Forholdet mellem offentliggørelse af fotos osv. uden samtykke og ophavsret

Hvis dine billeder eller lignende bliver offentliggjort uden dit samtykke, kan du muligvis anlægge sag for krænkelse af portrætretten.

https://monolith.law/reputation/portraitrights-onthe-internet[ja]

Men hvad nu hvis billeder, du selv har taget, bliver offentliggjort uden dit samtykke? I dette tilfælde kan du muligvis anlægge sag for krænkelse af ophavsretten. Ophavsretsloven giver mange rettigheder til ophavsmanden fra det øjeblik, værket er skabt. Disse kan klassificeres i tre kategorier: ‘ophavsret’, ‘ophavsmandens moralske rettigheder’ og ‘naborettigheder’. ‘Ophavsret’ er retten til at monopolisere brugen af værket og give tilladelse til andre eller kræve betaling for brugen. Da ophavsretten er opdelt i mange rettigheder, kaldes det en rettighedsbundt, og hver enkelt rettighed i ophavsretten kaldes en delrettighed. De delrettigheder, der er problematiske ved offentliggørelse på nettet, er ‘reproduktionsretten’ og ‘retten til offentlig transmission’.

Ophavsretsloven (reproduktionsretten)

Artikel 21

Ophavsmanden har eneret til at reproducere sit værk.

(Retten til offentlig transmission)

Artikel 23 Ophavsmanden har eneret til at foretage offentlig transmission af sit værk (inklusive gørelse tilgængelig i tilfælde af automatisk offentlig transmission).

2 Ophavsmanden har eneret til offentligt at overføre sit værk, der er blevet offentligt transmitteret, ved hjælp af en modtagerenhed.

Artikel 21’s ‘reproduktionsret’ er retten til at kopiere (reproducere) værket, som er den mest grundlæggende og vigtige rettighed inden for ophavsretten, og som ophavsmanden har eneret til. Det vil sige, kun ophavsmanden har denne ret. Artikel 23’s ‘ret til offentlig transmission’ er retten til at sende til offentligheden eller gøre det muligt at sende via internettet, tv-udsendelser, kommunikationskaraoke osv., og også denne ret har ophavsmanden eneret til.

https://monolith.law/corporate/quote-text-and-images-without-infringing-copyright[ja]

Eksempel på krav om offentliggørelse af afsenderinformation på grund af krænkelse af ophavsret

Der har været et tilfælde, hvor sagsøgeren krævede offentliggørelse af afsenderinformation fra en internetudbyder, fordi en ukendt person havde krænket hans ophavsret (retten til reproduktion og offentlig transmission) ved at poste et billede, han havde taget, på et internetforum.

Sagsøgeren tog et billede af sig selv ved hjælp af en app, der bruges til selfies (tager billeder af sig selv med en smartphone eller lignende), og lagde det senere på sin Twitter-profilside. Uden sagsøgerens tilladelse kopierede den pågældende afsender sagsøgerens billede og lagde det i artikler med titler som “Du er stadig grim i SNOW” og “En nødvendig app for grimme mennesker”, og postede det på forummet “Host Love”.

Retten anerkendte, at sagsøgeren var ophavsmanden til billedet, da det var en selfie, og at billedet, der blev offentliggjort i den pågældende artikel, var en kopi af sagsøgerens værk. Retten anerkendte, at afsenderens indlæg af artiklen krænkede sagsøgerens ret til reproduktion og offentlig transmission af billedet. Retten anerkendte, at sagsøgeren havde en legitim grund til at modtage offentliggørelse af afsenderinformationen for at udøve sin ret til erstatning, og accepterede kravet.

Sagsøgte hævdede, at “artiklen simpelthen linker til sagsøgerens Twitter-kontoskærm, og at personen, der postede artiklen, hverken kopierer eller offentliggør det viste ansigtsbillede”. Men retten afviste sagsøgtes argument og sagde:

Visningen af sagsøgerens Twitter-kontoskærm, inklusive billedet offentliggjort i artiklen, er ikke et link, men et billede, der er fastgjort til artiklen. Det er kun sådan, at når en seer klikker på ikonvisningen, vises det ovennævnte billede i forstørret form sammen med teksten til det pågældende indlæg.

Tokyo District Court ruling, June 9, 2017 (Gregorian calendar year)

og afviste sagsøgtes argument.

https://monolith.law/reputation/disclosure-of-the-senders-information[ja]

https://monolith.law/reputation/provider-liability-limitation-law[ja]

Eksempel på en sag om ophavsretskrænkelse, hvor betalte billeder blev brugt uden tilladelse på nettet

Der har været et tilfælde, hvor et firma, der sælger betalte billeder, har krævet erstatning for, at deres betalte billeder blev brugt uden tilladelse på en juridisk og økonomisk advokatfirms hjemmeside. Retten anerkendte først, at sagsøgerfirmaet havde fået krænket deres ophavsret (retten til reproduktion og offentlig transmission) ved, at flere billeder blev offentliggjort på hjemmesiden, og at deres eksklusive ret til at bruge de pågældende billeder også var blevet krænket.

