Kan ærekrænkelse etableres gennem LINE, Twitter DM, e-mails osv.? Muligheden for at anmode om identifikation af afsenderen

Et typisk eksempel på bagvaskelse og rygteskader på internettet er, når der foretages indlæg på anonyme opslagstavler, der kan betragtes som krænkelse af æresrettigheder (bagvaskelse). Det er muligt at anmode om sletning af sådanne indlæg eller identifikation af den person, der har foretaget indlægget.

Men hvad nu hvis du modtager ondsindede beskeder via e-mail eller på platforme som LINE eller Twitter’s DM, der ikke er på internettet, kan du så identificere afsenderen som bagvaskelse?

For at komme med konklusionen først, er dette generelt vanskeligt. Der er to hovedårsager til dette.

• For det første, at sende den pågældende e-mail (eller beskeder på LINE, Twitter’s DM, osv.) er i princippet ikke en “bagvaskelse”
• For det andet, selvom det undtagelsesvis kan betragtes som bagvaskelse, er det så muligt at anmode om offentliggørelse af afsenderen af LINE eller Twitter’s DM?

Udover disse spørgsmål vil jeg forklare, i hvilke tilfælde det er muligt at identificere gerningsmanden.

Er det “ulovligt” at sende e-mails og lignende?

Æreskrænkelse kræver “offentlighed”

For at en æreskrænkelse (bagvaskelse) kan finde sted, er det nødvendigt at påpege en faktisk hændelse “offentligt”.

Og problemet her er “offentlighed”. “Offentlighed” betyder “over for et uspecificeret antal mennesker”, og dette “uspecificeret antal” er “uspecificeret eller mange”. Det er nok, hvis mindst en af disse er opfyldt. “Uspecificeret” betyder for eksempel, at klassekammerater i samme klasse er “specifikke”, mens forbipasserende i et travlt område er “uspecificerede”. “Mange” har ingen klar grænse, men det antages, at det er “mange”, hvis det er omkring flere dusin mennesker. Derfor er “alle klassekammerater i samme klasse” “specifikke mange”, og da det opfylder en af “uspecificeret eller mange”, falder det ind under “uspecificeret mange”.

Men hvis du “sendte en e-mail (eller en besked på LINE, Twitter DM, osv.) til nogen”, kan det kun være en påpegning af en faktisk hændelse til en “specifik lille gruppe”, og det kan ikke opfylde betingelsen “uspecificeret mange”.

Hvad er teorien om spredning?

Men der er en undtagelse til ovenstående. Selv hvis du kun fortæller en person, hvis den person har potentialet til at “sprede” det til et uspecificeret antal mennesker, kan det betragtes som det samme som at påpege det til et uspecificeret antal mennesker. Forestil dig for eksempel et tilfælde, hvor du fortæller en løgn til en journalist. Det er selvfølgelig forventet, at journalisten vil skrive en artikel, og hvis det bliver en avisartikel, vil et uspecificeret antal mennesker læse den “løgn”. Det ville være et problem at sige “ingen straf”. For at håndtere sådanne tilfælde er der anerkendt en “teori om spredning”, som er en “undtagelse” som beskrevet ovenfor.

Men i de fleste tilfælde vil personen, der modtager en e-mail eller en besked på LINE, Twitter DM, osv., ikke nødvendigvis sprede det til andre. Teorien om spredning gælder kun i undtagelsestilfælde.

Der kan også være krænkelse af andre rettigheder end æresrettigheder

I tilfælde, der ikke involverer “æresrettigheder”, bliver det en diskussion specifik for hver rettighed, men i det mindste i tilfælde, hvor æresrettigheder bør hævdes, opstår de ovennævnte problemer. Og i praksis er de rettigheder, der hævdes i forbindelse med håndtering af rygteskader på internettet, i flertallet af tilfælde æresrettigheder. Hvis du ikke kan bruge disse æresrettigheder, kan det være en udfordring at hævde krænkelse af rettigheder.

Grænserne for retten til at anmode om afsløring af afsenderinformation

Og selv hvis krænkelse af æresrettigheder eller andre rettigheder anerkendes, er der stadig et andet problem.

