Kan forfatteren identificeres efter sletning af artikler om rygteskader?

Der er to hovedtyper af omdømmeskadehåndtering, som advokater udfører: fjernelse af skadelige artikler og identifikation af personen, der har postet artiklen.

Af disse er fjernelse den mest ligetil. I mange tilfælde kan man opnå succesfuld fjernelse ved at forhandle uden for retten med operatørerne af det forum, hvor artiklen blev postet, tjenesteudbyderne, eller administratorerne af serveren, der hoster webstedet, hvor artiklen blev postet, ved at anmode om “foranstaltninger til at forhindre transmission”. På den anden side er identifikation af posteren ofte mere kompliceret. Fra synspunktet af webstedsoperatører og serveradministratorer indebærer det at afsløre personlige oplysninger (såsom IP-adresser) om brugerne, der bruger deres tjenester eller servere, hvilket de ofte er tilbageholdende med at gøre uden for retten.

I tilfælde af identifikation af posteren er den “standard” procedure først at få posteren’s IP-adresse afsløret gennem en “foreløbig foranstaltning”, og derefter at få posteren’s navn og adresse afsløret gennem en retssag. Selvom en foreløbig foranstaltning er hurtigere end en retssag, tager det ofte 1-3 måneder fra anmodningen til advokaten til afsløringen af IP-adressen. Retssagen tager endnu længere tid, typisk 3-6 måneder, og i tilfælde med mange tvister kan det tage endnu længere tid.

Når navn og adresse er afsløret, er det muligt at kræve erstatning for skader fra den pågældende poster.

https://monolith.law/reputation/disclosure-of-the-senders-information[ja]

Det er et stort problem, at skadelige indlæg fortsætter med at være online i løbet af denne periode. Derfor ville det være ideelt at:

1. Først få fjernet skadelige indlæg gennem forhandlinger uden for retten
2. Derefter få afsløret IP-adressen på personen, der har postet det pågældende indlæg, gennem en foreløbig foranstaltning
3. Dernæst få afsløret navn og adresse på personen, der har postet det pågældende indlæg, gennem en retssag
4. (Endelig kræve erstatning for skader fra posteren, når deres navn og adresse er kendt)

Men er dette muligt?

Afsløring af IP-adresse efter fjernelse af artikler om omdømmeskade

Først og fremmest, lad os diskutere muligheden for “at anmode om afsløring af IP-adressen på den person, der har indsendt artiklen, efter at have slettet artiklen om omdømmeskade”.

For at konkludere først, er dette i de fleste tilfælde muligt. Dog er der to punkter, som man skal være opmærksom på.

Forholdsregel 1: Bevis for ‘Artiklens ubestridte eksistens’ er nødvendigt

I en foreløbig foranstaltning for at identificere indlæggets forfatter, skal du overbevisende argumentere for og bevise tre ting:

• At artiklen ubestridt eksisterede på den pågældende hjemmeside
• At artiklen, der er skrevet om ingen andre end dig selv
• At artiklen krænker dine rettigheder (såsom æresrettigheder eller privatlivsrettigheder) og derfor er ulovlig

Det andet og tredje punkt handler om at argumentere og bevise, at ‘artiklen er ulovlig i forhold til dig selv’, hvilket altid er et problem i generelle rygtehåndteringsforanstaltninger. Men det første punkt er problemet. Hvis du sletter artiklen først, vil du ikke være i stand til at bevise, at ‘artiklen ubestridt eksisterede på den pågældende hjemmeside’ efter at artiklen er slettet.

Metoder til bevaring af beviser på hjemmesider

Hvordan kan vi bevare beviser for, at “denne artikel utvivlsomt eksisterede på den pågældende hjemmeside”? Dette er et juridisk spørgsmål, og der findes præcedens fra den japanske Intellectual Property High Court (知財高裁).

Når man fremlægger en hjemmeside som bevis i en retssag, er det almindelig viden for dem, der arbejder med retssager, at URL’en i margenen er en vigtig detalje, der identificerer hjemmesiden.

