Betydningen og Effekten af Registreringssystemet for Ophavsret

Ophavsret adskiller sig fra patenter og nyttige modelrettigheder ved, at det automatisk opstår, når forfatteren skaber et værk, og der er ingen procedure nødvendig for at opnå rettigheder. Dette kaldes non-formalisme.

Men på den anden side er der et registreringssystem for ophavsret. Her vil vi forklare registreringssystemet for ophavsret, som er nyttigt for virksomheder til at beskytte deres egne værker mod krænkelser fra andre.

Hvad er ophavsretsregistreringssystemet?

Ophavsretsregistreringssystemet er ikke for at opnå rettigheder, og det er heller ikke en betingelse for overførsel af ophavsret. Selv uden registrering opstår ophavsretten, og overførslen er effektiv. Så hvorfor er der et ophavsretsregistreringssystem?

Hvorfor er der et ophavsretsregistreringssystem?

Ophavsret opstår automatisk, så det er svært at vide, hvem og hvornår rettighederne opstod. Desuden kan ophavsret overføres, så det kan være uklart, hvem der har rettighederne på et givent tidspunkt. Hvis retsforholdene er uklare, kan der opstå problemer ved handel med værker, hvor ophavsretten opstår, og sikker handel kan blive umulig. Ophavsretsregistreringssystemet er der for at løse disse problemer.

Formålet med ophavsretsregistreringssystemet er at:

1. Gøre det lettere at bevise fakta relateret til ophavsret, såsom hvornår det blev skabt
2. Klare opståelsen og ændringer i ophavsret

Det er det, det handler om.

Fordele ved ophavsretsregistrering

Hvilke fordele er der ved at registrere ophavsret?

For det første er der en fordel ved, at det bliver lettere at bevise fakta relateret til ophavsret.

Når der er mistanke om krænkelse af ophavsret, er problemet, hvem og hvornår det pågældende værk blev skabt. Normalt, for at forfølge ansvaret for krænkelse af ophavsret, skal den krænkede part bevise, at de har ophavsret. Det vil sige, de skal bevise, at de skabte eller offentliggjorde det ulovligt kopierede værk først.

Men da ophavsret opstår automatisk, er det ikke let at bevise, hvem og hvornår det pågældende værk blev skabt (offentliggjort), og det kan ofte tage tid, og i mellemtiden kan krænkelsen fortsætte, og skaden kan sprede sig.

Desuden, når ophavsretten er overført, er det ofte uklart, hvem der har ophavsretten på det tidspunkt. Men hvis du bruger ophavsretsregistreringssystemet til at registrere fakta relateret til ophavsret, såsom hvem og hvornår det blev skabt, og hvem og hvornår ophavsretten blev overført, vil det være lettere at bevise, og du vil være i stand til at reagere hurtigt, selv når der opstår problemer som krænkelse af ophavsret.

For det andet er der en fordel ved, at du kan bekræfte registreringsindholdet.

Når ophavsretten er registreret, kan enhver bekræfte registreringsindholdet ved at søge i det japanske Agentur for Kultur’s Ophavsretsregistreringssøgesystem (gratis) eller modtage en dokumentation af registrerede emner (mod betaling).

Da enhver kan søge, er det muligt for handelspartnere at bekræfte, at du er ophavsretshaveren til det pågældende værk, hvilket gør det muligt at handle sikkert og gnidningsløst.

Bemærk, at søgning i systemet er gratis, men de registrerede oplysninger, der kan bekræftes, er begrænset til oplysninger som titlen på værket og navnet på ophavsmanden (som vist ved den første offentliggørelse), så hvis du vil vide mere om registreringsindholdet, skal du betale et gebyr for at modtage dokumentation af registrerede emner.

Bemærk, at for programmer som værker, kan du ikke bekræfte registreringen i Ophavsretsregistreringssøgesystemet, da registreringsstedet er anderledes. Når du søger efter tilstedeværelsen af registrering, skal du kontakte Software Information Center (SOFTIC), som er registreringsstedet for programmer som værker, via telefon.

Registrerbare emner

De emner, der kan registreres, er følgende fem:

1. Registrering af det virkelige navn
2. Registrering af den første udgivelsesdato (offentliggørelse)
3. Registrering af skabelsesdato
4. Registrering af overførsler som ophavsret
5. Registrering af indstillinger for udgivelsesrettigheder

Lad os se nærmere på hver af disse nedenfor.