Anmodninger om afsløring af afsenderinformation foretaget af advokater, dvs. krav om “afsløring af information såsom IP-adresser og adresser på personer, der har begået ærekrænkelse”, er baseret på bestemmelserne i den japanske “Provider Liability Limitation Law” (Loven om begrænsning af udbyderansvar). Det er lidt svært at forstå, men retten til at kræve identifikation af gerningsmanden i tilfælde af rygteskader er ikke en ret, der “naturligt anerkendes af grundlæggende love som civilretten”. Det er en ret, der først blev “etableret” ved Provider Liability Limitation Law.

Og retten til at anmode om afsløring af afsenderinformation i henhold til Provider Liability Limitation Law er generelt som følger:

“Specifikke elektroniske kommunikationstjenesteudbydere” skal afsløre information, de har om indsenderen, i tilfælde af krænkelse af rettigheder

Problemet er “specifikke elektroniske kommunikationstjenesteudbydere”. Dette er den juridiske formulering for “udbyder” i forbindelse med “Provider Liability Limitation Law”. Og strengt taget betyder det “dem, der formidler kommunikation til et uspecificeret antal mennesker”.

Er en mailserver en “specifik elektronisk kommunikationstjenesteudbyder”?

Med andre ord, i tilfældet med en hjemmeside, er et bestemt site offentliggjort for “et uspecificeret antal mennesker”, så serveradministratoren er “en, der formidler kommunikation til et uspecificeret antal mennesker” og falder ind under “specifikke elektroniske kommunikationstjenesteudbydere”. På den anden side, i tilfældet med e-mail, er det en kommunikation til “en bestemt person”. Derfor er en mailserver “en, der formidler kommunikation til et specifikt antal mennesker” og falder ikke ind under “specifikke elektroniske kommunikationstjenesteudbydere”.

Derfor, selv hvis en e-mail, der kan betragtes som ærekrænkende, er sendt, vil det ikke være muligt at anmode om afsløring af afsenderinformation fra mailserveren.

Identifikation af gerningsmanden i civilretlige sager er vanskelig

Dette er i bund og grund et problem med “grænserne for det nuværende retssystem”. Det er en problematisk situation, hvor “selvom der er tale om en krænkelse af rettigheder og en civilretligt ulovlig handling er begået, er der ingen metode til at tvinge dem, der kender gerningsmanden (såsom mailserveradministratorer), til at afsløre hvem gerningsmanden er”. Der er mulighed for, at problemet kan løses med fremtidige lovændringer, og jeg tror også, at behovet er stort, men under den nuværende lov er dette problem ikke løst.

Identifikation af gerningsmanden er mulig i straffesager

Det skal dog understreges, at ovenstående kun gælder på det civile plan. Hvis politiet involveres i en straffesag, ændrer situationen sig. Politiet kan anmode om oplysninger fra en udbyder, ikke på grundlag af “japansk udbyderansvarsbegrænsningslovs ret til at anmode om oplysninger om afsenderen”, men som en del af deres efterforskningsret i straffesager. Derfor kan de opnå oplysninger som IP-adresser, uafhængigt af spørgsmålet om “om en e-mailserver falder ind under en bestemt elektronisk kommunikationstjenesteudbyder”.

Det er nødvendigt, at afsendelse af e-mails osv. udgør en “forbrydelse”

Men politiet vil ikke gribe ind, medmindre der er tale om en “straffesag”. Som nævnt ovenfor, er afsendelse af e-mails generelt ikke en “bagvaskelse”. Og i forbindelse med håndtering af rygteskader på internettet, er krænkelse af privatlivets fred det næstmest almindelige krav efter æreskrænkelse, men krænkelse af privatlivets fred er ikke en forbrydelse. Der findes ingen forbrydelse som “krænkelse af privatlivets fred”.

Så i sidste ende,

• Æreskrænkelse: I mange tilfælde vil det ikke være relevant, hvis det kun er sendt til en person (eller et lille antal personer)
• Krænkelse af privatlivets fred: Det er ikke en forbrydelse i sig selv

Derfor bliver vi nødt til at overveje, om der er begået en anden “forbrydelse”, såsom forstyrrelse af forretningen eller trusler.

