Kan det være en forbrydelse at poste billeder af mennesker uden tilladelse? En forklaring på de juridiske skridt, der kan tages

I dagens digitale æra er det blevet almindeligt for enhver at poste billeder og videoer på sociale medier uden besvær. Men netop denne bekvemmelighed fører også til, at nogle utilsigtet uploader andres billeder uden tilladelse.

Hvis du opdager, at dit billede er blevet uploadet på sociale medier uden din viden, behøver du ikke blot at acceptere det.

I denne artikel vil vi forklare, at det at poste andres billeder på sociale medier uden tilladelse kan udgøre en ulovlig handling, der krænker ‘portrætrettigheder’. Derudover vil vi detaljeret beskrive ‘portrætrettigheder’, ‘privatlivets fred’ og ‘publicitetsrettigheder’, og vi vil introducere de juridiske skridt, du kan tage, hvis dine billeder bliver brugt uden tilladelse, ved at inkludere specifikke eksempler og retspraksis.

Bliver det en forbrydelse at poste andres billeder på sociale medier uden tilladelse?

Først og fremmest er det ikke i sig selv en krænkelse af portrætretten at poste andres billeder på sociale medier uden tilladelse. Portrætretten er en persons ret til at kontrollere brugen af deres eget billede, men krænkelse af portrætretten er ikke en forbrydelse i henhold til straffeloven.

Derfor vil du ikke blive anholdt eller få en bøde blot for at poste andres billeder på sociale medier uden deres tilladelse. Men hvis du tilføjer følgende handlinger til din billedpost, kan det blive betragtet som en forbrydelse:

• Bagvaskelse: Hvis du tilføjer falske oplysninger til billedet, der kan nedværdige den afbildede persons sociale omdømme
• Fornærmelse: Hvis du tilføjer fornærmende ord til billedet, der kan krænke den afbildede persons værdighed

Hvis du bliver anklaget for disse forbrydelser, kan du ikke kun blive idømt straf i form af fængsel eller bøde, men du kan også blive sagsøgt for erstatning i en civil retssag.

Tre rettigheder involveret, når man uden tilladelse offentliggør billeder af andre

I en tid, hvor det er blevet hverdag at poste billeder på sociale medier, kan det at uploade andres billeder uden tilladelse føre til uforudsete problemer.

Især kan det indebære krænkelser af retten til eget billede, privatlivets fred og retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede, hvilket kan medføre juridisk ansvar. Vi vil her forklare disse rettigheder nærmere.

Retten til eget billede

Retten til eget billede er retten til ikke at få sit billede (udseende) fotograferet, brugt eller offentliggjort af andre uden tilladelse. Denne ret kan også være beskyttet som en del af retten til privatlivets fred.

Retten til eget billede fortolkes som en del af de grundlæggende rettigheder til at søge lykke og personlighedsrettigheder, som er garanteret af forfatningen. Selvom den ikke er kodificeret i loven, er det en ret, der juridisk anerkendes og beskyttes gennem retspraksis.

Retten til eget billede er en vigtig ret for at beskytte individets værdighed og privatliv, og handlinger som at tage billeder af andre uden tilladelse eller at poste dem på sociale medier kan krænke denne ret. Hensyntagen til retten til eget billede er også en uundværlig del af at opbygge harmoniske menneskelige relationer.

Privatlivets fred

Privatlivets fred er retten til ikke at få private anliggender offentliggjort af andre uden tilladelse og retten til selv at styre og kontrollere oplysninger om sig selv.

Det inkluderer specifikt følgende rettigheder:

• Retten til at beskytte privatlivets hemmeligheder: Retten til ikke at få personlige oplysninger (såsom navn, adresse, familiestruktur, sociale relationer, medicinske historie osv.) offentliggjort uden ens samtykke.
• Retten til at kontrollere personlige oplysninger: Retten til selv at bestemme, hvordan ens personlige oplysninger indsamles, bruges og offentliggøres.
• Retten til at bevare ensomhed og stilhed: Retten til at sikre sig tid og rum til at være alene uden indblanding fra andre.

Privatlivets fred er en uundværlig ret for at beskytte individets værdighed og personlighed og fortolkes som en del af retten til at søge lykke, som er garanteret af forfatningen.

I det moderne samfund er håndteringen af personlige oplysninger blevet stadig vigtigere med udbredelsen af internettet og sociale medier. At respektere privatlivets fred og at håndtere information korrekt er en vigtig opgave ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet.

Retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede

Retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede er retten for kendte personer som berømtheder, entertainere og sportsudøvere til at opnå økonomisk fordel ved at udnytte deres kendthed eller popularitet. Det inkluderer specifikt følgende rettigheder:

• Retten til at kontrollere kommerciel brug af eget billede: Retten til selv at bestemme, hvordan ens billede eller navn bruges i produkter eller reklamer.
• Retten til at forhindre uautoriseret kommerciel brug af eget billede: Retten til at forhindre, at ens billede eller navn bruges kommercielt uden tilladelse.
• Retten til at beskytte værdien af eget billede: Retten til at beskytte den kommercielle værdi af ens billede eller navn.

Retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede er primært anerkendt for personer, hvis billede har økonomisk værdi, såsom kendte personer og entertainere. For almindelige mennesker anerkendes denne ret generelt ikke, og spørgsmål om uautoriseret brug af billeder centrerer sig om retten til eget billede og privatlivets fred.

For eksempel kan handlinger som at bruge en berømtheds besøg i en butik til reklame uden tilladelse eller at bruge en entertainers billede på en produktemballage uden tilladelse udgøre en krænkelse af retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede.

Retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af kendte personers økonomiske aktiviteter. Du kan læse mere om retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede på følgende side:

Relateret artikel: Hvad er retten til kommerciel udnyttelse af eget navn og billede? Forskellen fra retten til eget billede og situationer, der kan udgøre krænkelser[ja]

Fire kriterier for krænkelse af rettigheder ved uautoriseret brug af fotografier

Retten til ens eget billede er ikke klart defineret i lovgivningen, og derfor findes der ingen klare retningslinjer for bedømmelse.

Ikke desto mindre er der ud fra tidligere retspraksis ofte lagt vægt på følgende fire kriterier.

Om det er muligt at identificere en person fra et fotografi

Når man offentliggør fotografier eller videoer, bliver spørgsmålet om, hvorvidt de afbildede personer kan identificeres, et af kriterierne for at afgøre krænkelse af portrætrettigheder. Hvis fokus er på ansigtet, og det kan genkendes klart, eller hvis personen er fremtrædende og hovedmotivet i fotografiet eller videoen, kan det føre til en potentiel krænkelse af portrætrettighederne.

Selv hvis billedet er redigeret med mosaik eller lignende, kan det stadig betragtes som en krænkelse af portrætrettighederne, hvis personen kan identificeres.

På den anden side, hvis en person er fanget i billedet i lille skala, er ude af fokus, eller er blandet ind i en større mængde og ikke kan identificeres, så betragtes det ikke som en krænkelse af portrætrettighederne. Det samme gælder, hvis en person tilfældigt er fanget i billedet som en sekundær del af motivet og ikke kan identificeres.

Spredningspotentialet for offentliggjorte billeder og videoer

Spredningspotentialet for det sted, hvor billeder og videoer er blevet offentliggjort, er også en af kriterierne for at vurdere krænkelse af portrætrettigheder.

Hvis billeder eller videoer er blevet postet uden tilladelse på sociale medier som X (tidligere Twitter) eller Instagram, eller på internetfora, hvor et ubestemt antal personer kan se dem, anses spredningspotentialet for at være højt. Dette øger sandsynligheden for, at det vil blive betragtet som en krænkelse af portrætrettighederne.

På den anden side, hvis billeder eller videoer på en smartphone vises for en ven, eller kun deles med en lille gruppe af familie og nære venner, anses spredningspotentialet for at være lavt, og det vil ikke blive betragtet som en krænkelse af portrætrettighederne. Offentliggørelse på sociale medier, som alle kan se, har et meget højt spredningspotentiale, hvilket gør det lettere at etablere en krænkelse af portrætrettighederne.

Om optagelsesstedet er et offentligt sted

Om det sted, hvor der er taget billeder, er et offentligt sted eller et privat område, er også en vigtig faktor i vurderingen af krænkelser af retten til eget billede og lignende rettigheder.

Hvis der er taget billeder i private områder som ens eget hjem, hotelværelser, hospitalssenge eller ved begravelsessteder, hvor uvedkommende normalt ikke har adgang, øges sandsynligheden for, at det vil blive betragtet som en krænkelse af retten til eget billede og lignende rettigheder. Disse steder betragtes som rum, hvor individets privatliv bør beskyttes stærkt, og uautoriseret fotografering kan anses for at være en handling, der krænker personens værdighed.

På den anden side, hvis der er taget billeder på steder som veje, parker og eventsteder, hvor et ubestemt antal mennesker frit kan komme og gå, er sandsynligheden for, at det vil blive betragtet som en krænkelse af retten til eget billede og lignende rettigheder lavere. Dette skyldes, at disse steder i forvejen er rum, hvor det er sandsynligt, at man vil blive set af andre.

