Hvad er foranstaltningerne, hvis man oplever 'Baito Terror' på SNS? Er afskedigelse og krav om erstatning muligt?

Med udbredelsen af sociale medier, er der en stigende tendens til, at deltidsansatte i restauranter og lignende steder uploader billeder og videoer af deres dårlige opførsel (almindeligt kendt som “deltids-terrorisme”) på sociale medier. Når billeder og videoer af denne deltids-terrorisme først er uploadet på nettet, kan de fortsætte med at blusse op, selvom uploaderen sletter dem. I juni 2021 (Reiwa 3) blev en deltidsansat hos Domino’s Pizza fanget på video, da han slikkede en shake direkte fra en spartel og uploadede videoen på Instagram, hvilket førte til en stor kontrovers. Dette er kun et eksempel, men der er mange andre tilfælde af deltids-terrorisme.

I denne artikel vil vi forklare, hvilke sanktioner der kan pålægges, hvis en medarbejder i din virksomhed begår deltids-terrorisme, og vi vil give en oversigt over foranstaltninger mod deltids-terrorisme baseret på lovgivningen.

For mere detaljeret information om, hvordan virksomheder bør reagere, når de bliver udsat for online kontroverser, se venligst artiklen nedenfor.

https://monolith.law/reputation/company-flaming-correspondence[ja]

Hvad er ‘Baito Tero’?

‘Baito Tero’ er et fænomen, hvor deltidsansatte laver sjov med butikkens produkter eller inventar, tager billeder eller videoer af det, og poster det på sociale medier som Twitter. Disse spøgefulde handlinger er ofte usanitære, såsom at smide mad i skraldespanden eller slikke det, hvilket kan mindske købelysten hos dem, der ser billederne eller videoerne. Hvis en ‘Baito Tero’-video bliver spredt og går viralt, kan det ikke kun skade virksomhedens image, men også have en stor negativ indvirkning på virksomhedens drift, såsom faldende salg og aktiekurser. I nogle tilfælde kan det endda føre til, at butikken går konkurs, hvilket gør skaden alvorlig.

For at forhindre ‘Baito Tero’ er det nødvendigt at gennemføre grundig træning og uddannelse. Det kan også være effektivt at implementere foranstaltninger som instruktioner om brug af sociale medier og forbud mod at medbringe smartphones i butikken. Dog er mange ‘Baito Tero’-hændelser udført i en let stemning, så det kan være svært at forhindre dem fuldstændigt.

Hvilke sanktioner er mulige over for deltidsansatte, der har begået ‘baito-tero’?

Hvis en ‘baito-tero’ faktisk finder sted, er det så muligt at pålægge sanktioner over for den deltidsansatte, der forårsagede ‘baito-tero’?

Afskedigelse og kontrakt ophævelse

I tilfælde af ansættelseskontrakter: Afskedigelse

Hvis der er tale om en overtrædelse af disciplinære grunde i arbejdsreglerne, kan en disciplinær afskedigelse foretages.

For eksempel,

• En hændelse hvor en deltidsansat i en steak restaurant i Tokyo postede et billede på Twitter af sig selv inde i køleskabet
• En hændelse i en konbini i Kanagawa præfekturet, hvor en deltidsansat postede en video på Twitter af sig selv spytte ud i “oden”

I disse tilfælde blev det rapporteret, at de pågældende medarbejdere blev afskediget.

I Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærds modelarbejdsregler står der

(Overholdelsesmateriale)
Artikel 11 Arbejdstagere skal overholde følgende:

Ikke at udføre handlinger, der skader virksomhedens ære og kredit.

Om modelarbejdsregler | Ministeriet for Sundhed, Arbejde og Velfærd[ja]

Der er en sådan bestemmelse. Selvom det kan overvejes at tage disciplinære foranstaltninger på grundlag af sådanne bestemmelser, bør virksomheder, der realistisk frygter “baito terror”, om muligt tilføje bestemmelser, der klart gælder, til arbejdsreglerne fra starten.

