage fiktive leveringsanmodninger til en restaurant, hvilket tvinger dem til unødvendige leverancer
• At gentagne gange foretage ondsindede tavse opkald til en nudelbutik
• At med vilje blande nåle eller lignende i fødevarer, der er til salg
• At en medarbejder i en restaurant offentliggør upassende handlinger, der ignorerer hygiejnestandarder, på en videodelingsside
• At manipulere en elmåler for ulovligt at reducere strømforbruget

Både kreditmiskreditering og forretningsforstyrrelse ved bedrageri er ikke forbrydelser, der kræver en klage fra offeret (forbrydelser, der kræver en officiel anklage fra offeret). Dog er sandsynligheden for, at politiet vil tage sagen op som en kriminalsag, lav, så i praksis er det ofte ønskeligt, at offeret indgiver en klage.

Tilfælde af æreskrænkelse

At offentliggøre unøjagtige oplysninger om andre eller sprede grundløse rygter med det formål at chikanere, kan falde ind under straffelovens § 230, stk. 1, som en potentiel ‘æreskrænkelsesforbrydelse’. Æreskrænkelse er ofte et problem på internettet og sociale medier.

Æreskrænkelse refererer til handlinger, der nedbringer en persons sociale anseelse i offentligheden ved at fremhæve specifikke fakta, uanset om disse er sande eller ej. For eksempel kan udtalelser eller indlæg som “Hr. X har misbrugt firmaets midler”, “Hr. Y har tidligere afsonet en fængselsstraf” eller “Hr. Z har en affære” falde ind under denne kategori.

Æreskrænkelse betyder at skade æren, men her fortolkes det som at “skade den sociale kreditværdighed”, og det er ikke nok blot at føle sig utilpas eller have det dårligt for at en æreskrænkelsesforbrydelse kan etableres.

Note 1: At fremhæve i kondenseret form

Straffelovens § 230, stk. 1 (Æreskrænkelse)

Den, der offentligt fremhæver fakta og krænker en persons ære, uanset om disse fakta er sande eller ej, kan straffes med op til tre års fængsel eller bøde på op til fem hundrede tusinde yen.

e-Gov lovsøgning | ‘Straffelovens § 230 (Æreskrænkelse[ja])’

【Krav for at etablere æreskrænkelse】
For at anlægge sag om æreskrænkelse skal følgende tre krav være opfyldt:

• Offentlighed
• Faktisk fremhævelse
• Æreskrænkende karakter

Det første krav ‘offentlighed’ refererer til en tilstand, hvor et ubestemt antal personer kan blive opmærksomme på sagen, som for eksempel indlæg på internettet eller sociale medier, eller rapportering i medierne. Selv udtalelser til en lille gruppe kan betragtes som offentlige, hvis der er potentiale for at de spredes til et større publikum.

Det andet krav ‘faktisk fremhævelse’ refererer til tilfælde, hvor specifikke fakta er præsenteret, uanset om indholdet er sandt eller ej. Hvis der ikke er nogen fremhævelse af fakta, men blot fornærmelse, kan fornærmelsesloven være gældende.

Det tredje krav ‘æreskrænkende karakter’ refererer til indhold, der nedbringer en persons sociale anseelse, som for eksempel bagvaskelse eller spredning af dårligt ry.

Desuden er det nødvendigt at identificere den enkelte for at etablere æreskrænkelse. Selv uden et rigtigt navn, hvis en tredjepart let kan identificere personen, kan identificerbarhed anerkendes.

Men selvom kravene for æreskrænkelse er opfyldt, vil handlingen ikke blive betragtet som ulovlig, hvis der er omstændigheder, der udelukker ulovlighed (særlige omstændigheder, der gør en ellers ulovlig handling lovlig).

For eksempel, i fødevareindustrien, når der opdages falsk angivelse af oprindelsessted, tiltrækker sagen sig stor opmærksomhed fra samfundet som et vigtigt problem, der vedrører forbrugernes sundhed og tillid. Spredning af information om sådanne sager betragtes generelt som en handling, der tjener offentligheden.

Når sådanne oplysninger udsendes, og det vurderes, at de er baseret på pålidelige beviser, er det sandsynligt, at det ikke vil blive betragtet som æreskrænkelse.

Æreskrænkelse er en klageforbrydelse. En officiel klage er nødvendig for at ønske strafretslig forfølgelse af gerningsmanden. Det er vigtigt at bemærke, at forældelsesfristen for offentlig retsforfølgelse af æreskrænkelse er tre år fra tidspunktet for forbrydelsens afslutning, og der er også en klagefrist på seks måneder, så hurtig handling er nødvendig.

