Hvad er 'Publicity-rettigheder'? Forklaring af forskellen fra portrætrettigheder og situationer, hvor rettighederne krænkes

Alle mennesker har en personlig interesse i ikke vilkårligt at blive fotograferet eller have deres portrætbilleder offentliggjort som en del af deres personlige privatliv. Denne interesse er juridisk beskyttet som en portrætret.

På den anden side er der en rettighed, der ligner portrætretten, kaldet publicitetsretten. Det antages, at denne rettighed hovedsageligt er anerkendt for berømtheder som entertainere og professionelle sportsudøvere.

I denne artikel vil vi forklare, hvad publicitetsretten er, i hvilke tilfælde det kan være en krænkelse af rettighederne, og sammenligne det med andre lignende rettigheder.

Hvad er Publicity-rettigheder?

Publicity-rettigheder har ingen juridisk definition, men deres natur er gradvist blevet klarlagt og anerkendt gennem retssager.

I retspraksis er publicity-rettigheder opfattet som “retten til eksklusivt at udnytte kundetiltrækning” (Højesteretsdom af 2. februar 2012 (2012) Minshū Vol. 66, No. 2, p. 89).

Lad os forklare med et konkret eksempel.

Kendte personer som skuespillere og professionelle sportsfolk bruges i tv-reklamer og på magasinomslag. Hvis det kun var nødvendigt at afbilde en person, kunne virksomheder, der laver reklamer, og magasinredaktører bruge deres egne medarbejdere for at spare tid og penge. Men vi ser sjældent sådanne eksempler. Det skyldes, at det fremmer salget mere at reklamere for produkter og tjenester ved hjælp af portrætter og navne på kendte personer end ukendte medarbejdere.

Hvis en skuespiller eller sportsstjerne, som man holder af, bruger et produkt, vil man også gerne prøve det. Det kan forventes, at folk vil tro, at et produkt anbefalet af en kendt person må være godt, og flere mennesker vil tage produktet eller tjenesten i brug.

Denne evne til at tiltrække kunder er en kraft, som personen har opnået ved at blive kendt, og det er kun den kendte person selv, der kan bruge den. Det er ikke tilladt for andre at bruge den frit. Denne “ret til selv at udnytte evnen til at tiltrække kunder” er netop, hvad publicity-rettigheder er.

Sammenligning af rettigheder, der ligner offentlighedsretten

Forskellen mellem offentlighedsret og portrætret

Ligesom offentlighedsretten, er portrætretten en rettighed, der vedrører en persons udseende. Forskellen mellem disse to rettigheder er “hvad de beskytter”.

• Portrætret: En rettighed, der beskytter personlige interesser såsom privatliv.
• Offentlighedsret: En rettighed, der beskytter kommerciel og økonomisk værdi.

For eksempel, lad os overveje en situation, hvor en berømt skuespiller A tilfældigvis besøger en restaurant, du driver. Du tager et hemmeligt billede af ham og uploader det senere på sociale medier med teksten “Den berømte A har også besøgt os!” for at reklamere for din restaurant.

I dette tilfælde, bliver handlingen med at uploade det hemmeligt tagne billede på sociale medier et spørgsmål om portrætret, da det involverer den fotograferede persons privatliv.

På den anden side, bliver handlingen med at reklamere og tjene penge ved at sige “Den berømte A har også besøgt os!” et spørgsmål om offentlighedsret, da det involverer den kommercielle og økonomiske værdi af kundetiltrækning gennem A’s navn og billede.

For mere information om portrætret, se artiklen nedenfor.

Relateret artikel: Forholdet mellem billeder og videoer uploadet med Instagrams story-funktion og portrætret[ja]

Forskellen mellem offentlighedsret og ophavsret

En anden rettighed, der har en økonomisk aspekt og er eksklusiv ligesom offentlighedsretten, er ophavsretten.

Ophavsretten er en rettighed, der er knyttet til “værker” (Japansk ophavsretslov, artikel 2, afsnit 1, punkt 1), der har anerkendt kreativitet, og det er en rettighed, der giver dig mulighed for at bruge værket eksklusivt.

Men da den, der har ophavsretten, er “forfatteren” (Japansk ophavsretslov, artikel 2, afsnit 1, punkt 2), der har skabt værket, kan der være tilfælde, hvor rettighedshaveren er forskellig fra den person, der har offentlighedsretten.

For eksempel, lad os overveje en situation, hvor det er besluttet at lave en plakat med den berømte sportsudøver B som model for at annoncere en begivenhed, og fotografen C tager et billede. Hvem har rettighederne, hvis en tredjepart får fat i dette billede og bruger det som forsiden på et magasin uden at få tilladelse fra nogen?

I dette tilfælde, da B er den, der er afbildet på billedet til plakaten, og billedet bruges med henblik på at tiltrække kunder, kan man sige, at B’s offentlighedsret er problemet.

Men da C er den, der har skabt værket, dvs. billedet til plakaten, er C i princippet ophavsretshaveren, og uautoriseret brug af billedet ville krænke C’s ophavsret.