Registrering af rigtige navne

Angående registrering af rigtige navne (fulde navne),

En forfatter, der har offentliggjort et værk under et pseudonym eller anonymt, kan registrere sit rigtige navn for dette værk, uanset om han/hun aktuelt har ophavsretten til det eller ej.

2 En forfatter kan i sit testamente bestemme, at en anden person kan foretage denne registrering efter hans/hendes død.

3 En person, hvis rigtige navn er registreret, antages at være forfatteren til det værk, der er omfattet af registreringen.

(Registrering af rigtige navne) Japansk ophavsretslov, artikel 75

Erklæres det.

Grunden til, at det er muligt at registrere sit fulde navn, er, at der kan være tilfælde, hvor det er uklart, hvem der har skabt et værk, når det offentliggøres anonymt eller under et pseudonym (som et pen- eller brugernavn).

Ved at ansøge om registrering af det rigtige navn, bliver beskyttelsesperioden for et værk, der er offentliggjort anonymt eller under et pseudonym, som hovedregel 70 år efter offentliggørelsen. Dog ændres dette undtagelsesvis til 70 år efter forfatterens død.

Hvis du ønsker at beskytte et værk, der er offentliggjort anonymt eller under et pseudonym, i en længere periode, har du mulighed for at registrere ophavsretten eller offentliggøre det igen under dit rigtige navn.

Registrering af første udgivelsesdato osv.

Angående registrering af første udgivelsesdato osv.,

Ophavsretshaveren eller udgiveren af et værk under pseudonym eller anonymt kan få registreret den første udgivelsesdato eller den første offentliggørelsesdato for deres værk.

2 For værker, hvor den første udgivelsesdato eller den første offentliggørelsesdato er registreret, antages det, at den første udgivelse eller den første offentliggørelse fandt sted på den dato, der er registreret.

(Registrering af første udgivelsesdato osv.) Japansk ophavsretslov artikel 76

Erklæres det.

“Første udgivelsesdato eller første offentliggørelsesdato” refererer til datoen, hvor værket først blev offentliggjort, solgt eller uploadet til en hjemmeside på internettet.

Derfor kan kun værker, der allerede er blevet udgivet (offentliggjort), få registreret deres første udgivelses (offentliggørelses) dato. Det er ikke muligt at registrere den planlagte offentliggørelsesdato for et ikke-offentliggjort værk, så det er nødvendigt at bevise offentliggørelsesdatoen objektivt.

Dem, der kan ansøge om registrering af denne første udgivelses (offentliggørelses) dato, er “ophavsretshaveren” eller “udgiveren af værket (i tilfælde af et værk under pseudonym eller anonymt)”.

Registrering af oprettelsesdato

Angående registrering af oprettelsesdato,

Forfatteren af et programværk kan registrere oprettelsesdatoen for det pågældende værk. Dog gælder dette ikke, hvis mere end seks måneder er gået siden værkets oprettelse.

2 For værker, hvor en sådan registrering er foretaget, antages det, at oprettelsen fandt sted på den dato, der er registreret.

(Registrering af oprettelsesdato) Japansk ophavsretslov, artikel 76, afsnit 2

Sådan er det fastsat.

I tilfælde af programværker kan du registrere datoen for programmets oprettelse. Grunden til, at kun programværker kan registrere oprettelsesdatoen, er, at programmer på grund af deres natur kan blive brugt internt i en virksomhed uden at blive offentliggjort, og derfor kan de ikke få registreret datoen for første udgivelse (offentliggørelse). For at løse denne ulempe er det tilladt at registrere oprettelsesdatoen for programmer.

Men det er ikke altid tilladt at ansøge. Du skal ansøge inden for seks måneder efter oprettelsen.

Kun forfatteren kan ansøge om registrering af oprettelsesdatoen, men en virksomhed kan bede en medarbejder om at lave et program som en del af deres arbejdsopgaver. I dette tilfælde, hvis de fire krav til “arbejde for leje” er opfyldt, bliver virksomheden, og ikke den medarbejder, der har lavet programmet, forfatteren, og virksomheden kan ansøge om registrering af oprettelsesdatoen.

https://monolith.law/corporate/copyright-infringement-relatedtothe-program[ja]

https://monolith.law/corporate/requirements-works-for-hir[ja]

Registrering af overførsel af ophavsret og lignende

Angående registrering af overførsel af ophavsret og lignende, er det således:

De følgende forhold skal registreres, ellers kan de ikke gøres gældende over for tredjepart.