Tilfælde hvor spredning af falske oplysninger har ført til strafansvar

Uovervejede opslag og spredning af falske oplysninger kan medføre uforudsete problemer. Det er ikke sjældent, at spredning af falske nyheder påvirker aktiekurser eller at retweets yderligere spreder falske oplysninger. Her introducerer vi konkrete tilfælde, hvor personer faktisk er blevet retsforfulgt for sådanne handlinger.

Rygter spredes og fører til anholdelse for æreskrænkelse

I maj i Reiwa 1 (2019), blev der spredt falske rygter på sociale medier om fem medlemmer af en idolgruppe baseret i Niigata. Den person, der lagde opslagene op, antydede, at medlemmerne brugte ulovlige stoffer, hvilket alvorligt skadede deres omdømme. Sagen blev behandlet som et forsøg på bevidst at nedgøre medlemmernes sociale status, og i juli 2020 blev opslagsforfatteren anholdt for æreskrænkelse.

Samfundets opfattelse af problemet med mobning og injurier på sociale medier ændrede sig markant efter en tragedie i maj i Reiwa 2 (2020), hvor en kvindelig professionel wrestler tog sit eget liv. Det blev antaget, at hjerteløse opslag på sociale medier havde spillet en rolle i hendes beslutning. Efter denne hændelse blev håndhævelsen af love mod mobning og injurier på nettet skærpet.

Spredning af falske oplysninger om virksomheder påvirker aktiekurserne

Spredning af falske oplysninger om virksomheder kan medføre alvorlig omdømmeskade og potentielt have en stor indvirkning på aktiekurserne. Faktorer som kan trække aktiekurserne ned inkluderer tab af kundetillid, hvilket fører til fald i salget, udvidelse af investorernes mistillid til virksomheden, og en forringelse af brandets image.

Problemet med faldende aktiekurser kan ikke kun føre til kortsigtede tab, men også til langsigtede skader på virksomhedens værdi. Det kan også have en bølgeeffekt på hele virksomhedens drift, såsom fald i medarbejdernes motivation og vanskeligheder med at tiltrække talent.

Eksempler på dette inkluderer tilbageholdenhed med at købe landbrugsprodukter fra Fukushima efter det store østjapanske jordskælv (2011), aktiekursfald relateret til virksomhedsnavne under udbruddet af COVID-19, og fald i virksomhedens troværdighed på grund af tidligere ansattes indlæg, der modsiger fakta. Selv simple individuelle indlæg kan forårsage omdømmeskade og føre til krav om erstatning.

Et eksempel på individuelle indlæg, der forårsagede alvorlig omdømmeskade, er “Saga Bank falske e-mail hændelsen” fra 2003. På juleaften det år spredtes falske rygter via kæde-e-mails om, at Saga Bank var ved at gå ned, hvilket førte til en bank run på mellem 45 og 50 milliarder yen.

En kvinde, der sendte en e-mail til en ven med beskeden “Det ser ud til, at Saga Bank går ned…”, førte til, at folk strømmede til bankens filialer for at hæve deres indskud. Saga Bank måtte afholde en pressekonference for at afvise rygterne, og Finansministeriets Fukuoka Finansbureau måtte hasteudgive en erklæring for at få situationen under kontrol. Kvinden, der spredte rygterne, blev anklaget for kreditmæssig bagvaskelse, men blev ikke retsforfulgt.

Disse tilfælde viser, at selv personlige indlæg kan forårsage betydelig omdømmeskade socialt og have en stor indvirkning på økonomisk aktivitet.

Spredning af falske nyheder via retweets

At repostere (tidligere kendt som retweet) er en handling, hvor man anvender indhold fra andre, men hvis indholdet opfylder kriterierne for æreskrænkelse, kan reposteringen betragtes som æreskrænkelse, selvom man ikke er den oprindelige afsender.

Desuden er ‘repost’ en betegnelse relateret til funktionen på X (tidligere Twitter), men lignende funktioner findes på andre sociale medier. Selvom mekanismerne kan variere, er funktioner som ‘deling’ på Facebook og ‘repost’ på Instagram i princippet de samme.