Det skal dog bemærkes, at der i sådanne tilfælde kan være et spørgsmål om arbejdsrelateret ophavsret, dvs. om ophavsretten til plakaten tilhører fotografen C personligt, eller om den tilhører virksomheden, der planlagde produktionen af plakaten. For mere information om arbejdsrelateret ophavsret, se den separate artikel nedenfor.

Relateret artikel: Hvad er arbejdsrelateret ophavsret? Forklaring af de 4 krav og hvordan en juridisk person kan opnå ophavsret[ja]

Eksempler hvor retten til offentliggørelse blev et problem

Som vi først forklarede, er retten til offentliggørelse en rettighed, der er blevet klargjort gennem retssager. Nedenfor vil vi introducere nogle af de retssager, hvor retten til offentliggørelse blev bestridt.

Mark Lester-sagen

I dette tilfælde leverede filmselskabet en scene fra en film med barneskuespilleren Mark Lester, der på det tidspunkt var populær i mange lande rundt om i verden, til en tv-reklame uden hans tilladelse. I reklamen blev hans billede vist sammen med en voiceover, der sagde “Mark Lester elsker det også.”

Mark Lester søgte om skadeserstatning og en undskyldningsannonce fra filmselskabet og slikproducenten, der producerede reklamen. Tokyo District Court udtalte,

“Der er tilfælde, hvor skuespillere og lignende kan opnå ønskelige effekter for reklame og salgsfremmende aktiviteter for produkter ved at bruge deres navne og portrætter, hvilket påvirker deres sociale evaluering, berømmelse og indtryk. Fra skuespillernes synspunkt har de en fordel ved at kunne tillade tredjeparter at bruge deres navne og portrætter eksklusivt i bytte for en pris på grund af deres opnåede berømmelse.”

Tokyo District Court, 29. juni 1976 (Showa 51)

Domstolen anerkendte kun kravet om skadeserstatning mod filmselskabet.

I denne dom blev ordet “retten til offentliggørelse” ikke brugt, men “fordelen ved at skuespillere og lignende kan tillade tredjeparter at bruge deres navne og portrætter eksklusivt i bytte for en pris” kan betragtes som et koncept svarende til retten til offentliggørelse.

Bubka Special 7-sagen

I dette tilfælde blev mange billeder, der blev taget uden tilladelse, herunder billeder af 16 kvindelige kunstnere før deres debut og deres opførsel på gaden, offentliggjort i “Bubka Special vol.7”. Sagen handlede om skadeserstatning mod magasinets udgivere og andre.

Tokyo High Court udtalte,

“Det er passende at forstå, at der er tilfælde, hvor handlinger, der bruger berømtheden, den sociale evaluering, anerkendelsen osv. af berømte entertainere, og portrætterne osv., der udtrykker disse, og den kundetiltrækning, de repræsenterer, uden tilladelse, udgør en ulovlig handling adskilt fra krænkelse af privatlivets fred, i overensstemmelse med principperne om retfærdighed.”

Tokyo High Court, 26. april 2006 (Heisei 18)

Domstolen gav sin mening om, at et koncept svarende til retten til offentliggørelse skal beskyttes juridisk.

Domstolen fastsatte en standard for at afgøre, om berømmelsen, den sociale evaluering, anerkendelsen og portrætterne osv. af berømte personer blev brugt til salg og fremme af publikationer, og om brugen af disse portrætter osv. udgjorde uautoriseret kommerciel brug, for at afgøre, om retten til offentliggørelse blev krænket.

Pink Lady-sagen

En vigtig præcedens, hvor Højesteret afgjorde om retten til offentliggørelse, er Pink Lady-sagen. Dette er en sag, hvor et magasin, der introducerede en slankekur ved hjælp af Pink Lady’s koreografi, blev anklaget for skadeserstatning af magasinets udgiver for at have brugt et billede af Pink Lady.

Højesteret udtalte,

“En person har ret til ikke at blive udnyttet vilkårligt, der stammer fra personlige rettigheder. Og portrætter osv. kan have kundetiltrækning, der fremmer salg af produkter osv. Denne ret til at bruge denne kundetiltrækning eksklusivt (herefter kaldet “retten til offentliggørelse”) er baseret på den kommercielle værdi af portrætter osv. selv, og kan siges at være en del af de ovennævnte personlige rettigheder.”

Supreme Court, 2. februar 2012 (Heisei 24)

For første gang anerkendte Højesteret eksistensen af retten til offentliggørelse. Desuden nævnte den som en standard for at afgøre krænkelse,

“Handlinger, der bruger portrætter osv. uden tilladelse, er ulovlige under loven om ulovlige handlinger, når de kan siges at have til formål udelukkende at bruge kundetiltrækningen, som portrætter osv. har, såsom at bruge portrætter osv. som produkter osv., der er uafhængige genstande for beundring, at vedhæfte portrætter osv. til produkter osv. med det formål at differentiere dem, og at bruge portrætter osv. som reklame for produkter osv.”

Supreme Court, 2. februar 2012 (Heisei 24)

Domstolen nævnte også dette.

