Er det muligt at slette søgeresultater? En forklaring på 'Retten til at blive glemt

Retten til at anmode om sletning af oplysninger om en selv, såsom tidligere artikler, er blevet bemærket som “retten til at blive glemt”. Hvordan er den juridiske afgørelse om “retten til at blive glemt” i Japan?

Den 31. januar 2017 traf den japanske højesteret en afgørelse om en URL, der vises på Googles søgemaskine, der relaterer til en arrestation for overtrædelse af den japanske “Lov om forbud mod børneprostitution og børnepornografi” omkring fem år tidligere. Uden at bruge udtrykket “retten til at blive glemt”, overvejede de om sletning var mulig på grundlag af privatlivets fred, opstillede en standard for sammenlignende afvejning og anvendte denne, og besluttede at nægte sletning.

Efter denne højesteretsafgørelse er der nogle, der siger, at det er blevet sværere at slette søge resultater relateret til arrestationsartikler og arrestationshistorie. Vi vil forklare, hvordan anmodninger om sletning af søge resultater behandles i retten.

Offentliggørelse af kriminel baggrund og tidligere domme

Der er mange eksempler på, at det er blevet anerkendt som en krænkelse af privatlivets fred, hvis man offentliggør andres anholdelseshistorie osv.

Offentliggørelse af kriminel historie og tidligere domme samt fjernelse af artikler

En tidligere anklaget, der blev dømt i en straffesag udført i Okinawa under besættelse, udfordrede det faktum, at han blev beskrevet ved sit fulde navn i en non-fiction roman (non-fiction “Reversal” sag). I retssagen blev det fastslået, at “hvis en person er mistænkt for en straffesag, og endda anklaget og modtager en dom, især en skyldig dom, og tjener en fængselsstraf, er det en sag, der direkte påvirker hans ære eller kredit. Derfor bør denne person have en interesse, der fortjener juridisk beskyttelse, så han ikke vilkårligt får offentliggjort fakta relateret til hans tidligere domme osv.” På denne baggrund blev det fastslået, at “hvis den juridiske interesse i ikke at få offentliggjort fakta relateret til tidligere domme osv. er overlegen, kan man kræve erstatning for den mentale lidelse forårsaget af offentliggørelsen”, og det blev beordret at betale erstatning for krænkelse af privatlivets fred (Japansk Højesteret, 8. februar 1994).

Desuden blev det i 2009 et problem, at oplysninger om en tidligere anklaget, der blev dømt og havde afsonet sin straf for en forsikringsdrabssag, blev offentliggjort på en hjemmeside med hans fulde navn. Retten fastslog, at “en person som sagsøgeren, der har modtaget en skyldig dom eller har afsonet sin straf, forventes at vende tilbage til samfundet som en almindelig borger. Derfor havde han en interesse, der fortjener juridisk beskyttelse, så han ikke bliver forhindret i sin rehabilitering ved at få offentliggjort fakta relateret til hans tidligere domme osv., og hans fredelige sociale liv, som han er ved at opbygge, bliver forstyrret.”

Desuden blev det under hensyntagen til, at mere end 20 år var gået siden hændelsen fandt sted på tidspunktet for offentliggørelsen af denne artikel, og mere end 8 år var gået siden sagsøgeren havde afsluttet sin straf, fastslået, at “det faktum, at han engang blev berømt, betyder ikke, at han ikke har en juridisk interesse i ikke at få offentliggjort fakta relateret til hans tidligere domme osv.”, og det blev beordret at betale erstatning for krænkelse af privatlivets fred (Tokyo District Court, 11. september 2009).

Hvis offentliggørelsen af andres anholdelseshistorie osv. anerkendes som en krænkelse af privatlivets fred, er der en tankegang, der siger, at man bare skal anmode om fjernelse af hver artikel på internettet, og der er ingen grund til at anmode om fjernelse af søgeresultater, som er svære at få anerkendt.

I denne forbindelse er der:

• Tilfælde, hvor man ikke kan komme i kontakt med den person, man anmoder om fjernelse fra, dvs. tilfælde, hvor man ikke kan komme i kontakt med udenlandske hjemmesider eller personer bosiddende i udlandet, eller hvor de ikke overholder japanske domme osv.
• Tilfælde, hvor antallet af hjemmesider, der skal fjernes, er enormt, og det tager tid, og advokat- og undersøgelsesomkostningerne bliver høje
• Tilfælde, hvor problemet er, at det vises i søgeresultaterne, og selvom der er ærekrænkende artikler på anonyme opslagstavler osv., er det ikke uudholdeligt, hvis det ikke vises i søgeresultaterne

Der er en realitet, hvor der er mange tilfælde, hvor fjernelse af søgeresultater er nødvendig.

Offentliggørelse og fjernelse af søge resultater for kriminel baggrund og tidligere domme

Hvorfor er det sværere at få fjernet søge resultater end at få fjernet artikler? Lad os prøve at organisere diskussionspunkterne igen.

Når vi taler om søgemaskiner, er de mest kendte nok Yahoo og Google, som mange af jer sikkert har brugt. Hvis vi skal definere det præcist, er en søgemaskine et værktøj, der indsamler information fra hjemmesider på internettet, gemmer kopier af denne information, organiserer informationen ved at lave indekser baseret på kopierne, og leverer søge resultater baseret på disse indekser i overensstemmelse med specifikke kriterier angivet af brugeren.