Afgørelse fra den japanske Intellectual Property High Court, 29. juni 2010 (平成22年6月29日)

Dette blev fastslået i sagen. I denne sag gemte advokaten for sagsøgeren hjemmesiden på en PC og viste hjemmesiden fra PC’en (dvs. lokalt) for at skabe beviser. Men om dette bevis sagde retten:

“Ud fra ‘file://C:￥DOCUME~1…AE9E3~1.KAR￥LOCALS~1￥Temp￥4LVDJ3A8.htm’ (udeladelser) kan det ikke anerkendes, at det er en internet-URL, men snarere antages det, at det er data fra en hjemmeside, der er gemt på en bestemt computer. Sagsøgeren hævder, at advokaten på det tidspunkt indfangede hjemmesiden på sin computers printskærm for at kunne printe den uden fejl. Men sagsøgerens ovenstående argument kan ikke accepteres.”

Afgørelse fra den japanske Intellectual Property High Court, 29. juni 2010 (平成22年6月29日)

Med andre ord, retten kritiserede det faktum, at “URL’en ikke var indlejret i PDF’en”, og afgjorde, at dette bevis ikke kunne bevise, at “denne side utvivlsomt blev offentliggjort på nettet”.

Desuden er det nødvendigt at angive oprettelsesdatoen for hvert bevis i en retssag.

Derfor vil et dokument, der bevarer indholdet af en hjemmeside, med hjemmesidens URL og bevaringsdato indlejret i siden på en måde, der generelt er svær at forfalske, være et bevis med tilstrækkelig værdi i en retssag.

Metode til bevisbevarelse ved hjælp af Chrome

For eksempel, hvis din browser er Chrome, er den nemmeste metode at bruge udskriftsfunktionen, markere ‘Detaljerede indstillinger’ og ‘Header og footer’, og derefter gemme som ‘Gem som PDF’.

Men afhængigt af siden eller webstedet, kan denne metode nogle gange ødelægge layoutet. Det er vigtigt at være opmærksom, da hvis en person, der har viden om bevisbevarelse og juridisk viden om bevaring, ikke udfører bevisbevarelse, kan det resultere i en situation, hvor der ikke er nogen beviser, der kan fremlægges i retten.

Det er vigtigt, at indlæggets dato og tidspunkt er tydeligt på skærmen

Desuden er det vigtigt på dette tidspunkt, at datoen og tidspunktet for det pågældende indlæg er så klart som muligt i bevisførelsen. På det tidspunkt, hvor du “får retten til at afsløre indlæggers navn og adresse”, vil du bede om logoplysninger, såsom “brugeren, der brugte IP-adressen ●●● på ● år ● måned ● dag ● time ● minut ● sekund, og dennes navn og adresse”, fra udbyderen, der holder logoplysningerne, for at identificere indlæggeren. Med andre ord, hvis du ikke ved, hvornår artiklen blev indsendt, vil udbyderen sige, “Med kun de oplysninger, ved vi ikke, hvilke oplysninger vi kan afsløre, og vi kan ikke afsløre dem”, selvom artiklen er ulovlig.

Derfor er følgende nødvendigt for at bevare beviser:

• En skærm, hvor alle nødvendige oplysninger (inklusive dato og tidspunkt for indlægget) vises
• At bevare det på en juridisk gyldig måde

Punkt 2: Nogle hjemmesider sletter IP-adresse logs, når indlæg slettes

Punkt 1 er et problem, der gælder for alle hjemmesider, men dette punkt afhænger af hjemmesiden. Hjemmesider registrerer ikke nødvendigvis IP-adressen på den person, der har adgang til hjemmesiden og poster indlæg. Generelt er der ingen juridiske regler, der siger, “Hvis du driver en hjemmeside som et forum, skal du registrere IP-adressen på den person, der poster indlæg på din hjemmeside”. Forumadministratorer registrerer kun IP-adresser efter eget skøn, for eksempel for at håndtere problemer som gentagne meningsløse indlæg, også kendt som “trolling”.