Imidlertid blev Pink Lady’s billede kun brugt på tre af de omkring 200 sider i det ugentlige magasin i denne sag, og indholdet af artiklen var ikke en introduktion til Pink Lady selv, men en introduktion til minder om at efterligne koreografien til Pink Lady’s sange sammen med en forklaring på slankekuren.

Højesteret overvejede disse omstændigheder og konkluderede, at Pink Lady’s billede blev brugt udelukkende for at supplere indholdet af artiklen, og det kunne ikke siges at have til formål udelukkende at bruge kundetiltrækningen, som portrætter osv. har. Derfor blev krænkelsen af retten til offentliggørelse ikke anerkendt.

Gallop Racer-sagen

De sager, vi har introduceret indtil nu, har handlet om menneskers ret til offentliggørelse, men Gallop Racer-sagen er en sag, hvor retten til offentliggørelse af en genstand (en væddeløbshest) blev et problem.

Ejeren af væddeløbshesten søgte om at stoppe produktionen og salget af et spil, der blev produceret og solgt uden tilladelse ved at bruge navnet på væddeløbshesten, og søgte om skadeserstatning mod spilproduktionsselskabet osv. på grundlag af krænkelse af retten til offentliggørelse.

Højesteret fastslog klart, at retten til offentliggørelse af en genstand ikke kan anerkendes, selvom navnet på væddeløbshesten osv. har kundetiltrækning, og det er ikke passende at anerkende en eksklusiv brugsret osv. til ejeren af væddeløbshesten uden grundlag i love osv. (Højesteret, 13. februar 2004 (Heisei 16)).

Baggrunden for denne afgørelse er, at love om intellektuel ejendomsret, såsom varemærkeloven og ophavsretsloven, fastsætter en eksklusiv brugsret for brugen af navne på genstande osv.

Fremtidige diskussioner om Publicity-rettigheder

Naturen af Publicity-rettigheder

Publicity-rettigheder, som beskytter kommerciel værdi, blev engang betragtet som en del af “ejendomsrettigheder”, men Højesteret har fastslået, at de stammer fra “personlighedsrettigheder” (Højesterets afgørelse den 2. februar 2012 (Heisei 24), Minshū Vol. 66, No. 2, p. 89).

Om forfatterens personlighedsrettigheder, som er en af personlighedsrettighederne, fastslår den japanske ophavsretslov §59[ja], at “forfatterens personlighedsrettigheder er eksklusive for forfatteren og kan ikke overdrages”. Hvis vi tænker på samme måde, kan det antages, at Publicity-rettigheder, der stammer fra personlighedsrettigheder, ikke kan overdrages.

Desuden fastslår den japanske civillov §896[ja], at “arvinger overtager alle rettigheder og forpligtelser, der tilhørte afdøde, fra tidspunktet for arvens begyndelse. Dog gælder dette ikke for rettigheder, der var eksklusive for afdøde”, og personlighedsrettigheder, der er rettigheder eksklusive for enkeltpersoner, kan ikke arves.

Derfor, selvom en berømt person som en entertainer eller professionel sportsudøver dør, vil deres Publicity-rettigheder ikke blive overdraget til deres arvinger. Men hvis der ikke er nogen rettighedshaver, opstår spørgsmålet om, hvorvidt enhver kan bruge det frit.

Publicity-rettigheder på internettet

De fleste af de sager, vi har præsenteret indtil nu, har involveret berømtheder, hvis billeder er blevet offentliggjort i trykte medier, men vi forventer, at håndteringen af disse på internettet, såsom på sociale medier og videodelingssider, vil blive et problem i fremtiden.

Det digitale miljø adskiller sig fra trykte medier, idet selv indlæg fra almindelige mennesker kan spredes bredt over hele verden.

Det vil være interessant at se, hvordan disse egenskaber tages i betragtning, når man afgør, om der er sket en krænkelse af Publicity-rettigheder, og om de samme overvejelser og bedømmelsesrammer som tidligere retspraksis vil blive anvendt. Selv med den retspraksis, der er opbygget indtil nu, vil der fortsat være diskussioner om Publicity-rettigheder i fremtiden.

Opsummering: Lad en advokat vurdere overtrædelser af offentlighedsrettigheder

Virksomheders reklameaktiviteter, der bruger talenter, sportsudøvere og influencere, vil sandsynligvis blive mere aktive i fremtiden og ændre deres form, i takt med at reklamemetoder som sociale medier bliver mere forskelligartede.

På den anden side, stiger behovet for omhyggeligt at vurdere, om disse reklamer overtræder offentlighedsrettigheder. Når du skal vurdere, om den reklame du har lavet overtræder subjektets rettigheder, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat med specialviden og rig erfaring.

Introduktion til vores tiltag ved Monolith Advokatfirma

Monolith Advokatfirma er en advokatvirksomhed med høj ekspertise inden for IT, især internettet og jura. I de senere år kan ignorering af information om rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsage alvorlig skade. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af rygteskader og online brandbekæmpelse. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: Rygteskadehåndtering[ja]