Når man kræver erstatning for uautoriseret brug af betalte billeder, er det ofte, at brugeren hævder, at de “fik dem fra en anden hjemmeside” og ikke reagerer. Tidligere skulle man bevise, at der var forsæt eller uagtsomhed hos sådanne krænkere, hvilket hævede bevisbyrden for ofrene. Men retten konkluderede, at medarbejder E, der havde brugt billederne uden tilladelse, tidligere havde etableret et webdesignfirma og havde hjemmesideoprettelse som sin forretning, så

Set i lyset af E’s baggrund og position, er det rimeligt at antage, at E, mens han var fuldt bevidst om, at hans handlinger kunne medføre en krænkelse af ophavsretten, alligevel valgte at kopiere de pågældende billeder, gøre dem i stand til at blive transmitteret, og i den forbindelse ikke vise ophavsmandens navn. Det er rimeligt at antage, at der var mere end bare uagtsomhed involveret i krænkelsen af ophavsretten til de pågældende billeder, og at der i det mindste var tale om forsæt.

Dom afsagt af Tokyo District Court den 15. april 2015 (2015)

Det blev en vigtig præcedens, hvor man kunne vinde sagen bare ved at bevise det faktum, at billederne blev brugt uden tilladelse, uden at skulle bevise, om der var forsæt eller uagtsomhed hos krænkeren.

Desuden blev krænkelsen af “ophavsmandens moralske rettigheder”, retten til at få sit navn vist, også anerkendt. Som nævnt i begyndelsen er “ophavsmandens moralske rettigheder” en del af ophavsretsloven, og er en generel betegnelse for rettigheder, der beskytter ophavsmanden, der er skaberen af værket, mod at blive psykisk såret.

Ophavsretsloven (Retten til at få sit navn vist)

Artikel 19

Ophavsmanden har ret til at vise sit rigtige navn eller pseudonym som ophavsmand på det originale værk, eller når værket bliver gjort tilgængeligt for offentligheden eller præsenteret. Det samme gælder for visning af ophavsmandens navn på det originale værk, når et sekundært værk, der er baseret på det originale værk, bliver gjort tilgængeligt for offentligheden eller præsenteret.

2. Den, der bruger et værk, kan, medmindre ophavsmanden har angivet andet, vise ophavsmandens navn i overensstemmelse med det, som ophavsmanden allerede har vist på værket.

Det var tilladt at undlade at vise navnet, hvis man betalte et gebyr, men det blev fastslået, at “der er ingen beviser, der er tilstrækkelige til at anerkende, at man har accepteret at undlade at vise navnet, selv i tilfælde, hvor værket bliver brugt ulovligt”. På denne måde blev brugeransvaret anerkendt over for det sagsøgte juridiske og økonomiske advokatfirma, og sagsøgerne blev beordret til at betale i alt omkring 30.000 DKK i erstatning og lignende.

Eksempel på uautoriseret brug af et billede som Facebook coverbillede

Der har været en sag, hvor en fotograf, sagsøgeren, anklagede et firma eller dets repræsentant, sagsøgte, for at have offentliggjort fotografens billeder på firmaets hjemmeside uden tilladelse, hvilket krænkede fotografens rettigheder til at reproducere hans fotografiske værker.

Fotografen overleverede data med prøvebilleder (hver med ordet ‘sample’ skrevet i nederste højre hjørne) af en fotoudstilling til det sagsøgte firma. Men da de ikke kunne blive enige om prisen, blev der ikke indgået en kontrakt om salg af billederne. Fotografen sendte derefter en e-mail, hvor han bad om, at dataene blev destrueret. Men firmaet offentliggjorde to af fotografens billeder på deres hjemmeside og som deres Facebook coverbillede efter at have fjernet ‘sample’ markeringen og foretaget andre ændringer. Desuden blev fotografens navn ikke nævnt overhovedet.

Retten anerkendte, at de to billeder i denne sag havde kreativitet, da fotografens personlighed var tydelig i kompositionen, lysmængden og andre kamerateknikker, og anerkendte dem som fotografiske værker, som fotografen havde ophavsret til. Retten fastslog, at sagsøgte, på trods af at have modtaget en anmodning om at destruere dataene fra sagsøgeren, havde offentliggjort billederne på firmaets hjemmeside og på Facebook, og havde offentliggjort de ikke-offentliggjorte billeder uden at vise fotografens navn. Derfor blev det fastslået, at sagsøgte havde krænket retten til reproduktion og retten til offentlig transmission, samt krænket fotografens moralske rettigheder (retten til offentliggørelse og retten til at få sit navn vist) enten forsætligt eller ved uagtsomhed. Retten beordrede sagsøgte til at betale 50.000 yen for udøvelsen af retten til reproduktion og retten til offentlig transmission i forbindelse med de to billeder, 100.000 yen for moralsk skade forårsaget af krænkelse af fotografens moralske rettigheder (retten til offentliggørelse og retten til at få sit navn vist), og 100.000 yen for advokatomkostninger, i alt 250.000 yen.

Det blev fastslået, at retten til offentliggørelse også blev krænket, da billedet ikke var blevet kopieret fra fotografens hjemmeside eller Twitter, men var et ikke-offentliggjort billede.

