Hvor starter ærekrænkelse og ulovlighed i korte svarindlæg på anonyme opslagstavler?

Et typisk eksempel på ærekrænkelse er, for eksempel, at fremsætte falske påstande om, at en bestemt person har begået ulovlige handlinger i fortiden. For at være mere specifik,

1. Det er klart, at det henviser til dig selv (eller din egen virksomhed), som er den eneste i verden
2. Det er klart angivet, for eksempel, hvornår og hvordan du har begået en ulovlig handling
3. Det er falsk

I sådanne tilfælde vil ærekrænkelse være etableret. Med andre ord,

1. Det er uklart, hvem det henviser til
2. Det kan læses som om det skriver, at du har begået en eller anden “ond handling”, men det er uklart, hvad det præcist siger

I sådanne tilfælde vil ærekrænkelse ikke være etableret. Dette gælder også for bagvaskelse, der ikke er ærekrænkelse, såsom krænkelse af privatlivets fred. Hvis det er uklart, hvem det henviser til, vil krænkelse af privatlivets fred ikke være etableret.

Men, hvad en post siger, er ikke altid klart, især i tilfælde af korte svar (indlæg) på anonyme internetfora. Med andre ord, i tilfælde af et forumindlæg med 100 svar,

• selvom det er uklart, hvem og hvad det handler om, når man læser et enkelt kort svar
• det er relativt klart, når man tager hele trådens kontekst i betragtning

Dette er fordi der er sådanne tilfælde.

Så, i en faktisk retssag, hvad er standarden for, og i hvilket omfang, flere indlæg på et anonymt internetforum vurderes samlet?

Når relevansen er eksplicit angivet

Hvis relevansen er eksplicit angivet, vil senere indlæg blive vurderet i sammenhæng med tidligere indlæg.

Indlæg mærket med ‘↑’

Der har været tilfælde, hvor artikler postet på det anonyme forum ‘2channel’ er blevet anset for at krænke privatlivets fred, og der er blevet anmodet om at afsløre afsenderens informationer til internetudbyderen.

På en tråd med titlen ‘Hiroshima City a Vocational School’, blev der postet et indlæg, der inkluderede beskrivelsen ‘1. års studerende, Ko○yama B, enlig mor på 31 år’. Når man tager trådens titel i betragtning, kan det konkluderes, at indlægget handler om en person ved navn ‘Ko○yama B’, der er en 31-årig enlig mor, der studerer på det første år på den pågældende skole. Desuden stemmer denne persons attributter, såsom skole, studieår, alder, skilsmissehistorie og det at have et barn, overens med sagsøgerens, og når man også tager i betragtning, at sagsøgeren bliver kaldt ‘B’ af sine venner, kan det konkluderes, at beskrivelsen ‘Ko○yama B’ let kan få en til at tænke på sagsøgerens navn, og at denne person kan identificeres som sagsøgeren.

Det efterfølgende indlæg, mærket med ‘↑’, indeholder beskrivelsen ‘Hiroshima Deli Hel b shop C’, og peger på, at der er en ‘aktiv prostitueret’ arbejdende under pseudonymet ‘C’ i den såkaldte ‘b’ leveringssundhedsservice i Hiroshima City. Retten konkluderede, at dette indlæg, set ud fra en almindelig læsers normale opmærksomhed og læsemåde, peger på sagsøgeren, der blev nævnt i det foregående indlæg, og dermed indikerer, at sagsøgeren er en sexarbejder. Og så,

Det faktum, at man arbejder i en sexbutik, samt navnet på butikken og pseudonymet, er ting, som en almindelig person ikke ville ønske offentliggjort, og desuden (…) det kan konkluderes, at sagsøgeren ikke har informeret offentligheden om disse fakta, så alle disse artikler krænker sagsøgerens privatliv.
Tokyo District Court, 4. december 2015 (2015)

Retten konkluderede, at sagsøgeren forberedte sig på at anmode om erstatning for æreskrænkelse osv. mod de pågældende afsendere, og at der var en gyldig grund til at anmode om afsløring af afsendernes informationer, og beordrede derfor internetudbyderen til at afsløre afsendernes informationer.

Da indlægget var mærket med ‘↑’, blev det klart anerkendt som en fortsættelse af det foregående indlæg, hvilket er en rimelig bedømmelse.

https://monolith.law/reputation/defamation[ja]

Indlæg mærket med et anker

Igen har der været tilfælde, hvor artikler postet på ‘2channel’ er blevet anset for at være æreskrænkende og krænkende for privatlivets fred, og der er blevet anmodet om at afsløre afsenderens informationer til internetudbyderen.

Der blev lavet flere indlæg om ‘○○chan’, der er fan af det professionelle baseballhold b og også er tæt knyttet til holdets private supportgruppe. I indlæg 1 står der, at ‘sagsøgeren forsøger at komme i kontakt med en ny kvindelig medlem af d-supportgruppen med seksuelle hensigter’, i indlæg 2 står der, at ‘sagsøgeren er en jomfru, der kun har haft seksuel erfaring med prostituerede fra sexbutikker’, i indlæg 3 står der, at ‘sagsøgeren er en gammel mand på over 50 med atopisk dermatitis’, og i indlæg 4 står der, at ‘han er tilsyneladende en jomfru’.