I september 2019 (Reiwa 1) var der en sag, hvor en tidligere guvernør i Osaka præfekturet sagsøgte en journalist for at have retweetet et indlæg, der krænkede hans ære, og retten gav ham medhold. Journalisten hævdede, at retweetet kun var ment som en formidling af information, men Osaka Højesteret konkluderede generelt, at “at retweete uden nogen kommentar kan forstås som en tilkendegivelse af enighed med indholdet”, og støttede dermed den oprindelige dom fra Osaka Distriktsret og afviste journalistens appel, hvilket sendte en advarsel til brugere af sociale medier (Osaka Højesterets dom den 23. juni 2020 (Reiwa 2)[ja]).

Denne afgørelse var i en civil retssag, men en lignende fortolkning kan også finde sted i straffesager. Derfor bør man være yderst forsigtig med at sprede falske nyheder fra tredjeparter. Især konti med mange følgere har stor indflydelse og kræver derfor ekstra forsigtighed. Brugere af sociale medier bør verificere informationens sandhed og undgå letfærdig spredning.

Håndtering af skader forårsaget af spredning af falske oplysninger

Når falske oplysninger om dig eller din virksomhed spredes på internettet, kan det medføre risiko for skade på personlig ære og virksomhedens omdømme. I sådanne situationer er det nødvendigt med en hurtig og passende reaktion.

Her forklarer vi konkrete skridt til at håndtere skader forårsaget af falske nyheder, opdelt i følgende tre trin:

1. Forsøg at få fjernet indlægget for at forhindre yderligere spredning af falske nyheder
2. Anmod om afsløring af afsenderen for at identificere indlæggets forfatter og derefter kræve erstatning for skader
3. Indgiv en anmeldelse eller en klage til politiet for at få hjælp til håndteringen

Nedenfor forklarer vi hver af disse trin mere detaljeret.

Forsøg på at fjerne opslag for at forhindre spredning af falske nyheder

Det er afgørende at handle hurtigt for at fjerne og forhindre spredningen af ærekrænkende indhold på sociale medier og internetfora. Det er muligt at anmode om fjernelse af indhold direkte ved at kontakte driftsselskabet eller webstedets administrator, eller gennem en “kontaktformular” eller en “rapporteringsknap”.

Men der er tilfælde, hvor en anmodning om fjernelse ikke imødekommes, fordi man ikke kan forklare krænkelsen af rettighederne fra et juridisk perspektiv. I sådanne situationer kan det at anmode en advokat om at indlede en “foreløbig retsforfølgning for fjernelse” gøre processen mere problemfri og effektiv.

Men hvis informationen er blevet bredt genoptrykt, kan det være vanskeligt at opnå en fuldstændig fjernelse. I sådanne tilfælde, hvis det er et firma, kan man overveje at bruge pressemeddelelser og lignende for at modvirke misinformation. Det er vigtigt at vælge den rigtige fremgangsmåde afhængigt af situationen, såsom at konsultere en advokat i samarbejde med virksomhedens juridiske afdeling.

Efter identifikation af en afsender gennem en oplysningsanmodning, foretage et erstatningskrav

En oplysningsanmodning henviser til at anmode en internetudbyder om at afsløre information, der kan identificere afsenderen. Efter at have foretaget denne anmodning og identificeret afsenderen, er det muligt at fremsætte et krav om erstatning. Disse procedurer kan være komplekse, så det anbefales at søge bistand fra en advokat.

For at forfølge juridisk ansvar over for afsendere eller spredere af falske nyheder, er det først og fremmest afgørende at identificere personen. For at identificere en afsender, skal der foretages to trin af oplysningsanmodninger.

Først skal der rettes en anmodning om afsløring af IP-adressen til webstedsoperatører som “LINE” eller “X”, og derefter skal der rettes en anmodning om afsløring af abonnentinformation til adgangsudbydere (såsom au, NTT DOCOMO, SoftBank osv.).

Den generelle proces for en oplysningsanmodning er som følger:

▼Procedure for oplysningsanmodning

1. Først anmoder man webstedsoperatørerne (såsom “LINE” eller “X”) om at afsløre afsenderens IP-adresse og tidsstempel. Men normalt vil webstedsoperatørerne ikke give disse oplysninger uden en officiel retskendelse. Derfor indledes en retssag med en foreløbig retskendelse om afsløring af afsenderinformation.
2. Når IP-adressen er afsløret, identificeres adgangsudbyderen (såsom au, NTT DOCOMO, SoftBank osv.) ud fra IP-adressen. Derefter anmodes denne adgangsudbyder om at afsløre afsenderens abonnentinformation (navn og adresse). Også på dette trin vil information normalt ikke blive givet uden en officiel retskendelse, så det er nødvendigt at indlede en retssag om oplysningsanmodning.