Denne indsamling, organisering og levering af information af søgemaskiner udføres automatisk ved hjælp af programmer. Men disse programmer er designet til at levere resultater i overensstemmelse med søgemaskinens politik for levering af søge resultater. Derfor betragtes levering af søge resultater som en form for udtryk fra søgemaskinens side, og det er relateret til ytringsfrihed.

Desuden spiller levering af søge resultater af søgemaskiner en meget vigtig rolle som infrastruktur for informationscirkulation på internettet i det moderne samfund, da det hjælper folk med at sende information på internettet og finde den nødvendige information fra den enorme mængde information på internettet.

Derfor, når en bestemt søge resultats levering af en søgemaskine betragtes som en krænkelse af rettigheder, og der kræves fjernelse, betragtes det som en begrænsning af ytringsfriheden og en begrænsning af den sociale rolle, der udføres gennem levering af søge resultater.

I en afgørelse om den såkaldte “ret til at blive glemt”, fastslog Højesteret følgende kriterier for afvejning i forbindelse med fjernelse af søge resultater:

Hvorvidt en søgemaskines handling med at levere URL’er og andre oplysninger om hjemmesider, der indeholder artikler og lignende, der indeholder fakta, der hører til en persons privatliv, som en del af søge resultaterne i respons på en søgning baseret på visse kriterier om denne person, er ulovlig eller ej, skal afgøres ved at afveje forskellige omstændigheder, såsom karakteren og indholdet af de pågældende fakta, omfanget af transmissionen af fakta, der hører til personens privatliv, som følge af leveringen af URL’en og andre oplysninger, graden af konkret skade, som personen lider, personens sociale status og indflydelse, formålet og betydningen af artiklen og lignende, den sociale situation på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen og lignende og ændringerne siden da, og nødvendigheden af at beskrive de pågældende fakta i artiklen og lignende, i forhold til den juridiske interesse i ikke at få de pågældende fakta offentliggjort og grunden til at levere URL’en og andre oplysninger som søge resultater. Hvis det er klart, at den juridiske interesse i ikke at få de pågældende fakta offentliggjort er overlegen, er det rimeligt at fortolke det sådan, at man kan kræve, at søgemaskinen fjerner URL’en og andre oplysninger fra søge resultaterne.

Højesteret, afgørelse af 31. januar 2017 (2017)

Denne afgørelse vakte stor opmærksomhed på grund af følgende to punkter:

1. Den betragtede fjernelse af søge resultater som en del af den generelle ret til privatliv og nævnte ikke “retten til at blive glemt” overhovedet.
2. Den klargjorde kravet om “klare tilfælde”.

For det første blev det i nogle kredse betragtet som en benægtelse af “retten til at blive glemt”, men det er kun fordi det kan afgøres ved at afveje efter de eksisterende kriterier uden nødvendigvis at indføre et nyt koncept, så derfor blev “retten til at blive glemt” ikke nævnt.

For det andet, i for eksempel Højesterets afgørelse i “Reverse” non-fiction-sagen, blev kriteriet for afvejning, der blev betragtet som “tilfælde, hvor den juridiske interesse i ikke at få offentliggjort fakta om tidligere domme og lignende er overlegen”, ændret til “tilfælde, hvor det er klart, at den juridiske interesse i ikke at få de pågældende fakta offentliggjort er overlegen”.

Med andre ord, det betyder ikke, at hvis krænkelsen af privatlivet er lidt tungere, når man afvejer den juridiske interesse i ikke at få de pågældende fakta offentliggjort og de forskellige omstændigheder vedrørende grunden til at levere URL’en og andre oplysninger som søge resultater, vil søge resultaterne blive fjernet. Det betyder, at “det er klart, at den juridiske interesse i ikke at få de pågældende fakta offentliggjort er overlegen” er en fortolkning, der fra starten lægger vægt på søgemaskinens side, og medmindre der er en høj grad af krænkelse af privatlivet, vil det ikke blive bedømt som “klart”, og søge resultaterne vil ikke blive fjernet. Dette blev opfattet som at hæve barrieren for dem, der anmoder om fjernelse.

Opsummering

I den højesteretsafgørelse fra januar 2017 (Heisei 29) blev kravet om “klarhed” ikke nævnt fra den oprindelige retssag til appelsagen, og selvom det er uundgåeligt, at standarderne bliver strengere, selv for forebyggende foranstaltninger, der ikke kan hjælpes, er det bemærkelsesværdigt, at en sådan streng bedømmelse blev foretaget i et simpelt sletningsscenarie. Som nævnt i begyndelsen, efter denne højesteretsafgørelse, er det blevet sagt, at det er blevet sværere at slette søge resultater relateret til anholdelsesartikler og anholdelsesregistre i retten.

Selvfølgelig er sletning af søgeresultater en beslutning, der træffes som et resultat af at veje forskellige omstændigheder, og selvom vi taler generelt om kriminel historie og tidligere overbevisninger, varierer det, afhængigt af om der var en faktisk dom eller om sagen blev droppet. Der er behov for at være opmærksom på, hvordan sletning af søgeresultater for kriminel historie og tidligere overbevisninger vil blive bedømt i fremtidige retspræcedenser.

Introduktion til vores tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og jura. I de senere år har information om rygteskader og bagvaskelse, der er spredt på nettet, forårsaget alvorlig skade som et “digitalt tatovering”. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af “digitale tatoveringer”. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/digitaltattoo[ja]