Der er også fora i verden, der har et system, hvor “når et indlæg er postet, registreres IP-adressen på den person, der postede indlægget i loggen, men hvis administratoren sletter indlægget, slettes loggen med IP-adressen også”. I dette tilfælde, hvis du sletter indlægget først, vil forumadministratoren ikke være i stand til at afsløre IP-adressen på personen, der postede indlægget, fordi den simpelthen ikke er gemt som en log.

Om artiklen skal slettes først afhænger af hjemmesiden

Dette er fuldstændig et spørgsmål om “hjemmesiden”. Når man håndterer rygteskadekontrol for forskellige hjemmesider på internettet, kan man ikke træffe en beslutning, medmindre man har erhvervet knowhow som “Denne hjemmeside kan afsløre IP-adressen selv efter at have slettet artiklen først” eller “Denne hjemmeside kan ikke afsløre IP-adressen, hvis artiklen slettes først”.

Når du anmoder om at få en artikel slettet, kan du anmode om “Desuden, da der er en mulighed for at jeg vil anmode om en foreløbig disposition for at afsløre afsenderens information, vil jeg gerne have dig til at gemme IP-adressen for artiklens forfatter separat, ikke kun slette denne artikel”. I nogle tilfælde vil de overholde bevarelsen af IP-adressen. Men ærligt talt, sådanne udtalelser som ovenfor er sandsynligvis “bedre ikke at gøre” i situationer med fjernelse gennem udenretslige forhandlinger. Dette skyldes, at det kan give hjemmesideadministratoren en grund til at tænke “Selvom jeg overholder sletningen, vil jeg i sidste ende blive udsat for en foreløbig disposition for at afsløre IP-adressen, så det er nok bedst kun at tabe ved en foreløbig disposition”.

Afsløring af navn og adresse efter fjernelse af artikler om omdømmeskade

I situationer med afsløring af navn og adresse er det lidt mere simpelt, da problemet nævnt i bemærkning 2 ikke eksisterer. I disse situationer er modparten ikke det websted eller server, hvor artiklen, der forårsager omdømmeskade, blev offentliggjort, men snarere den internetudbyder eller mobilnetværksudbyder (som Docomo eller Softbank i tilfælde af mobilnetværk, eller Nifty eller So-net i tilfælde af fastnet) der blev brugt på tidspunktet for offentliggørelsen. Udbyderen har intet at gøre med artiklen selv og har derfor ikke oplysninger om “artiklen og navn og adresse på personen, der offentliggjorde den”. Hvad udbyderen har, er logoplysninger som “brugeren, der brugte IP-adressen ●●● på ● år ● måned ● dag ● time ● minut ● sekund, og dennes navn og adresse”. Hvorvidt disse logoplysninger er tilgængelige eller ej, afhænger udelukkende af “logbevaringsperioden” og har intet at gøre med, om artiklen er blevet slettet eller ej.

Behovet for effektiv logbevaring er det samme som i midlertidige foranstaltninger

Men bemærkning 1 gælder også i denne situation, ligesom tidligere. Udbyderen er grundlæggende ikke opmærksom på, om “den pågældende artikel utvivlsomt eksisterede”. Dette skyldes, at de kun har de ovennævnte logoplysninger. For at sagsøge en sådan udbyder, der ikke er opmærksom på dette, og vinde sagen, skal du:

• Utvivlsomt bevise, at artiklen eksisterede på det pågældende websted
• Bevise, at IP-adressen for personen, der offentliggjorde artiklen, var ●●● (oplysninger afsløret i midlertidige foranstaltninger mod webstedsadministratoren)

Du skal præsentere solidt bevis for begge disse punkter. Og som nævnt ovenfor, skal det første punkt være bevis, der er blevet korrekt bevaret.

https://monolith.law/reputation/reputation-lawyers-fee[ja]

Hvis du vil vide mere om indholdet af denne artikel gennem en video, kan du se vores YouTube-kanal.