Men i tilfælde af deltidsarbejde, kan skaden forårsaget af en disciplinær afskedigelse ikke være så stor. Derfor vil det være nødvendigt at forfølge yderligere civil og strafferetligt ansvar.

I tilfælde af kontraktansatte: Kontrakt ophævelse

Desuden, i tilfælde af en kontrakt om tjenesteydelser i stedet for en ansættelseskontrakt, vil det ikke være en “afskedigelse”, men en ophævelse af den pågældende tjenesteydelseskontrakt på grund af overtrædelse.

Generelt vil kontraktansatte, i henhold til loven, udføre deres arbejde under en “god forvaltningspligt” baseret på en quasi-kommissionskontrakt. Det kan siges, at der er mange tilfælde, hvor “baito terror” handlinger kan hævdes at være i strid med denne “god forvaltningspligt”. Men ligesom med ansættelseskontrakter, er det bedre at inkludere bestemmelser, der klart gælder, i kontrakten fra starten.

Desuden, i den tidligere nævnte

Hændelse i en steak restaurant i Tokyo, hvor en deltidsansat postede et billede på Twitter af sig selv inde i køleskabet

Efter afskedigelsen, modtog den ansatte kritik og svarede på nettet, hvilket resulterede i en større “brand” der involverede butikken. Det er nødvendigt at træffe en endelig beslutning for at forhindre sådanne handlinger.

Erstatningskrav

Det kan overvejes at kræve erstatning fra en medarbejder, der har begået “deltidsjob-terror”. Generelt set, når det kommer til erstatningskrav mod medarbejdere, tages der hensyn til, at medarbejdere har færre økonomiske ressourcer sammenlignet med virksomheder, og det ville være hårdt at kræve samme erstatning fra dem som fra en ligeværdig part. Derfor tages der hensyn til en “ansvarsbegrænsningsregel” baseret på god tro. Dog, i tilfælde af ondsindede “deltidsjob-terror” handlinger begået med vilje, er der mange tilfælde, hvor et vis erstatningskrav anerkendes, selv under disse juridiske principper.

Omfanget af skaden vil sandsynligvis omfatte omkostningerne ved de produkter, der blev brugt i “deltidsjob-terror”, reparationsomkostningerne, hvis udstyr er gået i stykker, og omkostningerne, hvis desinfektion eller rengøring er nødvendig. Disse omkostninger er lette at anerkende som skader, da de er åbenlyse.

Men, for eksempel, tab af driftsindtægter på grund af fald i salg eller omdømme, og endda fald i aktiekurser, vil være sværere at bevise. Der er få tilfælde, hvor en årsagssammenhæng mellem “deltidsjob-terror” og tab af driftsindtægter eller fald i aktiekurser anerkendes.

Desuden, selvom skaden anerkendes i en retssag, hvis den pågældende medarbejder har få midler, er det nødvendigt at være opmærksom på, at de muligvis ikke kan betale det hele.

Forbrydelser i henhold til straffeloven

Hvis handlinger udført i forbindelse med “deltidsjob-terrorisme” falder ind under forbrydelser i henhold til straffeloven, bør du overveje at anmode om strafferetlige procedurer gennem en skadesanmeldelse eller anklage.

De forbrydelser i henhold til straffeloven, som “deltidsjob-terrorisme” potentielt kan falde ind under, er som følger. Afhængigt af indholdet af “deltidsjob-terrorisme”, kan der også være andre relevante forbrydelser.

Ærekrænkelse (Japansk straffelov § 230)

Hvis det anerkendes, at du “offentligt har fremsat fakta og krænket en persons ære”, vil det falde ind under ærekrænkelse, og du vil blive “straffet med fængsel i op til tre år eller bøde på op til 500.000 yen” (Japansk straffelov § 230).

Ærekrænkelse har undtagelser, der anerkendes som ikke at være forbrydelser, såsom “hvis det vedrører fakta om offentlig interesse, og formålet udelukkende er at fremme offentlig velfærd, vil det ikke blive straffet, hvis det er bevist, at det er sandt” (Japansk straffelov § 230, stk. 2). Det er dog usandsynligt, at handlinger i forbindelse med “deltidsjob-terrorisme” falder ind under denne undtagelse.