Med ændringerne af den japanske lov om begrænsning af udbyderansvar, der trådte i kraft den 1. oktober 2022 (Reiwa 4), er det nu muligt at behandle anmodninger om afsløring over for både webstedsadministratorer og udbydere i en samlet proces, hvilket muliggør hurtigere afsløring af information.

Den nyetablerede “retskendelse om afsløring af afsenderinformation” gør det muligt at bevare informationen tidligere end de traditionelle procedurer og reducerer også byrden af processen. Dog, hvis der indgives en indsigelse, skal man vende tilbage til den traditionelle totrins oplysningsanmodningsprocedure, så det kræver opmærksomhed.

Når en oplysningsanmodning er gennemført, og afsenderens identitet er fastslået, kan man indlede en civil retssag og kræve erstatning. Omkostningerne varierer afhængigt af den enkelte sag, men generelt kan omkostningerne til at foretage en oplysningsanmodning ligge på flere hundrede tusinde yen, og yderligere omkostninger til at kræve erstatning kan beløbe sig til omkring en million yen. For yderligere information om omkostninger, kontakt venligst en advokat.

Når man foretager en oplysningsanmodning, er det nødvendigt at overveje omhyggeligt, om det pågældende indlæg faktisk udgør ærekrænkelse. På den anden side, som tiden går efter indlægget, kan de optegnelser, der er nødvendige for identifikation, blive slettet (udbydere opbevarer optegnelser i 3 til 6 måneder), så hurtig handling er nødvendig. Vi anbefaler at konsultere en advokat så tidligt som muligt for at vælge den bedste fremgangsmåde.

Hvis du ønsker at vide mere om oplysningsanmodninger, henvises til følgende artikel.

Relateret artikel: Hvad er en oplysningsanmodning? En advokat forklarer den nye procedure og dens forløb efter ændringen[ja]

Indgivelse af anmeldelse og klageskrift til politiet

For at søge råd hos politiet omkring ærekrænkelse, skal handlingen udgøre en forbrydelse i henhold til straffeloven. Selvom politiet kan påbegynde en undersøgelse ved at acceptere en anmeldelse, er det ofte nødvendigt at indgive et klageskrift, da en anmeldelse alene ikke altid fører til en undersøgelse.

Ved at indgive et klageskrift pålægges politiet en pligt til at efterforske, hvilket sikrer en pålidelig opfølgning. Hvis en afsender er blevet identificeret gennem en civil procedure for oplysningsoffentliggørelse, er det nødvendigt at beslutte, om der skal indgives en klage inden for seks måneder efter at afsenderen er blevet kendt.

Situationer hvor du bør konsultere en advokat, hvis falsk information spredes om dig

Når falsk information spredes på internettet, kan det have alvorlige konsekvenser for en persons omdømme eller en virksomheds troværdighed. Selvom offeret i nogle tilfælde kan håndtere situationen selv, er professionel rådgivning afgørende i visse situationer.

Her forklarer vi de specifikke situationer, hvor det er hensigtsmæssigt at overveje at søge råd hos en advokat, hvis du er blevet ramt af spredning af falsk information. Vi vil detaljeret introducere scenarier, hvor en advokats ekspertise kan være nøglen til at løse problemet, såsom når anmodninger om fjernelse afvises, når det er vanskeligt at forklare krænkelser af rettigheder, eller når man står fast i retssager eller politianliggender.

Når din anmodning om fjernelse ikke bliver imødekommet

På internettet kan man støde på tilfælde, hvor falske oplysninger florerer, og selvom man selv anmoder om fjernelse, bliver ens henvendelse ikke imødekommet. I sådanne situationer kan det være en effektiv løsning at konsultere en advokat.

Den største fordel ved at bede en advokat om at håndtere en fjernelsesanmodning er, at de kan agere hurtigt. Uden fagkendskab kan det tage lang tid og kræve meget arbejde at formulere en fjernelsesanmodning og gennemføre processen, men en advokat med ekspertise i IT vil kunne handle hurtigt.

Ved anmodning om fjernelse af en netartikel kan der opstå behov for uventede tiltag som forhandling med webstedets administrator, fremsendelse af yderligere dokumentation, og endda interaktion med webstedets operatør eller internetudbyderen.

Alle disse komplekse procedurer kan overlades til en advokat, som vil handle på dine vegne. Dette frigør dig fra tidsmæssige begrænsninger og muliggør en glidende proces for din fjernelsesanmodning.

