Er 'Identitetstyveri' på Twitter ulovligt? En forbrydelse? Hvilken type forbrydelse er det?

Twitter er blevet populært blandt mange mennesker som et værktøj, hvor man frit kan udtrykke sine tanker. Twitter er kendt verden over, men det er også en kendsgerning, at der er mange falske konti. For nylig har falske konti, der udgiver sig for at være kendte erhvervsledere og YouTubere, været i søgelyset.

På Twitter kan enkeltpersoner have flere konti anonymt, og enhver kan nemt oprette en falsk konto.

Så hvilken slags forbrydelse er det at udgive sig for at være en anden på Twitter? I denne artikel vil vi fokusere på følgende fem punkter:

• Ærekrænkelse
• Privatlivets fred
• Retten til eget billede
• Ophavsret
• Identitetsrettigheder

Identitetstyveri

Et typisk eksempel på identitetstyveri er, når nogen uberettiget bruger dit rigtige navn, tilhørsforhold, profilbillede eller profiltekst til at foregive at være dig og lave opslag i dit navn. Men det behøver ikke nødvendigvis at være dit rigtige navn, der bliver misbrugt. For eksempel, hvis nogen uberettiget bruger dit pseudonym, kunstnernavn, genji-navn eller brugernavn, kan det også betragtes som identitetstyveri. Dette er et problem, der i juridiske termer kaldes “identificerbarhed”. Vi har en detaljeret forklaring på dette problem i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/reputation/defamation-privacy-infringement-identifiability[ja]

Så hvad kan du gøre, hvis du faktisk bliver udsat for identitetstyveri på Twitter?

Æreskrænkelse

Æreskrænkelse kan være både strafferetlig og civilretlig. Ære refererer til den objektive sociale vurdering, man modtager fra samfundet om ens karakter, dyder, omdømme, kreditværdighed osv. Handlinger, der nedbringer denne sociale vurdering, er en krænkelse af æresretten og dermed æreskrænkelse.

Ikke kun på Twitter, men også i tilfælde af identitetstyveri, er krænkelse af æresretten først og fremmest problemet.

Der har været tilfælde, hvor sagsøgeren har søgt erstatning for krænkelse af æresretten og lignende, fordi sagsøgte har oprettet en konto med samme navn som sagsøgeren, brugt sagsøgerens ansigtsfoto som profilbillede, og udgivet sig for at være sagsøgeren, mens han/hun har fornærmet tredjeparter osv.

Sagsøgte har også gentagne gange fornærmet andre brugere ved at bruge diskriminerende og nedladende udtryk. Dette er et typisk mønster for identitetstyveri.

Retten udtalte,

“Baseret på den almindelige opmærksomhed og læsning af den generelle læser, kan det anerkendes, at det pågældende indlæg er misforstået som om det er foretaget af sagsøgeren.”

Osaka District Court ruling on August 30, 2017 (2017)

og over for tredjeparter,

“Det kan siges, at det giver en misforståelse, som om sagsøgeren er en person, der fornærmer og fornærmer andre uden grund, og derfor krænker det sagsøgerens æresret og nedbringer hans/hendes sociale vurdering.”

Retten beordrede sagsøgte til at betale 600.000 yen i erstatning, 586.000 yen i omkostninger til anmodning om offentliggørelse af afsenderinformation, 120.000 yen i advokatomkostninger, i alt 1.306.000 yen.

Med andre ord, hvis en tredjepart skriver en bagvaskelse om dig, der siger, “Den person fornærmer andre uden grund,” er det æreskrænkelse. På samme måde, hvis en tredjepart udgiver sig for at være dig og skriver, “Jeg fornærmer andre uden grund,” er det også æreskrænkelse. Det er logikken.

Hvis den sociale vurdering af offeret, der er blevet udsat for identitetstyveri af gerningsmanden, er nedsat, er det muligt at forfølge æreskrænkelse.

Desuden er æreskrænkelse også en forbrydelse i henhold til straffeloven, så det er også muligt at rapportere skaden til politiet i tilfælde af denne type identitetstyveri.

Privatlivets fred

I sager om falske profiler på Twitter er krænkelser af privatlivets fred sjældent anerkendt. Som vi har forklaret i en anden artikel på vores hjemmeside, er kravene for at opfylde en krænkelse af privatlivets fred:

• Det er en sag, der er relateret til privatlivet eller noget, der kan opfattes som sådan
• Det er en sag, som en almindelig person, der ser det fra den pågældende persons perspektiv, ville anerkende som noget, de ikke ville ønske offentliggjort
• Det er en sag, der endnu ikke er kendt af offentligheden
• Den pågældende person har faktisk følt ubehag eller angst på grund af offentliggørelsen

I retssager mod falske profiler, selvom det er blevet anklaget for krænkelse af privatlivets fred for at bruge sagsøgerens ansigtsbillede som profilbillede, er det sjældent anerkendt.