Om optagelsesstedet er et offentligt sted eller et privat område, er en vigtig faktor i vurderingen af krænkelser af rettigheder, men det er ikke den eneste faktor, der afgør sagen. Den samlede situation, herunder omstændighederne ved optagelsen og måden billederne offentliggøres på, vil blive taget i betragtning ved afgørelsen.

Uautoriseret fotografering og offentliggørelse

Retten til eget billede er en rettighed, der beskytter mod at ens billede bliver fotograferet eller offentliggjort uden samtykke. Derfor kan offentliggørelse af fotos eller videoer uden den afbildede persons tilladelse potentielt udgøre en krænkelse af retten til eget billede. På den anden side, hvis man har fået tilladelse fra personen til både at fotografere og offentliggøre, udgør det ikke en krænkelse af retten til eget billede.

Fotografering og offentliggørelse er separate handlinger, og det er vigtigt at indhente tilladelse til hver især.

For eksempel, hvis man har givet tilladelse til at blive fotograferet, men ikke til offentliggørelsen, kan det blive betragtet som en krænkelse af retten til eget billede, når billedet offentliggøres.

“Jeg gav tilladelse til at blive fotograferet, men jeg havde ikke forventet, at det ville blive offentliggjort,” er også en situation, der kan udgøre en krænkelse af retten til eget billede. Tilladelse til at fotografere og tilladelse til at offentliggøre er to forskellige ting, og selvom der ikke var en intention om at offentliggøre ved fotograferingstidspunktet, skal man indhente ny tilladelse, før man offentliggør billedet senere.

Men i situationer som en sportsbegivenhed, hvor fotografering kan forventes, og personen har samarbejdet med fotograferingen eller ikke har afvist den, kan det fortolkes som en implicit accept af fotograferingen. I sådanne tilfælde kan det være, at det ikke betragtes som en krænkelse af retten til eget billede.

For at undgå krænkelse af retten til eget billede er det nødvendigt at indhente forudgående samtykke til både fotografering og offentliggørelse.

Eksempler og præcedens for uautoriseret offentliggørelse af fotos

I de senere år har der været en markant stigning i problemer relateret til uautoriseret brug af fotos og videoer på sociale medier som X (tidligere Twitter) og Instagram. Vi vil her introducere faktiske sager og præcedens, hvor en sagsøgers påstande er blevet anerkendt af retten.

Et tilfælde på X (tidligere Twitter), hvor erstatningskrav blev anerkendt

På X (tidligere Twitter) blev et privat foto af en person i en bundet tilstand kopieret uden tilladelse og postet uden vedkommendes samtykke.

I denne sag hævdede sagsøgeren, at deres ophavsret, retten til eget billede og privatlivets fred var blevet krænket. Retten anerkendte offerets påstande og beordrede gerningsmanden til at betale en samlet erstatning på 471.500 yen for krænkelse af privatlivets fred og andre rettigheder (Tokyo Distriktsret, 27. september 2018 (Heisei 30)[ja]).

Denne dom viser, at uautoriseret brug af fotos og videoer på sociale medier som X (tidligere Twitter) kan medføre juridisk ansvar for krænkelse af retten til eget billede og privatlivets fred.

Et tilfælde på X (tidligere Twitter), hvor en anmodning om oplysninger blev anerkendt

En interessant dom vedrørende anmodning om oplysninger på X (tidligere Twitter) blev afsagt af Niigata Distriktsret (Niigata Distriktsret, 30. september 2016 (Heisei 28)[ja]).

I denne sag blev et foto af en sagsøgers barn postet på X (tidligere Twitter) sammen med falske oplysninger uden tilladelse. Sagsøgerne anmodede X (tidligere Twitter) om at afsløre den pågældende brugers IP-adresse, hvilket de brugte til at anmode internetudbyderen om at afsløre brugerens informationer.

Retten fastslog, at “det er klart, at retten til eget billede er blevet krænket” og beordrede internetudbyderen til at afsløre brugerens informationer. Denne dom bliver et vigtigt grundlag for juridiske skridt i tilfælde af krænkelse af retten til eget billede på sociale medier som X (tidligere Twitter).

Krænkelse af retten til eget billede på Instagram, YouTube osv.

Krænkelse af retten til eget billede kan også forekomme på andre medieplatforme.

På Instagram fortsætter tilfælde, hvor ansigtsfotos bliver postet uden tilladelse. Især er der mange tilfælde, hvor fotos, som personen selv har offentliggjort, bliver kopieret uden tilladelse. For at forhindre uautoriseret brug af dine egne ansigtsfotos, bør du gennemgå og justere dine privatlivsindstillinger på Instagram.