Retten konkluderede, at blandt supportgruppemedlemmerne for hold b, er sagsøgeren den eneste med efternavnet ○○, og at ‘○○chan’ derfor kan identificeres som sagsøgeren. Derfor kan det konkluderes, at alle indlæg undtagen indlæg 4 handler om sagsøgeren, når man også tager trådens titel i betragtning. Desuden er der i indlæg 4 en henvisning til indlæg 3, mærket med ‘>>639’, hvilket tydeligt viser, at det er en reaktion på indlæg 3. Da indlæg 3 handler om sagsøgeren, blev det også konkluderet, at indlæg 4 handler om sagsøgeren.

Retten anerkendte ikke indlæg 4’s påstand om, at ‘han tilsyneladende er en jomfru’ som en krænkelse af privatlivets fred, men anerkendte indlæg 1 som æreskrænkende, indlæg 2 som en krænkelse af privatlivets fred og æresfølelser, og indlæg 3 som en krænkelse af privatlivets fred og æresfølelser, og beordrede internetudbyderen til at afsløre afsenderens informationer.

I aviser ser man ofte udtryk som ‘= relateret til side 12’, og i bøger ser man ‘se side 147’. Læserne forstod ankeret på samme måde som i disse tilfælde.

https://monolith.law/reputation/hyperlinks-and-defamation[ja]

Når en samlet vurdering skal foretages

Hvis relevansen ikke er klart angivet, er der foretaget en samlet vurdering af det hele.

Andre artikler i tråden

Der var en sag, hvor en sagsøger, der hævdede at have fået sit omdømme beskadiget på grund af indlæg på et elektronisk opslagstavle, der blev oprettet for byudvikling i Nakano-distriktet i Tokyo, hvor det blev skrevet, at han, selvom han var medlem af byrådet, havde købt seksuelle tjenester i en sexbutik. Sagsøgeren anmodede om offentliggørelse af afsenderens information fra internetudbyderen.

Retten udtalte først, at det ikke er muligt for almindelige læsere at identificere, at “C-rådsmedlemmet”, der er “d-partiets store generalsekretær”, er sagsøgeren i artiklen, i modsætning til internetudbyderens påstand. Selvom almindelige læsere, der ikke er beboere i Nakano-distriktet, læser dette opslagstavle, kan det ikke umiddelbart konkluderes, at “C-rådsmedlemmet”, der er angivet som “d-partiets store generalsekretær”, henviser til sagsøgeren. Men da dette opslagstavle er oprettet i forbindelse med Nakano-distriktets politik, forstås det, at de, der ønsker at se det, har interesse i Nakano-distriktets politik. Det er klart, at det er et faktum, at et betydeligt antal uspecificerede personer ved, at sagsøgeren er generalsekretæren for d-partiets rådsgruppe i Nakano-distriktets byråd, og det forstås, at det er let for almindelige læsere, der ser dette opslagstavle, at “C-rådsmedlemmet” henviser til sagsøgeren.

Derefter sagde retten, at artikler, der antyder det faktum, at sagsøgeren har fået en blank kvittering fra en sæbebutik i Matsuyama med det formål at unddrage sig skat, forudsætter, at sagsøgeren gik til sæbebutikken i Matsuyama. Hvis du læser disse artikler sammen med andre artikler, er det klart, at “C-rådsmedlemmet” er sagsøgeren. I betragtning af indholdet af artiklen, der er anerkendt på opslagstavlen, og karakteren af dette opslagstavle, er det let for almindelige seere at se andre artikler i tråden og vide, at “C-rådsmedlemmet” er sagsøgeren.

Internetudbyderen, der er sagsøgt, hævdede, at almindelige seere af opslagstavlen normalt ikke læser hele indholdet af opslagstavlen, men retten sagde, at opslagstavlen er forskellig fra magasinannoncer og avisannoncer, der kommer ind i øjnene på dem, der ikke ønsker at se dem.

En opslagstavle på internettet kommer ikke ind i øjnene på dem, der ikke ønsker at se den. De, der ser det, åbner det, fordi de ønsker at læse det. Derfor er det et problem, hvordan det forstås af dem, der normalt åbner opslagstavlen, fordi de ønsker at læse den, når de læser den på en normal måde. Det er normalt at læse det for at forstå betydningen af teksten, når man åbner det, fordi man ønsker at se opslagstavlen på internettet. Det forstås, at det er normalt for dem, der ønsker at læse teksten, der kritiserer og fordømmer en bestemt person ved at bruge et anonymt navn, mens de forstår, at det er en tekst, der kritiserer og fordømmer en bestemt person, at de normalt vil vide, hvem det er, og at de vil læse teksten før og efter. I betragtning af karakteren af dette opslagstavle, som et stort antal uspecificerede personer, der er interesseret i Nakano-distriktets politik, ser, er det let at tænke på, at dem, der er interesseret i, hvem “C-rådsmedlemmet” er, vil læse andre artikler. Når man ser på indholdet af dette opslagstavle i bilag 3, er det klart, at det er let at forstå, at “C-rådsmedlemmet” henviser til sagsøgeren, hvis man læser det med almindelig opmærksomhed og læsning.
Tokyo District Court afgørelse den 27. oktober 2008 (2008)