For mere information om ærekrænkelse, se følgende artikel.

https://monolith.law/reputation/defamation[ja]

Fornærmelse (Japansk straffelov § 231)

Hvis du “offentligt fornærmer en person, selv uden at fremsætte fakta”, vil det falde ind under fornærmelse, og du vil blive “straffet med fængsel eller bøde” (Japansk straffelov § 231). Hvis det anerkendes, at en virksomheds sociale ære eller vurdering er blevet skadet gennem billeder eller videoer indsendt i forbindelse med “deltidsjob-terrorisme”, kan det falde ind under fornærmelse. En forskel fra ærekrænkelse er, at det kan være en forbrydelse, selv uden at fremsætte fakta, det vil sige, det kan også anvendes, hvis handlinger er udført, der fornærmer gennem abstrakte udtryk snarere end objektive vurderinger.

Forstyrrelse af forretning ved bedrag (Japansk straffelov § 233)

Hvis handlinger i forbindelse med “deltidsjob-terrorisme” anerkendes som “at sprede falske rygter eller bruge bedrag til at skade en persons omdømme eller forstyrre deres forretning”, vil det falde ind under forstyrrelse af forretning ved bedrag, og du vil blive straffet med fængsel i op til tre år eller en bøde på op til 500.000 yen. Der er et eksempel, hvor en tidligere deltidsansat, der indsendte en video af sig selv, der lægger skåret fisk, der var blevet smidt i skraldespanden, tilbage på skærebrættet i en stor sushi-kæde, blev sendt til anklagemyndigheden på mistanke om forstyrrelse af forretning ved bedrag.

Forstyrrelse af forretning ved magt (Japansk straffelov § 234)

I henhold til Japansk straffelov § 234, “den, der forstyrrer en persons forretning ved brug af magt, vil blive straffet med fængsel i op til tre år eller en bøde på op til 500.000 yen”. Selvom han ikke var en ansat, er der et eksempel, hvor en mand, der gentagne gange rørte ved oden i en nærbutik med sin finger, blev anholdt på mistanke om forstyrrelse ved magt.

Ødelæggelse af ejendom (Japansk straffelov § 261)

Hvis der i videoer af “deltidsjob-terrorisme” ødelægges butiksvarer eller inventar, kan du blive anklaget for ødelæggelse af ejendom. Ødelæggelse af ejendom er defineret i Japansk straffelov § 261 som “den, der ødelægger eller beskadiger en andens ejendom, vil blive straffet med fængsel i op til tre år eller en bøde på op til 300.000 yen eller begge dele”. Selvom det ikke var “deltidsjob-terrorisme”, men en hændelse forårsaget af en kunde, er der et eksempel, hvor en person, der tog billeder inde i en iscremeboks i et supermarked eller nærbutik, blev anholdt for ødelæggelse af ejendom.

Opsummering

Arbejdsrelateret sabotage kan især være en stor trussel mod virksomheder, der driver restauranter og convenience butikker. Ukorrekte billeder eller videoer, der først er blevet uploadet, kan ofte forblive på internettet, og det kan tage lang tid at genvinde tilliden. Hvis du er blevet udsat for arbejdsrelateret sabotage, kan du ikke kun afskedige den pågældende medarbejder, men også anlægge sag om erstatning for skader. Desuden kan der i nogle tilfælde blive rejst strafferetlige anklager. Sørg for at gemme så mange beviser som muligt og konsulter straks en advokat.

Introduktion til vores tiltag

Monolis Advokatfirma er et advokatfirma med høj ekspertise inden for IT, især internettet og lovgivning. Information relateret til rygteskader og bagvaskelse, såsom videoer af deltidsarbejde, der er spredt på nettet, forårsager alvorlig skade som et “digitalt tatovering”. Vores firma tilbyder løsninger til håndtering af disse “digitale tatoveringer”. Detaljer er angivet i artiklen nedenfor.

https://monolith.law/digitaltattoo[ja]