Ligeledes på YouTube, blogs og fora kan videoer, hvor en persons ansigt er tydeligt genkendeligt, blive uploadet uden tilladelse. En persons ansigt eller fremtoning er normalt private oplysninger, som man ikke ønsker skal ses af et ubestemt antal mennesker, og uautoriseret offentliggørelse kan derfor udgøre en krænkelse af retten til eget billede.

Juridisk ansvar ved uautoriseret offentliggørelse af billeder

Hvis dit billede bliver offentliggjort uden tilladelse, er det muligt at forfølge juridisk ansvar over for den, der har lagt det op. Her forklarer vi detaljeret om de juridiske skridt, man kan tage i tilfælde af uautoriseret deling af billeder på sociale medier og lignende platforme.

Ansøgning om foreløbigt forbud

Hvis et billede, der er taget uden tilladelse, bliver offentliggjort online, er det nødvendigt at handle hurtigt. I sådanne tilfælde kan man benytte sig af juridiske procedurer som en ansøgning om foreløbigt forbud. Et foreløbigt forbud er en retskendelse, der midlertidigt fastlægger rettigheder i tilfælde, hvor der er et akut behov, før hovedsagen (såsom et erstatningssøgsmål) behandles.

I tilfælde af krænkelse af portrætretten kan offentliggørelsen af billeder online forårsage uoprettelig skade. Ved at indgive en ansøgning om foreløbigt forbud kan man få retten til at beordre en midlertidig stop for offentliggørelsen af billeder, inden der afsiges dom i hovedsagen.

Krav om erstatning og godtgørelse for civilretligt ansvar

Hvis din portrætret er blevet krænket ved offentliggørelsen af et billede online, kan du forfølge civilretligt ansvar over for den, der har lagt det op, og kræve erstatning, herunder godtgørelse for krænkelsen.

Skader som følge af krænkelse af portrætretten kræves typisk som ‘godtgørelse’ for psykisk lidelse. Beløbet for godtgørelsen varierer afhængigt af krænkelsens omfang og den psykiske lidelses størrelse, men ligger generelt i området fra flere tusinde til flere titusinde kroner. Hvis offentliggørelsen af billedet også indeholder injurierende eller fornærmende indhold, kan beløbet for godtgørelsen blive endnu højere.

Forfølgelse af strafferetligt ansvar i tilfælde af injurier

Uautoriseret deling af billeder på sociale medier kan ikke kun medføre civilretlige problemer, men også strafferetligt ansvar, afhængigt af omstændighederne. Hvis billedet eller indholdet af opslaget indeholder injurier eller fornærmelser, kan det falde ind under forbrydelser som injurier eller ærekrænkelse.

Injurier er en forbrydelse, der finder sted, når nogen fornærmer en anden person offentligt. Hvis nogen nedvurderer en person offentligt eller fornærmer vedkommende, kan det falde ind under injurier.

Ærekrænkelse er en forbrydelse, der finder sted, når nogen offentligt fremstiller fakta, der nedbringer en persons sociale anseelse. For eksempel, hvis nogen poster et billede med falsk indhold, der skader en persons ry, vil det i mange tilfælde falde ind under ærekrænkelse. For at forfølge strafferetligt ansvar skal offeret indgive en anmeldelse eller en klage til politiet.

Politiet vil efterforske sagen, og hvis der er tilstrækkeligt med beviser, vil de sende sagen videre til anklagemyndigheden. Anklagemyndigheden vil afgøre, om der skal rejses tiltale, og hvis der rejses tiltale, vil der blive afholdt en retssag. Gennem retssagen kan der blive pålagt en strafferetlig sanktion.

Hvad gør man, hvis ens billede bliver delt uden tilladelse?

Hvis du eller nogen tæt på dig bliver udsat for, at billeder bliver delt uden samtykke, er det vigtigt at handle korrekt. Her vil vi detaljeret forklare tre måder at håndtere situationen på: “Konsultere politiet”, “Anmode om fjernelse af billeder” og “Søge rådgivning hos en advokat”.

Konsultere politiet

Krænkelse af portrætretten er et spørgsmål om privatlivets fred og er grundlæggende ikke en forbrydelse. Derfor er det sandsynligt, at politiet ikke vil kunne hjælpe, hvis man kun konsulterer dem om en krænkelse af portrætretten. Men hvis der er vedhæftet truende eller ærekrænkende beskeder, eller hvis der er tale om kriminalitet som voyeurisme, stalking, distribution af pornografisk materiale eller hævnporno, er der større sandsynlighed for, at politiet vil gribe ind.

