NHK “Digital Tattoo” Afsnit 3: IT-teknologi og lov

NHK lørdagsdrama ‘Digital Tattoo’ er et drama, der handler om rygteskader på internettet, og mange juridiske metoder og IT-undersøgelsesmetoder præsenteres af advokater. Som advokaten, der stod for det oprindelige koncept til dette drama, vil jeg forklare de juridiske metoder, der optræder i afsnit 3.

https://monolith.law/reputation/nhkdrama-degitaltatoo-02[ja]

Afsnit 3 handler om en beskeden kontorarbejder, Kaori Yamada, der bor i Itabashi-området og driver ‘Glitter Diary of Kaolin, a Glitter Girl in Minato Ward’, og som begår bagvaskelse mod Ayako Nakanishi, en forretningskonsulent. Jeg vil forklare denne scene.

Identifikation af anonym blogoperatør

“Øh… Jeg er blevet sagsøgt.”
“Dig? Hvorfor det?”
“Jeg kritiserede en person på min blog.”

NHK lørdagsdrama “Digital Tattoo” Episode 3

Kayo Yamada, der går under pseudonymet “Glittery Minato Ward Girl Kaorin”, driver en blog anonymt og har modtaget en erstatningskrav fra advokaten for Ayako Nakanishi, en forretningskonsulent, for ærekrænkelse på hendes blog. Med andre ord, på trods af at hun drev bloggen anonymt, er hendes identitet blevet afsløret.

Overblik over anmodning om offentliggørelse af afsenderinformation

Når ærekrænkelse finder sted på en anonym blog, skal offeret gennemføre en procedure kaldet “anmodning om offentliggørelse af afsenderinformation” for at identificere operatøren. Dette er en procedure baseret på den såkaldte “Provider Liability Limitation Law” (Japansk lov om begrænsning af udbyderansvar), og for at sige det kortfattet:

• Det er en procedure, hvor man retter sig mod en virksomhed, der ikke er forfatteren af artiklen (i tilfælde af en blog, blogoperatøren), men som har en vis involvering i offentliggørelsen af artiklen
• og anmoder om offentliggørelse af information om personen, der skrev artiklen

I tilfælde af ærekrænkelse på en anonym blog:

• Bliver blogserviceoperatøren part i denne procedure, da de ikke er blogoperatøren selv, men er involveret i offentliggørelsen af artikler,
• og de kan anmode om offentliggørelse af information om blogoperatøren, som blogserviceoperatøren har kendskab til.

Strukturen er således, at blogserviceoperatøren, for eksempel i tilfældet med “Ameba Blog”, er CyberAgent, Inc., som driver tjenesten.

Information, der kan anmodes om offentliggørelse fra blogserviceoperatøren

Hvilken type information har CyberAgent, Inc. om operatøren af en anonym blog? Der er to hovedtyper af “information”.

• Personlige oplysninger, som CyberAgent, Inc. har for at anmode om tjenesteregistrering eller opkræve servicegebyrer fra blogoperatøren
• IP-adressen relateret til kommunikationen på tidspunktet for artikelskrivning

De to typer er forskellige i kvalitet.

Den første type er information, som blogserviceoperatøren (CyberAgent, Inc.) har indsamlet for at levere deres service. Den type information, der indsamles, varierer fra blogservice til blogservice. I tilfældet med Ameba Blog kan tjenesten registreres med kun “e-mailadresse” og “fødselsdato”, og CyberAgent, Inc. har ikke engang blogoperatørens adresse eller navn. Selv hvis du anmoder om offentliggørelse af information, de ikke har, vil du kun få svar, at “vi har ikke den information og kan derfor ikke offentliggøre den”.

Den anden type er dog anderledes. Uanset hvilken blogservice det er, foretages der en kommunikation fra blogoperatøren, der siger “jeg vil indsende en artikel”, når en artikel indsendes, og det er muligt at registrere blogoperatørens “IP-adresse” på det tidspunkt. Da mange blogtjenester registrerer den pågældende IP-adresse, vil du, hvis du anmoder om offentliggørelse af IP-adressen, få svar, at “vi har den information og kan offentliggøre den”.

Foreløbige retssager mod blogserviceoperatøren

Anmodninger om offentliggørelse af afsenderinformation lykkes ofte ikke i udenretslige forhandlinger, og det er nødvendigt med en retssag kaldet “foreløbig disposition”. Både adresser, navne og IP-adresser er personlige oplysninger om brugerne af deres service set fra blogserviceoperatøren (CyberAgent, Inc.). Der er mange tilfælde, hvor de viser en holdning, der siger, “vi vil offentliggøre, hvis vi bliver beordret til det af retten, men vi kan ikke offentliggøre i frivillige forhandlinger”.