Ophavsretsloven (Retten til offentliggørelse)

Artikel 18: Ophavsmanden har ret til at tilbyde eller præsentere sit værk, der endnu ikke er offentliggjort (inklusive værker, der er offentliggjort uden hans samtykke. Det samme gælder i denne artikel), for offentligheden. Det samme gælder for sekundære værker, der har det oprindelige værk som deres oprindelige værk.

Eksempel på bagvaskelse ved uautoriseret genudgivelse af bondage-fotos på Twitter

Der har været en sag, hvor en model for bondage-fotos, sagsøgeren, søgte om erstatning for krænkelse af ophavsret, privatlivets fred og portrætret, da sagsøgte uautoriseret genudgav et foto, som en medforfatter havde postet på Twitter, og fortsatte med at tweete bagvaskelser mod sagsøgeren.

Fotoet er en automatisk optagelse af en situation, hvor en kvinde er bundet op med reb og hængt op på en søjle foran en mand, A, der sidder med en pisk i et værelse med tatami-måtter i et huslignende bygning. Valget, kombinationen og placeringen af motivet, indstillingen af kompositionen og kameravinklen, forholdet mellem motivet og lyset, skyggeplaceringen, fremhævelsen af dele, og den samlede udtryk af baggrunden, viser fotografens personlighed, og det blev anerkendt, at det har kreativitet og er et værk. Retten anerkendte også, at A, som er en medforfatter, havde overdraget ophavsretten til sagsøgeren og havde postet fotoet på sin egen Twitter med sagsøgerens tilladelse. Sagsøgtes handling med at uploade fotoet, som A havde postet på sin egen Twitter, uden sagsøgerens tilladelse, blev anset for at krænke sagsøgerens ret til kopiering og offentlig transmission.

Sagsøgte hævdede, at det ikke var en krænkelse af ophavsretten, da han kun havde genudgivet et foto, der var offentliggjort på Twitter. Men det blev fastslået, at det faktum, at det pågældende foto er offentliggjort på Twitter, og at genudgivelsen kun er på Twitter, ikke er en grund til at benægte krænkelse af ophavsretten.

Desuden blev det sagt, at “dette foto kan siges at være noget, som man ikke ønsker offentliggjort, når man ser på indholdet og tager almindelige menneskers følsomhed som standard, så det at offentliggøre et sådant foto uden personens tilladelse kan krænke retten til privatlivets fred”. Og det blev anerkendt, at “det er et faktum, der endnu ikke var kendt af samfundet, at kvinden, der er motivet i dette foto, er sagsøgeren, og det blev først muligt at identificere, at kvinden, der er motivet, er sagsøgeren, på grund af sagsøgtes handlinger, og det faktum blev offentliggjort”.

Sagsøgte har gjort det muligt at identificere, at kvinden, der er motivet i dette foto, er sagsøgeren, ved at uploade dette foto på sin egen Twitter. Hvis man tager i betragtning, at han også tweeted “En professionel rebkunstner ville aldrig hænge en amatørmodel op, det er et faktum, som enhver, der har en smag for reb, ville vide”, og “Endnu en løgn er blevet afsløret!”, kan det siges, at sagsøgte udførte denne handling for at afsløre et foto, som sagsøgeren sandsynligvis ikke ville ønske offentliggjort, og det blev anerkendt, at han havde hensigt om at krænke sagsøgerens ret til privatlivets fred og personlige interesser.

Dom afsagt af Tokyo District Court den 27. september 2018 (2018)

Og det blev også sagt, “Uanset om man kalder det portrætret eller ej, forstås det, at en person har en personlig interesse i ikke at få et foto, der viser hans eller hendes udseende og holdning, offentliggjort vilkårligt”, og krænkelsen af retten til privatlivets fred blev anerkendt. Der er et eksempel på, at brugsgebyret for at bruge et foto med samme slags indhold på internettet er 121.500 yen for en udstillingsperiode på mere end seks måneder og mindre end et år. Derfor blev det beordret, at sagsøgte skulle betale sagsøgeren et beløb svarende til det beløb, sagsøgeren skulle modtage fra sagsøgte for udøvelsen af sin ophavsret, 121.500 yen, et beløb på 300.000 yen, der er nødvendigt for at kompensere sagsøgeren for den mentale lidelse forårsaget af krænkelsen af retten til privatlivets fred, og advokatomkostninger på 50.000 yen, i alt 471.500 yen.

https://monolith.law/reputation/crime-on-twitter[ja]

Opsummering

Hvis billeder, du har taget, bliver offentliggjort uden dit samtykke, kan du muligvis anlægge sag for krænkelse af ophavsretten (retten til kopiering og offentlig transmission). Selvfølgelig, hvis du selv er motivet på billedet, kan du også anlægge sag for krænkelse af portrætretten, og hvis det er en artikel, der har ærekrænket dig, kan du også anlægge sag for æreskrænkelse, krænkelse af æresfølelser og krænkelse af privatlivets fred. Konsulter venligst vores erfarne advokater hos vores advokatfirma.