MONOLITH LAW OFFICE+81-3-6262-3248Hverdage 10:00-18:00 JST [English Only]

MONOLITH LAW MAGAZINE

Internet

Jeg blev bagtalt på LINE! Kan jeg sagsøge? En gennemgang af et eksempel

Internet

Jeg blev bagtalt på LINE! Kan jeg sagsøge? En gennemgang af et eksempel

“LINE” er nu den mest brugte chat-app i Japan. Mange mennesker bruger regelmæssigt gruppe-LINE, hvor man kan have samtaler med flere personer på én gang.

Men på den anden side, da gruppe-LINE tillader deltagelse fra et par personer op til 500, kan der opstå forskellige problemer afhængigt af, hvordan det bruges.

I denne artikel vil vi forklare, baseret på eksempler, om det er muligt at sagsøge nogen, der har bagtalt dig på LINE.

Kan man sagsøge for bagvaskelse i en gruppechat på LINE?

For at afgøre, om man kan sagsøge for bagvaskelse i en gruppechat på LINE, skal man overveje, om det pågældende indlæg kan anerkendes som “bagvaskelse”. Derfor vil det være nyttigt at se på, hvordan “bagvaskelse” behandles juridisk, og hvordan domstolene har dømt i sådanne sager.

Bagvaskelse har en bred juridisk betydning, og der er to typer ulovlige handlinger: bagvaskelse og fornærmelse i henhold til straffeloven, og ulovlige handlinger i henhold til civilretten. Vi vil forklare hver af dem.

Kravene for bagvaskelse og fornærmelse i henhold til straffeloven

Lad os først se på kravene for bagvaskelse og fornærmelse i henhold til straffeloven.

・Bagvaskelse (Straffelovens § 230)
① Offentligt
② At påpege en faktisk situation
③ At skade en persons ære

・Fornærmelse (Straffelovens § 231)
① Uden at påpege en faktisk situation
② Offentligt
③ At fornærme en person

Når man sammenligner kravene for begge forbrydelser, kan “at skade ære” og “fornærmelse” synes at være forskellige handlinger, men de betyder begge at nedbringe en persons sociale vurdering.

Derfor er forskellen mellem de to forbrydelser, om man “påpeger en faktisk situation” eller ej.

Men det, der er vigtigt i forhold til bagvaskelse i en LINE-gruppechat, er kravet om offentlighed.

“Offentligt” betyder en situation, hvor et uspecificeret eller stort antal mennesker kan blive opmærksomme på det.

Hvis man tænker på dette i forhold til en LINE-gruppechat, vil bagvaskelse i en “åben chat”, hvor et uspecificeret antal mennesker frit kan komme og gå, relativt let kunne anerkendes som offentlig. På den anden side er det sandsynligt, at bagvaskelse i en invitation-only, lille LINE-gruppe ikke vil blive anerkendt som offentlig.

Forskellen mellem bagvaskelse og krænkelse af æresfølelser

I civilretten er der ikke en udtrykkelig beskyttelse af “bagvaskelse” eller “fornærmelse” som i straffeloven, men det er beskyttet i form af, at erstatning er mulig, hvis det er en ulovlig handling (Civilretten § 709).

Der er to typer handlinger, der kan være ulovlige: bagvaskelse og krænkelse af æresfølelser.

Vi vil forklare forskellen mellem de to nedenfor.

Hvad er bagvaskelse i civilretten?

I retspraksis er bagvaskelse i civilretten defineret som følger:

Æresretten er den objektive vurdering, som en person modtager fra samfundet i forhold til sin karakter, omdømme, kreditværdighed og andre personlige værdier, dvs. retten til social vurdering, og æreskrænkelse gælder både for individer og juridiske personer. “Ære” i henhold til Civilretten § 723 betyder også social ære, og det inkluderer ikke den subjektive vurdering, som en person har af sin egen personlige værdi (※ bemærk: æresfølelser nævnt nedenfor).

Højesteretsdom af 18. december 1971 (Showa 46) (Mincollection Volume 24, No. 13, p. 2151)

Med andre ord er bagvaskelse i civilretten en krænkelse af æresretten, og hvis man påpeger en faktisk situation og nedbringer en persons sociale vurdering, vil det være en ulovlig handling som bagvaskelse. Desuden er det i retspraksis, om en persons sociale vurdering er nedbragt eller ej, dømt ud fra den almindelige læseres normale læsning og opmærksomhed.

For eksempel er udtalelser som “har forbindelser til antisociale kræfter” typiske eksempler. For mere detaljeret forklaring på, hvilke udtalelser der kan siges at nedbringe social vurdering, se artiklen nedenfor.