I det eksempel på ærekrænkelse, vi nævnte tidligere, anklagede sagsøgeren for krænkelse af privatlivets fred for at bruge sagsøgerens ansigtsbillede som profilbillede, men retten anerkendte ikke dette og sagde:

På tidspunktet for denne post, er det anerkendt, at sagsøgeren selv satte det ansigtsbillede, der blev brugt af sagsøgte, som profilbillede på denne hjemmeside. Med tanke på, at denne hjemmeside er en side på internettet, som et ubestemt antal mennesker kan få adgang til, er det rimeligt at anerkende, at sagsøgerens ansigtsbillede blev placeret i en offentlig domæne, der er tilgængelig for tredjeparter, af sagsøgeren. Det kan ikke siges at være en privatlivsfaktor eller information, som man ikke ønsker at blive kendt af andre. Derfor kan det ikke anerkendes, at den fordel, at sagsøgerens ansigtsbillede, som sagsøgte brugte, ikke offentliggøres uden tilladelse fra tredjeparter, er beskyttet af retten til privatliv.

Dom af Osaka District Court den 30. august 2017

I andre retssager er lignende afgørelser blevet truffet. Et ansigtsbillede, der er uploadet på nettet, er placeret i en offentlig domæne, der er tilgængelig for tredjeparter, så det kan ikke siges at være en privatlivsfaktor eller information, som man ikke ønsker at blive kendt af andre. Det er svært at anklage for krænkelse af privatlivets fred for at have brugt sagsøgerens ansigtsbillede som profilbillede.

https://monolith.law/reputation/scope-of-privacyinfringement[ja]

Desuden er krænkelse af privatlivets fred ulovligt i civilret, men det er ikke en forbrydelse i strafferet. Derfor kan du ikke bede politiet om at efterforske på grundlag af en krænkelse af privatlivets fred.

Portrætret

Når dit billede bliver brugt uden tilladelse på internettet, er det normalt et spørgsmål om krænkelse af portrætret. Om portrætret siger man,

“Et portræt er et symbol på en persons personlighed, og den pågældende person har ret til ikke at få det brugt vilkårligt, en ret der stammer fra personlighedsretten.”

Den Japanske Højesteret, 2. februar 2012 (2012)

Men på den anden side,

“Der kan være tilfælde, hvor brugen af en andens portræt skal tillades som en legitim udtryksform, og om brugen af en andens portræt er ulovlig eller ej, bør afgøres ved at tage hensyn til formålet med brugen, graden af krænkelse, måden krænkelsen er begået på, og om krænkelsen overskrider grænsen for det tolerable i det sociale liv.”

Den Japanske Højesteret, 10. november 2005 (2005)

Er også blevet sagt.

Med andre ord, brugen af en andens portræt er naturligvis ikke tilladt i alle tilfælde, men det er heller ikke forbudt i alle tilfælde. Spørgsmålet er, om det bliver brugt “vilkårligt” eller om det bliver brugt på en måde, der “overskrider grænsen for det tolerable i det sociale liv”.

Der var en sag, hvor en gymnasieelev, der specialiserer sig i violin, anmodede en internetudbyder om at afsløre afsenderens information, fordi hendes portrætret blev krænket af en ukendt person, der udgav sig for at være hende på Twitter.

Den ukendte person registrerede en konto på Twitter med samme for- og efternavn som sagsøgeren, “A”, og brugte brugernavnet “@×△□”. Vedkommende vedhæftede et billede af sagsøgerens ansigt og skrev “b lille → c mellem → d 64. periode violin specialist a’s hemmelige konto” og postede det.

“‘×’ i ‘@×△□’ kan læses som ‘×’ i romerske bogstaver, og da der ikke er nogen passende ord, er det naturligt at læse det på denne måde. Dette er et udtryk, der let bringer ordet ‘womanizer’, som betyder en mand, der bedrager kvinder og leger med dem, eller en mand, der gør det til en vane, til erindring. ‘△’ kan læses sammen med ‘×’, hvilket kan få folk til at tænke på onani. Det er rimeligt at antage, at afsenderen registrerede brugernavnet med denne læsning og hensigt. Selvom læsningen og hensigten med ‘□’ ikke er helt klar, kan brugernavnet for denne konto give et vulgært indtryk, selv med kun de ovennævnte dele. Desuden er det klart, at sagsøgeren er blevet drillet af andre studerende på hendes skole ved at blive kaldt ‘×’, og der er uretfærdige rygter om hende blandt forældrene.”

Retten fandt,

“Det er klart, at afsenderen har registreret og brugt denne konto for at nedgøre sagsøgeren uretfærdigt, og som en del af dette har brugt et billede af sagsøgerens ansigt uden hendes tilladelse. Formålet med at bruge dette billede er uretfærdigt, der er ingen nødvendighed for det, og måden det er blevet brugt på er skadelig. Krænkelsen af sagsøgerens portrætret ved denne post overskrider langt grænsen for det tolerable i det sociale liv, og denne post er klart ulovlig i henhold til loven om ulovlige handlinger.”

Retten anerkendte krænkelsen af portrætret og beordrede internetudbyderen til at afsløre afsenderens information.