Retten anerkendte ærekrænkelse og beordrede internetudbyderen til at offentliggøre afsenderens information, da der ikke var nogen grund til at tro, at det var sandt, og der var ingen grund til at afvise ulovligheden, selvom det var sandt.

Flere tråde

Der har været tilfælde, hvor artikler, der er blevet indsendt til flere tråde inden for en kategori på et forum, har krænket folks æresfølelser og privatliv, og har ført til anmodninger om afsløring af afsenderens informationer til internetudbyderen.

Sagsøgeren oprettede en tråd i den pågældende kategori med det formål at undersøge virkeligheden af dyremishandling og dem, der støtter det. Sagsøgeren selv indsendte en artikel, hvor han planlagde og rekrutterede deltagere til et møde (off-line møde) med det formål at fange og mishandle dyr som hjemløse katte. Derefter blev der indsendt artikler, der kritiserede eller bagtalte sagsøgeren i sagsøgerens tråd eller i en anden tråd oprettet i den pågældende kategori, efter at have erkendt sagsøgerens formål. Blandt disse indsendere blev sagsøgeren kendt som “B2” eller “B3”.

Derefter blev der i flere tråde, der blev oprettet i den pågældende kategori og diskuterede dyremishandling, indsendt artikler, der afslørede sagsøgerens fulde navn som værende “B2”, artikler, der offentliggjorde sagsøgerens ansigtsbillede som værende “B3”, og artikler, der indeholdt oplysninger, der identificerede sagsøgerens bopælsområde. Der blev også indsendt en artikel, der beskrev sagsøgeren som “en gammel kvinde, der søger sex med et ubestemt antal mennesker”.

Sagsøgeren anmodede om afsløring af afsenderens informationer, idet han hævdede, at disse oplysninger groft krænkede hans æresfølelser og fornærmede ham ud over det, der er acceptabelt i samfundet. Den sagsøgte hævdede, at “almindelige læsere ikke kan forstå, at artiklen handler om sagsøgeren. Desuden er det ikke sikkert, at almindelige læsere, der har læst artiklen, vil læse artikler, der er indsendt til andre tråde i den pågældende kategori. Derfor vil artiklen ikke krænke sagsøgerens æresfølelser eller privatliv”. Men retten fastslog, at alle tråde diskuterer dyremishandling, og det er meget sandsynligt, at almindelige læsere, der læser den pågældende tråd, også læser andre tråde i den pågældende kategori. Hvis sådanne læsere læser artiklen, vil de kunne forstå, at artiklen handler om sagsøgeren.

Artiklen kan antyde, at sagsøgeren er en kvinde, der søger seksuel omgang med et ubestemt antal mænd, eller at hun faktisk har haft seksuel omgang med et ubestemt antal mænd. Forholdet mellem mænd og kvinder, herunder seksuel omgang, er generelt betragtet som en del af en persons private sfære, der skal betragtes som privatliv. (Udeladelse) Det kan antages, at læserne af artiklen har læst artikler i flere tråde, der er oprettet i den pågældende kategori, herunder den pågældende tråd, og er bekendt med fakta om sagsøgerens navn, udseende (ansigtsbillede) og bopælsområde. Forudsat disse fakta og omstændigheder, kan det ikke benægtes, at faktaene i artiklen kan opfattes som relevante for sagsøgerens private liv af læserne.
Tokyo District Court, 11. november 2014 (2014)

Retten beordrede internetudbyderen til at afsløre afsenderens informationer, idet den fastslog, at det er klart, at artiklen skader sagsøgerens personlige interesser, og at sagsøgerens krav er berettiget.

Artikler, der kan betragtes som bagvaskelse skrevet med en vis ond vilje mod sagsøgeren, kan ikke siges at have offentlig interesse, og det kan ikke siges, at afsenderens formål udelukkende er at tjene offentligheden.

Opsummering

Som det fremgår, kan korte svarindlæg på anonyme online fora, der kan være ærekrænkende, vurderes ikke kun ud fra om der er en eksplicit sammenhæng angivet ved ‘↑’ eller ankre. Selv i tilfælde, hvor dette ikke er angivet, kan der være situationer, hvor det er tilladt at fortolke konteksten ud fra andre indlæg i samme tråd, og undertiden fra indlæg i andre tråde.

Det er en vanskelig opgave at afgøre, hvornår en sammenhæng kan anerkendes, og hvornår den ikke kan. Vi anbefaler, at du konsulterer en erfaren advokat.