Relateret artikel: Hvad er nedgangen i social vurdering, der er nødvendig for bagvaskelse? En advokat forklarer [ja]

Forskelle og ligheder med bagvaskelse i henhold til straffeloven

Der er debat om, hvorvidt offentlighed er nødvendig for bagvaskelse i civilretten, men i retspraksis er offentlighed nødvendig for bagvaskelse i civilretten.

Derfor er det i praksis, at der ikke er nogen forskel i kravene for bagvaskelse i civil- og strafferet.

Hvad er krænkelse af æresfølelser?

På den anden side er æresfølelser den subjektive vurdering, som en person har af sin egen personlige værdi. Derfor er det æresfølelser, der bliver såret psykisk ved subjektive udtryk, der ikke indeholder påpegning af en faktisk situation, såsom “dum” eller “idiot”.

Men betyder det, at det er ulovligt at sige “dum” eller “idiot” i alle tilfælde? Det er det ikke.

Højesteret har udtalt følgende om dette:

Krænkelse af personlige interesser kan kun anerkendes, når det er en fornærmende handling, der overstiger det, der er tilladt i samfundets almindelige opfattelse.

Højesteretsdom af 13. april 2010 (Heisei 22) (Mincollection Volume 64, No. 3, p. 758)

Med andre ord, hvis det “overstiger det, der er tilladt i samfundets almindelige opfattelse”, vil det være en ulovlig handling som krænkelse af æresfølelser.

For eksempel, hvis man gentagne gange bruger ord som “grim” og gentagne gange bagvasker ved at sige “hvordan kan du være grim, selv når du bruger et redigeret billede lol”, kan det anerkendes som at bagvaske og krænke sagsøgerens æresfølelser ud over det, der er tilladt i samfundets almindelige opfattelse.

For en mere detaljeret forklaring på, hvornår der er tale om krænkelse af æresfølelser, se artiklen nedenfor.

Relateret artikel: Bagvaskelse (bagvaskelse) på nettet og krænkelse af æresfølelser [ja]

Desuden skal man være opmærksom på, at når man anmoder om erstatning for krænkelse af æresfølelser, er kravet om offentlighed, som blev forklaret i afsnittet om bagvaskelse i henhold til straffeloven og bagvaskelse i civilretten, ikke et problem (se Tokyo District Court dom af 18. januar 2019 (Heisei 31)).

Retssag om indlæg i LINE-gruppe

Lad os se på, hvordan retten har dømt i faktiske sager i LINE-grupper.

Sagens oversigt

I denne sag anlagde sagsøgeren, som er en af medlemmerne i en LINE-gruppe bestående af fem kvinder, herunder koner til mænd, der arbejder på samme arbejdsplads, en sag mod en anden medlem (sagsøgte) for at sende en besked i LINE-gruppen, der krænkede sagsøgerens æresfølelser. Sagsøgeren krævede erstatning og kompensation for tort baseret på ulovlig handling.

De beskeder, som sagsøgte sendte, er som følger:

  • “Vi har årets største perverterede information!! Det er Mr. XX (sagsøger).”
  • “Vær forsigtig, alle sammen!! Denne person kan gøre utroligt dumme og beskidte ting uden at tøve!”
  • “Min mand hjalp ham med hans arbejde, men han gør beskidte ting uden at tøve!”
  • “Han har været i virksomheden i lang tid, men han kan ikke arbejde (lol)”
  • “Selvom alle ikke siger det, bliver han latterliggjort (lol) (lol) Det er synd! Han er virkelig dum! Han er en skrue løs! (lol)”
  • “Og denne XX (sagsøger) har også plaget mig på den værste måde!! Han opførte sig som en stalker! Han er virkelig en skraldemand på trods af hans alder!!!”

Hovedpunkter i tvisten

I denne sag blev det et problem, om det var nødvendigt at opfylde kravet om offentlighed som en forudsætning for krænkelse af æresfølelser.

Sagsøgeren hævdede, at “sagsøgtes handling med at sende denne besked direkte fører til, at indholdet af denne besked kommer i øjnene på ikke kun medlemmerne af denne LINE-gruppe, men også sagsøgeren og hans kolleger.”

Mod dette hævdede sagsøgte, at “der er kun fire medlemmer i LINE-gruppen ud over sagsøgte, og det er ikke sendt til et uspecificeret eller stort antal mennesker, og det er heller ikke skrevet på internettet.” Sagsøgte hævdede, at der ikke var nogen offentlighed i handlingen med at sende denne besked.