Indgivelse af en skadesanmeldelse eller anklage til politiet

Hvis en forbrydelse som forstyrrelse af forretningen eller trusler er begået, kan du

• Indgive en skadesanmeldelse til politiet, hvis det er en såkaldt ikke-anklagelig forbrydelse
• Anklage, hvis det er en anklagelig forbrydelse

Hvis du gør det, vil politiet efterforske, og som nævnt ovenfor, er der en chance for, at politiet kan identificere gerningsmanden.

Men som det ofte siges, vil politiet ikke nødvendigvis efterforske aktivt, selvom du klager over skaden. Der kan være flere grunde til dette, for eksempel, at offeret ikke er i stand til at forklare politiet præcist, hvad sagen handler om, og hvordan en efterforskning kan føre til identifikation af gerningsmanden, og at politiet ikke forstår på grund af mangel på teknisk viden. I sådanne tilfælde kan det være muligt at fremme politiets efterforskning ved at søge hjælp fra en advokat, der er dygtig inden for IT, og indgive en skadesanmeldelse eller anklage sammen med advokaten.

Opsummering: Ulovlige e-mails og metoder til identifikation af gerningsmanden

Ud fra ovenstående kan vi konkludere, at kommunikation som ulovlige e-mails, LINE, Twitter DMs, der er fyldt med ondskab, og identifikation af gerningsmanden, hovedsageligt tager følgende form:

Indhold, der kan betegnes som ærekrænkelse, hvis det er rettet mod et ubestemt antal personer

“Ærekrænkelse (krænkelse af æresrettigheder)” kræver “offentlighed”, så det er ikke ulovligt hverken civilretligt eller strafferetligt i første omgang, og det er ikke muligt at identificere gerningsmanden i nogen forstand.

Overtrædelse af privatlivets fred osv.

Det er ulovligt i civilretlig forstand, og hvis gerningsmanden kan identificeres, kan det blive et problem med krav om erstatning for skader. Men da det er en-til-en kommunikation, er der ingen metode til at identificere gerningsmanden civilretligt. Dette skyldes primært utilstrækkeligheden i lovgivningen.

Overtrædelse af privatlivets fred er ikke en “forbrydelse”, og der er ingen forventning om, at politiet vil identificere gerningsmanden.

Forstyrrelse af forretning, trusler osv.

Det er en forbrydelse, og hvis politiet efterforsker, er der en chance for at identificere gerningsmanden.

Det er også ulovligt i civilretlig forstand, men ligesom ovenfor er der ingen metode til at identificere gerningsmanden civilretligt, da det er en-til-en kommunikation.

Identifikation af afsenderen kan også være mulig gennem henvendelse til advokatsamfundet

Men som en undtagelse til ovenstående “opsummering”, som en slags “sidste udvej” på det civile niveau, er der en mulighed for at anmode om identifikation af gerningsmanden, såsom afsløring af IP-adressen, ikke gennem “retten til at anmode om afsløring af afsenderinformation”, men gennem det såkaldte “advokatsamfundets henvendelse (Artikel 23 henvendelse)”.

https://monolith.law/reputation/references-of-the-barassociations [ja]

En henvendelse til advokatsamfundet kan logisk set anvendes i tilfælde, hvor:

• Det er muligt at anmode om erstatning for skader, hvis gerningsmanden er kendt
• Gerningsmanden er ukendt

For eksempel kan det anvendes i situationer, hvor:

• Du har været offer for trusler på grund af en e-mail, og du vil anmode om erstatning for skader, men
• Du ved ikke, hvem der sendte den pågældende e-mail

Det er dog et separat spørgsmål, om e-mailserveren vil afsløre informationen i respons på denne henvendelse.

Opsummering

Det er generelt ikke tilladt at begå ærekrænkelse gennem beskeder sendt via LINE, Twitter DMs eller e-mails. Desuden er det i øjeblikket svært at få tilladelse til at afsløre afsenderens informationer.

Men hvis det er steder, hvor ‘et uspecificeret antal’ mennesker sandsynligvis vil se det, som i Twitter’s svarsektion eller mailinglister, er der stor mulighed for at ærekrænkelse kan finde sted.

Vores firma har en stor mængde specialiseret viden om ærekrænkende retssager i IT-sektoren. Desuden kan IT-relateret ærekrænkelse ofte eskalere til et punkt, hvor det ikke kan ignoreres, hvis det efterlades ubehandlet. Det er nødvendigt at handle hurtigt. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du har problemer.