Er crawling af billeder på nettet en overtrædelse af ophavsretten? En forklaring på de juridiske problemer med maskinlæring

I de senere år har fremskridtene inden for AI (kunstig intelligens) været bemærkelsesværdige, og forskellige AI’er som billedgenererings AI’er som ‘Stable Diffusion’ og ‘Midjourney’, samt tekstgenererings AI’er som ‘ChatGPT’, har tiltrukket sig opmærksomhed. Ved at crawle data på nettet og lade AI lære fra det, bliver det muligt at bruge AI til forskellige formål, og nøjagtigheden af maskinlæring forbedres. På den anden side er der blevet påpeget en risiko for overtrædelse af ophavsretten.

Er det ikke en krænkelse af ophavsretten at crawle og indsamle forskellige data, såsom billeder og illustrationer, der er offentliggjort på nettet uden tilladelse, og bruge dem til maskinlæring i AI?

I denne artikel vil vi forklare de juridiske problemer med at bruge billeder og illustrationer, der er offentliggjort på nettet, til maskinlæring.

Hvad er maskinlæring

Maskinlæring (ML: Machine Learning) er, ligesom mennesker lærer fra erfaring, når maskiner lærer fra data. I processen med maskinlæring er det nødvendigt at indsamle data, vælge og behandle disse data, og skabe et datasæt til læring.

Crawling er, når et program kaldet en crawler gennemgår websteder og kopierer og gemmer informationer som tekst og billeder på websider.

Relateret artikel: Hvad er scraping? En forklaring på de juridiske udfordringer ved denne populære dataindsamlingsmetode [ja]

Problemer med ophavsret i maskinlæring

“Ophavsret” er, simpelt sagt, en rettighed til juridisk beskyttelse af værker. Og de “værker” der er beskyttet, er defineret i artikel 2, afsnit 1 i den japanske ophavsretslov (Japansk Ophavsretslov) som følger:

(Definition)

Artikel 2 I denne lov er betydningen af de termer, der er anført i følgende punkter, som angivet i de respektive punkter.

1. Værker: Dette refererer til ting, der kreativt udtrykker tanker eller følelser, og som hører til områderne litteratur, videnskab, kunst eller musik.

Baggrunden for ændringen af ophavsretsloven i 2018 (Heisei 30)

I 2018 (Heisei 30), blev den reviderede ophavsretslov vedtaget, og den trådte i kraft den 1. januar 2019 (Heisei 31).

For at udnytte teknologier som IoT, Big Data og AI (kunstig intelligens), er det nødvendigt at gøre det muligt at akkumulere, kombinere og analysere store mængder information, herunder værker. Derfor blev der i denne revision indført en bestemmelse, der tillader brug af værker i visse tilfælde, hvor de ikke bruges til formål som at nyde værkerne.

Hvad er den tilladte brug i henhold til artikel 30, afsnit 4 i ophavsretsloven?

I artikel 30, afsnit 4 i den ophavsretslov, der blev ændret i 2018, blev det tilladt at bruge værker i det omfang, der anses for nødvendigt, uden hensyn til metoden, for “brug, der ikke har til formål at nyde tanker eller følelser udtrykt i værker”.

(Brug, der ikke har til formål at nyde tanker eller følelser udtrykt i værker)

Artikel 30, afsnit 4 Værker kan bruges i det omfang, der anses for nødvendigt, uden hensyn til metoden, i følgende tilfælde og andre tilfælde, hvor formålet ikke er at nyde tanker eller følelser udtrykt i værkerne selv eller at lade andre nyde dem. Dog gælder dette ikke, hvis det ville skade ophavsretshaverens interesser uretmæssigt i lyset af værkets art og formål samt måden, hvorpå det bruges.

1. Til brug i tests for udvikling eller praktisk anvendelse af teknologi relateret til optagelse, optagelse eller anden brug af værker

2. Til brug i informationsanalyse (dette refererer til at udtrække information relateret til sprog, lyd, billeder og andre elementer, der udgør informationen fra mange værker og andre store mængder information, og udføre sammenligning, klassificering og anden analyse. Det samme gælder i artikel 47, afsnit 5, punkt 2.)

3. Ud over de tilfælde, der er anført i de foregående to punkter, til brug i informationsbehandling ved hjælp af en computer uden menneskelig opfattelse af værkets udtryk eller anden brug (undtagen udførelse af et programværk på en computer.)