Rettens afgørelse: Offentlighed er ikke nødvendig for krænkelse af æresfølelser

Retten udtalte som følger og sagde, at offentlighed ikke er nødvendig for krænkelse af æresfølelser,

“Sagsøgeren søger erstatning på grundlag af krænkelse af æresfølelser, ikke æreskrenkelse, så offentlighed er ikke nødvendig”

Tokyo District Court, 18. januar 2019 (Heisei 31)

Om denne besked krænker sagsøgerens æresfølelser eller ej,

“Ikke alene fornærmer det ved at bruge grove ord, men det opregner også grundløse fakta, såsom at sagsøgeren har fanget sagsøgtes mand, der er en kollega på arbejdspladsen, med lave midler, at sagsøgeren, på trods af hans lange tjenestetid, ikke kan arbejde og bliver overhalet af yngre kolleger en efter en, og at sagsøgeren har stalket sagsøgte. Det kan siges, at det er noget, der alvorligt skader sagsøgerens æresfølelser ved at nedgøre ham vedholdende, såsom at påpege, at sagsøgeren har et ansigt og en indre side, der ligner en usædvanlig kriminel, der er mistænkt for en faktisk bizar mord.”

Samme som ovenfor

Retten anerkendte krænkelse af æresfølelser.

Desuden beordrede retten i denne sag, under hensyntagen til, at det var en engangs handling, og at sagsøgte anerkendte dette og viste en undskyldning til sagsøgeren, betaling af 300.000 yen i kompensation, 30.000 yen i advokatgebyrer, i alt 330.000 yen i erstatning.

Relateret artikel: Er æreskrenkelse etableret i LINE, Twitter DM, e-mails osv.? Muligheden for at anmode om identifikation af afsenderen [ja]

Retssag omkring LINE-beskeder

Næste vil jeg forklare domstolens afgørelse omkring LINE-beskeder.

Sagens oversigt

I denne sag har sagsøgeren anmodet om erstatning for ulovlig handling, idet han hævder, at hans ære primært er blevet krænket, og sekundært at hans ærefølelser er blevet krænket af en besked, som sagsøgte sendte til en ven på LINE.

Den besked, som sagsøgte sendte, er som følger:

  • Pas på ham her
  • Han laver alle mulige former for svindel
  • En bekendt af mig blev snydt af ham

Hovedstridspunkter

I denne sag blev det diskuteret, om kravet om offentlighed er opfyldt, selvom det udtryk, der er problematisk, er rettet mod en bestemt lille gruppe mennesker, hvis der er en høj sandsynlighed for, at dette udtryk vil blive formidlet til tredjepart (den såkaldte teori om spredning).

Sagsøgeren hævdede, at “denne besked indikerer fakta, der nedsætter sagsøgerens sociale vurdering” og “der er en meget høj sandsynlighed for, at denne information vil blive spredt til mange andre mennesker”.

Mod dette argumenterede sagsøgte, at “det er en besked sendt i en en-til-en relation til en bestemt ven, der angiver fakta, og der er ingen plads til at fortolke det som at angive fakta offentligt”.

Domstolens afgørelse: En LINE-besked kan være æreskrænkende, selvom den er rettet mod en bestemt lille gruppe mennesker

Med hensyn til spredningen af LINE-beskeder indikerede domstolen muligheden for at anerkende dette ved at vise følgende:

Generelt er det let at videresende beskeder via LINE, så det kan siges, at der er en mulighed for, at de vil blive spredt til andre

Tokyo District Court, 10. marts 2021 (Reiwa 3)

Det vil sige, selvom en besked sendt via LINE er rettet mod en bestemt lille gruppe mennesker, kan den opfylde kravet om offentlighed.

Men i nogle retsafgørelser er der en negativ holdning til bredt at anerkende kravet om offentlighed baseret på kun en “abstrakt mulighed” for spredning som denne (Tokyo District Court, 8. oktober 2008 (Heisei 20)). I virkeligheden er det nødvendigt med en “konkret mulighed” for spredning.

Og dette synspunkt er tæt forbundet med kravet om nedsættelse af den sociale vurdering. I denne sag viste domstolen følgende og afgjorde, at denne besked ikke nedsætter sagsøgerens sociale vurdering:

Denne handling er en, hvor sagsøgte kun sendte en besked til den pågældende ven, og der er ingen konkrete omstændigheder, hvor den pågældende besked blev videresendt til en tredjepart eller offentliggjort på internettet osv., så det er ikke nok til at anerkende, at sagsøgerens sociale vurdering er blevet nedsat.

Samme som ovenfor

Som nævnt ovenfor afgøres det, om den sociale vurdering er nedsat eller ej, baseret på den generelle læser, så udtryk, der angiver fakta om at begå en forbrydelse, som i denne sag, “Han laver alle mulige former for svindel”, normalt nedsætter den sociale vurdering.