Det er ikke sådan, at krænkelse af portrætret anerkendes bare fordi dit eget billede er blevet brugt på en konto. Men selv hvis det er et billede, du selv har offentliggjort på internettet, hvis det bliver brugt på en måde, der “overskrider grænsen for det tolerable i det sociale liv” og “vilkårligt”, er der en chance for, at krænkelse af portrætret kan blive anerkendt.

Hvis vi taler om forholdet til ærekrænkelse, hvis ærekrænkelse anerkendes, er der en stor chance for, at krænkelse af portrætret også vil blive anerkendt.

For øvrigt er krænkelse af portrætret ikke ulovligt i strafferetlig forstand, og du kan ikke bede politiet om at efterforske det.

Ophavsret

Twitter-identitetstyveri kan undertiden blive et problem i forhold til ‘ophavsret’.

Ophavsret er en intellektuel ejendomsret, der opstår i forhold til ‘noget, der kreativt udtrykker tanker eller følelser, og som hører ind under litteratur, akademi, kunst eller musik (værker i henhold til paragraf 2, afsnit 1, punkt 1 i den japanske ophavsretslov)’. Dette gælder også for fotografiske værker.

I tilfælde af fotografier, hvis nogen udgiver sig for at være sagsøgeren og registrerer og bruger den pågældende konto, og som en del af dette bruger sagsøgerens ansigtsfoto uden tilladelse, kan der, hvis krænkelse af portrætrettigheder ikke anerkendes, være tilfælde, hvor det er muligt at hævde krænkelse af ophavsretten, hvis fotografiet er taget af en selv.

I et eksempel, vi introducerede i en anden artikel på vores hjemmeside, blev der anerkendt krænkelse af ophavsretten, da afsenderen kopierede dette foto uden sagsøgerens tilladelse, efter at sagsøgeren havde brugt et selfie som Twitter-profilbillede. (Tokyo District Court, 9. juni 2017)

https://monolith.law/reputation/relation-between-the-publication-of-photos-without-consent-and-copyright[ja]

Ophavsret er en rettighed, der opstår samtidig med skabelsen, i modsætning til patenter, der skal anmeldes.

Der er også strafferetlige sanktioner for krænkelse af ophavsretten. Hvis du krænker ophavsretten, kan du blive underlagt strafferetlige procedurer, såsom bøder eller fængselsstraf, efter en undersøgelse af retshåndhævende myndigheder.

Strafferetlige procedurer er helt forskellige fra civile procedurer, hvor ophavsretshaveren kan kræve ophør af krænkelse, erstatning for skader, og foranstaltninger til genoprettelse af omdømme. En strafferetlig anmeldelse er en af de udløsende faktorer for indledning af strafferetlige procedurer.

Identitetsrettigheder

• Æreskrænkelse
• Krænkelse af privatlivets fred
• Krænkelse af portrætret
• Ophavsretskrænkelse

Selv i tilfælde, hvor der er foretaget en form for identitetstyveri, der ikke falder ind under ovenstående kategorier, og hvor en anden personlighed er skabt af nogen anden end den pågældende person, og denne anden personligheds handlinger og udtalelser er accepteret af andre som om de var den pågældende persons, kan det være svært for den person, der er blevet udsat for identitetstyveri, at leve et fredeligt dagligliv på grund af den psykiske lidelse, det medfører. Ud over retten til ære og privatliv, er det begyndt at blive anerkendt, at vi skal overveje identitetsrettigheder i betydningen af “interessen i at bevare personlig identitet i relationer med andre”, og opfatte identitetstyveri som en krænkelse af disse rettigheder.

I en dom afsagt af Osaka District Court den 8. februar 2016 (2016 i den vestlige kalender),

“I tilfælde, hvor den person, der er blevet udsat for identitetstyveri, lider så meget psykisk, at det er svært for dem at leve et fredeligt dagligliv og socialt liv”

kravet, der blev fastsat, er blevet betydeligt lempet i en dom afsagt af Osaka District Court den 30. august 2017 (2017 i den vestlige kalender),

“Hvorvidt krænkelsen af interessen i personlighedens identitet overstiger det tolerable niveau i det sociale liv”

Disse to retsafgørelser, der anerkender identitetsrettigheder, kan siges at være et stort skridt. Det er nødvendigt at være opmærksom på retsafgørelser vedrørende identitetsrettigheder, som forventes at stige i fremtiden.

Skulle det ikke være passende at anerkende identitetstyveri som ulovligt i sig selv, og i tilfælde, hvor det er fastslået, at “personlighedens identitet er blevet forfalsket”, at anerkende det som en krænkelse af identitetsrettighederne?

Opsummering

Enhver kan nemt foretage identitetstyveri på Twitter.

Hvis det ignoreres, vil skaden kun fortsætte med at vokse, så det er vigtigt at reagere hurtigt. Hvis du faktisk er blevet offer for sådan en skade, skal du kontakte en erfaren advokat. Vi har detaljeret forklaret om fjernelse og identifikation af afsenderen i forbindelse med identitetstyveri i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/reputation/spoofing-dentityright[ja]