Derfor er det vigtigt at undersøge på forhånd, hvilken type information blogserviceoperatøren indsamler, når man håndterer en anonym blog. I værste fald kan du ende med at indlede en foreløbig disposition gennem retten for at anmode om offentliggørelse af adresse og navn uden at indse, at blogserviceoperatøren ikke indsamler adresse og navn, og selvom du vinder den foreløbige disposition, får du kun svar, at “vi har ikke den information”.

Retsprocedurer mod udbyderen

Når du har anmodet om offentliggørelse af IP-adressen fra blogserviceoperatøren gennem en foreløbig disposition og har modtaget offentliggørelse af IP-adressen, vil du næste gang rette dig mod udbyderen og anmode om offentliggørelse af blogoperatørens adresse og navn ved at sige “offentliggør adressen og navnet på kontrahenten, der brugte den IP-adresse på det tidspunkt”. Denne procedure kræver ofte en retssag.

Der er en detaljeret forklaring på disse procedurer i en anden artikel.

https://monolith.law/reputation/disclosure-of-the-senders-information[ja]

Erstatningskrav mod blogoperatører

Efter at have modtaget oplysninger om blogoperatørens adresse og navn fra udbyderen, vil du skulle fremsætte et erstatningskrav mod den pågældende part.

“… Det er ærekrænkelse, betal kompensation…”
“Hvor meget er kompensationen?”
“… Tre millioner yen”

NHK lørdagsdrama ‘Digital Tattoo’ Episode 3

I dramaet modtager fru Kayo Yamada en regning på tre millioner yen fra fru Ayako Nakanishi, en managementkonsulent. Logisk set er dette fordi:

• Fru Kayo Yamada’s indlæg er ulovligt, og for dette ulovlige indlæg
• Hun kræver erstatning for “skade”

Dette er essensen af det.

Hvad er indholdet af den skade, der kan kræves mod ‘gerningsmanden’?

Og denne “skade” kan groft sagt opdeles i to typer.

• Undersøgelsesomkostningerne (advokatomkostninger) som managementkonsulenten fru Ayako Nakanishi brugte til at identificere fru Kayo Yamada som operatøren af den pågældende blog
• Kompensation for den følelsesmæssige skade, som managementkonsulenten fru Ayako Nakanishi led som følge af, at blogindlægget var ulovligt

I tilfælde af rygteskader på internettet kan “advokatgebyrer betalt til en advokat for at finde ud af, hvem gerningsmanden er” kræves fra gerningsmanden. I dramaet er der ingen specifikke beskrivelser, men sandsynligvis har managementkonsulenten fru Ayako Nakanishi:

• Indledt en midlertidig foranstaltning mod blogtjenesteoperatøren
• Anlagt sag mod udbyderen, som fru Kayo Yamada brugte

Advokatgebyrerne betalt til advokaten for disse handlinger kan kræves fra fru Kayo Yamada som “undersøgelsesomkostninger”.

Og den såkaldte “kompensation” kan kræves ud over disse. Men som det ofte siges, er japanske domstole ikke meget tilbøjelige til at anerkende store følelsesmæssige skader. Selvom det er et problem, der er svært at angive en “markedspris” for, kan det siges, at kompensation for ærekrænkelse ofte er begrænset til omkring 500.000 til 1 million yen.

Managementkonsulenten fru Ayako Nakanishi kræver derfor tre millioner yen fra fru Kayo Yamada som summen af disse beløb.

Hvad kan man ellers kræve ud over ‘erstatningskrav’?

Hvis du kan identificere “gerningsmanden”, der driver bloggen, kan du groft sagt kræve:

• (Hvis artiklen stadig er offentliggjort) Sletning af artiklen
• Erstatningskrav
• Offentliggørelse af en undskyldningsannonce

Omvent kan det være svært at gøre krav ud over dette i retten. Et almindeligt problem er forbuddet mod offentliggørelse af nye artikler. Når du har lidt ærekrænkende skade, vil du gerne kræve, at “de ikke skriver mere om mig”, men det er svært at kræve dette juridisk og få en sådan dom i retten.

Men selvom det er “svært at kræve juridisk”, er det frit for parterne at indgå en aftale og lave sådanne løfter. Derfor er det i praksis muligt at:

1. Slette artiklen
2. Ikke at lave nogen omtale af offeret i fremtiden (hvis dette sker, skal der betales en stor erstatning)
3. Hvis 2 overholdes, vil man opgive (en del af) retten til at kræve erstatning

Dette er indholdet af en sådan aftale. Hvis en sådan aftale indgås, er aftalen i sig selv juridisk gyldig, så du kan opnå en løsning, der ikke kan realiseres i retten.

Klik her for en mere detaljeret forklaring på ‘Digital Tattoo’