Men i faktiske retsafgørelser, selvom det er et udtryk, der generelt nedsætter den sociale vurdering, hvis “graden” af nedsættelse ikke overstiger en vis grad, vil æreskrænkelse ikke blive etableret (Tokyo District Court, 19. september 2014 (Heisei 26)).

Det faktum, at det i denne sag blev afgjort, at “det er ikke nok til at anerkende, at sagsøgerens sociale vurdering er blevet nedsat”, betyder, at det er en besked sendt i en en-til-en relation, og der var ingen konkret mulighed for, at den ville blive spredt til en tredjepart, så “graden” af nedsættelse af den sociale vurdering blev bedømt som lav.

Men omvendt kan det siges, at hvis der er en konkret mulighed for, at en besked, der kan være æreskrænkende, vil blive spredt til en tredjepart, som for eksempel hvis den person, der sendte beskeden, tidligere har afsløret en hemmelighed, kan det anerkendes, at den sociale vurdering er nedsat.

I denne sag blev det også afgjort, at der ikke var nogen krænkelse af ærefølelserne, idet domstolen tog højde for, at sagsøgte kun sendte en besked til den pågældende ven, og at informationen i denne sag forblev en abstrakt beskrivelse, og viste, at “det kan ikke anerkendes, at denne handling overstiger grænsen for hvad der er tilladt i samfundet som en fornærmende handling”.

Relaterede artikler: 6 eksempler på sager, hvor æreskrænkelse ikke blev anerkendt, forklaret af en advokat [ja]

Rådgivningscenter for bagvaskelse på LINE

Vi introducerer rådgivningscentre, du kan henvende dig til, hvis du oplever bagvaskelse på LINE.

Sundheds- og Arbejdsministeriet: Beskyt dit hjerte

Sundheds- og Arbejdsministeriet: Beskyt dit hjerte [ja]

Sundheds- og Arbejdsministeriet har oprettet et websted, der introducerer rådgivningscentre for folk med bekymringer. Det indeholder links til en landsdækkende hotline, der forbinder til offentlige rådgivningscentre, der drives af præfekturer og regeringsudpegede byer, samt links til LINE og online chats. Hvis du har bekymringer, er det en god idé at søge rådgivning.

▷ Hvis du vil rådgive over telefonen
Enhedshotline for mental sundhed (navigationsdial): 0570-064-556
Support hotline (gratis opkald): 0120-279-338

▷ Hvis du vil rådgive på SNS
Specifik Nonprofit Organisation Tokyo Mental Health Square:https://www.npo-tms.or.jp/public/kokoro_hotchat/ [ja]
Specifik Nonprofit Organisation Din Plads:https://talkme.jp/ [ja]

Ministeriet for Intern og Kommunikation: Ulovlig og skadelig informationsrådgivningscenter

Ulovlig og skadelig informationsrådgivningscenter [ja]

Dette er et gratis rådgivningscenter, hvor du kan få rådgivning om, hvordan du håndterer og anmoder om fjernelse af indlæg på internettet, der involverer bagvaskelse, ærekrænkelse, krænkelse af privatlivets fred, krænkelse af menneskerettigheder, krænkelse af ophavsret og lignende.
https://ihaho.jp/ [ja]

Konsultere en advokat

Hvis du er blevet bagvasket i en LINE-gruppe og ønsker at kræve erstatning fra den anden part, skal du konsultere en advokat. Ved at konsultere en advokat, der er en juridisk ekspert, kan du gennemføre retssager glat og løse problemer hurtigt.

Konklusion: Hvis du bliver bagtalt på LINE, kan det også være en ulovlig handling

Hvis du bliver involveret i problemer som bagvaskelse i en LINE-gruppe, og det anerkendes, at der er tale om ærekrænkelse eller krænkelse af ærefølelser, kan du muligvis forfølge den person, der har postet beskeden, for civilretlig ulovlig handling og kræve erstatning for skader.

Men det kan være svært at afgøre, om der er tale om ærekrænkelse eller krænkelse af ærefølelser.

Derfor, hvis du overvejer juridiske skridt i forhold til problemer som bagvaskelse i en LINE-gruppe, herunder om en besked i en LINE-gruppe kan være ærekrænkende eller krænkende for ærefølelser, bør du absolut konsultere en erfaren advokat.

Monolith Law Office’s områder af ekspertise: Håndtering af omdømmeskader [ja]

Managing Attorney: Toki Kawase

The Editor in Chief: Managing Attorney: Toki Kawase

An expert in IT-related legal affairs in Japan who established MONOLITH LAW OFFICE and serves as its managing attorney. Formerly an IT engineer, he has been involved in the management of IT companies. Served as legal counsel to more than 100 companies, ranging from top-tier organizations to seed-stage Startups.

Tilbage til toppen