For eksempel i følgende tilfælde:

• Hvis der er sendt truende beskeder sammen med billederne, som “Jeg vil dræbe dig” eller “Jeg vil sætte ild til dit hus”
• Hvis der er spredt falske oplysninger som “tyv” eller “svindler” sammen med billederne
• Hvis der er delt billeder eller videoer taget i smug
• Hvis seksuelt eksplicitte billeder er blevet delt uden samtykke

Hvis du mistænker, at der er begået en kriminel handling, bør du ikke tøve med at kontakte politiet.

Politiet vil lytte til din situation og, hvis der er beviser, vurdere dem og beslutte, om der skal indledes en efterforskning.

Anmode om fjernelse af billeder

Hvis du har været udsat for en krænkelse af portrætretten, bør det første skridt være at anmode om fjernelse af billederne fra den platform, de er blevet delt på. Mange sociale medier som X (tidligere Twitter), Instagram og Facebook samt internetfora har særlige formularer, hvor man kan anmode om fjernelse af indhold, der krænker portrætretten. Brug disse formularer til hurtigt at anmode om fjernelse.

Når du anmoder om fjernelse, skal du være opmærksom på følgende:

• Angiv den specifikke URL for det billede eller den video, du ønsker fjernet
• For klarlæg krænkelsen af portrætretten detaljeret
• Indsend identifikationsdokumenter

Desværre garanterer en anmodning via en dedikeret formular ikke altid, at billedet eller videoen vil blive fjernet. Nogle virksomheder kan være langsomme til at reagere eller måske ikke efterkomme anmodningen om fjernelse. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at overveje juridiske skridt.

Specifikt kan dette indebære at anmode om oplysninger om afsenderen gennem retten for at få fat i afsenderens informationer og derefter direkte kræve fjernelse fra afsenderen eller indlede en erstatningssag. Vi forklarer dette mere detaljeret i følgende artikel.

Relateret artikel: Hvad er en anmodning om oplysninger om afsenderen for at identificere personen bag en post?[ja]

Søge rådgivning hos en advokat

Når du overvejer juridiske skridt, anbefaler vi først at konsultere en advokat for at afgøre, om det offentliggjorte billede faktisk udgør en krænkelse af dine rettigheder.

• Om det offentliggjorte billede faktisk udgør en krænkelse af rettighederne
• Om man bør anmode om fjernelse eller kræve erstatning
• Om der er behov for juridiske procedurer som foreløbige foranstaltninger

Disse beslutninger kræver juridisk ekspertise, og ved at konsultere en advokat kan du modtage passende rådgivning og støtte.

Desuden, hvis du hyrer en advokat, kan forhandlingerne med den anden part forløbe mere glat. Når en advokat er involveret, er det mere sandsynligt, at den anden part vil tage sagen alvorligt. Selvom det koster penge, er der mange fordele ved at hyre en advokat, så det er værd at overveje.

Konklusion: Uautoriseret offentliggørelse af fotos er ikke en forbrydelse, men civilretligt ansvar kan forfølges

Uautoriseret offentliggørelse af fotos på sociale medier er en ulovlig handling, der krænker personlighedsrettigheder såsom retten til eget billede og privatlivets fred.

Som hovedregel er det ikke genstand for strafferetlige sanktioner, men afhængigt af omstændighederne kan det udgøre en forbrydelse som injurier eller ærekrænkelse, hvilket kan medføre strafferetligt ansvar. På det civilretlige område er det også muligt at udøve juridiske foranstaltninger såsom krav om erstatning for skader eller en “ophørsanmodning” for at stoppe uretmæssige handlinger.

Hvis et foto offentliggøres uden tilladelse, er det vigtigt først at tage følgende skridt:

• Anmode om sletning fra den medievirksomhed, der har offentliggjort det
• Konsultere en advokat for at overveje juridiske skridt

Især er konsultation med en advokat afgørende for at vurdere passende foranstaltninger og beskytte dine egne rettigheder eller rettighederne for dem, der er tæt på dig. Lad ikke stå til uden at gøre noget, men søg professionel hjælp og håndter situationen med en beslutsom holdning.

Vejledning i foranstaltninger fra vores advokatfirma

Monolith Advokatfirma kombinerer dybdegående erfaring inden for IT, især internettet, og jura. I de senere år har spredningen af omdømmeskadelige rygter og injurier på internettet forårsaget alvorlig skade, kendt som “digitale tatoveringer”. Vores firma tilbyder løsninger til at håndtere disse “digitale tatoveringer”. Yderligere detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

Monolith Advokatfirmas ekspertiseområder: Digital Tattoo[ja]