1. Ændringer eller begrænsninger i overførsel eller tillid af ophavsret

2. Etablering, overførsel, ændring eller ophør af pantrettigheder, der har ophavsret som formål (undtagen dem, der skyldes forvirring eller ophør af ophavsret eller gæld, der skal sikres) eller begrænsninger i disposition

(Registrering af ophavsret) Artikel 77 i den japanske ophavsretslov

Sådan er det fastsat.

Hvis der er en overførsel eller lignende af ophavsret eller relaterede rettigheder, eller hvis der er etableret pantrettigheder, der har ophavsret eller relaterede rettigheder som formål, kan den registrerede rettighedshaver (den, der modtager rettighederne) eller den registreringspligtige (den, der overfører rettighederne) modtage registrering af ophavsret eller relaterede rettigheder.

Overførsel af ophavsret sker generelt ved kontrakt, men det kan ske, at den samme ophavsret overføres dobbelt, til både A og B. Men hvis overførslen af ophavsret er registreret, kan du hævde, at du har fået overført rettighederne, selvom de samme rettigheder er overført til flere personer, og du kan “gøre gældende over for tredjepart”.

Men hvis ophavsretten ikke er registreret, vil ophavsretten tilhøre både A og B, og begge vil kunne udøve rettighederne. Men hvis en af dem først registrerer overførslen af ophavsret, vil den registrerede rettighedshaver blive den endelige indehaver af ophavsretten, uanset hvilken overførselskontrakt der blev indgået først, og det vil være muligt at stoppe krænkelser og kræve erstatning for skader. Hvis ophavsretten er overført flere gange, vil hver overførselsmodtager blive ophavsretshaver, indtil nogen foretager registreringsproceduren.

Desuden skal ansøgningen om registrering af denne overførsel og lignende som hovedregel indgives i fællesskab af den registrerede rettighedshaver og den registreringspligtige. Men hvis der er et samtykke fra den registreringspligtige eller en dom, kan den registrerede rettighedshaver undtagelsesvis indgive ansøgningen alene.

https://monolith.law/corporate/intellectual-property-infringement-risk[ja]

Registrering af ophavsret

Angående registrering af ophavsret,

De følgende punkter skal registreres for at kunne håndhæves over for tredjeparter:

1. Etablering, overførsel, ændring eller ophør af ophavsret (undtagen dem forårsaget af ophør af retten til at blande eller kopiere, eller retten til offentlig transmission) eller begrænsning af disposition

(Registrering af ophavsret) Japansk ophavsretslov §88

Er det angivet.

Ophavsret er retten til eksklusivt at udgive et værk, og en udgiver, der har etableret ophavsret, kan eksklusivt kopiere, sælge og distribuere det værk, som forfatteren har skabt. Selvfølgelig gælder dette ikke kun for trykte bøger, men også for e-bøger. Ændringer i rettigheder, såsom etablering og overførsel af ophavsret, kan også registreres, og ved at registrere ophavsret kan man håndhæve over for tredjeparter.

Registrering af ophavsret skal som hovedregel udføres i fællesskab af den registrerede rettighedshaver (udgiver) og den registreringspligtige (ophavsretshaver), men hvis der er et samtykke fra den registreringspligtige eller en dom, kan den registrerede rettighedshaver undtagelsesvis ansøge alene.

Opsummering

Fra den 1. juli 2019 (Reiwa 1) blev det muligt at registrere overførsel af ophavsret gennem arv og andre generelle overtagelser. Men denne registrering er ikke obligatorisk, og der er muligvis ikke mange muligheder for enkeltpersoner at bruge ophavsretsregistreringssystemet.

Men for virksomheder er ophavsretsregistreringssystemet effektivt til at bekæmpe krænkelser af rettigheder og er blevet et obligatorisk system. Lad os forstå ophavsretsregistreringssystemet og aktivt bruge det i vores forretning.

Introduktion til vores tiltag

Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. I de senere år har intellektuel ejendomsret, især ophavsret, fået øget opmærksomhed, og behovet for juridisk kontrol er stigende. Vores firma tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/practices/corporate[ja]