Er det okay at genopslå nyhedsartikler på intranettet? En gennemgang af retspraksis om ophavsret til nyhedsartikler
Hvilke juridiske problemer kan opstå, når man genoptrykker nyhedsartikler? At placere artikler om ens egen virksomhed på et internt intranet til information for medarbejderne kan i visse tilfælde udgøre en krænkelse af ophavsretten. Der har faktisk været tilfælde, hvor genoptrykning af nyhedsartikler er blevet betragtet som en overtrædelse af ophavsretten, og hvor aviserne har krævet erstatning for skader.
I de omtalte sager var det Chūnichi Shimbun og Nihon Keizai Shimbun (Japanese Nikkei), der var sagsøgere. I begge retssager var modparten et jernbaneselskab i Tokyo, som havde skabt billeddata af nyhedsartikler og uploadet dem til firmaets intranet, således at medarbejderne kunne se dem.
Her vil vi forklare dommene i disse to retssager om ophavsretten til nyhedsartiklerne.
Kan ophavsret anerkendes for nyhedsartikler?
I den japanske Ophavsretslov (著作権法) artikel 10, stk. 1, gives der eksempler på, hvad der betragtes som værker. Punkt 1 nævner “sproglige værker såsom romaner, manuskripter, afhandlinger, foredrag og andre”, og punkt 8 definerer “fotografiske værker”. Det er rimeligt at antage, at artikler og pressefotografier, som nyheds- og pressebureauer distribuerer i aviser og elektroniske medier, falder ind under disse kategorier.
På den anden side fastslår artikel 10, stk. 2, at “simpel overførsel af fakta og aktuelle nyhedsrapporter ikke betragtes som værker i henhold til stk. 1, punkt 1”. Hvis man fokuserer på aspektet af “trofast overførsel af fakta” i nyhedsartikler, kan det argumenteres, at nyhedsartikler ikke har ophavsret.
Det er vigtigt at bemærke det kvalificerende udtryk “simpel overførsel af fakta”. En dødsannonce, der blot oplyser “hvem der døde, hvornår, hvor, af hvilken årsag og i hvilken alder”, adskiller sig fra artikler, hvor journalistens udtryk kan variere, og disse kan betragtes som værker med ophavsret.
Desuden fastsætter Ophavsretsloven visse “undtagelsesmæssige” tilfælde, hvor ophavsret og lignende kan begrænses, således at man kan anvende værker uden tilladelse fra rettighedshaveren (artikel 30 til 47-8). Artikel 30 om “kopiering til privat brug” er forholdsvis bredt anerkendt. For eksempel falder optagelse af et yndlings-tv-program for at se det sammen med familien ind under denne bestemmelse. Hvad så med brugen af nyhedsartikler på et firma eller en organisations intranet? Det kan argumenteres, at det er privat brug, da det kun er medarbejdere inden for virksomheden, der ser det.
Relateret artikel: Risici ved krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder såsom patenter, varemærker og ophavsret, og hvordan man håndterer dem[ja]
Retssag om ophavsret til nyhedsartikler ①: Sagen hvor Chūnichi Shimbun er sagsøger
Chūnichi Shimbun (Japanese newspaper company) har anlagt sag mod et jernbaneselskab for at have scannet og omdannet avisartikler, som er deres ophavsretligt beskyttede værker, til billedfiler, gemt dem på lagringsmedier til brug for selskabets interne intranet, og gjort det muligt for medarbejderne at tilgå og se disse data via intranettet. Dette hævdes at krænke deres rettigheder til reproduktion og offentlig transmission, og på grundlag af artikel 709 eller artikel 715 i den japanske Civil Code (Japanese Civil Code), har de krævet erstatning for skader.
Jernbaneselskabet havde 533 medarbejdere og ledere ansat i august 2005 (Heisei 17), og dette tal var steget til 728 i 2019 (Reiwa 1). I 2005 blev der oprettet en konto til hver af de fire stationskontorer og syv konti til driftskontorerne. Inden 2015 var der i alt 39 computere, og inden 2019 var antallet steget til 57 computere, som alle havde adgang til intranettet.
Chunichi Shimbun-selskabets holdning
Chunichi Shimbun-selskabet har udtalt, at det frem til marts 2018 (Heisei 30) er uklart, hvilke specifikke artikler der blev postet på jernbaneselskabets intranetopslagstavle. Ikke desto mindre hævder selskabet, at de offentliggjorte avisartikler, som normalt inkluderer journalistens valg af fakta, situationens analyse og vurdering, samt kreativ udtryk af tanker og følelser, bør anerkendes som værker beskyttet af ophavsret. Desuden hævder Chunichi Shimbun-selskabet, at de besidder ophavsretten til disse artikler som værker skabt i tjenesteforhold.