Ude af stand til juridisk at forklare en krænkelse af rettigheder

Når man anmoder om fjernelse af indhold eller oplysninger om afsenderen, er det nødvendigt klart at hævde, hvilke rettigheder der er blevet krænket. Men at bevise en krænkelse af rettigheder er en kompleks opgave, der kræver specialiseret viden.

Retten til omdømme, privatlivets fred, ophavsret og retten til ens eget billede kan være involveret, og det kan være udfordrende nøjagtigt at forstå og forklare omfanget og betingelserne for hver af disse rettigheder.

I sådanne situationer, hvor specialiseret juridisk viden og erfaring er nødvendig, er det naturligt at føle usikkerhed ved at håndtere det alene, og det er her konsultation med en advokat kan være en effektiv løsning. En advokat kan analysere situationen fra et juridisk perspektiv og fremsætte en passende påstand om krænkelse af rettigheder.

Manglende viden om at anmode om oplysninger i retssager

I retssager, hvor der anmodes om oplysninger om afsenderen, er det en fordelagtig mulighed at bede en advokat om hjælp. Denne procedure kræver juridisk ekspertise, og det kan være vanskeligt for en person at håndtere processen alene.

Ved at overdrage sagen til en advokat øges chancerne for, at sagen kan forløbe effektivt og korrekt. For eksempel skal man klart forklare, hvilke rettigheder (såsom retten til omdømme, privatlivets fred, ophavsret, retten til ens eget billede osv.) et indlæg krænker. For at håndtere disse specialiserede begreber korrekt er rådgivning fra en juridisk ekspert uundværlig.

Ved at søge støtte fra en advokat, når man anmoder om oplysninger om afsenderen eller beder om at få indhold fjernet, kan man nærme sig problemet på en smidig og effektiv måde.

Politiet tog ikke affære

En straffesagsanmeldelse indebærer en forpligtelse til hurtig efterforskning og rapportering, hvilket kan afhjælpe bekymringer og utilfredshed over, at “politiet ikke handler”. Men i virkeligheden er det ofte svært at få en anmeldelse accepteret.

For at få en anmeldelse accepteret er det nødvendigt at adressere og afklare hver enkelt grund, som politiet måtte have for ikke at acceptere den. I denne forbindelse kan det være effektivt at konsultere en advokat med erfaring i straffesagsanmeldelser og offerstøtte. Advokaten vil kunne udarbejde en anmeldelse, der er mere tilbøjelig til at blive accepteret, indsamle beviser og bruge sin ekspertise til at støtte i straffesagsanmeldelsen.

Hvis politiet stadig ikke tager affære, kan advokaten ledsage klienten til politiets kontor og kraftigt insistere på accept af en korrekt udformet anmeldelse i overensstemmelse med loven, og yderligere kan advokaten støtte offeret gennem en bred vifte af midler, herunder direkte anmeldelse til anklagemyndigheden.

Konklusion: Hvis du bliver udsat for falske oplysninger, søg rådgivning hos en advokat

Når falske oplysninger bliver spredt, kan det skade offerets økonomiske interesser, troværdighed eller omdømme. I sådanne situationer er det vigtigt hurtigt at forhindre yderligere spredning af de falske oplysninger ved at få dem fjernet så tidligt som muligt.

Dernæst er det nødvendigt at identificere afsenderen. Efter at have anmodet om og opnået oplysninger om afsenderens identitet, kan man gå videre med et krav om erstatning. Disse skridt er en del af de juridiske procedurer ved en domstol, og en advokats assistance er uundværlig. Det er også et vigtigt skridt at indgive en anmeldelse eller en klage til politiet. Ved at få politiets hjælp kan man forvente en mere sikker håndtering af situationen.

Ved at overlade denne række af procedurer til en advokat, kan du mindske risikoen for, at en anmodning om fjernelse ikke bliver accepteret, eller at det er svært at forklare krænkelser af rettigheder. Desuden kan en advokat sikre en glidende proces både i forbindelse med anmodninger om oplysninger i retten og ved indgivelse af en strafferetlig klage til politiet.

Hvis du bliver udsat for falske oplysninger, anbefaler vi først og fremmest, at du konsulterer en advokat for at vurdere den bedste fremgangsmåde. Ved at tilgå situationen fra et juridisk perspektiv kan du mindske skaden og hurtigt finde en løsning på problemet.

Guide til foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år har vi set, at ignorering af skadelige rygter og injurier spredt online kan medføre alvorlig skade. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af sådanne rygteskader og krisestyring. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Reputationsrisikostyring for børsnoterede virksomheder mv.[ja]