Specifikt er brug af værker tilladt i følgende tilfælde:

・Handlinger, der tester reproduktion af kunstværker for at udvikle kameraer eller printere, der er egnede til reproduktion af kunstværker

・Handlinger, der indsamler og bruger værker som træningsdata for at udvikle kunstig intelligens, eller som leverer indsamlede træningsdata til tredjeparter under formålet med at udvikle kunstig intelligens (overførsel eller offentlig transmission, etc.)

・Handlinger, der kopierer værker i baggrunden i en computers informationsbehandlingsproces og bruger disse data uden at mennesker overhovedet opfatter dem

・Handlinger, der bruger et programværk med det formål at undersøge og analysere programmet (såkaldt “reverse engineering”)

Kilde: Kulturagentur | Om loven om ændring af en del af ophavsretsloven (Lov nr. 30 fra 2018) [ja]

Tilfælde hvor brug af ophavsretligt beskyttede værker i maskinlæring kan overtræde ophavsretsloven

Det er tilladt at indsamle, bearbejde og bruge billeder (ophavsretligt beskyttede værker) til maskinlæring, og det er også tilladt at levere de indsamlede træningsdata til tredjeparter (salg, overførsel osv.) i henhold til artikel 30, afsnit 4, punkt 2 i den japanske ophavsretslov. Men brugen af sådanne værker kan potentielt føre til juridiske problemer.

Lad os overveje de juridiske problemer, der kan opstå, når man indsamler billeder offentliggjort på internettet til brug for maskinlæring.

Relateret artikel: Hvor meget information på internettet kan bruges? En forklaring på ophavsret på internettet [ja]

Hvis det skader ophavsretshaverens interesser uretmæssigt

Artikel 30, afsnit 4 i den japanske ophavsretslov tillader “brug, der ikke har til formål at nyde tanker eller følelser udtrykt i værket”, men den tillader ikke brug af værket, hvis det skader ophavsretshaverens interesser uretmæssigt.

Hvilke specifikke tilfælde kan vi tænke på? Ifølge Q&A fra Agency for Cultural Affairs, gælder følgende tilfælde som “tilfælde, hvor det skader ophavsretshaverens interesser uretmæssigt”.

Den specifikke afgørelse vil endelig blive truffet i retten, men for eksempel, hvis en database, der organiserer en stor mængde information i en form, der let kan bruges til informationsanalyse, sælges, vil handlingen med at kopiere denne database til informationsanalyseformål være i konflikt med markedet for salg af denne database, og det vil blive betragtet som et “tilfælde, hvor det skader ophavsretshaverens interesser uretmæssigt”.

Citat: Agency for Cultural Affairs, Copyright Division | “Grundlæggende tanker om fleksible rettighedsbegrænsningsbestemmelser i forhold til digitalisering og netværk” [ja] 

Hvis der er indgået en aftale, der afviger fra bestemmelserne i ophavsretsloven

Den japanske ophavsretslov tillader brug af ophavsretligt beskyttede værker til maskinlæring, men parterne kan indgå en aftale, der afviger fra dette. Hvis en sådan aftale er indgået, kan du blive holdt ansvarlig for skadeserstatning osv., hvis du overtræder aftalen.

For eksempel er der websteder, der i deres brugsbetingelser eller licensbetingelser udtrykkeligt forbyder indsamling og udtræk af data til maskinlæring eller informationsanalyse. Når du indsamler data, skal du tjekke webstedets brugsbetingelser eller licensbetingelser.

Generelt kræves der en form for handling for at “acceptere” webstedets brugsbetingelser. For eksempel, “Ved at oprette en konto, accepterer du vores brugsbetingelser og privatlivspolitik”, og du vil blive bedt om at registrere eller trykke på acceptknappen. Ved at klikke på registrering eller acceptknappen, indgås “aftalen”.

På den anden side, hvis webstedet kun viser brugsbetingelser, der forbyder indsamling og udtræk af data på en side, der er adskilt fra downloadsiden, og det er muligt at downloade billeder uden at acceptere dem, er “aftalen” ikke indgået. I dette tilfælde gælder bestemmelserne i ophavsretsloven, og du kan bruge værket.