Relateret artikel: Hvad er værker skabt i tjenesteforhold? En forklaring på de fire krav og hvordan en juridisk person opnår ophavsret[ja]
Jernbaneselskabets påstand
Jernbaneselskabet, som er sagsøgt, hævdede, at sagsøgeren ikke har identificeret de krænkede artikler specifikt for perioden fra 1. september 2005 til 31. marts 2018, og at sagsøgeren slet ikke har opfyldt sin bevisbyrde for påstanden om krænkelse. Desuden argumenterede de for, at bortset fra nogle få artikler, er alle artikler udgivet i regnskabsåret 2018 ophavsretligt beskyttede værker, hvilket ikke er til diskussion.
Jernbaneselskabet hævdede yderligere, at indtil sagsøgeren specifikt angiver, hvor der er kreativitet i de påståede krænkede artikler, kan man ikke sige, at sagsøgeren har opfyldt sin pligt til at argumentere for, at artiklerne er ophavsretligt beskyttede værker. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt avisartikler er ophavsretligt beskyttede værker, argumenterede de for, at “selvom sagsøgeren har leveret fakta (information) til aviserne, som derefter er blevet til avisartikler, betyder det ikke, at en avisartikel, der blot gengiver de leverede fakta (information), er et ophavsretligt beskyttet værk. Selv hvis sagsøgeren har bearbejdet de leverede fakta (information), betyder det ikke nødvendigvis, at artiklen straks bliver et ophavsretligt beskyttet værk. Ugeblade og månedsblade, der behandler aktuelle emner, foretager ofte analyse af fakta og tilføjer vurderinger, hvilket gør mange af deres artikler til ophavsretligt beskyttede værker, men avisartikler er forskellige i denne henseende,” sagde de.
Domstolens afgørelse
Domstolen fastslog først, at for visse artikler, som jernbaneselskabet havde bestridt havde værkets karakter, specifikt artikler udgivet i regnskabsåret 2018 (Heisei 30),
Artiklerne fra regnskabsåret 2018 omhandler hændelser såsom rapporter om ulykker, introduktion af nye udstyr og systemer, varesalg, præsentation af politikker, introduktion af events og projekter, planer relateret til forretningen, navne på stationer, melodier der spilles når tog nærmer sig, og ændringer i uniformer. Blandt disse er artikler om ulykker skrevet med en betydelig mængde information arrangeret på en måde, så det er letforståeligt for læserne, hvilket viser en kreativ indsats i udtrykket. Desuden er de øvrige artikler alle skabt med en kreativ indsats i udtrykket, ved at kombinere direkte fakta relateret til artiklens tema med et betydeligt antal relevante punkter i en passende rækkefølge og format, samt ved at vælge og fravælge, samt opsummere, interviews og udtalelser fra involverede parter efter behov. Derfor anerkendes artiklerne fra regnskabsåret 2018 alle som værende kreative udtryk og dermed værker.
Tokyo Distriktsdomstol, afgørelse fra den 6. oktober 2022 (Reiwa 4)
og anerkendte, at de pågældende artikler var skabt af sagsøgerens ansatte i udførelsen af deres job, og at disse artikler udgør værker. Domstolen fandt også, at det at klippe disse artikler ud og derefter skabe billeddata for at offentliggøre dem på intranettet, krænkede sagsøgerens rettigheder til reproduktion og offentlig transmission af disse artikler.
Desuden hævdede det sagsøgte jernbaneselskab, at brugen af artiklerne var nonprofit og af offentlig interesse, og at ifølge sagsøgerens individuelle regler skulle det være gratis, men domstolen fastslog, at det er umuligt for det sagsøgte aktieselskab at være nonprofit, og at brugen af artiklerne i sidste ende ville føre til en stigning i sagsøgtes indtægter, og derfor var der ingen grundlag for sagsøgtes argumenter.
Endvidere fandt domstolen det passende at anerkende, at 458 artikler, som sagsøgeren havde ophavsret til, var blevet offentliggjort før regnskabsåret 2018, og fastsatte skaden til 1.374.000 yen. For artiklerne udgivet i regnskabsåret 2018 blev antallet fastsat til 139 artikler, og skaden til 399.000 yen. I alt blev skaden fastsat til 1.773.000 yen, og med tilføjelse af en advokatomkostning på 150.000 yen, blev jernbaneselskabet beordret til at betale et samlet beløb på 1.923.000 yen.
Retssager om ophavsret og nyhedsartikler ②: Sagen hvor Japan Economic Newspaper Company er sagsøger
Japan Economic Newspaper Company hævdede, at mellem august 2005 og april 2019 (Heisei 17 – Reiwa 1) blev i alt 829 artikler offentliggjort på et jernbaneselskabs intranet, hvilket krænkede ophavsretten (reproduktionsretten og retten til offentlig transmission) til hver artikel, og søgte derfor erstatning for ulovlige handlinger fra jernbaneselskabet baseret på artikel 709 i den japanske Civil Code og artikel 114, afsnit 3 i den japanske Copyright Law.
Japan Economic Newspaper Companys argument
Japan Economic Newspaper Company argumenterede for, at “hver artikel udtrykker forfatterens tanker og følelser, såsom beundring, sympati, kritik, fordømmelse og vurdering af informationsværdien, gennem valget af indhold, mængde og struktur, og at artiklerne indeholder nok indhold til at blive betragtet som værker, i modsætning til simple rapporter om dødsfald, personaleændringer eller dekorationer, som blot er overførsel af fakta,” og derfor,
“kan hver af de nævnte artikler betragtes som værker,” hævdede de.
Jernbaneselskabets argument
Mod dette argumenterede jernbaneselskabet, at “artikler i aviser, der blot overfører fakta, såsom diverse rapporter og nyheder, ikke er værker,” og at selvom en artikel omhandler litteratur eller videnskab og udtrykker tanker eller følelser kreativt, bliver den et værk, men kreativitet betyder at udtrykke kunstnerisk inspiration på en original måde i litterære, maleriske eller musikalske kunstværker eller det udtrykte værk selv, så et værk er noget, der kreativt udtrykker tanker, hvis det er et udtryk for tanker, eller kunstnerisk inspiration, hvis det er et udtryk for følelser.
De argumenterede yderligere, at “almindelige nyhedsartikler i aviser er i deres essens midler til at overføre fakta og har som deres mission at være præcise, og de må ikke indeholde kreativitet. Derfor har almindelige nyhedsartikler ikke a priori kreativitet og kan ikke betragtes som værker. Selvom journalistens arbejde med at skrive artiklen er en højintellektuel opgave, er det ikke direkte relateret til kreativitet.”
Argumentet er, at da nyhedsartikler “skal være præcise og ikke må indeholde kreativitet,” kan de ikke betragtes som værker.
Domstolens afgørelse
Domstolen afgjorde, at hver artikel “tydeligt viser, at den ansvarlige journalist har skabt den baseret på resultaterne af sin research, ved at tilføje en letforståelig overskrift, der opsummerer indholdet af artiklen, og ved at beskrive de direkte faktuelle forhold relateret til artiklens tema, samt ved at vælge relaterede emner, der skal inkluderes, og ved at udvikle artiklen og udtrykke den på forskellige måder, hvilket viser journalistens kreative indsats i udtrykket,” og derfor blev hver artikel anerkendt som “et værk, der kreativt udtrykker tanker eller følelser, og som hører til området for litteratur, videnskab, kunst eller musik,” dvs. et værk (ifølge den japanske Copyright Law artikel 2, afsnit 1, punkt 1) og ikke “diverse rapporter og aktuelle nyheder” (ifølge den japanske Copyright Law artikel 10, afsnit 2).
Domstolen udtalte,
Graden af kreativitet, der kræves for at noget kan betragtes som et værk, kræver ikke høj kunstnerisk eller originalitet, men det er nok, at skaberens personlighed kommer til udtryk. I denne forstand er kreativitet ikke nødvendigvis forbundet med fiktionalitet som et element eller en forudsætning, og det er derfor indlysende, at nyhedsartikler, som af deres natur kræver præcision, ikke er i modstrid med dette og kan eksistere sammen.
Tokyo District Court, afgørelse den 30. november 2022
Domstolen beordrede jernbaneselskabet til at betale en samlet erstatning på 4.145.000 yen for de 829 artikler, der blev offentliggjort, og 450.000 yen for advokatomkostninger, der har en årsagssammenhæng, i alt 4.595.000 yen for krænkelse af ophavsretten (reproduktionsretten og retten til offentlig transmission).
Konklusion: Søg altid rådgivning hos en ekspert i ophavsret
Skønt det drejer sig om domme fra første instans, er det blevet fastslået, at avisartikler er ophavsretligt beskyttede værker, og at brugen af avisartikler på et firmas intranet udgør en krænkelse af ophavsretten (herunder retten til reproduktion og retten til offentlig transmission).
Desuden bør man være opmærksom på, at selvom brugen sker internt i virksomheden, er der en høj sandsynlighed for, at det ikke vil blive anset for privat brug. Selv i tilfælde af at man omplacerer indholdet til et firmaets intranet, er det nødvendigt at indhente tilladelse fra ophavsretsindehaveren, som i dette tilfælde er avisudgiveren. Når man bruger ophavsretligt beskyttede værker, skal man være omhyggelig med ikke at krænke andres ophavsrettigheder.
Med hensyn til ophavsretten for boligkort, som ofte kopieres og bruges internt i virksomheder ligesom aviser, kan du læse mere i følgende artikel. Se venligst også denne for yderligere information.
Relateret artikel: Er boligkort ophavsretligt beskyttet? En forklaring på Zenrin-sagen i Reiwa 4 (2022)[ja]
Vejledning i foranstaltninger fra vores kontor
Monolith Advokatfirma er et advokatfirma med omfattende erfaring inden for IT, især internet og jura. I de senere år har intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret, tiltrukket sig stor opmærksomhed. Vores firma tilbyder løsninger relateret til intellektuel ejendom. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.
Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Diverse virksomheders IT- og IP-juridiske tjenester[ja]
Category: Internet