Men for at undgå problemer, bør du undgå at indsamle data fra websteder, der udtrykkeligt forbyder indsamling og udtræk af data i deres brugsbetingelser.

Relateret artikel: Hvad er scraping? En forklaring på de juridiske udfordringer ved denne populære dataindsamlingsmetode [ja]

Er billeder syntetiseret ved maskinlæring en overtrædelse af ophavsretten?

Indtil videre har vi forklaret, at det er tilladt at bruge værker i maskinlæring i henhold til ophavsretten. Men er det en krænkelse af ophavsretten, når AI udfører maskinlæring og skaber syntetiske billeder baseret på de billeder (fotografier, illustrationer, malerier osv.) der blev brugt til læring?

Her vil vi forklare ved hjælp af et eksempel, hvor AI genererer billeder ved hjælp af GAN (Generative Adversarial Networks).

Hvordan billeder genereres ved hjælp af maskinlæring

GAN (Generative Adversarial Networks) er en type generativ model, der kan generere ikke-eksisterende data eller transformere eksisterende data ved at lære funktioner fra data. Denne mekanisme for billedgenerering ved hjælp af GAN bruges for eksempel i tjenester, der analyserer fotos eller malerier af faktiske rum og syntetiserer billeder, som om møbler, der passer til budgettet og rummets størrelse, faktisk er placeret der.

Kan AI krænke ophavsretten til de billeder, den har lært fra?

GAN består af to neurale netværk, en generator og en diskriminator. Blandt disse læser generatoren funktionerne i det oprindelige billede ved at kvantificere det og genererer et syntetisk billede ved at outputte tal, der er justeret af en bestemt variabel, ved at indtaste variablen der.

Derfor er det syntetiske billede et helt nyt billede, der er genereret som et resultat af at indtaste en variabel i funktionen under synteseprocessen, og det kan siges at være helt forskelligt fra det oprindelige billede (fotografi, illustration, maleri osv.). Selvom et billede, der ligner det oprindelige billede, er syntetiseret som et resultat af maskinlæring, anses det ikke for at være en kopi, en tilpasning eller en ændring af det oprindelige læringsdata.

Derfor kan det siges, at syntetiske billeder genereret af AI gennem maskinlæring ikke krænker ophavsretten til de oprindelige billeder, der blev brugt til læring.

Relateret artikel: Hvordan beskyttes intellektuel ejendomsret i AI-udvikling? Organisering af spørgsmål om ophavsret og patentrettigheder [ja]

Konklusion: Konsulter en advokat om AI-maskinlæring og ophavsretsspørgsmål

I denne artikel har vi diskuteret de ophavsretlige problemer ved at bruge billeder offentliggjort på internettet til AI-maskinlæring.

Det er tilladt at bruge ophavsretligt beskyttede værker til maskinlæring i henhold til den japanske ophavsretslov (Artikel 30, paragraf 4 af den japanske ophavsretslov). Dog er der undtagelser, hvor brugen af ophavsretligt beskyttede værker ikke er tilladt, for eksempel hvis det urimeligt skader ophavsretshaverens interesser, eller hvis parterne har indgået en aftale, der afviger fra bestemmelserne i ophavsretsloven.

AI som “Midjourney”, “Stable Diffusion” og “ChatGPT” tiltrækker opmærksomhed, og antallet af virksomheder, der går ind i yderligere AI-udvikling, stiger hurtigt. Da det kan være svært at afgøre, om det er tilladt at bruge ophavsretligt beskyttede værker som læringsdata, der er afgørende for AI-udvikling, anbefaler vi, at du konsulterer en advokat med ekspertise inden for IT, når du driver en virksomhed, der udnytter AI og maskinlæring.

Vores kontors tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internettet og jura.

AI-forretning indebærer mange juridiske risici, og det er afgørende at have støtte fra advokater, der er velbevandret i juridiske spørgsmål relateret til AI. Vores kontor tilbyder avanceret juridisk støtte til AI-forretninger, herunder ChatGPT, med et team af advokater og ingeniører, der er bekendt med AI. Vi tilbyder tjenester som kontraktudarbejdelse, vurdering af lovligheden af forretningsmodeller, beskyttelse af intellektuel ejendomsret og håndtering af privatlivsspørgsmål. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas områder: AI (ChatGPT osv.) Jura [ja]